1.   Hvert år udarbejder medlemsstaterne et sæt vægte for boligprisindekset i overensstemmelse med udgiftskategorierne i artikel 3, og sender dem til Kommissionen (Eurostat).

2.   Medlemsstaterne udleder delindeksvægte og basisaggregatvægte, som afspejler strukturen i boligudgifterne, og som er anvendt i indekset for år t, som følger:

3.   Delindeksvægtene og basisaggregatvægtene skal holdes konstante i hele kalenderåret.

4.   Summen af alle delindeksvægte skal være lig med 1 000.

5.   Delindeksvægten skal være lig med summen af vægtene for basisaggregater, der er opdelt inden for den pågældende udgiftskategori.

6.   Medlemsstaterne anvender stratumvægte, der er repræsentative for husholdningernes udgifter til handlede boliger, som tilhører boligprisindeksets målunivers, i sammenligningsperioden eller i en periode, der ligger højst 2 år forud for det indeværende år.

1.   Medlemsstaterne indhenter de grundlæggende oplysninger, der er nødvendige for at definere strata og/eller basisaggregater og for at udarbejde boligprisindekset.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at dataindsamlingen dækker relevante prisbestemmende karakteristika, der gør det muligt at udarbejde et prisindeks, som ikke er påvirket af kvalitetsforskelle mellem de handlede boliger.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de data, der anvendes som kilde til oplysninger om handlede boliger, er repræsentative for måluniverset for hvert af boligprisindeksets delindeks i hver referenceperiode.

2.   Medlemsstaterne kan vælge at udelukke en eller flere boligtyper og en eller flere regioner fra boligprisindekset, forudsat at de udelukkede boligers samlede andel af værdien af husholdningernes samlede boligkøb ikke overstiger fem hundrededele. Udgifter til boligkøb vedrørende udelukkede boligtyper eller regioner henregnes til den bedst tilsvarende boligtype eller region.

1.   Boligprisindekset baseres på handelspriserne på boliger.

2.   En handelspris for en bolig skal medtages i boligprisindekset for det kvartal, hvor den juridiske ejendomsret til boligen overdrages fra sælger til køber.

1.   Medlemsstaterne udarbejder delindeks på en af følgende måder:

2.   Hvis en medlemsstat anvender et hedonisk indeks, skal den sikre, at den anvendte metode justerer for kvalitetsforskelle mellem de handlede boliger i sammenlignings- og referenceperioderne.

3.   Hvis en medlemsstat anvender en metode, der gengiver tilgangen med matchede modeller, skal den sikre, at der foretages matchede prissammenligninger for de samme boliger i sammenlignings- og referenceperioderne på en sådan måde, at det sikres, at der er justeret for kvalitetsforskelle mellem de handlede boliger.

4.   Hvis en medlemsstat anvender et stratificeret median- eller middelindeks, fastlægger den stratificeringsvariablerne på grundlag af statistiske analyser og sikrer, at de definerede strata er tilstrækkeligt homogene.

1.   Hvis det tilgængelige antal handlede boliger ikke er tilstrækkeligt for at kunne beregne et pålideligt prisindeks for et bestemt stratum, estimerer medlemsstaterne prisændringen for det pågældende stratum ud fra prisændringen fra et stratum eller en kombination af strata med sammenlignelige markedsvilkår.

2.   Medlemsstaterne må ikke fremføre det foregående kvartals priser eller imputere den samme prisændring som i et foregående kvartal, medmindre det kan begrundes som et passende estimat.

1.   Hvert år udarbejder medlemsstaterne et sæt vægte for ejerboligprisindeksene i overensstemmelse med udgiftskategorierne i artikel 11, og sender dem til Kommissionen (Eurostat).

2.   Medlemsstaterne udleder delindeksvægte og basisaggregatvægte, som afspejler strukturen i boligejernes boligudgifter, som defineret i bilaget, og som er anvendt i indekset for år t, som følger:

3.   Delindeksvægtene og basisaggregatvægtene skal holdes konstante i hele kalenderåret.

4.   Summen af alle delindeksvægte skal være lig med 1 000.

5.   Delindeksvægten skal være lig med summen af vægtene for basisaggregater, der er opdelt inden for den pågældende udgiftskategori.

6.   Medlemsstaterne anvender stratumvægte, der er repræsentative for boligejernes udgifter til handlede boliger, som tilhører ejerboligprisindeksets målunivers, i sammenligningsperioden eller i en periode, der ligger højst 2 år forud for det indeværende år.

1.   Medlemsstaterne udarbejder ejerboligdelindeksene for køb af nyopførte boliger og eksisterende boliger, som er nye i husholdningssektoren, i henhold til stk. 2-12.

2.   Medlemsstaterne indhenter de grundlæggende oplysninger, der er nødvendige for at definere strata og/eller basisaggregater og for at udarbejde de i stk. 1 omhandlede delindeks.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at dataindsamlingen dækker relevante prisbestemmende karakteristika, der gør det muligt at udarbejde et prisindeks, som ikke er påvirket af kvalitetsforskelle mellem de handlede boliger.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at de data, der anvendes som kilde til oplysninger om handlede boliger, er repræsentative for måluniverset for hvert delindeks i hver referenceperiode.

5.   Medlemsstaterne kan vælge at udelukke en eller flere boligtyper og en eller flere regioner fra de i stk. 1 omhandlede delindeks, forudsat at de udelukkede boligers samlede andel af husholdningernes udgifter til køb af boliger, der tilhører ejerboligprisindeksets målunivers, ikke overstiger fem hundrededele. Udgifter til boligkøb vedrørende udelukkede boligtyper eller regioner henføres til den bedst tilsvarende type bolig eller region.

6.   De i stk. 1 omhandlede delindeks baseres på handelspriserne på boliger. En handelspris for en bolig skal indgå i disse delindeks for det kvartal, hvor den juridiske ejendomsret til boligen overdrages fra sælger til køber.

7.   Medlemsstaterne udarbejder de i stk. 1 omhandlede delindeks på en af følgende måder:

8.   Hvis en medlemsstat anvender et hedonisk indeks, skal den sikre, at den anvendte metode justerer for kvalitetsforskelle mellem de handlede boliger i sammenlignings- og referenceperioderne.

9.   Hvis en medlemsstat anvender en metode, der gengiver tilgangen med matchede modeller, skal den sikre, at der foretages matchede prissammenligninger for de samme boliger i sammenlignings- og referenceperioderne på en sådan måde, at det sikres, at der er justeret for kvalitetsforskelle mellem de handlede boliger.

10.   Hvis en medlemsstat anvender et stratificeret median- eller middelindeks, fastlægger den stratificeringsvariablerne på grundlag af statistiske analyser og sikrer, at de definerede strata er tilstrækkeligt homogene.

11.   Hvis det tilgængelige antal handlede boliger ikke er tilstrækkeligt for at kunne beregne et pålideligt prisindeks for et bestemt stratum, estimerer medlemsstaterne prisændringen for det pågældende stratum ud fra prisændringen fra et stratum eller en kombination af strata med sammenlignelige markedsvilkår.

12.   Medlemsstaterne må ikke fremføre det foregående kvartals priser eller imputere den samme prisændring som i et foregående kvartal, medmindre det kan begrundes som et passende estimat.

1.   Hvis prisen på en tjenesteydelse fastsættes som en andel af boligens handelspris, baseres prisindekset for tjenesteydelsen på denne andel ganget med prisen på en repræsentativ transaktion.

2.   Ændringen i prisen for en repræsentativ transaktion estimeres ved hjælp af boligprisindekset eller et passende delindeks i boligprisindekset.

1.   Artikel 19-25 finder anvendelse, når basisaggregaterne for et delindeks i ejerboligprisindekset beregnes ud fra observerede priser, som er indsamlet specifikt til dette formål.

2.   Denne forordnings artikel 19-25 finder ikke anvendelse, hvis de i stk. 1 omhandlede basisaggregater er omfattet af forordningens artikel 15.

1.   Medlemsstaterne udtager en målstikprøve til ejerboligprisindekset, som er repræsentativ for ejerboligprisindeksets målunivers, ved at definere basisaggregater og udvælge individuelle produkter for de pågældende basisaggregater.

2.   Antallet af individuelle produkter og basisaggregater afhænger af udgiftskategoriens vægt og prisbevægelsernes varians for de tilhørende individuelle produkter.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at stikprøven til ejerboligprisindekset fortsat er repræsentativ for ejerboligprisindeksets målunivers over tid ved at foretage mindst en årlig gennemgang og ajourføring af målstikprøven til ejerboligprisindekset og udvælge erstatningsprodukter.

1.   Medlemsstaterne anvender observerede priser til at udarbejde ejerboligprisindekset. De anvender kun estimerede priser til de i artikel 22 og 24 anførte formål.

2.   Observerede priser for delindekset »boligforsikring« er faktiske præmier.

3.   Hvis et produkt vedrørende erhvervelse eller ejerskab af boliger var blevet stillet gratis til rådighed, og der efterfølgende opkræves en pris, skal dette angives som en prisstigning i ejerboligprisindekset. Og omvendt, hvis der afkræves betaling for en individuel tjeneste, som efterfølgende stilles gratis til rådighed, skal dette angives som et prisfald i ejerboligprisindekset.

1.   Medlemsstaterne tager hensyn til rabatter, der:

2.   Om muligt skal der tages hensyn til rabatter, som kun er tilgængelige for en begrænset gruppe købere.

3.   Incitamenter behandles i overensstemmelse med artikel 23 og 24.

1.   Hvis prisen for et individuelt produkt i målstikprøven til ejerboligprisindekset ikke kan observeres i referencekvartalet, anvendes der kun en estimeret pris i for det pågældende kvartal, hvorefter der udvælges et erstatningsprodukt. Dette stykke finder ikke anvendelse på individuelle produkter, der forventes at blive tilgængelige igen.

2.   En tidligere observeret pris må ikke anvendes som en estimeret pris, medmindre det kan godtgøres, at dette er et passende estimat.

1.   Medlemsstaterne udvælger et erstatningsprodukt, der svarer til det produkt, der bortfalder, og sikrer samtidig, at stikprøven til ejerboligprisindekset fortsat er repræsentativ.

2.   Medlemsstaterne udvælger ikke erstatningsprodukter på grundlag af en tilsvarende pris.

1.   Hvis der ikke er nogen forskel mellem et erstattet produkt og dets erstatningsprodukt med hensyn til egenskaber, tidspunkt, købssted eller leveringsbetingelser, sammenligner medlemsstaterne de observerede priser direkte. I modsat fald foretager medlemsstaterne en kvalitetsjustering.

2.   Medlemsstaterne foretager kun en kvalitetsjustering svarende til den samlede prisforskel mellem det erstattede produkt og erstatningsproduktet, hvis det kan godtgøres, at dette er et passende estimat for kvalitetsforskellen.

1.   Priserne for de individuelle produkter aggregeres for at opnå basisprisindeks ved hjælp af en af følgende muligheder:

2.   Der anvendes en indeksformel, der er i overensstemmelse med dem, der er beskrevet i stk. 1, for at opnå et prisindeks for et basisaggregat fra to eller flere basisprisindeks.

1.   Medlemsstaterne korrigerer fejl og indberetter de reviderede delindeks eller delindeksvægte til Kommissionen (Eurostat) uden ubegrundet forsinkelse.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen (Eurostat) oplysninger om årsagen til fejlen senest ved indsendelsen af de reviderede data.

1.   Medlemsstaterne kan vælge at revidere de foreløbige delindeks og vægte i det kvartal, der følger efter den første indberetning, jf. dog artikel 27.

2.   Efter en revision som omhandlet i stk. 1, og med forbehold af artikel 27, må medlemsstaterne først revidere foreløbige delindeks og vægte fra det kalenderår, der følger efter den første indberetning af data, i det efterfølgende års første kvartal.

1.   For andre revisioner end dem, der er omhandlet i artikel 27 og 28, koordineres tidspunkt og længde med Kommissionen (Eurostat).

2.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) estimater af de reviderede delindeks og vægte senest 3 måneder forud for den planlagte gennemførelse af den foreslåede revision.

1.   Medlemsstaterne indsender data og metadata til Kommissionen (Eurostat) i elektronisk form via den centrale dataportal i overensstemmelse med standarderne for udveksling af data og metadata.

2.   Fortrolige data som defineret i artikel 3, stk. 7, i forordning (EF) nr. 223/2009 markeres behørigt, når de indsendes til Kommissionen (Eurostat).