9.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 97/72

(1)

For at beskytte personer og ejendom i Den Europæiske Union bør ulovlige handlinger, der er rettet mod civile luftfartøjer, og som bringer den civile luftfarts sikkerhed i fare, forebygges ved fastsættelse af fælles regler for beskyttelse af civil luftfart. Dette mål bør nås ved, at der fastlægges fælles regler og grundlæggende normer for luftfartssikkerheden og indføres mekanismer for kontrol med, at de overholdes.

(2)

Det er af hensyn til den almindelige sikkerhed inden for civil luftfart ønskeligt at tilvejebringe grundlaget for en ensartet fortolkning af bilag 17 til Chicago-konventionen af 7. december 1944 angående international civil luftfart.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (3) blev vedtaget som en følge af begivenhederne i Amerikas Forenede Stater den 11. september 2001. Der er behov for en fælles strategi for sikkerhed inden for civil luftfart, og det bør overvejes, hvordan der mest hensigtsmæssigt kan ydes bistand efter terrorhandlinger med betydelige konsekvenser for transportområdet.

(4)

Indholdet i forordning (EF) nr. 2320/2002 bør revideres på baggrund af erfaringerne, og forordningen bør ophæves og afløses af denne forordning, hvori det tilstræbes at forenkle, harmonisere og præcisere de nugældende regler og forbedre sikkerheden.

(5)

Da der er behov for større fleksibilitet ved vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer, således at der kan tages højde for nye sikkerhedsvurderinger og indføres nye teknologier, bør denne forordning kun fastsætte grundprincipperne for, hvad der er nødvendigt for at beskytte civil luftfart mod ulovlige handlinger, og ikke indeholde detaljer om, hvorledes de teknisk og proceduremæssigt omsættes til praksis.

(6)

Denne forordning bør gælde for lufthavne på medlemsstaternes område, som betjener civil luftfart, for operatører, der leverer tjenester til sådanne lufthavne, og for enheder, der leverer varer og/eller tjenesteydelser til eller gennem sådanne lufthavne.

(7)

Uden at dette berører konventionen angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået om bord i luftfartøjer (Tokyo, 1963), konventionen om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer (Haag, 1970) og konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed (Montreal, 1971), bør der med denne forordning ligeledes fastsættes sikkerhedsforanstaltninger til anvendelse om bord på luftfartøjer, der tilhører luftfartsselskaber i Fællesskabet, og under disse selskabers flyvninger.

(8)

Den enkelte medlemsstat bevarer kompetence til at beslutte, om den vil indsætte sikkerhedsofficerer om bord på et luftfartøj, der er registreret i den pågældende medlemsstat, og om bord på flyvninger, der foretages af luftfartsselskaber, hvis licens den selv har udstedt, samt til i overensstemmelse med punkt 4.7.7 i bilag 17 til Chicago-konventionen angående international civil luftfart og i henhold til denne konvention at sikre, at sådanne sikkerhedsofficerer er statsligt personale, udvælges efter en særlig procedure og uddannes under hensyntagen til de relevante sikkerhedsaspekter om bord på et luftfartøj.

(9)

Ikke alle typer civil luftfart er truet i samme grad. Når der fastsættes fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, bør der kunne indrømmes dispensation under hensyntagen til luftfartøjets størrelse, flyvningens art og/eller lufthavnens trafiktæthed.

(10)

Medlemsstaterne bør efter at have foretaget en risikovurdering endvidere kunne indføre foranstaltninger, der er strengere end krævet i denne forordning.

(11)

Tredjelande kræver undertiden andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i denne forordning, for flyvninger fra en lufthavn i en medlemsstat til eller over det pågældende tredjeland. Kommissionen bør imidlertid, uden at bilaterale aftaler, hvori Fællesskabet er part, berøres, kunne se nærmere på de foranstaltninger, tredjelandet kræver.

(12)

Selv om der i en medlemsstat kan være to eller flere organer involveret i luftfartssikkerhed, bør hver medlemsstat udpege én myndighed, der har ansvaret for at koordinere og overvåge anvendelsen af sikkerhedsnormerne.

(13)

For at fastlægge, hvor ansvaret for anvendelsen af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed ligger, og beskrive, hvilke foranstaltninger operatørerne og andre enheder skal træffe i dette øjemed, bør hver medlemsstat udarbejde et nationalt program for sikkerhed inden for civil luftfart. Endvidere bør alle, der driver en lufthavn, luftfartsselskaber og enheder, der gennemfører luftfartssikkerhedsnormer, udarbejde, anvende og ajourføre et sikkerhedsprogram, så de overholder såvel denne forordning som ethvert gældende nationalt sikkerhedsprogram for civil luftfart.

(14)

Hver medlemsstat bør for at overvåge, at denne forordning og det nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart overholdes, udarbejde et nationalt program for kontrol med sikkerhedsniveauet og -kvaliteten inden for civil luftfart og sikre, at det følges.

(15)

Med henblik på at overvåge medlemsstaternes anvendelse af denne forordning og fremsætte henstillinger for at øge luftfartssikkerheden bør Kommissionen foretage inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner.

(16)

Kommissionen bør som hovedregel offentliggøre foranstaltninger, der har direkte indvirkning på passagerer. Gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles foranstaltninger og procedurer for gennemførelsen af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, som indeholder følsomme sikkerhedsoplysninger, samt Kommissionens inspektionsrapporter og de kompetente myndigheders besvarelser bør betragtes som »EU-klassificerede oplysninger« som omhandlet i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (4). Sådanne dokumenter bør ikke offentliggøres, men kun stilles til rådighed for operatører og enheder med berettiget interesse deri.

(17)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(18)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage generelle foranstaltninger til ændring af ikke væsentlige elementer i de fælles grundlæggende normer ved at supplere dem, og til at opstille kriterier, der både giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de fælles grundlæggende normer og træffe alternative sikkerhedsforanstaltninger samt til at fastsætte specifikationer for det nationale kvalitetskontrolprogram. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med nye, ikke-væsentlige bestemmelser, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(19)

Når de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, i særligt hastende tilfælde ikke kan overholdes, bør Kommissionen have mulighed for at bringe hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF i anvendelse til vedtagelse af fælles bestemmelser til sikring af civil luftfart.

(20)

Målsætningen om »one-stop security« for alle flyvninger inden for Den Europæiske Union bør fremmes.

(21)

Det bør endvidere ikke være nødvendigt igen at screene passagerer og/eller deres bagage, der ankommer med fly fra tredjelande, hvis luftfartssikkerhedsnormer svarer til de normer, der er fastsat i denne forordning. Med forbehold af den enkelte medlemsstats ret til at anvende strengere bestemmelser og med forbehold af Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetencer bør der derfor tilskyndes til afgørelser truffet af Kommissionen og, om nødvendigt, til indgåelse af aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande, hvori det anerkendes, at tredjelandets normer er ækvivalente med de fælles normer, fordi sådanne aftaler vil fremme »one-stop security«.

(22)

Denne forordning berører ikke anvendelsen af reglerne om luftfartssikkerhed, herunder bestemmelser vedrørende transport af farligt gods.

(23)

Der bør fastsættes sanktioner for overtrædelse af denne forordning. Disse sanktioner, der kan være af civilretlig eller administrativ art, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(24)

Ministererklæringen vedrørende Gibraltar lufthavn, der blev opnået enighed om den 18. september 2006 i Cordoba under det første møde på ministerplan i dialogforummet vedrørende Gibraltar, erstatter den fælles erklæring vedrørende lufthavnen, der blev vedtaget den 2. december 1987 i London, og fuld iagttagelse heraf anses for at være ensbetydende med fuld iagttagelse af erklæringen fra 1987.

(25)

Målene for denne forordning, nemlig at beskytte civil luftfart mod ulovlige handlinger og at tilvejebringe grundlaget for en ensartet fortolkning af bilag 17 til Chicago-konventionen angående international civil luftfart, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningen omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

fælles regler og fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed

b)

mekanismer for kontrol med overholdelsen.

a)

alle lufthavne eller dele af lufthavne på en medlemsstats område, der ikke udelukkende anvendes til militære formål

b)

alle operatører, herunder luftfartsselskaber, der yder tjenester til de i litra a) omhandlede lufthavne

c)

alle enheder, der anvender luftfartssikkerhedsnormer og driver virksomhed fra lokaler i eller uden for lufthavnsområdet og leverer varer og/eller tjenesteydelser til eller gennem de i litra a) omhandlede lufthavne.

1)

»civil luftfart«: al lufttrafik, der udføres af civile luftfartøjer, men ikke flyvning med statsluftfartøjer som omhandlet i artikel 3 i Chicago-konventionen angående international civil luftfart

2)

»luftfartssikkerhed«: kombinationen af foranstaltninger og menneskelige og materielle ressourcer, som har til formål at beskytte civil luftfart mod ulovlige handlinger, som bringer den civile luftfarts sikkerhed i fare

3)

»operatør«: en person, organisation eller virksomhed, der varetager eller tilbyder at varetage lufttrafik

4)

»luftfartsselskab«: et lufttransportselskab med en gyldig licens eller tilsvarende attest

5)

»EF-luftfartsselskab«: et luftfartsselskab med en gyldig licens, der er udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber (6)

6)

»enhed«: en person, organisation eller virksomhed, men ikke en operatør

7)

»forbudte genstande«: våben, eksplosive stoffer og andre farlige anordninger, genstande eller stoffer, der kan benyttes til at begå en ulovlig handling, som bringer den civile luftfarts sikkerhed i fare

8)

»screening«: anvendelse af tekniske eller andre midler til at identificere og/eller opdage forbudte genstande

9)

»security-kontrol«: anvendelse af metoder til at forebygge, at der indføres forbudte genstande

10)

»adgangskontrol«: anvendelse af metoder til at forebygge, at uvedkommende personer eller køretøjer kan få adgang

11)

»airside«: manøvreområdet i en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf, hvortil der er begrænset adgang

12)

»landside«: de dele af en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf, der ikke er airside

13)

»security-beskyttet område«: den del af airside, hvor der — ud over den begrænsede adgang — også anvendes andre luftfartssikkerhedsnormer

14)

»demarkeret område«: et område, der ved hjælp af adgangskontrol er adskilt fra security-beskyttede områder eller, hvis det demarkerede område selv er et security-beskyttet område, fra andre security-beskyttede områder i en lufthavn

15)

»baggrundskontrol«: registreret kontrol af en persons identitet, herunder enhver kriminel baggrund, som led i vurderingen af, om personen bør have uledsaget adgang til security-beskyttede områder

16)

»transferpassagerer, -bagage, -fragt eller -post«: passagerer, bagage, fragt eller post, der afrejser/afsendes med et andet luftfartøj end det, de er ankommet med

17)

»transitpassagerer, -bagage, -fragt eller -post«: passagerer, bagage, fragt eller post, der afrejser/afsendes med samme luftfartøj som det, de er ankommet med

18)

»potentielt uregerlig passager«: en person, som udvises, som er nægtet indrejse, eller som er anholdt eller i forvaring

19)

»håndbagage«: bagage, der skal transporteres i et luftfartøjs kabine

20)

»indskrevet bagage«: bagage, der skal transporteres i et luftfartøjs lastrum

21)

»ledsaget indskrevet bagage«: bagage, der transporteres i lastrummet på et luftfartøj, og som er blevet indskrevet af en passager, der selv er om bord på samme fly

22)

»luftfartsselskabers post«: post, hvis afsender og modtager begge er luftfartsselskaber

23)

»luftfartsselskabers materialer«: materialer, hvis afsender og modtager begge er luftfartsselskaber, eller som benyttes af et luftfartsselskab

24)

»post«: forsendelser af breve og andre forsendelser, undtagen luftfartsselskabers post, der håndteres af og afsendes til posttjenester i overensstemmelse med Verdenspostforeningens bestemmelser

25)

»fragt«: andre genstande end bagage, post, luftfartsselskabers post, materialer og forsyninger til flyvningen, som skal transporteres med et luftfartøj

26)

»sikkerhedsgodkendt fragtagent«: et luftfartsselskab, en agent, en speditør eller en anden enhed, som i forbindelse med fragt eller post varetager sikkerhedskontrollen

27)

»kendt befragter«: en kunde, der afsender fragt eller post for egen regning, og hvis procedurer opfylder sådanne fælles sikkerhedsregler og -normer, at fragten eller posten kan transporteres med ethvert luftfartøj

28)

»registreret befragter«: en kunde, der afsender fragt eller post for egen regning, og hvis procedurer opfylder sådanne fælles sikkerhedsregler og -normer, at fragten eller posten kan transporteres med luftfartøjer, der transporterer henholdsvis fragt eller post

29)

»flysikkerhedscheck«: inspektion af de dele af luftfartøjets indre, som passagererne kan have haft adgang til, og inspektion af luftfartøjets lastrum med henblik på at finde forbudte genstande og påvise ulovlige handlinger rettet mod luftfartøjet

30)

»flysikkerhedskontrol«: inspektion af luftfartøjets indre og tilgængelige ydre med henblik på at finde forbudte genstande og påvise ulovlige handlinger, som bringer luftfartøjets sikkerhed i fare

31)

»sikkerhedsofficer om bord«: en person, som er ansat af en stat til at rejse med luftfartøjer tilhørende et luftfartsselskab, hvis licens er udstedt af staten, med det formål at beskytte luftfartøjet og de ombordværende mod ulovlige handlinger, som bringer luftfartøjets sikkerhed i fare.

a)

tilladte metoder til screening

b)

kategorier af genstande, der kan forbydes

c)

for så vidt angår adgangskontrol, grundene til at give adgang til airside og security-beskyttede områder

d)

tilladte metoder til undersøgelse af køretøjer, flysikkerhedscheck og flysikkerhedskontrol

e)

kriterier for anerkendelse af ækvivalensen af tredjelandes sikkerhedsnormer

f)

betingelser for screening og anden sikkerhedskontrol af fragt og post samt processen for godkendelse eller udpegelse af sikkerhedsgodkendte fragtagenter, kendte befragtere og registrerede befragtere

g)

betingelser for screening eller anden sikkerhedskontrol af luftfartsselskabers post og luftfartsselskabers materialer

h)

betingelser for screening og anden sikkerhedskontrol af forsyninger til flyvningen og leverancer til lufthavnen samt processen for godkendelse eller udpegelse af sikkerhedsgodkendte leverandører og kendte leverandører

i)

kriterier for definition af kritiske dele af security-beskyttede områder

j)

kriterier for ansættelse og metoder til uddannelse af personale

k)

betingelser for anvendelse af særlige sikkerhedsprocedurer eller undtagelser fra sikkerhedskontrol, og

l)

alle generelle foranstaltninger, der ved at supplere dem skal ændre ikke-væsentlige elementer i de fælles grundlæggende normer i stk. 1, og som ikke var forudset ved denne forordnings ikrafttræden.

a)

krav til og procedurer for screening

b)

en liste over forbudte genstande

c)

krav til og procedurer for adgangskontrol

d)

krav til og procedurer for undersøgelse af køretøjer, flysikkerhedscheck og flysikkerhedskontrol

e)

afgørelser om anerkendelse af ækvivalensen af sikkerhedsnormer, der anvendes i tredjelande

f)

hvad angår fragt og post, procedurer for godkendelse eller udpegelse af sikkerhedsgodkendte fragtagenter, kendte befragtere og registrerede befragtere og de forpligtelser, som skal opfyldes af disse

g)

krav og procedurer for sikkerhedskontrol af luftfartsselskabers post og luftfartsselskabers materialer

h)

hvad angår forsyninger til flyvningen og leverancer til lufthavnen, procedurer for godkendelse eller udpegelse af sikkerhedsgodkendte leverandører og kendte leverandører, og de forpligtelser, der skal opfyldes af disse

i)

definition af kritiske dele af security-beskyttede områder

j)

krav i forbindelse med ansættelse og uddannelse af personale

k)

særlige sikkerhedsprocedurer eller undtagelser fra sikkerhedskontrol

l)

tekniske specifikationer og procedurer for godkendelse og brug af sikkerhedsudstyr, og

m)

krav og procedurer i forbindelse med håndtering af potentielt uregerlige passagerer.

a)

hvis den pågældende medlemsstat anvender foranstaltningerne i overensstemmelse med artikel 6, eller

b)

hvis tredjelandets krav kun gælder for en bestemt flyvning på en bestemt dato.

a)

de sikkerhedsforanstaltninger, denne medlemsstat kan anvende i medfør af artikel 6, og/eller

b)

lokale procedurer, der finder anvendelse i de benyttede lufthavne.

a)

de foranstaltninger og procedurer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3 og 4, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, hvis de indeholder følsomme sikkerhedsoplysninger

b)

Kommissionens inspektionsrapporter og de kompetente myndigheders besvarelser som omhandlet i artikel 15, stk. 3.