Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0779

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/779 af 12. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 for så vidt angår anvendelsesdatoerne efter forlængelse af fristen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EØS-relevant tekst)

    C/2020/3742

    EUT L 188 af 15.6.2020, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/779/oj

    15.6.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 188/6


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/779

    af 12. juni 2020

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 for så vidt angår anvendelsesdatoerne efter forlængelse af fristen for gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 9, stk. 4, artikel 15, stk. 9, og artikel 24, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv (EU) 2016/797 blev ændret ved direktiv (EU) 2020/700 (2) for at give medlemsstaterne mulighed for at forlænge fristen for at sætte de nationale love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme bestemmelserne i artikel 57, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797.

    (2)

    For så vidt angår de medlemsstater, der har underrettet Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) og Kommissionen om, at de har til hensigt at forlænge gennemførelsesperioden for direktiv (EU) 2016/797 i henhold til direktivets artikel 57, stk. 2a, bør anvendelsen af visse bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 (3) udsættes til den 31. oktober 2020.

    (3)

    Gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 bør derfor ændres.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797.

    (5)

    For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 11, stk. 2, erstattes af følgende:

    »Bilaget til forordning (EU) nr. 201/2011 finder fortsat anvendelse på typeoverensstemmelseserklæringen, jf. artikel 26, stk. 4, i direktiv 2008/57/EF, indtil den 15. juni 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797, og som ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2a, i direktiv (EU) 2016/797.

    Bilaget til forordning (EU) nr. 201/2011 finder fortsat anvendelse på typeoverensstemmelseserklæringen, jf. artikel 26, stk. 4, i direktiv 2008/57/EF, indtil den 30. oktober 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2a, i direktiv (EU) 2016/797.«

    2)

    Artikel 12, stk. 4, erstattes af følgende:

    »Denne forordning anvendes fra den 16. juni 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797, og som ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2a, i direktiv (EU) 2016/797.

    Den anvendes i alle medlemsstater fra den 31. oktober 2020.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2020.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/700 af 25. maj 2020 om ændring af direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798 for så vidt angår forlængelsen af deres gennemførelsesperioder (EUT L 165 af 27.5.2020, s. 27).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9).


    Top