(1)

Den 17. november 2021 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse hjul af aluminium (»aluminiumshjul«) med oprindelse i Marokko (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. oktober 2021 af Association of European Wheel Manufacturers (»klageren« eller »EUWA«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/934 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de marokkanske myndigheder, samt kendte importører, brugere og sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

Klagerne og to samarbejdsvillige brugere anmodede om, at deres navne blev holdt fortrolige af frygt for, at de kunne blive udsat for repressalier fra kundernes side. Kommissionen var af den opfattelse, at der reelt var en alvorlig risiko for repressalier, og accepterede, at navnene på klagerne og de to samarbejdsvillige brugere ikke skulle offentliggøres. For at sikre reel anonymitet blev de øvrige EU-producenters navne ligeledes hemmeligholdt for at undgå, at ansøgernes navne blev identificeret ved udledning.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

Fire parter anmodede om en høring med Kommissionens tjenestegrene og blev hørt: Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter (»ACEA«), EUWA, Dika Morocco Africa S.A.R.L (»Dika«) og Hands 8 S.A. (»Hands«).

(8)

Dika og de marokkanske myndigheder hævdede, at tallene i klagen var forældede, da der var en forskel på næsten 8 måneder mellem undersøgelsesperioden i klagen og datoen for indledningen af undersøgelsen. Desuden faldt den undersøgelsesperiode, som klageren havde valgt, præcis sammen med covid-19-pandemiens værste periode. Derudover var den periode, som klageren anvendte, et år længere end Kommissionens sædvanlige praksis, som beskrevet i den relevante vejledning (4). Dika mente, at denne beslutning kunne anses for at være uretfærdig og partisk, og at anvendelsen af forældede tal ikke kan udgøre umiddelbare beviser for dumping, skade eller årsagssammenhæng, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(9)

Kommissionen bemærkede for det første, at det i den vejledning, som Dika henviser til, udtrykkeligt angives, at den har til formål at yde generel rådgivning, men at den ikke er et juridisk bindende dokument, og at indholdet ikke er obligatorisk (5). Desuden indeholder grundforordningens artikel 5 ingen specifikke bestemmelser om den tid, der kan gå mellem klagen og de indsendte oplysninger. Under alle omstændigheder udløb undersøgelsesperioden i klagen den 31. marts 2021, mens klagen blev indgivet den 4. oktober 2021. Desuden fremlagde klageren yderligere skadesdata frem til den 30. juni 2021 (6). De oplysninger, som klageren fremlagde, var derfor ajourførte og lå så tæt på datoen for indgivelsen af klagen som muligt. Hvad angår påstanden vedrørende den betragtede periode og undersøgelsesperioden, er det Kommissionens praksis at vælge en undersøgelsesperiode på et år og de tre foregående kalenderår for at undersøge de tendenser, der er relevante for vurderingen af den pågældende skade. Det forhold, at klagen indeholdt oplysninger for endnu et år, betyder ikke, at der blev anvendt forældede data, hvilket ville gøre vurderingen urimelig eller partisk. Den indeholdt derimod oplysninger om den seneste tilgængelige periode, dvs. indtil den 31. marts 2021. Påstanden blev derfor afvist.

(10)

Dika hævdede, at klagen ikke indeholdt dokumentation for anvendelsen af en beregnet normal værdi, jf. kravet i grundforordningens artikel 5, stk. 2. Desuden hævdede parten, at beregningen af den beregnede normale værdi var mangelfuld. Kommissionen burde derfor have konkluderet, at klagen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping og burde have været afvist i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5.

(11)

Dika anførte, at klageren ikke anvendte den marokkanske hjemmemarkedssalgspris for aluminiumshjul, selv om klageren kunne have haft kendskab til sådanne priser i lyset af, at EU-erhvervsgrenen selv eksporterer aluminiumshjul til Marokko. Desuden hævdede Dika, at klageren anvendte de eksporterende producenters regnskaber fra 2018 og 2019 til at konkludere, at der ikke var noget salg i normal handel, mens disse regnskaber var fra en periode forud for den undersøgelsesperiode, der var valgt i klagen.

(12)

Kommissionen var uenig. Klageren i denne undersøgelse er EUWA og ikke dens individuelle medlemmer. Da klageren hverken er producent eller eksportør, havde den ikke adgang til sådanne oplysninger. Desuden betragtes fakturaer generelt som fortrolige forretningsdata. Klageren måtte derfor basere sig på offentlige oplysninger om salgspriserne på hjemmemarkedet i Marokko, som ikke var tilgængelige på tidspunktet for klagen. Hvad angår anvendelsen af de marokkanske eksporterende producenters regnskaber for 2018 og 2019, var disse de eneste regnskaber, som klageren havde til rådighed på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Klageren kunne derfor kun konkludere, at de kendte marokkanske eksporterende producenter på grundlag af de rimeligt tilgængelige oplysninger ikke havde noget hjemmemarkedssalg i normal handel. Det var derfor berettiget at beregne den normale værdi. Påstanden blev derfor afvist.

(13)

Dika fremførte også argumenter vedrørende påståede grundlæggende mangler ved fastsættelsen af den normale værdi. Disse argumenter vedrører valget af hjulstørrelse, anvendelsen af priser på ingots af aluminium baseret på importen fra Kina, anvendelsen af EU-producenternes omkostningsstruktur, udelukkelsen af visse omkostningsfaktorer fra beregningen og anvendelsen af en fortjenstmargen på 6 %.

(14)

Kommissionen var uenig i disse argumenter. De antagelser, som klageren fremsatte for at beregne den normale værdi, var baseret på klagerens markedserfaring og viden samt offentligt tilgængelige oplysninger. Det forhold, at den interesserede part er uenig i sådanne antagelser, gør dem ikke ugyldige med henblik på beregningen af den normale værdi i klagen. De tal, som den normale værdi var baseret på, blev underbygget af tilstrækkelige beviser og bekræftet af Kommissionens analyse af disse beviser. Selv efter visse justeringer som foreslået af den interesserede part, som Kommissionen foretog ved vurderingen af klagen, var der stadig tilstrækkelige beviser for dumping.

(15)

Dika og de marokkanske myndigheder hævdede, at klageren i sin skadesanalyse ikke anførte, at markedet er opdelt mellem originaludstyrsfabrikanter (»OEM«) og eftermarkeder (»AM«), og hvert marked er opdelt i de forskellige hjultyper, dvs. segmenter i den nedre og øvre ende.

(16)

Kommissionen bemærkede, at selv om aluminiumshjul i OEM- og AM-segmentet har forskellige distributionskanaler, har de samme fysiske og tekniske egenskaber og er substituerbare. OEM og AM bør derfor betragtes som forskellige salgskanaler snarere end forskellige segmenter.

(17)

For så vidt angår de to salgskanaler vurderede klageren, at den marokkanske eksport sandsynligvis næsten udelukkende blev leveret til OEM-kunder. Kommissionens efterfølgende analyse af de oplysninger, den havde til rådighed, bekræftede dette. Dette var også tilfældet for de stikprøveudtagne EU-producenter, som næsten udelukkende solgte til OEM-kunder (ca. 99,6 %).

(18)

Med hensyn til de forskellige hjultyper bemærkede Kommissionen, at selv om klagen ikke indeholdt en fuldstændig skadesanalyse for de forskellige typer aluminiumshjul, fremlagde den beregninger af underbud og målprisunderbud for ti repræsentative hjultyper.

(19)

Påstanden blev derfor afvist.

(20)

Dika, Hands og de marokkanske myndigheder hævdede, at udviklingen i importen fra Marokko ikke kan forvolde eller true med at forvolde EU-erhvervsgrenen skade, da importen kun udgjorde 2,8 % af EU-markedet i perioden fra den 1. april 2020 til den 31. marts 2021 og ikke forårsager pristryk eller prisdæmpning.

(21)

Den specifikke skadesanalyse i klagen viste, at der var tilstrækkelige beviser for, at indtrængningen af importen fra Marokko på EU-markedet var øget (både i absolutte og relative tal) og foregik til priser, der viste et væsentligt underbud og målprisunderbud af EU-erhvervsgrenens egne priser. Dette synes at have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, hvilket f.eks. fremgår af faldet i salg og markedsandel, en forværring af de finansielle resultater eller EU-erhvervsgrenens prisniveau. Påstanden blev derfor afvist.

(22)

Dika påstod, at visse skadesindikatorer i klagen, som f.eks. produktionskapacitet, EU-priser og EU-forbrug, ikke underbyggede en konklusion om skade i undersøgelsesperioden. Desuden er fuld kapacitetsudnyttelse ikke en mulighed for producenter af aluminiumshjul i betragtning af de »just-in-time«-forsyningskædemodeller, som bilfabrikanterne i Den Europæiske Union har indført, og som kræver, at producenter af aluminiumshjul er fleksible og har kapacitet til at imødekomme sidsteøjebliksbehov.

(23)

Kommissionen minder om, at en konstatering af væsentlig skade, der er nødvendig for at kunne indlede en undersøgelse, kræver en undersøgelse af bl.a. de relevante faktorer, der er beskrevet i grundforordningen. Det kræves dog ikke specifikt i grundforordningens artikel 5, at alle de skadesfaktorer, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, udviser en forværring, for at en væsentlig skade kan dokumenteres i tilstrækkelig grad til, at der kan indledes en undersøgelse. Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på EU-markedet og den deraf følgende virkning af importen på EU-erhvervsgrenen dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer. Klagen indeholdt disse oplysninger, hvilket pegede i retning af, at der forekom skade. Kommissionen fandt derfor, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for skade, og afviste påstanden.

(24)

Dika og Hands fremførte, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke kan være i Unionens interesse.

(25)

I forbindelse med sidstnævnte er Unionens interesser ikke et relevant kriterium for at vurdere, hvorvidt en klage berettiger indledningen af en antidumpingprocedure, jf. grundforordningens artikel 5. Der blev derfor ikke taget højde for disse bemærkninger i forbindelse med påstande vedrørende indledningen af proceduren.

(26)

Dika, Hands og de marokkanske myndigheder hævdede, at klageren ikke betragtede andre faktorer såsom den påståede manglende konkurrence mellem aluminiumshjul fra Unionen og marokkanske aluminiumshjul på grund af markedssegmentering, import fra tredjelande og konsekvenserne af covid-19-pandemien.

(27)

Kommissionens analyse af klagen bekræftede, at de nævnte elementer enten var ubegrundede, faktuelt forkerte eller utilstrækkelige til at rejse tvivl om konklusionen om, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser, som pegede på, at importen af den pågældende vare trængte ind i Unionen til dumpingpriser og syntes at forvolde EU-producenterne væsentlig skade. Disse aspekter var blevet konstateret på grundlag af de bedste beviser, som klageren rådede over på daværende tidspunkt, og var tilstrækkeligt repræsentative og pålidelige. Desuden blev Dikas, de marokkanske myndigheders og ACEA's påstande undersøgt nærmere i løbet af undersøgelsen, og de behandles nærmere nedenfor.

(28)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen, at klageren havde fremlagt tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng og dermed opfyldte kravene i grundforordningens artikel 5, stk. 2.

(29)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(30)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog en endelig stikprøve bestående af tre EU-producenter. I henhold til grundforordningens artikel 17 var det kriterium, der blev anvendt ved udtagelsen af stikprøven, de største repræsentative produktionsmængder af samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden, dvs. 1. oktober 2020-30. september 2021. Denne foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter i tre forskellige medlemsstater. Stikprøven tegnede sig for næsten 20 % af den samlede produktion i Unionen af samme vare, og den sikrede en god geografisk spredning. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ingen bemærkninger.

(31)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(32)

Ingen af de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger eller indvilligede i at indgå i stikprøven.

(33)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Marokko om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Marokkos faste repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(34)

Kun to eksporterende producenter i det pågældende land, der tegner sig for næsten hele importen af aluminiumshjul fra Marokko, indsendte de ønskede oplysninger. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(35)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til tre EU-producenter, klageren, to kendte brugere og to eksporterende producenter i det pågældende land. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (7) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(36)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, skade og Unionens interesser. I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16.

(37)

I overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (9) gennemførte Kommissionen desuden krydstjek uden kontrolbesøg hos Dikas forretningsmæssigt forbundne virksomhed CITIC Dicastal Co., Ltd (»CITIC«) og en EU-producent.

(38)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2020 til den 30. september 2021 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(39)

Den pågældende vare er aluminiumshjul til motorkøretøjer henhørende under HS-position 8701-8705, med eller uden tilbehør og med eller uden dæk, med oprindelse i Marokko, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50 (Taric-kode: 8708701015, 8708701050, 8708705015 og 8708705050) (»den pågældende vare«).

(40)

Aluminiumshjul sælges traditionelt i Unionen via to distributionskanaler: til OEM, der hovedsagelig er bilfabrikanter, og til eftermarkedet, som f.eks. omfatter distributører, detailhandlere, værksteder osv. Den pågældende vare fra Marokko blev udelukkende solgt gennem OEM-kanalen i den betragtede periode. I OEM-distributionskanalen gennemfører bilfabrikanterne udbudsprocedurer vedrørende aluminiumshjul, og de er ofte involveret i udviklingen af nye hjul knyttet til deres varemærke. Både EU-producenter og marokkanske eksportører kan konkurrere om de samme udbud.

(41)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(42)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(43)

Som anført i betragtning 34 gav to marokkanske eksporterende producenter, Dika og Hands, sig til kende i forbindelse med undersøgelsen og indsendte spørgeskemabesvarelser. Dika har en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, CITIC, som er en kinesisk producent af aluminiumshjul. CITIC køber aluminiumshjul af Dika og sælger dem til Unionen, Marokko og andre tredjelande. Under krydstjekket uden kontrolbesøg med CITIC blev der konstateret en række fejl, som rejste alvorlig tvivl om pålideligheden af salgsoversigterne for hjemmemarkedet i Unionen. Disse fejl vedrørte hovedsagelig forskelle mellem de priser, der blev registreret i salgsoversigter, priserne på fakturaerne og de faktisk betalte beløb.

(44)

Under kontrolbesøget hos Dika den 1. april 2022 fremlagde virksomheden, efter at krydstjekket uden kontrolbesøg med CITIC var blevet afsluttet, en revideret udgave af salgsoversigter, herunder en forklaring på de konstaterede uoverensstemmelser. På dette tidspunkt var der ingen mulighed for at kontrollere eller krydstjekke de reviderede salgsoversigter. Desuden viste en foreløbig kontrol af de nyligt indsendte data, at de revisioner, som virksomheden havde foretaget, ikke rettede alle de uoverensstemmelser, der blev nævnt under krydstjekket uden kontrolbesøg, mens det samlede antal revisioner var meget højere end forventet på grundlag af krydstjekket uden kontrolbesøg. Arten og antallet af fejl, hvoraf nogle fortsatte efter revisionen, var af et sådant omfang, at Kommissionen ikke kunne stole på, at salgsoversigterne var korrekte. Kommissionen var derfor ikke i stand til at kontrollere de nødvendige oplysninger med henblik på at fastsætte en dumpingmargen for virksomheden.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 4, blev Dika og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed ved brev af 5. maj 2022 underrettet om grundene til, at Kommissionen havde til hensigt at se bort fra de afgivne oplysninger, og de fik lejlighed til at afgive yderligere forklaringer (»artikel 18-brevet«).

(46)

Virksomheden besvarede Kommissionens brev den 12. maj 2022. I sit svar forklarede virksomheden, at den havde registreret sit salg i salgsoversigterne i overensstemmelse med sine regnskabsprincipper. Virksomheden fastholdt derfor i modsætning til udtalelser under krydstjekket uden kontrolbesøg og under kontrolbesøget, at de oprindelige salgsoversigter, hvis samlede værdi kunne afstemmes med virksomhedens SAP-regnskabssystem, var fuldstændige og nøjagtige, ikke indeholdt fejl og ikke krævede ændringer. De revisioner, som virksomheden havde foretaget efter krydstjekket uden kontrolbesøg, blev angiveligt kun fremsendt til Kommissionen for at vise CITIC's fulde samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Virksomheden anførte derfor, at Kommissionen burde anvende den oprindelige ikke-reviderede udgave af salgsoversigterne. Som et alternativ anførte virksomheden, at Kommissionen kunne anvende de reviderede salgsoversigter, som var vedlagt brevet, da manglerne angiveligt ikke var af en sådan art, at de kunne give anledning til unødige vanskeligheder med at nå frem til en rimelig nøjagtig konklusion. Disse salgsoversigter svarede til dem, der blev fremlagt under kontrolbesøget, hvortil der blev tilføjet tidligere manglende oplysninger, nogle fejl blev rettet, og der blev givet yderligere forklaringer. Der var dog stadig flere fejl, og for en række transaktioner blev det faktisk modtagne beløb stadig ikke oplyst, og Kommissionen var ikke i stand til at krydstjekke eller verificere de reviderede salgsoversigter, der blev indsendt sammen med virksomhedens svar på artikel 18-brevet. Virksomheden anførte også, at hvis Kommissionen insisterede på at anvende grundforordningens artikel 18, burde den anvende CITIC's regnskaber som delvise foreliggende faktiske oplysninger.

(47)

Kommissionen var uenig i de argumenter, som virksomheden fremførte i sit svar på artikel 18-brevet. Det fremgår klart af antidumpingspørgeskemaet for eksporterende producenter, at salgsoversigterne over de enkelte transaktioner skal fremlægges. I modellerne til tabellerne, der er vedlagt spørgeskemaet, anmodes der utvetydigt om de data, som de er registreret på fakturaen (fakturamængde, fakturaværdi, tilhørende kreditnotaer osv.). Virksomheden erkendte selv, at den ikke opstillede salgsoversigterne på fakturabasis. Den opstillede dem snarere på grundlag af sin egen regnskabspraksis. Desuden hævdede virksomheden, at eventuelle forskelle mellem fakturaværdien og den faktisk modtagne pris normalt registreres i salgsoversigterne enten som rabat, nedslag, kreditnota eller på anden måde. Det blev imidlertid konstateret, at disse forskelle ikke systematisk blev afspejlet i virksomhedens salgsoversigter.

(48)

Som nævnt i betragtning 44 kunne de reviderede salgsoversigter ikke krydstjekkes eller verificeres i tide. Som forklaret til virksomheden i brevet forud for krydstjekket uden kontrolbesøg og i brevet forud for kontrolbesøget, der blev sendt den 11. marts 2022, og i overensstemmelse med meddelelsen om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (10) var formålet med krydstjekket uden kontrolbesøg at opnå garantier med hensyn til de oplysninger, som virksomheden havde indsendt i sin besvarelse af spørgeskemaet. Der blev ikke opnået sådanne garantier med hensyn til salgsoversigterne under krydstjekket uden kontrolbesøg. Et yderligere krydstjek uden kontrolbesøg med CITIC, som virksomheden foreslog i sit svar på artikel 18-brevet, bør ikke anvendes som et middel til at afhjælpe den mangel på rettidighed eller de fejl, der blev konstateret under krydstjekket uden kontrolbesøg, som allerede fandt sted inden for de fastsatte frister.

(49)

Nogle af de ændringer, der blev drøftet under krydstjekket uden kontrolbesøg, blev desuden ikke taget i betragtning i de reviderede tabeller. I sit svar på artikel 18-brevet havde virksomheden fremlagt en ny revideret salgsoversigt, hvor der blev foretaget yderligere ændringer, som heller ikke kunne krydstjekkes eller verificeres. Kommissionen fandt derfor, at virksomheden ikke fremlagde de ønskede oplysninger inden for de frister, der var fastsat i forbindelse med undersøgelsen. Det alternativ, som virksomheden foreslog, nemlig at anvende CITIC's regnskaber som delvise foreliggende faktiske oplysninger, kunne ikke accepteres. Anvendelsen af regnskaberne ville ikke give Kommissionen mulighed for at fastsætte en normal værdi og en eksportpris med den detaljeringsgrad og nøjagtighed, der kræves i grundforordningen, da regnskaberne ikke ville gøre det muligt at foretage en analyse på grundlag af varer eller transaktioner.

(50)

Da Dika og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed CITIC ikke fremlagde oplysninger, der ville have gjort det muligt for Kommissionen at nå frem til en rimeligt nøjagtig konklusion, og da der ikke blev fremlagt verificerbare oplysninger, som kunne have gjort det muligt at fastslå dette, besluttede Kommissionen at se bort fra de oplysninger, som virksomheden havde indsendt vedrørende salgsoversigterne på hjemmemarkedet og i Unionen. Da disse oplysninger er afgørende for fastsættelsen af en normal værdi og en eksportpris, var Kommissionen ikke i stand til at beregne en individuel dumpingmargen for virksomheden.

(51)

Kommissionen så derfor foreløbigt bort fra oplysningerne fra denne eksporterende producent og bekræftede anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger vedrørende denne eksporterende producent på grundlag af grundforordningens artikel 18, stk. 1.

(52)

På grund af anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, som beskrevet i afsnit 3.1.1, fandt nedenstående beskrivelse af dumpingmargenen kun anvendelse på den resterende marokkanske eksporterende producent, Hands.

(53)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet. Kommissionen fastslog imidlertid, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke havde haft noget hjemmemarkedssalg. Det begrænsede salg af aluminiumshjul til kunder i Marokko i undersøgelsesperioden fandt sted til en bilfabrikant beliggende i en økonomisk toldfri zone ( »zone d'accélération industrielle« , tidligere også kaldet »zone franche« eller »zone franche d'exportation« ), svarende til den økonomiske zone, hvor den samarbejdsvillige producent var beliggende. Denne bilfabrikant købte aluminiumshjul til brug ved samlingen af en bil. Derefter ville bilen og ikke aluminiumshjulet blive afsendt fra den toldfri zone med henblik på enten at blive solgt på hjemmemarkedet eller at blive eksporteret. Det endelige bestemmelsessted for bilen var dog højst sandsynligt ikke hjemmemarkedet. En undersøgelse i 2020 viste, at 90 % af alle biler, der fremstilles i Marokko, er bestemt til eksportmarkedet (11), hvilket også underbygges af oplysninger fra marokkanske bilfabrikanter (12). I henhold til lov nr. 19-94 om frihandelszoner skal virksomheder, der er beliggende i sådanne zoner, desuden opnå mindst 70 % af deres omsætning fra eksport (13).

(54)

Som forklaret ovenfor bestod den samarbejdsvillige eksporterende producents salg af aluminiumshjul til denne kunde i Marokko i salg fra en økonomisk zone til en anden. Virksomheder, der er beliggende i sådanne økonomiske zoner i Marokko, er fritaget for de toldlove og -forskrifter, der normalt gælder på Marokkos område, og varer, der indføres i den økonomiske zone, betragtes som eksport (14). Da aluminiumshjulene blev fremstillet i en økonomisk zone og efterfølgende solgt og transporteret til en anden økonomisk zone, kom de aldrig ind på Marokkos toldområde og kunne derfor ikke betragtes som et salg på hjemmemarkedet.

(55)

Selv hvis salget til den økonomiske toldfrie zone i Marokko blev betragtet som hjemmemarkedssalg, var det under alle omstændigheder ikke repræsentativt og foregik ikke i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(56)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den samarbejdsvillige eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. På dette grundlag var den samarbejdsvillige eksporterende producents salg i Marokko ikke repræsentativt.

(57)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at intet af hjemmemarkedssalget var rentabelt og dermed ikke var foregået i normal handel.

(58)

Da der ikke var noget salg på hjemmemarkedet af samme vare, beregnede Kommissionen derfor den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(59)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, skal den normale værdi af samme vare, når der ikke foregår salg på hjemmemarkedet i normal handel, beregnes på grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste. I grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastslås det tydeligt, at fortjenesten »fastsættes på grundlag af de faktiske omkostninger, der påløber i forbindelse med den af undersøgelsen omfattede eksportørs eller producents produktion og salg i normal handel af samme vare«. Da der imidlertid ikke er noget salg af samme vare i normal handel for så vidt angår Hands, som forklaret ovenfor, indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6, tre alternative metoder:

(60)

Med hensyn til artikel 2, stk. 6, litra a), var der kun én anden eksporterende producent af aluminiumshjul i Marokko, nemlig Dika. Dika solgte også hele sin produktion af aluminiumshjul i Marokko til bilfabrikanter i økonomiske zoner. Som forklaret i betragtning 53 og 54 blev dette salg ikke betragtet som hjemmemarkedssalg. Desuden skal det i artikel 2, stk. 6, litra a), omhandlede gennemsnit være et vejet gennemsnit for mindst to eksporterende producenter (15). Dikas oplysninger kunne derfor ikke anvendes, selv hvis deres salg blev anset for at være pålideligt. Artikel 2, stk. 6, litra a), kunne derfor ikke finde anvendelse.

(61)

Artikel 2, stk. 6, litra b), forudsætter, at den pågældende eksportør eller producent har produktion og salg i normal handel af varer inden for samme generelle kategori på hjemmemarkedet. Hands fremstillede imidlertid kun aluminiumshjul, og intet af virksomhedens salg fandt sted i normal handel. Artikel 2, stk. 6, litra b), kunne derfor heller ikke finde anvendelse.

(62)

I artikel 2, stk. 6, litra c), henvises der til »enhver anden rimelig metode« til fastsættelse af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Da der ikke fandtes andre producenter af aluminiumshjul i Marokko, fandt Kommissionen det rimeligt at anvende SA&G-omkostninger og fortjeneste for producenter af aluminiumshjul i Brasilien. Brasilien blev foreslået som et egnet repræsentativt land i den anmodning om en fornyet undersøgelse, der lå til grund for den igangværende udløbsundersøgelse vedrørende aluminiumshjul fra Kina (16). De vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger var på 11,49 %, og den vejede gennemsnitlige fortjeneste var på 4,89 %.

(63)

Artikel 2, stk. 6, litra c), indeholder også en forpligtelse til at anvende et loft over den fortjeneste, der anvendes efter denne metode, til at sikre, at den anvendte fortjeneste ikke overstiger den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på oprindelseslandets hjemmemarked. Der var ingen andre marokkanske producenter af aluminiumshjul end Dika og Hands, hvis fortjeneste ikke kunne anvendes, da de ikke havde noget salg på det marokkanske hjemmemarked. Desuden rådede Kommissionen ikke over oplysninger vedrørende den fortjeneste, som eventuelle producenter eller eksportører af bildele af aluminium eller andre aluminiumsprodukter til bilindustrien opnåede i Marokko.

(64)

Kommissionen anså aluminiumshjul for at være i samme generelle kategori som andre aluminiumsprodukter som f.eks. ekstruderet aluminium eller aluminiumsprofiler. Det samme vigtigste råmateriale (aluminium) anvendes til disse produkter, og tegner sig for størstedelen af produktionsomkostningerne ved sådanne varer. Hertil kommer, at de forskellige produktionsprocesser indebærer smeltning eller opvarmning af aluminium, så det kan formes i den ønskede form. Den vejede gennemsnitlige fortjeneste for de syv marokkanske producenter af sådanne aluminiumsprodukter, for hvilke der forelå finansielle data for 2020, var på 4,16 %. Denne procentdel blev anvendt som loft for fortjenesten hos de brasilianske producenter af aluminiumshjul.

(65)

Den normale værdi blev derefter beregnet ved at lægge de brasilianske SA&G-omkostninger og fortjeneste, der er nævnt i betragtning 62, til Hands' produktionsomkostninger, dog med et loft på 4,16 %.

(66)

Den samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producent eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importør.

(67)

For salg af den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(68)

Ved salg eksporteret til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbunden virksomhed, der fungerede som importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Fortjenesten blev baseret på den fortjeneste, der normalt blev opnået af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, da den forretningsmæssigt forbundne importørs faktiske fortjeneste ikke blev anset for pålidelig på grund af forholdet mellem den samarbejdsvillige eksporterende producent og den forretningsmæssigt forbundne importør. Da ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede med Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse, anvendte Kommissionen den fortjeneste, der blev fastsat i den seneste udløbsundersøgelse vedrørende aluminiumshjul fra Kina (17).

(69)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent ab fabrik.

(70)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og andre justeringer.

(71)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(72)

For alle andre eksporterende producenter i Marokko beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat.

(73)

Som forklaret i afsnit 3.1.1 fandtes der kun en samarbejdsvillig marokkansk eksporterende producent. Da denne virksomheds eksport af aluminiumshjul udgjorde mindre end 50 % af den samlede EU-import af aluminiumshjul i undersøgelsesperioden, blev samarbejdsniveauet i dette tilfælde anset for at være lavt. På dette grundlag besluttede Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen på samme niveau som den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for varetyper, der blev solgt i repræsentative mængder af den samarbejdsvillige eksporterende producent. Eksportsalget af disse varetyper udgjorde ca. 50 % af den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede eksport til Unionen.

(74)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(75)

Den samme vare blev fremstillet af ca. 30 EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(76)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 64,3 mio. stk. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. klagerens besvarelse af det makroøkonomiske spørgeskema, Som anført i betragtning 30 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for næsten 20 % af de kendte EU-producenters samlede produktionsmængde af samme vare.

(77)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (stk.)

(78)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen, plus import fra tredjelande til Unionen. Oplysningerne om EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet stammede fra klagen og blev justeret på grundlag af oplysninger i svarene fra de stikprøveudtagne EU-producenter for undersøgelsesperioden. Med hensyn til importen baserede Kommissionen sig på Eurostats Comext-database. Da Eurostats Comext-database imidlertid kun angiver vægten af importen og ikke antallet af importerede aluminiumshjul, var det nødvendigt at omregne vægten til stk. I klagen anvendte klageren det omregningsforhold, der blev anvendt i den seneste undersøgelse vedrørende den samme vare (18) (dvs. 10,9 kg pr. stk.). Gyldigheden af dette omregningsforhold blev kontrolleret på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de marokkanske producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter. Undersøgelsen viste, at den vejede gennemsnitsvægt pr. stk., der i øjeblikket finder anvendelse, er 11,3 kg pr. stk., da markedstendensen går i retning af en større hjuldiameter, hvilket resulterer i en stigning i vægten pr. hjul. Dette omregningsforhold blev derfor anvendt ved fastsættelsen af EU-forbruget pr. stk.

(79)

Som nævnt i betragtning 16 er EU-markedet ujævnt fordelt mellem to distributionskanaler, nemlig OEM og AM. Størstedelen af salget vedrører OEM-kanalen med en markedsandel på 90 %. Med ca. 10 % af salget har AM-kanalen således en begrænset indvirkning på den samlede vurdering af EU-markedet. Virkningen er yderligere begrænset, fordi de marokkanske producenter udelukkende solgte gennem OEM-kanalen, hvilket også var tilfældet for de tre stikprøveudtagne EU-producenter. Sidstnævnte solgte næsten udelukkende gennem OEM-kanalen (ca. 99,6 % af deres salg). Som følge heraf havde dette ingen indvirkning på analysen af prissammenligningen i den foreliggende sag, som foretages på mikroøkonomisk niveau på grundlag af data fra de eksporterende producenter og de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen besluttede derfor foreløbigt ikke at opdele forbruget mellem de to salgskanaler i forbindelse med denne undersøgelse.

(80)

EU-forbruget faldt med 5 % mellem 2018 og 2019 og med 19 % mellem 2019 og 2020. I 2020 faldt bilindustriens produktion med ca. 4,2 mio. køretøjer som følge af covid-19-pandemien, hvilket dermed havde en direkte indvirkning på leverandører i forudgående produktionsled, da salget af aluminiumshjul faldt med 14 mio. i 2020 sammenlignet med 2019. Faldet i produktionen var særlig markant i 2. kvartal af 2020, men markedet steg igen i de følgende måneder. Markedet så en stigning på 5 mio. hjul: fra 59 mio. i 2020 til 64 mio. i undersøgelsesperioden. Forbruget nåede imidlertid ikke op på 2019-niveauet på grund af mangel på halvledere, der anvendes af bilfabrikanter.

(81)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostats Comext-database. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importens andel af det samlede EU-forbrug.

(82)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (stk.) og markedsandel

(83)

Mens Marokko i 2019 eksporterede nogle få tusind aluminiumshjul, steg eksporten i 2020 og undersøgelsesperioden fra 1 mio. til 2,5 mio. hjul. I forordningen om registrering blev det påpeget, at væksten i månederne efter udløbet af undersøgelsesperioden var uændret i forhold til undersøgelsesperioden. Som nævnt i betragtning 79 vedrørte dette salg udelukkende OEM-salgskanalen.

(84)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostats Comext-database. Prisunderbuddet i forbindelse med importen blev fastlagt på grundlag af data fra de samarbejdsvillige eksportende producenter og de samarbejdsvillige EU-producenter.

(85)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Gennemsnitlig importpris fra Marokko

(86)

Den gennemsnitlige importpris fra Marokko steg med ca. 2 EUR pr. stk. mellem 2020 og undersøgelsesperioden. En del af salgsprisen indekseres imidlertid efter aluminiumsprisen på London Metal Exchange (»LME«), som steg betydeligt, nemlig med ca. 25 %, i denne periode.

(87)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(88)

de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

(89)

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype udelukkende for importen fra Hands ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt), med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(90)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Den viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 26,9 % for importen på EU-markedet.

(91)

Desuden fastslog Kommissionen, at der var tale om pristryk. Som det fremgår af tabel 7, svarede EU-erhvervsgrenens salgspriser faktisk til omkostningerne i 2020 og lå under produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden. Der er tale om år med en betydelig indtrængning af dumpingimport, og hvor EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele. De lave importpriser på dumpingimporten forhindrede således EU-erhvervsgrenen i at øge sine salgspriser, hvilket førte til tab i undersøgelsesperioden.

(92)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(93)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 30.

(94)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i besvarelsen af det makroøkonomiske spørgeskema. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(95)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(96)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige priser pr. stk., omkostninger pr. stk., arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(97)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(98)

Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 18 % i løbet af den betragtede periode. Den faldt en smule med 4 % mellem 2018 og 2019. Med covid-19-pandemien faldt produktionen med 12,3 mio. stk. i 2020 og steg i undersøgelsesperioden med 4 mio. stk.

(99)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 2 %, fulgte kapacitetsudnyttelsen samme negative tendens som produktionen og faldt med 15 % i den betragtede periode.

(100)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(101)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 21 % i løbet af den betragtede periode. Den faldt med 3 % mellem 2018 og 2019 og faldt derefter med 12 mio. stk. i 2020. I undersøgelsesperioden steg salget med 2,2 mio. stk.

(102)

EU-erhvervsgrenens markedsandel steg en smule mellem 2018 og 2019 og faldt i 2020 og yderligere i undersøgelsesperioden.

(103)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(104)

Mens antallet af ansatte faldt med 6 % i den betragtede periode, faldt produktiviteten med 13 %. Faldet i produktiviteten skyldes hovedsagelig faldet i produktionsmængden i den betragtede periode. En faldende produktivitet peger i retning af øgede arbejdskraftomkostninger pr. produceret aluminiumshjul.

(105)

Som forklaret i afsnit 4.4.2.1-4.4.2.3 faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse med hhv. 18 % og 16 % i den betragtede periode, hvilket resulterede i højere faste omkostninger pr. stk. og lavere produktivitet. Erhvervsgrenens samlede omkostninger er steget med 1,7 EUR/stk. (+3,4 %) i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris faldt imidlertid med 3,3 EUR/stk. (–6,1 %).

(106)

Desuden faldt salgsmængden på EU-markedet med 21 % og markedsandelen med 5 % mellem 2018 og undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen oplevede således en forværring af sine finansielle resultater. Som forklaret i afsnit 4.4.3.1 stod erhvervsgrenen over for højere produktionsomkostninger, men var ikke i stand til at justere sine salgspriser tilsvarende.

(107)

Derfor er EU-erhvervsgrenens vækstperspektiver blevet bragt i fare.

(108)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(109)

Aluminiumshjul er omfattet af antidumpingforanstaltninger over for Kina, som blev indført i 2010 (19). I den seneste udløbsundersøgelse (20) konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke længere led væsentlig skade og således havde genrejst sig efter tidligere dumping. Dette bekræftes for 2018 og 2019, hvor EU-erhvervsgrenens finansielle situation forbedredes betydeligt, inden importen fra Marokko begyndte at trænge ind og derefter steg betydeligt.

(110)

Kommissionen bekræftede derfor, at EU-erhvervsgrenen havde genrejst sig efter den tidligere dumping fra importen fra Kina, før dumpingimporten fra Marokko kom ind på EU-markedet.

(111)

De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. stk. hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(112)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 6 % i den betragtede periode, selv om de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 4 % mellem 2018 og undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge salgspriserne for at dække de øgede produktionsomkostninger.

(113)

EU-erhvervsgrenens salg af samme vare på EU-markedet var baseret på flerårige kontrakter med bilfabrikanternes kunder, som fastsatte mængder og priser. Bilfabrikanterne organiserer en skarp konkurrence mellem leverandørerne ved hjælp af udbud og udvælger de to leverandører, der tilbyder de bedste betingelser, efter flere konkurrencerunder, hvor EU-producenterne skal matche bl.a. marokkanske producenter, der tilbyder lave priser. Som følge heraf kunne EU-erhvervsgrenen ikke overvælte stigningen i produktionsomkostningerne. Selv om EU-erhvervsgrenen har en minimal margen til at hæve salgspriserne på baggrund af stigende råmaterialepriser i forbindelse med anvendelsen af den årlige kontrakt, bør den i princippet være i stand til at øge sine salgspriser, når den forhandler kontrakterne for det følgende år. EU-erhvervsgrenen formåede imidlertid ikke at gøre dette i den betragtede periode på grund af pristrykket fra importen. Dette førte til et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet, jf. afsnit 4.4.3.4.

(114)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(115)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg svagt med 2 % i den betragtede periode med en lille stigning i 2019 og et fald på 6 % i 2020, som hovedsagelig skyldtes produktionsstandsninger som følge af covid-19-pandemien.

(116)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(117)

Lagerbeholdningerne steg med 40 % i den betragtede periode. De faldt med 21 % i 2019, med 12 % i 2020 og steg igen i undersøgelsesperioden med +57 %. Som forklaret i betragtning 113 er industrien for aluminiumshjul i Unionen kendetegnet ved årlige rammekontrakter mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundens behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. Lagerbeholdningerne er derfor ikke en vigtig indikator for vurderingen af EU-erhvervsgrenens resultater.

(118)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(119)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(120)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg mellem 2018 og 2019 fra 7,5 % til 8,2 %, men faldt derefter kraftigt mellem 2020 og undersøgelsesperioden, hvor der blev indberettet tab (–1,6 %). EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge salgspriserne for at dække de øgede produktionsomkostninger og blev derfor tabsgivende.

(121)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig negativt med et betydeligt fald på 72 % i løbet af den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen oplevede derfor vanskeligheder med at selvfinansiere sine aktiviteter, hvilket er et yderligere tegn på dens forværrede finansielle situation.

(122)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det fulgte samme negative tendens som rentabiliteten og nettolikviditeten. Investeringsafkastet faldt betydeligt mellem 2018 og undersøgelsesperioden og blev negativt i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at generere tilstrækkelig fortjeneste til at dække sine investeringer. EU-erhvervsgrenen øgede faktisk sine investeringer i den betragtede periode, hovedsagelig for at overholde de retlige krav og følge markedsbehovene, og den var ikke i stand til at opnå et afkast af disse investeringer. Den negative udvikling i investeringsafkastet i den betragtede periode var endnu et tegn på, at EU-erhvervsgrenens samlede finansielle situation forværredes betydeligt.

(123)

De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev påvirket af deres forværrede finansielle situation. Det betydelige fald i rentabiliteten og nettolikviditeten tydede på alvorlige usikkerhed med hensyn til EU-erhvervsgrenens likviditetssituation og dens evne til at rejse kapital til at finansiere driftsaktiviteten og de nødvendige investeringer.

(124)

De økonomiske indikatorer på både makro- og mikroøkonomisk niveau forværredes i den betragtede periode.

(125)

Selv om EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil, faldt kapacitetsudnyttelsen med 16 % mellem 2018 og undersøgelsesperioden, hvilket resulterede i højere faste omkostninger pr. ton aluminiumshjul. EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel fulgte den samme tendens og faldt i den betragtede periode.

(126)

EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes hovedsagelig på grund af de øgede produktionsomkostninger, som ikke kunne dækkes af en tilsvarende stigning i dens salgspriser.

(127)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 6 % i den betragtede periode, selv om de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 9 % i samme periode. Pristrykket fra lavprisdumpingimporten førte til tab fra 2020, som steg yderligere i undersøgelsesperioden. Nettoinvesteringerne faldt med 42 %, men investeringsafkastet blev negativt i den betragtede periode. Likviditeten fulgte også en negativ tendens, hvilket påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Antallet af ansatte steg i samme periode med 6 %. Produktiviteten faldt imidlertid med 13 %, hvilket resulterede i højere arbejdskraftomkostninger pr. aluminiumshjul.

(128)

Som anført ovenfor forværredes de økonomiske indikatorer som rentabilitet, likviditet og investeringsafkast betydeligt i den betragtede periode. Dette havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere driften, foretage de nødvendige investeringer og rejse kapital, hvilket hæmmede dens vækst og endda truede dens overlevelse.

(129)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(130)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: import fra andre tredjelande, covid-19-pandemien, udviklingen i produktionsomkostningerne, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og virkningen af flerårige kontrakter.

(131)

Kommissionen undersøgte udviklingen i importmængden fra det pågældende land og dens indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(132)

Importmængderne fra det pågældende land fortsatte med at stige i den betragtede periode og steg fra 16 376 stk. i 2019 til 1 mio. stk. i 2020 og 2,5 mio. stk. i undersøgelsesperioden. Denne betydelige stigning fortsatte endda under covid-19-pandemien.

(133)

Markedsandelen for importen fra Marokko steg fra 0,0 % i 2018 til 3,9 % i undersøgelsesperioden. Der har derfor været en betydelig stigning i dumpingimporten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3.

(134)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Marokko steg med 14 % mellem 2019 og undersøgelsesperioden. Denne stigning afspejler dog muligvis kun delvist stigningen i LME's aluminiumspris i samme periode; aluminium er det vigtigste råmateriale til aluminiumshjul. Som forklaret i betragtning 90 underbød importen fra Marokko EU-erhvervsgrenens priser med 8,0 %. Under alle omstændigheder trykkede de betydelige importmængder til lave priser også EU-erhvervsgrenens priser, da erhvervsgrenen var tvunget til at sænke sine priser for at forblive konkurrencedygtig, jf. betragtning 113, i et sådant omfang at priserne ikke længere dækkede produktionsomkostningerne.

(135)

De øgede importmængder fra Marokko kombineret med de lave gennemsnitlige salgspriser på denne import havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation. De marokkanske producenters deltagelse i de udbud, der blev afholdt af bilfabrikanterne, medførte desuden et fald i de samlede markedspriser. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge sine salgspriser for at vælte de stigende råmaterialeomkostninger over på kunderne, fordi den blev udsat for urimelig konkurrence fra dumpingimporten af den pågældende vare. EU-erhvervsgrenens strategi var at opretholde produktionsmængderne og markedsandelen for at dække de høje faste omkostninger på bekostning af rentabiliteten. Derfor forhindrede lavprisimporten fra Marokko EU-erhvervsgrenens prisstigninger, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3, og skabte således et pristryk.

(136)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(137)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 11

Import fra tredjelande

(138)

Importmængderne fra andre tredjelande havde en markedsandel på 26,2 % i 2018 og 25,5 % i undersøgelsesperioden. Mængden af denne import faldt i den betragtede periode med 19 %, og dens markedsandel fulgte samme tendens med et fald på 3 %. Den gennemsnitlige importpris på denne import steg med 1 % og var højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris (+12 %) og betydeligt højere end den gennemsnitlige importpris fra det pågældende land (+26 %). Det eneste land, der øgede sin markedsandel i den betragtede periode fra 10,3 % til 13,0 %, var Tyrkiet. De tyrkiske gennemsnitspriser var dog lidt højere end EU-erhvervsgrenens (+1,0 %) og betydeligt højere end importpriserne fra det pågældende land (+14 %).

(139)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at importen fra andre tredjelande ikke har bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(140)

I 2020 faldt bilindustriens produktion med ca. 4,2 mio. køretøjer som følge af covid-19-pandemien, hvilket dermed havde en direkte indvirkning på leverandører i forudgående produktionsled. Salget af aluminiumshjul faldt således med 14 mio. i 2020 i forhold til 2019. Faldet i produktionen var særlig markant i 2. kvartal af 2020, men markedet steg igen i de følgende måneder. Markedet så en stigning på 5 mio. hjul: fra 60 mio. i 2020 til 65 mio. i undersøgelsesperioden. Forbruget nåede imidlertid ikke op på 2019-niveauet på grund af mangel på halvledere, der anvendes af bilfabrikanter. Stigningen i efterspørgslen i undersøgelsesperioden gavnede ikke EU-erhvervsgrenen, men hovedsagelig den marokkanske import (import af 2,6 mio. i undersøgelsesperioden og en markedsandel på 4 %). Ud over at overtage salgsmængderne udøvede den marokkanske import et nedadgående pres på priserne og forhindrede EU-producenterne i at vælte stigningen i deres omkostninger over på deres kunder, hvilket førte til en betydeligt lavere omsætning og endnu større tab i forhold til 2020.

(141)

I denne forbindelse havde covid-19-pandemien en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, navnlig i 2020, hvor EU-erhvervsgrenens produktionsanlæg måtte lukke midlertidigt. Da markedet steg igen efter covid, gavnede dette imidlertid ikke EU-erhvervsgrenen på grund af den øgede import fra det pågældende land til dumpingpriser.

(142)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at covid-19-pandemien ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(143)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(144)

Eksportsalget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder udgjorde 5,6 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode svingede eksportmængderne — først faldt de med 38 % mellem 2018 og 2020, hvorefter de steg i undersøgelsesperioden. Samlet set faldt eksportsalget med 21 % i den betragtede periode. Eksportprisen pr. aluminiumshjul var betydeligt højere end EU-priserne i den betragtede periode.

(145)

I undersøgelsesperioden solgte EU-erhvervsgrenen mere end 95 % af sin produktion på EU-markedet. Selv om faldet i eksportresultaterne kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, konkluderede Kommissionen derfor foreløbigt, at denne udvikling i betragtning af den høje andel af EU-salget i forhold til eksportsalget ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(146)

EU-erhvervsgrenens salg af samme vare på EU-markedet var baseret på flerårige kontrakter med bilfabrikanternes kunder, som fastsætter priser for varigheden af produktionen af en bestemt biltype. EU-erhvervsgrenen har en minimal margen til at øge salgspriserne i forbindelse med stigende råmaterialepriser, mens den årlige kontrakt finder anvendelse. EU-erhvervsgrenen bør i princippet være i stand til at øge sine salgspriser, når den forhandler kontrakterne for det følgende år. Som forklaret i afsnit 4.4.3.1 steg EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger med 9 % mellem 2018 og undersøgelsesperioden, mens EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet forblev stabile.

(147)

Som det fremgår af tabel 7, havde EU-erhvervsgrenen på trods af de årlige kontrakter ikke problemer med at sælge til priser, der dækkede produktionsomkostningerne i 2018 og 2019, hvor importen fra Marokko ikke eksisterede. Da importen begyndte at trænge ind i 2020 og steg betydeligt i undersøgelsesperioden på grund af det pristryk, den udøvede, var EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke længere i stand til i tilstrækkelig grad at tilpasse sine salgspriser i de seneste årlige kontrakter til at kunne dække de stigende produktionsomkostninger. Som følge heraf opnåede EU-erhvervsgrenen kun en meget lav fortjeneste i 2020 og blev tabsgivende i undersøgelsesperioden.

(148)

Derfor synes forskydningen mellem stigningen i råmaterialeomkostningerne og stigningen i salgspriserne som følge af de årlige kontrakter ikke at have forhindret EU-erhvervsgrenen i at tilpasse sine salgspriser til de stigende produktionsomkostninger i den betragtede periode. Som følge heraf konkluderede Kommissionen foreløbigt, at fastsættelsen af salgspriserne i årlige kontrakter ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade.

(149)

Brugerne hævdede, at afmatningen på EU-markedet for aluminiumshjul forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(150)

Som nævnt i betragtning 139 faldt EU-forbruget med 13 mio. stk., dvs. med 17 % i den betragtede periode. EU-salgstallene afspejlede udviklingen i EU-forbruget. Da forbruget steg igen i undersøgelsesperioden og steg med 8 % i forhold til 2020, kunne EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke drage fordel af stigningen på grund af importen fra Marokko. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt faktisk med 2,9 procentpoint fra 71,7 % i 2020 til 68,8 % i undersøgelsesperioden, mens markedsandelen for importen fra Marokko steg med 129 % fra 1,7 % i 2020 til 3,9 % i undersøgelsesperioden. Det var således pristrykket fra lavprisdumpingimporten snarere end et tab af mængder som følge af faldende forbrug, der var årsag til EU-erhvervsgrenens skade.

(151)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at faldet på 17 % i efterspørgslen på markedet ikke kunne betragtes som en årsag til skade, der svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade.

(152)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens finansielle situation faldt tidsmæssigt sammen med stigende importmængder af aluminiumshjul fra det pågældende land, som fandt sted til dumpingpriser.

(153)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af importen fra andre tredjelande, covid-19-pandemien, faldet i efterspørgslen, udviklingen i produktionsomkostningerne, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og virkningen af flerårige kontrakter blev taget i betragtning.

(154)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(155)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(156)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(157)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: Rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(158)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Kommissionen tog den fortjeneste, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde opnået, før den urimelige import fra Marokko tog til og begyndte at forvolde EU-erhvervsgrenen skade. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 7,9 %, hvilket svarer til gennemsnittet af EU-erhvervsgrenens fortjeneste i perioden 2018-2019.

(159)

Nogle EU-producenter hævdede, at erhvervsgrenens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. EU-erhvervsgrenens påstande blev faktisk anset for at være berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og kontrolleret af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Denne forskel, udtrykt i procent af omsætningen, var på 0,4 %.

(160)

Denne procentsats på 0,4 % blev lagt til den i betragtning 158 nævnte basisfortjeneste på 7,9 %, hvilket førte til en målfortjeneste på 8,3 %.

(161)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de foreliggende oplysninger fastsatte Kommissionen en ekstraomkostning på 0,5 EUR/stk. Disse yderligere omkostninger blev lagt til den ikkeskadevoldende pris, der er nævnt i ovenstående betragtning.

(162)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på 55,9 EUR/stk. for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(163)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning af de samarbejdsvillige stikprøveudtagne marokkanske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(164)

Skadestærsklen for »alle andre virksomheder« fastsættes på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder (jf. betragtning 73).

(165)

Virkningen af antidumpingforanstaltningerne vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at tilpasse sine salgspriser til de øgede produktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenen ville derfor vende tilbage til en holdbar situation og gøre det muligt for den at foretage fremtidige investeringer, navnlig for at opfylde miljømæssige og sociale krav.

(166)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenen fortsat lide væsentlig skade, og dens finansielle situation, navnlig med hensyn til rentabilitet, investeringsafkast og likviditet, forventes at blive yderligere forværret og dermed true dens levedygtighed, navnlig på grund af stigningen i dumpingimporten fra det pågældende land, som fortsatte efter undersøgelsesperioden.

(167)

Ved indledningen af undersøgelsen blev importørerne kontaktet. Ingen af dem samarbejdede imidlertid i forbindelse med undersøgelsen.

(168)

Med hensyn til brugerne samarbejdede to bilfabrikanter og deres sammenslutning (»ACEA«).

(169)

Bilfabrikanterne er kunder i EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul. De dækker allerede ca. 70 % af deres behov for aluminiumshjul fra EU-erhvervsgrenen. Importen fra det pågældende land havde en markedsandel på 3,9 % af EU-markedet i undersøgelsesperioden, og importen fra andre tredjelande havde en markedsandel på 25,5 % med priser, der var højere end EU-erhvervsgrenens. Bilfabrikanterne har derfor ud over EU-erhvervsgrenen og Marokko også andre forsyningskilder. Dette blev også bekræftet af, at køb af aluminiumshjul fra Marokko udgjorde ca. 30 % af de to brugeres samlede indkøb af aluminiumshjul i undersøgelsesperioden. På grundlag af oplysninger fra de to brugere, der besvarede spørgeskemaet, tegnede aluminiumshjul sig desuden for ca. 0,5 % af deres produktionsomkostninger. Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at indvirkningen af foranstaltningerne på aluminiumshjul er begrænset for så vidt angår bilfabrikanterne.

(170)

ACEA hævdede, at importen fra Marokko opfyldte EU-bilfabrikanternes strategiske behov, som EU-producenterne af aluminiumshjul ikke kan opfylde, da sidstnævnte bevidst vælger ikke at øge deres produktionskapacitet. Bilfabrikanterne har derfor ikke andet valg end at diversificere deres udbud, herunder ved at basere sig på forskellige importkilder.

(171)

Som nævnt i betragtning 40 er EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul leverandør til bilfabrikanterne, og deres aktiviteter afhænger af de udbud, de får tildelt af disse store virksomheder. Udvælgelsen af leverandører af aluminiumshjul og dermed de faktiske leverancer af hjul finder sted flere år før bilproduktionen, hvilket skulle give industrien for aluminiumshjul tid til at tilpasse sin industriproduktion. Om nødvendigt kunne EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul øge sin kapacitet med relativt kort varsel, da den fornødne investering ikke vedrører ovne eller malerkabiner, men derimod støbemaskiner, der let kan installeres. Hvis EU-producenterne af aluminiumshjul derfor ikke investerede i yderligere produktionskapacitet, skyldtes det snarere manglen på tilstrækkelige fremtidige kontrakter fra bilfabrikanterne. EU-erhvervsgrenen havde således ikke et tilstrækkeligt incitament til at investere i yderligere kapacitet uden en forventet stigning i efterspørgslen efter dens produktion. Desuden var EU-forbruget på 64,31 mio. stk. i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens samlede kapacitet var på 61,29 mio. stk., mens den samlede EU-produktion var på 48,75 mio. stk. i undersøgelsesperioden, og EU-erhvervsgrenens eksport var på 2,71 mio. stk. EU-erhvervsgrenen har således allerede tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække næsten den samlede efterspørgsel efter aluminiumshjul i Unionen. Påstanden blev derfor afvist.

(172)

ACEA hævdede, at EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul ikke opfyldte de krav til uudnyttet kapacitet, som bilfabrikanterne havde fastsat (EU-erhvervsgrenen rapporterede om en høj kapacitetsudnyttelse på over 95 %) og tvang bilfabrikanterne til at diversificere deres indkøb, navnlig fra Marokko.

(173)

Kommissionen bemærkede, at der ikke blev fremlagt dokumentation for, at EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul mistede udbud på grund af et problem vedrørende dens produktionskapacitet, eller at EU-erhvervsgrenen for aluminiumshjul ikke leverede aluminiumshjul, som levede op til bilfabrikanternes handelsordrer. Desuden var kapacitetsudnyttelsen i undersøgelsesperioden på 80 %. Påstanden blev derfor afvist.

(174)

ACEA hævdede, at virkningerne af covid-19-pandemien har forstyrret forsyningskæderne, og at bilfabrikanterne fuldt ud blev ramt af covid-19-pandemien med et samlet tab på 4,2 mio. køretøjer, hvilket svarer til 22,9 % af EU-produktionen i 2019. Bilfabrikanternes rentabilitet faldt derfor. Dette påvirkede ligeledes leverandørerne til bilindustrien.

(175)

Kommissionen bemærkede, at de fleste bilfabrikanter indberettede fortjeneste for regnskabsåret 2021, som oversteg den sædvanlige procentdel, der blev indberettet i de foregående år (21).

(176)

Der findes ingen andre oplysninger i sagsakterne, der viser, at foranstaltningerne ville få en betydelig negativ indvirkning på brugerne, som er større end den positive indvirkning af foranstaltningerne for EU-erhvervsgrenen.

(177)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af aluminiumshjul med oprindelse i de pågældende lande i denne fase af undersøgelsen.

(178)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(179)

På grundlag af ovenstående bør de foreløbige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(180)

Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i denne forordning, blev beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejlede derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for den pågældende virksomhed. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare, som har oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af den nævnte juridiske enhed. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(181)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(182)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(183)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(184)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(185)

Statistikker vedrørende aluminiumshjul udtrykkes ofte i antal stk. Der er dog ikke defineret nogen supplerende enhed for aluminiumshjul i den kombinerede nomenklatur gengivet i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (22) om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. Det er derfor nødvendigt at fastslå, at ikke kun vægten i kg eller ton, men også antal styk af den pågældende vare, der importeres, skal anføres i angivelsen om overgang til fri omsætning.

(186)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(187)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(188)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(189)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem. Kommissionen modtog ingen bemærkninger. Bemærkninger efter forhåndsfremlæggelsen vedrørende andre aspekter af undersøgelsen, som ikke vedrører nøjagtigheden af beregningerne, vil blive taget i betragtning i den endelige fase af undersøgelsen.

(190)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om en høring med Kommissionen inden for en fastsat tidsfrist. Interesserede parter kan desuden anmode om, at høringskonsulenten i handelsprocedurer griber ind.

(191)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —