Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R0589

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/589 af 11. april 2019 om ændring af bilag III til forordning (EF) nr. 1251/2008 for så vidt angår opførelse af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og visse af dets kronbesiddelser på listen over tredjelande, områder, zoner eller segmenter, som er godkendt med hensyn til indførsel i Den Europæiske Union af sendinger af akvakulturdyr (EØS-relevant tekst.)

    C/2019/2807

    EUT L 100I af 11.4.2019, p. 14–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R2236

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/589/oj

    11.4.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    LI 100/14


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/589

    af 11. april 2019

    om ændring af bilag III til forordning (EF) nr. 1251/2008 for så vidt angår opførelse af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og visse af dets kronbesiddelser på listen over tredjelande, områder, zoner eller segmenter, som er godkendt med hensyn til indførsel i Den Europæiske Union af sendinger af akvakulturdyr

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 22 og artikel 61, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den 22. marts 2019 vedtog Det Europæiske Råd afgørelse (EU) 2019/476 (2) om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige. Det fastsættes i afgørelsen, at fristen i artikel 50, stk. 3, i TEU forlænges til den 12. april 2019, hvis udtrædelsesaftalen ikke godkendes i Underhuset senest den 29. marts 2019. Hvis udtrædelsesaftalen ikke er blevet godkendt senest den 29. marts 2019, ophører EU-retten med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige fra 13. april 2019 (»udtrædelsesdatoen«).

    (2)

    I bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 (3) er der opstillet en liste over tredjelande, områder, zoner eller segmenter, fra hvilke det er tilladt at indføre akvakulturdyr i Unionen.

    (3)

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har fremsat de nødvendige garantier for, at landet og visse af dets kronbesiddelser kan opfylde betingelserne i forordning (EF) nr. 1251/2008 for indførsel i Unionen af sendinger af akvakulturdyr fra udtrædelsesdatoen ved fortsat at overholde EU-lovgivningen i en indledende periode på mindst 9 måneder.

    (4)

    I betragtning af de særlige garantier fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og for at undgå unødige forstyrrelser af handelen efter udtrædelsesdatoen bør Det Forenede Kongerige og visse af dets kronbesiddelser derfor opføres på listen over tredjelande, områder, zoner eller segmenter i bilag III til forordning (EF) nr. 1251/2008, hvorfra indførsel i Unionen af sendinger af akvakulturdyr er tilladt.

    (5)

    Bilag III til forordning (EF) nr. 1251/2008 bør derfor ændres.

    (6)

    Nærværende forordning bør anvendes fra den 13. april 2019, medmindre EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den dato.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag III til forordning (EF) nr. 1251/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 13. april 2019.

    Den anvendes dog ikke, hvis EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den dato.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2019.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

    (2)  Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80 I af 22.3.2019, s. 1).

    (3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 41).


    BILAG

    I tabellen i bilag III til forordning (EF) nr. 1251/2008 foretages følgende ændringer:

    a)

    Efter oplysningerne om Cookøerne indsættes følgende rækker:

    »GB

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

    X

    X

    X

     

    Hele landet

    GG

    Guernsey

    X

    X

    X

     

    Hele landet«.

    b)

    Efter oplysningerne om Israel indsættes følgende rækker:

    »JE

    Jersey

    X

    X

    X

     

    Hele landet«.


    Top