1.   Ved denne forordning indføres en EU-toldkodeks (kodeksen), som fastlægger de almindelige regler og procedurer, der gælder for varer, der føres ind i eller ud af Unionens toldområde.

Med forbehold af internationale retsakter og konventioner samt EU-lovgivning på andre områder finder kodeksen ensartet anvendelse i hele Unionens toldområde.

2.   Nogle af bestemmelserne i toldlovgivningen kan finde anvendelse uden for Unionens toldområde på grundlag af særlig lovgivning eller som følge af internationale konventioner.

3.   Nogle af bestemmelserne i toldlovgivningen, herunder de forenklinger den foreskriver, finder anvendelse på handelen med EU-varer mellem dele af Unionens toldområde, hvor direktiv 2006/112/EF eller direktiv 2008/118/EF finder anvendelse, og dele af dette område, hvor disse bestemmelser ikke finder anvendelse, eller på handelen mellem dele af dette område, hvor disse bestemmelser ikke finder anvendelse.

1.   Unionens toldområde omfatter følgende områder, herunder deres søterritorium, indre farvande og luftrum:

2.   De nedenfor anførte områder, herunder deres søterritorium, indre farvande og luftrum, der er beliggende uden for medlemsstaternes områder, anses i overensstemmelse med de konventioner og traktater, der gælder for dem, som hørende til Unionens toldområde:

1.   Al udveksling af oplysninger så som angivelser, ansøgninger eller afgørelser mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger i henhold til toldlovgivningen foretages ved hjælp af edb.

2.   Der udarbejdes fælles datakrav med henblik på den udveksling og lagring af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end edb, jf. stk. 1, kan anvendes således:

4.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen i særlige tilfælde vedtage afgørelser, hvorved den tillader en eller flere medlemsstater at anvende andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end edb.

En sådan afgørelse om en undtagelse skal være begrundet i de særlige forhold, der gør sig gældende i de medlemsstater, der anmoder om den, og undtagelsen skal gælde for en begrænset periode. Undtagelsen tages periodisk op til fornyet vurdering og kan forlænges for yderligere begrænsede perioder efter fornyet anmodning fra den medlemsstat, som undtagelsen er rettet til. Den tilbagekaldes, hvis den ikke længere er berettiget.

Undtagelsen berører ikke udvekslingen af oplysninger mellem den medlemsstat, som undtagelsen er rettet til, og andre medlemsstater eller udvekslingen og lagringen af oplysninger i andre medlemsstater med henblik på anvendelse af toldlovgivningen.

1.   Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2.   Kommissionen vedtager de i artikel 6, stk. 3, omhandlede afgørelser om undtagelser ved gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 285, stk. 2.

1.   De økonomiske operatører, der er etableret i Unionens toldområde, registrerer sig hos de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor de er etableret.

2.   I specifikke tilfælde registrerer økonomiske operatører, der ikke er etableret i Unionens toldområde, sig hos de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor de første gang indgiver en angivelse eller ansøger om en afgørelse.

3.   Andre personer end økonomiske operatører er ikke forpligtet til at registrere sig hos toldmyndighederne, medmindre andet er fastsat.

Er personer omhandlet i første afsnit forpligtet til at registrere sig, gælder følgende:

4.   I specifikke tilfælde erklærer toldmyndighederne registreringen ugyldig.

1.   Enhver oplysning, som toldmyndighederne får under udøvelsen af deres opgaver, og som er af fortrolig art, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Medmindre det sker i henhold til artikel 47, stk. 2, må en sådan oplysning ikke videregives af toldmyndighederne uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den myndighed, der har givet oplysningen.

En sådan oplysning kan dog videregives uden tilladelse, hvis toldmyndighederne er forpligtet eller bemyndiget hertil ifølge gældende bestemmelser, herunder navnlig bestemmelser vedrørende databeskyttelse, eller i forbindelse med en retssag.

2.   Fortrolige oplysninger som omhandlet i stk. 1 kan meddeles til toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder i lande eller områder uden for Unionens toldområde med henblik på toldsamarbejde med disse lande eller områder inden for rammerne af en international aftale eller EU-lovgivningen inden for den fælles handelspolitik.

3.   Enhver videregivelse eller meddelelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og 2 skal sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i fuld overensstemmelse med gældende bestemmelser om databeskyttelse.

1.   Toldmyndigheder og økonomiske operatører kan udveksle alle oplysninger, som ikke er udtrykkeligt påkrævet ifølge toldlovgivningen, især med henblik på gensidigt samarbejde for at identificere og modvirke risici. Denne udveksling kan finde sted ifølge en skriftlig aftale og kan indebære, at toldmyndighederne får adgang til de økonomiske operatørers computersystemer.

2.   Enhver oplysning, der gives af den ene part til den anden under det samarbejde, der henvises til i stk. 1, er fortrolig, medmindre begge parter er enige om andet.

1.   Enhver person kan anmode toldmyndighederne om oplysninger vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen. En sådan anmodning kan afvises, hvis den ikke vedrører en konkret overvejet aktivitet i forbindelse med international varehandel.

2.   Toldmyndighederne sørger for en regelmæssig dialog med de økonomiske operatører og andre myndigheder, der er involveret i international varehandel. De sørger for større åbenhed ved at gøre toldlovgivningen, generelle administrative afgørelser og ansøgningsblanketter frit tilgængelige, uden vederlag, hvor dette er praktisk muligt, og via internettet.

1.   Enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, skal på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol.

2.   En person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksport meddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse, er ansvarlig for samtlige følgende:

Første afsnit gælder også alle oplysninger i enhver anden form, som kræves af eller gives til toldmyndighederne.

Hvis det er en toldrepræsentant for den pågældende person, jf. artikel 18,der indgiver angivelsen, meddelelsen eller ansøgningen eller giver oplysningerne, er den pågældende toldrepræsentant også omfattet af de forpligtelser, der er anført i nærværende artikels første afsnit.

1.   Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen om at udvikle, vedligeholde og benytte elektroniske systemer til udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og med Kommissionen og for lagring af sådanne oplysninger i overensstemmelse med kodeksen.

2.   Medlemsstater, der har fået en undtagelse i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, er inden for anvendelsesområdet for denne undtagelse ikke forpligtet til at udvikle, vedligeholde og benytte de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede elektroniske systemer.

1.   Enhver person kan udpege en toldrepræsentant.

En sådan repræsentation kan være enten direkte, når toldrepræsentanten handler i en anden persons navn og på en anden persons vegne, eller indirekte, når toldrepræsentanten handler i eget navn, men på en anden persons vegne.

2.   En toldrepræsentant skal være etableret i Unionens toldområde.

Medmindre andet er fastsat, dispenseres der fra dette krav, når toldrepræsentanten handler på vegne af personer, der ikke skal være etableret i Unionens toldområde.

3.   Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-lovgivningen fastsætte, på hvilke betingelser en toldrepræsentant kan levere ydelser i den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret. En toldrepræsentant, der opfylder kriterierne i artikel 39, litra a)-d), har imidlertid ret til at levere sådanne ydelser i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er etableret, med forbehold af den pågældende medlemsstats anvendelse af mindre strenge kriterier.

4.   Medlemsstaterne kan anvende betingelserne fastsat i overensstemmelse med stk. 3, første punktum, på toldrepræsentanter, der ikke er etableret i Unionens toldområde.

1.   Når en toldrepræsentant har at gøre med toldmyndighederne, skal den pågældende erklære at handle på vegne af den person, der repræsenteres, og angive, hvorvidt det drejer sig om direkte eller indirekte repræsentation.

Personer, der ikke erklærer, at de handler som toldrepræsentant, eller som erklærer, at de handler som toldrepræsentant uden at være bemyndiget hertil, anses for at handle i eget navn og på egne vegne.

2.   Toldmyndighederne kan afkræve personer, der erklærer, at de handler som toldrepræsentant, bevis for, at den repræsenterede person har bemyndiget dem hertil.

I specifikke tilfælde kræver toldmyndighederne ikke et sådant bevis.

3.   Toldmyndighederne kræver ikke, at en person, der handler som toldrepræsentant og regelmæssigt foretager handlinger og opfylder formaliteter, hver gang skal fremlægge bevis for bemyndigelsen, såfremt en sådan person er i stand til at fremlægge bevis herfor på toldmyndighedernes anmodning.

1.   Når en person ansøger om en afgørelse i forbindelse med anvendelsen af toldlovgivningen, skal den pågældende fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kompetente toldmyndigheder kan træffe denne afgørelse.

Flere personer kan også ansøge om en afgørelse, og en afgørelse kan træffes vedrørende flere personer, på de betingelser, der er fastsat i toldlovgivningen.

Medmindre andet er fastsat, er den kompetente toldmyndighed toldmyndigheden på det sted, hvor ansøgerens hovedbogholderi i forbindelse med told føres eller er tilgængeligt, og hvor i det mindste en del af de aktiviteter, der skal omfattes af afgørelsen, udføres.

2.   Toldmyndighederne verificerer hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen om en afgørelse, om betingelserne for antagelse af den pågældende ansøgning er opfyldt.

Såfremt toldmyndighederne fastslår, at ansøgningen indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan træffe afgørelse, meddeler de inden for den i første afsnit angivne tidsfrist ansøgeren, at ansøgningen er antaget.

3.   Medmindre andet er fastsat, skal de kompetente toldmyndigheder træffe afgørelse som nævnt i stk. 1 og give meddelelse til ansøgeren herom hurtigst muligt og senest 120 dage efter den dato, hvor ansøgningen blev antaget.

Hvis det ikke er muligt for toldmyndighederne at overholde fristen for at træffe afgørelse, skal de underrette ansøgeren herom inden fristens udløb og angive årsagerne hertil samt oplyse, hvilken ny frist de skønner nødvendig for at træffe afgørelse. Medmindre andet er fastsat, overstiger denne nye frist ikke 30 dage.

Toldmyndighederne kan med forbehold af andet afsnit forlænge fristen for at træffe afgørelse, som fastsat i toldlovgivningen, når ansøgeren anmoder om en forlængelse for at kunne foretage justeringer med henblik på at sørge for, at betingelserne og kriterierne opfyldes. Disse justeringer og den nye frist, der er nødvendig for at foretage justeringerne, meddeles toldmyndighederne, som træffer afgørelse om forlængelsen.

4.   Medmindre andet er fastsat i afgørelsen eller i toldlovgivningen, får afgørelsen virkning fra den dato, hvor ansøgeren modtager den eller må antages at have modtaget den. Bortset fra de i artikel 45, stk. 2, omhandlede tilfælde kan de trufne afgørelser håndhæves af toldmyndighederne fra denne dato.

5.   Medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen, er afgørelsen gyldig uden tidsbegrænsning.

6.   Inden toldmyndighederne træffer en afgørelse, som kan få negative følger for ansøgeren, skal de meddele ansøgeren de grunde, som de agter at basere deres afgørelse på, og denne skal have lejlighed til at fremsætte sine synspunkter inden for en frist, der løber fra den dato, hvor den pågældende modtager eller må antages at have modtaget meddelelsen. Efter udløbet af denne frist får ansøgeren i en passende form meddelelse om afgørelsen.

Første afsnit finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

7.   En afgørelse, som får negative følger for ansøgeren, skal indeholde angivelse af de grunde, afgørelsen bygger på, og henvisning til den i artikel 44 omhandlede klageadgang.

1.   Indehaveren af afgørelsen skal opfylde de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse.

2.   Indehaveren af afgørelsen underretter straks toldmyndighederne om alle forhold, der opstår, efter at afgørelsen er truffet, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af denne.

3.   Med forbehold af bestemmelser på andre områder, der fastsætter, i hvilke tilfælde afgørelser ikke har virkning eller mister deres virkning, kan de toldmyndigheder, der har truffet en afgørelse, på et hvilket som helst tidspunkt annullere, ændre eller tilbagekalde den, hvis den ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen.

4.   I specifikke tilfælde skal toldmyndighederne:

5.   Toldmyndighederne fører tilsyn med de betingelser og kriterier, der skal opfyldes af indehaveren af en afgørelse. De fører ligeledes tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, der følger af den pågældende afgørelse. Såfremt indehaveren af afgørelsen har været etableret i mindre end tre år, fører toldmyndighederne tæt tilsyn med indehaveren i det første år, efter at afgørelsen er truffet.

1.   Toldmyndighederne annullerer en afgørelse, der er gunstig for indehaveren af afgørelsen, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

2.   Annullering af afgørelsen meddeles indehaveren af afgørelsen.

3.   Annulleringen får virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse fik virkning, medmindre andet er fastsat i afgørelsen i overensstemmelse med toldlovgivningen.

1.   En gunstig afgørelse tilbagekaldes eller ændres i andre tilfælde end de i artikel 27 omhandlede:

2.   Medmindre andet er fastsat, kan en gunstig afgørelse, der er rettet til flere personer, udelukkende tilbagekaldes for en person, som ikke overholder en forpligtelse, der er pålagt i kraft af denne afgørelse.

3.   Tilbagekaldelse eller ændring af afgørelsen meddeles indehaveren af afgørelsen.

4.   Artikel 22, stk. 4, finder anvendelse ved tilbagekaldelse eller ændring af afgørelsen.

Toldmyndighederne kan dog undtagelsesvis i tilfælde, hvor afgørelsens indehavers berettigede interesser fordrer det, lade tilbagekaldelsen eller ændringen få virkning fra et senere tidspunkt, dog højst et år. Denne dato skal fremgå af tilbagekaldelsen eller ændringen af afgørelsen.

1.   Toldmyndighederne træffer efter ansøgning afgørelser vedrørende bindende tariferingsoplysninger ("BTO-afgørelser") eller afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger ("BOO-afgørelser").

En sådan ansøgning antages ikke i følgende tilfælde:

2.   BTO- eller BOO-afgørelser er kun bindende hvad angår tariferingen af en vare eller bestemmelsen af en vares oprindelse:

3.   BTO- og BOO-afgørelser er gyldige i tre år regnet fra den dato, fra hvilken afgørelsen har virkning.

4.   For at kunne anvende en BTO- eller BOO-afgørelse i forbindelse med en bestemt toldprocedure skal indehaveren af afgørelsen kunne godtgøre:

1.   En BTO-afgørelse ophører med at være gyldig før udløbet af den i artikel 33, stk. 3, nævnte periode, når den ikke længere er i overensstemmelse med loven, som følge af et af følgende:

med virkning fra datoen for anvendelsen af disse ændringer eller foranstaltninger.

2.   En BOO-afgørelse ophører med at være gyldig før udløbet af den i artikel 33, stk. 3, nævnte periode i følgende tilfælde:

3.   BTO- og BOO-afgørelser ophører ikke med at være gyldige med tilbagevirkende kraft.

4.   Uanset artikel 23, stk. 3, og artikel 27 annulleres BTO- og BOO-afgørelser, hvis de bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger fra ansøgerne.

5.   BTO- og BOO-afgørelser tilbagekaldes i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, og artikel 28. Sådanne afgørelser tilbagekaldes dog ikke på anmodning af indehaveren af afgørelsen.

6.   BTO- og BOO-afgørelser kan ikke ændres.

7.   Toldmyndighederne tilbagekalder BTO-afgørelser:

8.   BOO-afgørelser tilbagekaldes:

9.   Når stk. 1, litra b), eller stk. 2, 7 eller 8 finder anvendelse, kan en BTO- eller en BOO-afgørelse stadig anvendes i forbindelse med bindende kontrakter, der byggede på den pågældende afgørelse og blev indgået, før den ophørte med at være gyldig eller blev tilbagekaldt. Denne forlængede anvendelse gælder ikke BOO-afgørelser truffet med henblik på varer, der skal udføres.

Den forlængede anvendelse som omhandlet i første afsnit må ikke overstige seks måneder regnet fra den dato, hvor BTO- eller BOO-afgørelsen ophører med at være gyldig eller tilbagekaldes. En foranstaltning som omhandlet i artikel 57, stk. 4, eller i artikel 67 kan imidlertid udelukke anvendelsen af den forlængede anvendelse eller fastsætte en kortere periode. Er der tale om produkter, for hvilke der ved opfyldelsen af toldformaliteterne forelægges import- eller eksportlicenser, træder den pågældende attests gyldighedsperiode dog i stedet for perioden på seks måneder.

For at drage fordel af den forlængede anvendelse af en BTO- eller BOO-afgørelse skal indehaveren af den pågældende afgørelse indgive en ansøgning til den toldmyndighed, som traf afgørelsen, senest 30 dage efter den dato, hvor den ophører med at være gyldig eller tilbagekaldes, med angivelse af de mængder, for hvilke der anmodes om en periode med forlænget anvendelse, og af den medlemsstat eller de medlemsstater, hvor varerne vil blive fortoldet i perioden med forlænget anvendelse. Den pågældende toldmyndighed træffer afgørelse om den forlængede anvendelse og underretter indehaveren hurtigst muligt og senest 30 dage efter den dato, hvor den modtager samtlige oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe den pågældende afgørelse.

10.   Kommissionen underretter toldmyndighederne når:

11.   Kommissionen kan vedtage afgørelser, hvori medlemsstater anmodes om at tilbagekalde BTO- eller BOO-afgørelser for at sikre en korrekt og ensartet tarifering eller ensartet bestemmelse af varers oprindelse.

1.   Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2.   Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de afgørelser, hvori medlemsstater anmodes om at tilbagekalde

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 285, stk. 2.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

1.   En økonomisk operatør, som er etableret i Unionens toldområde, og som opfylder kriterierne i artikel 39, kan ansøge om status som autoriseret økonomisk operatør.

Toldmyndighederne indrømmer, om nødvendigt efter samråd med andre kompetente myndigheder, denne status, som der føres tilsyn med.

2.   Status som autoriseret økonomisk operatør består af følgende former for bevilling:

3.   Begge de i stk. 2 anførte former for bevilling kan indehaves samtidigt.

4.   Med forbehold af artikel 39, 40 og 41 anerkendes status som autoriseret økonomisk operatør af toldmyndighederne i alle medlemsstater.

5.   På grundlag af anerkendelsen af status som autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser, og forudsat at kravene vedrørende en bestemt form for forenkling, som toldlovgivningen giver mulighed for, er opfyldt, godkender toldmyndighederne, at operatøren kan nyde godt af denne forenkling. Toldmyndighederne undersøger ikke kriterier, som allerede er blevet undersøgt i forbindelse med indrømmelsen af status som autoriseret økonomisk operatør.

6.   En autoriseret økonomisk operatør som omhandlet i stk. 2 nyder godt af en mere fordelagtig behandling end andre økonomiske operatører for så vidt angår toldkontrol afhængigt af arten af den indrømmede bevilling, herunder færre fysiske og dokumentrelaterede kontroller.

7.   Toldmyndighederne giver fordele i medfør af status som autoriseret økonomisk operatør til personer, der er etableret i lande eller områder uden for Unionens toldområde, og som opfylder betingelserne og overholder kravene i den relevante lovgivning i disse lande eller områder, for så vidt som disse betingelser og krav er anerkendt af Unionen som svarende til dem, der er pålagt autoriserede økonomiske operatører, der er etableret på Unionens toldområde. En sådan tildeling af fordele skal være baseret på reciprocitetsprincippet, medmindre andet er bestemt af Unionen, og være støttet af en international aftale eller EU-lovgivningen inden for den fælles handelspolitik.

1.   Hver enkelt medlemsstat indfører sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Hvis administrative sanktioner anvendes, kan de eksempelvis antage en af eller begge følgende former:

3.   Medlemsstaterne giver senest 180 dage efter denne artikels anvendelsesdato, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 288, stk. 2, Kommissionen meddelelse om gældende nationale bestemmelser jf. nærværende artikels stk. 1 og underretter den hurtigst muligt om senere ændringer, som påvirker disse bestemmelser.

1.   Enhver person kan indgive klage over enhver afgørelse, der træffes af toldmyndighederne om anvendelse af toldlovgivningen, og som berører den pågældende umiddelbart og individuelt.

Klage kan endvidere indgives af enhver person, der har ansøgt toldmyndighederne om en afgørelse, og som ikke har opnået en afgørelse inden for fristerne i artikel 22, stk. 3.

2.   Klagen kan indgives til mindst to instanser:

3.   Klagen skal indgives i den medlemsstat, hvor afgørelsen blev truffet, eller hvor der blev ansøgt om en sådan afgørelse.

4.   Medlemsstaterne sørger for, at klageproceduren giver mulighed for en hurtig bekræftelse eller korrektion af afgørelser truffet af toldmyndighederne.

1.   Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den anfægtede afgørelse.

2.   Toldmyndighederne kan imidlertid suspendere gennemførelsen af afgørelsen helt eller delvis, hvis de har begrundet formodning om, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende.

3.   I de i stk. 2 omhandlede tilfælde, hvor den anfægtede afgørelse bevirker, at der skal betales import- eller eksportafgifter, er suspension af gennemførelsen af afgørelsen betinget af, at der stilles sikkerhed, medmindre det på grundlag af en dokumenteret vurdering konstateres, at en sådan sikkerhedsstillelse vil kunne give debitor alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social art.

1.   Toldmyndighederne kan udføre enhver toldkontrol, de skønner nødvendige.

Toldkontrol kan især omfatte undersøgelse af varerne, udtagelse af prøver, verifikation af rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i en angivelse eller meddelelse og af dokumenters eksistens, ægthed, rigtighed og gyldighed, gennemgang af de økonomiske operatørers regnskaber og andre optegnelser, kontrol af transportmidler, af bagage og af andre effekter, som personer medbringer, og administrative undersøgelser og lignende handlinger.

2.   Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af edb med henblik på at identificere og evaluere risiciene og udvikle de nødvendige modforanstaltninger på grundlag af kriterier, der er udviklet på nationalt plan, på EU-plan og eventuelt på internationalt plan.

3.   Der foretages toldkontrol inden for en fælles ramme for risikoforvaltning, som skal bygge på udveksling af oplysninger mellem toldadministrationerne om risiko og resultater af risikoanalyser, og som skal fastlægge fælles risikokriterier og standarder samt kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder.

Kontrol på grundlag af sådanne oplysninger og kriterier gennemføres med forbehold af andre kontrolforanstaltninger, der gennemføres i medfør af stk. 1 eller andre gældende bestemmelser.

4.   Toldmyndighederne udfører risikoforvaltning for at sondre mellem de forskellige risikoniveauer, der er forbundet med varer, som er undergivet toldkontrol eller -tilsyn, og afgøre, hvorvidt, og i givet fald hvor, varerne skal undergives særlig toldkontrol.

Risikoforvaltningen omfatter aktiviteter som indsamling af data og oplysninger, analyse og vurdering af risici, fastsættelse og indledning af tiltag og regelmæssig kontrol og evaluering af denne proces og dens resultater baseret på internationale og nationale kilder og strategier samt EU-kilder og -strategier.

5.   Toldmyndighederne udveksler oplysninger om risiko og resultater af risikoanalyser, når:

6.   Ved fastlæggelsen af de fælles risikokriterier og standarder, kontrolforanstaltningerne og de prioriterede kontrolområder som omhandlet i stk. 3 tages der hensyn til samtlige følgende forhold:

7.   De i stk. 3 omhandlede fælles risikokriterier og standarder omfatter samtlige følgende elementer:

8.   De prioriterede kontrolområder skal omfatte særlige toldprocedurer, varetyper, trafikruter, transportformer eller økonomiske operatører, som er genstand for skærpet risikoanalyse og toldkontrol i en vis periode, uden at dette berører andre former for kontrol, som toldmyndighederne normalt gennemfører.

1.   Hvis der for de samme varer skal foretages anden kontrol end toldkontrol af andre kompetente myndigheder end toldmyndighederne, skal toldmyndighederne i nært samarbejde med disse andre myndigheder tilstræbe, at denne kontrol, så vidt det overhovedet er muligt, foretages på samme tid og sted som toldkontrollen (one-stop-shop), idet toldmyndighederne spiller den koordinerende rolle med henblik herpå.

2.   Inden for rammerne af den kontrol, der henvises til i denne afdeling, kan toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder, hvis det er nødvendigt for at minimere risikoen og bekæmpe svig, med hinanden og med Kommissionen udveksle data, de har modtaget i forbindelse med indpassage, udpassage, transit, bevægelser, opbevaring og særlige anvendelsesformål, herunder posttrafik, for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande og områder uden for Unionens toldområde, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål, og resultaterne af eventuel kontrol. Toldmyndighederne og Kommissionen kan også udveksle sådanne data indbyrdes for at sikre ensartet anvendelse af toldlovgivningen.

1.   Der skal kun foretages toldkontrol eller opfyldes formaliteter for så vidt angår håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer, der foretager enten en fly- eller en skibsrejse inden for Unionen, for så vidt denne kontrol eller disse formaliteter er fastsat i toldlovgivningen.

2.   Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af følgende:

1.   Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger for at sikre ensartet anvendelse af toldkontrollen, herunder udveksling af oplysninger om risici og resultater af risikoanalyser, fælles risikokriterier og standarder, kontrolforanstaltningerne og de prioriterede kontrolområder omhandlet i artikel 46, stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde vedrørende sådanne foranstaltninger, som er behørigt begrundede i behovet for hurtigt at opdatere den fælles ramme for risikoforvaltning og tilpasse udvekslingen af oplysninger om og analyser af risici, kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder til risikoudviklingen, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 285, stk. 5, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

2.   Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter de havne eller lufthavne, hvor, i overensstemmelse med artikel 49, toldkontrol og formaliteter skal anvendes på følgende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

1.   En person skal med henblik på toldkontrol opbevare de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, i mindst tre år i en form, som toldmyndighederne har adgang til og kan acceptere.

I tilfælde af, at varer overgår til fri omsætning under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i tredje afsnit, eller at varer angives til eksport, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor toldangivelserne om overgang til fri omsætning eller til eksport er blevet antaget.

I tilfælde af, at varer overgår til fri omsætning afgiftsfrit eller til en nedsat importafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor de ophører med at være undergivet toldtilsyn.

I tilfælde af, at varer er henført under en anden toldprocedure eller er under midlertidig opbevaring, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor toldproceduren blev afsluttet, eller den midlertidige opbevaring ophørte.

2.   Hvis en toldkontrol vedrørende en toldskyld viser, at det er nødvendigt at korrigere bogføringen heraf, og den berørte person er blevet underrettet herom, opbevares dokumenterne og oplysningerne i yderligere tre år ud over den i nærværende artikels stk. 1 fastsatte frist, jf. dog artikel 103, stk. 4.

Hvis der er indgivet en klage eller indledt retsforfølgning, skal dokumenterne og oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er fastsat i stk. 1, eller indtil klageproceduren eller retsforfølgningen er afsluttet, alt eller hvilken dato der er den seneste.

1.   Toldmyndighederne pålægger ikke afgifter for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstid.

2.   Toldmyndighederne kan pålægge afgifter eller kræve dækning for omkostninger, når der udføres særlige tjenesteydelser, navnlig følgende:

1.   Den kurs, der benyttes, skal offentliggøres og/eller gøres tilgængelig på internettet af de kompetente myndigheder, når det er nødvendigt at omregne en valuta af en af følgende årsager:

2.   Hvis det er nødvendigt at omregne valutaen af andre årsager end de i stk. 1 nævnte, fastsættes den modværdi af euroen i national valuta, der skal anvendes som led i toldlovgivningen, mindst en gang om året.

1.   Når der fastsættes en periode, dato eller tidsfrist i toldlovgivningen, kan en sådan periode ikke forlænges eller forkortes og en dato eller tidsfrist ikke udskydes eller rykkes frem, medmindre andet er fastsat.

2.   De regler for perioder, datoer og tidsfrister, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (14), finder anvendelse, undtagen hvor toldlovgivningen indeholder andre bestemmelser.

1.   Import- og eksportafgifter, der skal betales, baseres på den fælles toldtarif.

Andre foranstaltninger, der er fastsat ved særlige EU-bestemmelser vedrørende varehandelen, finder anvendelse i overensstemmelse med varernes tarifering i tariffen, hvor det er relevant.

2.   Den fælles toldtarif består af samtlige følgende:

3.   Når de pågældende varer opfylder de betingelser, der indgår i foranstaltningerne i stk. 2, litra d)-g), finder foranstaltningerne i disse bestemmelser anvendelse efter ansøgning fra klarereren i stedet for de i litra c) i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En sådan ansøgning kan indgives efterfølgende, forudsat at de tidsfrister og betingelser, der er fastsat i den pågældende foranstaltning eller i kodeksen, er opfyldt.

4.   Er anvendelsen af de i stk. 2, litra d)-g), omhandlede foranstaltninger eller den i litra h) i samme stykke omhandlede fritagelse for foranstaltninger begrænset til kun at omfatte en vis import- eller eksportmængde, ophører en sådan anvendelse eller fritagelse for så vidt angår toldkontingenter, når den specificerede import- eller eksportmængde er nået.

For så vidt angår importlofter ophører en sådan anvendelse, når Unionen udsteder en retsakt herom.

5.   Overgang til fri omsætning eller eksport af varer, som de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger gælder for, kan undergives tilsyn.

1.   I forbindelse med anvendelse af den fælles toldtarif består tarifering af en vare i at fastslå, hvilken underposition eller yderligere underopdeling i den kombinerede nomenklatur den pågældende vare skal henføres under.

2.   I forbindelse med anvendelse af ikketoldmæssige foranstaltninger består tarifering af en vare i at fastslå, hvilken underposition eller yderligere underopdeling i den kombinerede nomenklatur eller i enhver anden nomenklatur, der er fastsat ved EU-bestemmelser, og som helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som har yderligere underopdelinger heraf, den pågældende vare skal henføres under.

3.   En underposition eller yderligere underopdeling, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 2, benyttes med henblik på anvendelse af de foranstaltninger, der er knyttet til den pågældende underposition.

4.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger med henblik på at fastlægge varers tarifering i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

1.   Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger vedrørende den ensartede forvaltning af de toldkontingenter og toldlofter, der er omhandlet i artikel 56, stk. 4, og vedrørende forvaltningen af det tilsyn med overgang til fri omsætning eller eksport af varer, der er omhandlet i artikel 56, stk. 5.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2.   Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de i artikel 57, stk. 4, omhandlede foranstaltninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde vedrørende sådanne foranstaltninger, som er behørigt begrundede i behovet for hurtigt at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 285, stk. 5, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

1.   Varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, anses for at have oprindelse i dette land eller område.

2.   Varer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end ét land eller område, anses for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.

1.   Hvis der er blevet anført en oprindelse i toldangivelsen i henhold til toldlovgivningen, kan toldmyndighederne kræve, at klarereren beviser varernes oprindelse.

2.   Hvis beviset for varernes oprindelse fremlægges i henhold til toldlovgivningen eller andre særlige EU-forskrifter, kan toldmyndighederne, når der foreligger begrundet tvivl, kræve yderligere bevis forelagt for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i EU-forskrifterne herom.

3.   Hvis det er nødvendigt af hensyn til handelen, kan der udstedes et dokument i Unionen, der beviser oprindelsen, i overensstemmelse med de gældende oprindelsesregler i bestemmelseslandet eller -området eller enhver anden metode til bestemmelse af det land, hvor varerne blev fremstillet fuldt ud eller undergik den sidste væsentlige bearbejdning.

1.   For at være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra d) eller e), eller af ikketoldmæssige præferenceforanstaltninger, skal varer opfylde de regler om præferenceoprindelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2-5.

2.   Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger i aftaler, som Unionen har indgået med visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder, skal præferenceoprindelsesreglerne fremgå af disse aftaler.

3.   Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger, der er vedtaget ensidigt af Unionen over for visse andre lande eller områder uden for Unionens toldområde eller andre grupper af sådanne lande eller områder end dem, der er omhandlet i stk. 5, vedtager Kommissionen foranstaltninger, der fastsætter regler om præferenceoprindelse.

Disse regler skal være baseret enten på kriteriet om fuldt ud fremstillede varer eller kriteriet om varernes tilstrækkelige bearbejdning eller forarbejdning.

4.   Hvis varer er omfattet af de præferenceforanstaltninger, der gælder for handel mellem Unionens toldområde og Ceuta og Melilla, og som fremgår af protokol 2 til tiltrædelsesakten af 1985, vedtages reglerne om præferenceoprindelse i overensstemmelse med denne protokols artikel 9.

5.   Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger i præferenceordninger til fordel for oversøiske lande og territorier, der er knyttet til Unionen, vedtages præferenceoprindelsesreglerne i overensstemmelse med TFEU artikel 203.

6.   Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra et præferenceberettiget land eller område for visse varer indrømme det pågældende land eller område en midlertidig undtagelse fra de i stk. 3 omhandlede regler om præferenceoprindelse.

Den midlertidige undtagelse skal være begrundet i et af følgende forhold:

Det præferenceberettigede land eller område forelægger Kommissionen en anmodning om undtagelse skriftligt. I anmodningen anføres grundene til, at der er behov for en undtagelse, jf. andet afsnit, og vedlægges relevant dokumentation.

Den midlertidige undtagelse gælder kun, indtil virkningerne af de interne eller eksterne faktorer, der begrunder den, er ophørt, eller indtil det præferenceberettigede land eller område er i stand til at overholde reglerne.

Hvis der indrømmes en undtagelse, skal det præferenceberettigede land eller område overholde eventuelle krav om underretning af Kommissionen om anvendelsen af undtagelsen og forvaltningen af de mængder, for hvilke undtagelsen er indrømmet.

1.   Det primære grundlag for varers toldværdi er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til eksport til Unionens toldområde, om nødvendigt justeret.

2.   Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller tredjemand til fordel for sælgeren for de importerede varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de importerede varer.

3.   Transaktionsværdien gælder, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

1.   Ved fastsættelse af toldværdi i henhold til artikel 70 suppleres den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer, med:

2.   Ethvert element, som i henhold til stk. 1 lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, baseres udelukkende på objektive og målelige oplysninger.

3.   Ved fastsættelse af toldværdien må intet lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, medmindre det er hjemlet i denne artikel.

1.   Når varers toldværdi ikke kan fastsættes i henhold til artikel 70, fastsættes denne i medfør af det første litra i stk. 2, litra a)-d), i nævnte rækkefølge, efter hvilket varernes toldværdi kan fastsættes.

Stk. 2, litra c) og d), kan finde anvendelse i omvendt rækkefølge, hvis klarereren anmoder herom.

2.   I medfør af stk. 1 er toldværdien:

3.   Hvis toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til stk. 1, fastsættes den på grundlag af tilgængelige data i Unionens toldområde og ifølge rimelige fremgangsmåder, der er forenelige med principperne og de almindelige bestemmelser i samtlige følgende:

1.   Toldskyld ved import opstår, når ikke-EU-varer, der er importafgiftspligtige, henføres under en af følgende toldprocedurer:

2.   Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

3.   Klarereren er debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også debitor.

Udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1 nævnte procedurer på basis af oplysninger, som fører til, at alle eller dele af importafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de oplysninger, der var nødvendige for at udfærdige toldangivelsen, og som vidste eller som med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

1.   Hvis der er et forbud mod godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter for varer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter, for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis som led i en præferenceaftale mellem Unionens og visse lande eller områder uden for Unionens toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder, opstår der en toldskyld ved import for så vidt angår disse varer uden oprindelsesstatus ved antagelse af reeksportangivelsen vedrørende de pågældende produkter.

2.   Hvis der opstår toldskyld i medfør af stk. 1, fastsættes det importafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, på samme måde, som hvis det drejede sig om en toldskyld, der var opstået ved en antagelse samme dag af toldangivelsen om overgang til fri omsætning for de varer uden oprindelsesstatus, der blev anvendt til fremstilling af de pågældende produkter for at bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.

3.   Artikel 77, stk. 2 og 3, finder anvendelse. Dog er den person, som indgiver reeksportangivelsen i tilfælde af ikke-EU-varer, jf. artikel 270, debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne angivelsen er indgivet, også debitor.

1.   For så vidt angår varer, der er importafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved import ved manglende overholdelse af:

2.   Toldskylden opstår på et af følgende tidspunkter:

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), er debitor en af følgende:

4.   I de tilfælde, der er angivet i stk. 1, litra c), er debitor den person, som det påhviler at overholde de betingelser, der gælder for henførsel af varerne under en toldprocedure eller for toldangivelsen for de varer, der er henført under denne toldprocedure, eller for indrømmelse af afgiftsfritagelse eller nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål.

Hvis der udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1, litra c), nævnte toldprocedurer, og toldmyndighederne modtager oplysninger, som skal indgives i henhold til toldlovgivningen vedrørende betingelserne for at henføre varerne under denne toldprocedure, og det fører til, at alle eller dele af importafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

1.   Når der opstår toldskyld i henhold til artikel 79, stk. 1, for varer, der er overgået til fri omsætning til nedsat importafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål, trækkes det importafgiftsbeløb, der blev betalt ved overgang til fri omsætning, fra det importafgiftsbeløb, der svarer til toldskyldsbeløbet.

Første afsnit finder anvendelse, hvis der opstår toldskyld for affald og skrot efter tilintetgørelse af sådanne varer.

2.   Når der opstår toldskyld i henhold til artikel 79, stk. 1, for varer, der er henført under proceduren for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, trækkes det importafgiftsbeløb, der blev betalt i medfør af delvis fritagelse, fra det importafgiftsbeløb, der svarer til toldskyldsbeløbet.

1.   Der opstår toldskyld ved eksport, når eksportafgiftspligtige varer henføres under eksportproceduren eller proceduren for passiv forædling.

2.   Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

3.   Klarereren er debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også debitor.

Hvis der udfærdiges en toldangivelse på grundlag af oplysninger, der fører til, at alle eller dele af eksportafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

1.   For så vidt angår varer, der er eksportafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved eksport ved manglende overholdelse af:

2.   Toldskylden opstår på et af følgende tidspunkter:

3.   I de i stk. 1, litra a), nævnte tilfælde er debitor en af følgende:

4.   I de i stk. 1, litra b), nævnte tilfælde er debitor enhver person, som skal overholde de betingelser, på hvilke varerne havde tilladelse til at blive ført ud af Unionens toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter.

1.   Der opstår toldskyld ved import eller eksport, selv om den vedrører varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner ved import eller eksport, uanset varernes art.

2.   Der opstår imidlertid ikke toldskyld:

3.   Med henblik på sanktioner, som gælder for overtrædelser af toldlovgivningen, betragtes toldskylden dog som opstået, når en medlemsstats lovgivning fastsætter, at import- eller eksportafgifter eller eksistensen af en toldskyld danner grundlag for fastsættelsen af sanktioner.

1.   Import- eller eksportafgiftsbeløbet fastsættes på grundlag af de regler for beregning af afgiften, der var gældende for de pågældende varer på det tidspunkt, hvor toldskylden, som vedrørte dem, opstod.

2.   Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, regnes der med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, hvori der er opstået en toldskyld.

Er toldmyndighederne med de oplysninger, de råder over, i stand til at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, anses toldskylden dog for at være opstået på det tidligste tidspunkt, hvor en sådan situation kan fastslås.

1.   Er der påløbet omkostninger til oplagring eller sædvanlige behandlinger i Unionens toldområde for varer, der er henført under en toldprocedure eller til midlertidig opbevaring, tages sådanne omkostninger eller værdistigningen ikke i betragtning ved beregningen af importafgiftsbeløbet, når klarereren har forelagt tilfredsstillende bevis for disse omkostninger.

Toldværdien, mængden, arten og oprindelsen af ikke-EU-varer, der anvendes i behandlingerne, tages dog med i betragtning ved beregningen af importafgiftsbeløbet.

2.   Ændres tariferingen af varer, der er henført under en toldprocedure, som følge af sædvanlige behandlinger i Unionens toldområde, anvendes den oprindelige tarifering af varerne under proceduren efter anmodning fra klarereren.

3.   Opstår der toldskyld for forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, fastsættes det importafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, efter anmodning fra klarereren, på grundlag af tariferingen, toldværdien, mængden, arten og oprindelsen af de varer, der blev henført under proceduren for aktiv forædling på det tidspunkt, hvor toldangivelsen vedrørende disse varer blev antaget.

4.   I specifikke tilfælde fastsættes importafgiftsbeløbet dog i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 uden en anmodning fra klarereren for at undgå omgåelse af de i artikel 56, stk. 2, litra h), nævnte toldforanstaltninger.

5.   Opstår der toldskyld for forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling, eller ombytningsprodukter, jf. artikel 261, stk. 1, beregnes importafgiftsbeløbet ud fra omkostningerne til den forædling, der er foregået uden for Unionens toldområde.

6.   Når toldlovgivningen hjemler toldlempelser for en vare eller fuldstændig eller delvis fritagelse for import- eller eksportafgifter i medfør af nærværende forordnings artikel 56, stk. 2, litra d)-g), artikel 203, 204, 205 og 208 eller artikel 259-262 eller i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (15), finder toldlempelserne og fritagelsen også anvendelse i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld i henhold til denne forordnings artikel 79 eller 82, forudsat at den forsømmelse, der førte til, at der opstod en toldskyld, ikke udgjorde et forsøg på at begå urigtigheder.

1.   En toldskyld opstår det sted, hvor den i artikel 77, 78 og 81 omhandlede toldangivelse eller reeksportangivelse indgives.

I alle andre tilfælde er det sted, hvor der opstår toldskyld, det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer.

Er det ikke muligt at fastslå dette sted, opstår toldskylden det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, hvor der er opstået toldskyld.

2.   Er varerne blevet henført under en toldprocedure, som ikke er afsluttet, eller er en midlertidig opbevaring ikke afsluttet korrekt, og stedet, hvor toldskylden er opstået, ikke kan bestemmes i henhold til stk. 1, andet eller tredje afsnit, inden for en specifik frist, opstår toldskylden det sted, hvor varerne enten blev henført under den pågældende procedure eller blev ført ind i Unionens toldområde under denne procedure eller var under midlertidig opbevaring.

3.   Er toldmyndighederne med de oplysninger, de råder over, i stand til at fastslå, at der kan være opstået toldskyld på flere steder, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor den opstod først.

4.   Fastslår en toldmyndighed, at der er opstået en toldskyld i henhold til artikel 79 eller artikel 82 i en anden medlemsstat, og hvis det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, er lavere end 10 000 EUR, anses toldskylden for at være opstået i den medlemsstat, hvor dens opståen er konstateret.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på sikkerhedsstillelse for såvel toldskyld, der er opstået, som for toldskyld, der kan være opstået, medmindre andet er angivet.

2.   Kræver toldmyndighederne, at der stilles sikkerhed for en potentiel eller eksisterende toldskyld, skal denne sikkerhed dække import- eller eksportafgiftsbeløbet og andre afgifter, der skal betales i forbindelse med importen eller eksporten af varerne når sikkerheden:

En sikkerhed, som ikke må anvendes uden for den medlemsstat, hvor den kræves, er kun gyldig i den pågældende medlemsstat og skal mindst dække import- eller eksportafgiftsbeløbet.

3.   Kræver toldmyndighederne, at der stilles sikkerhed, stilles denne af debitor eller af den person, som kan blive debitor. De kan også tillade, at sikkerheden stilles af en anden person end den person, af hvem der kræves sikkerhedsstillelse.

4.   Toldmyndighederne kan kun kræve én sikkerhedsstillelse for nærmere angivne varer eller for en bestemt angivelse, jf. dog artikel 97.

Den sikkerhed, der stilles for en given angivelse, gælder for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter for alle varer, der er omfattet af eller frigivet i henhold til denne angivelse, uanset om angivelsen er korrekt.

Er sikkerheden ikke frigivet, kan den også anvendes inden for grænserne af det beløb, der stilles som sikkerhed, til inddrivelse af import- eller eksportafgiftsbeløb og andre afgifter, der skal betales som følge af kontrollen af disse varer efter frigivelse.

5.   Efter ansøgning fra den i nærværende artikels stk. 3 omhandlede person kan toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 95, stk. 1, 2 og 3, tillade, at der stilles en samlet sikkerhed til dækning af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, for to eller flere transaktioner, angivelser eller toldprocedurer.

6.   Toldmyndighederne fører tilsyn med sikkerhedsstillelsen.

7.   Der kræves ikke sikkerhedsstillelse af stater, regionale og lokale forvaltninger eller andre offentligretlige organer for aktiviteter, hvor de forpligter sig som offentlige myndigheder.

8.   Der kræves ikke sikkerhedsstillelse i følgende situationer:

9.   Toldmyndighederne kan undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis det import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal stilles sikkerhed for, ikke overstiger den statistiske tærskelværdi, der fastsættes i artikel 3, stk.4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande (16).

1.   Er sikkerhedsstillelsen obligatorisk, fastsætter toldmyndighederne størrelsen af sikkerhedsstillelsen til et beløb, der er nøjagtig lig med det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, hvis dette beløb kan beregnes nøjagtigt på det tidspunkt, hvor sikkerheden kræves.

Er det ikke muligt at fastsætte det nøjagtige beløb, fastsættes størrelsen af sikkerhedsstillelsen til det af toldmyndighederne anslåede højeste import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til den toldskyld og andre afgifter, der er opstået eller vil kunne opstå.

2.   Med forbehold af artikel 95 fastsættes størrelsen af sikkerhedsstillelsen, hvis der er stillet samlet sikkerhed for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, hvor beløbet varierer over tid, således, at den på ethvert tidspunkt dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og de andre afgifter.

1.   Der kan stilles sikkerhed under følgende former:

2.   Et kontant depositum eller ethvert andet hermed sidestillet betalingsmiddel skal stilles i overensstemmelse med gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor der kræves sikkerhedsstillelse.

Sikkerhedsstillelse i form af et kontant depositum eller ethvert andet hermed sidestillet betalingsmiddel giver ikke ret til renter betalt af toldmyndighederne.

1.   Den i artikel 92, stk. 1, litra b), nævnte kautionist skal være en tredjemand, der er etableret i Unionens toldområde. Kautionisten skal godkendes af de toldmyndigheder, der kræver sikkerhedsstillelsen, medmindre kautionisten er et kreditinstitut, en finansiel institution eller et forsikringsselskab, der er akkrediteret i Unionen i henhold til gældende EU-bestemmelser.

2.   Kautionisten skal give skriftligt tilsagn om at ville betale det beløb, der stilles som sikkerhed for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter.

3.   Toldmyndighederne kan afslå at godkende den foreslåede kautionist eller form for sikkerhedsstillelse, når ingen af dem synes at sikre, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, vil blive betalt inden for den fastsatte frist.

1.   Den i artikel 89, stk. 5, omhandlede tilladelse gives kun til personer, der opfylder samtlige følgende betingelser:

2.   Skal der stilles en samlet sikkerhed for toldskyld og andre afgifter, der kan opstå, kan en økonomisk operatør få tilladelse til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb eller opnå fritagelse for sikkerhedsstillelse, forudsat at vedkommende opfylder kriterierne i artikel 39, litra b) og c).

3.   Skal der stilles en samlet sikkerhed for toldskyld og andre afgifter, der er opstået, skal en autoriseret økonomisk operatør med bevilling til at udnytte forenklede toldbestemmelser efter ansøgning have bevilling til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb.

4.   Den i stk. 3 omhandlede samlede sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb sidestilles med sikkerhedsstillelse.

1.   I forbindelse med særlige procedurer eller midlertidig opbevaring kan Kommissionen træffe afgørelse om midlertidigt at forbyde, at der anvendes:

2.   Når nærværende artikels stk. 1, litra a) eller b), finder anvendelse, kan der gives tilladelse til en samlet sikkerhedsstillelse for et nedsat beløb eller fritagelse for sikkerhedsstillelse eller til samlet sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 95, såfremt den pågældende person opfylder en af følgende betingelser:

For at opnå tilladelse til at anvende en midlertidigt forbudt samlet sikkerhedsstillelse skal den pågældende person endvidere opfylde kriterierne i artikel 39, litra b) og c).

1.   Toldmyndighederne frigiver omgående sikkerhedsstillelsen, når toldskylden eller betalingspligten vedrørende andre afgifter er ophørt eller ikke længere vil kunne opstå.

2.   Når toldskylden eller betalingspligten vedrørende andre afgifter er delvis ophørt eller kun kan opstå for en del af sikkerhedsstillelsesbeløbet, frigives den tilsvarende del af dette beløb, hvis den pågældende person anmoder herom, medmindre det pågældende beløbs størrelse ikke gør noget sådant berettiget.

1.   Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2.   Kommissionen vedtager de i artikel 96 omhandlede foranstaltninger ved gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde vedrørende sådanne foranstaltninger, som er behørigt begrundede i behovet for hurtigt at øge beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 285, stk. 5 gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

1.   Størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift fastsættes af de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået i henhold til artikel 87, så snart de har de fornødne oplysninger.

2.   Med forbehold af artikel 48 kan toldmyndighederne godkende størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift, som klarereren har fastsat.

3.   Hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke resulterer i et helt tal, kan beløbet afrundes.

Når det i første afsnit omhandlede beløb er udtrykt i euro, kan afrunding opad eller nedad kun ske til det nærmeste hele tal.

En medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, kan enten anvende bestemmelserne i andet afsnit tilsvarende eller afvige fra nævnte afsnit, forudsat at reglerne om afrunding ikke har en større økonomisk indvirkning end reglen i andet afsnit.

1.   Toldskylden meddeles debitor i den form, der er foreskrevet på det sted, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået i henhold til artikel 87.

Den i første afsnit omhandlede meddelelse gives ikke i følgende tilfælde:

2.   Når det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er det samme som det beløb, der er anført i toldangivelsen, sidestilles toldmyndighedernes frigivelse af varerne med en meddelelse til debitor af toldskylden.

3.   Når stk. 2 ikke finder anvendelse, meddeler toldmyndighederne debitor toldskylden, når de er i stand til at fastsætte det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb og til at træffe en afgørelse herom.

Når meddelelsen af toldskylden ville skade en strafferetlig efterforskning, kan toldmyndighederne dog udsætte meddelelsen, indtil den ikke længere skader den strafferetlige efterforskning.

4.   For så vidt der er stillet sikkerhed for betalingen, kan toldskylden svarende til samtlige import- eller eksportafgiftsbeløb vedrørende alle varer, der er frigivet til en og samme person i løbet af en af toldmyndighederne fastsat periode, meddeles samlet ved slutningen af denne periode. Den af toldmyndighederne fastsatte periode må højst være 31 dage.

1.   Der meddeles ikke nogen toldskyld til debitor efter udløbet af en periode på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

2.   Er toldskylden opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, forlænges den treårsperiode, der er fastsat i stk. 1, til mindst fem og højst ti år i overensstemmelse med national lovgivning.

3.   Perioderne i stk. 1 og 2 suspenderes, hvis

4.   Hvis der genindføres en toldskyld i medfør af artikel 116, stk. 7, anses de perioder, der er fastsat i stk. 1 og 2, for at være suspenderet fra den dato, hvor ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse blev indgivet i henhold til artikel 121, indtil den dato, hvor der blev truffet en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse.

1.   De i artikel 101 omhandlede toldmyndigheder bogfører i overensstemmelse med national lovgivning det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb, der er fastsat i henhold til nævnte artikel.

Første afsnit finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, andet afsnit.

2.   Toldmyndighederne kan undlade at bogføre import- eller eksportafgiftsbeløb, der i henhold til artikel 103 svarer til en toldskyld, som ikke længere kan meddeles debitor.

3.   De praktiske procedurer for bogføringen af import- eller eksportafgiftsbeløbene fastlægges af medlemsstaterne. Disse procedurer kan være forskellige, afhængigt af om toldmyndighederne på baggrund af forholdene omkring toldskyldens opståen har sikkerhed for, at de nævnte beløb betales.

1.   Når der opstår en toldskyld ved antagelsen af toldangivelsen af varer til en anden toldprocedure end midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, eller ved en hvilken som helst anden handling, der har samme retsvirkning som denne antagelse, skal toldmyndighederne bogføre det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb senest 14 dage efter frigivelsen af varerne.

Dog kan, for så vidt der er stillet sikkerhed for deres betaling, samtlige import- eller eksportafgiftsbeløb vedrørende varer, der er frigivet til en og samme person i løbet af en af toldmyndighederne fastsat periode, som højst må være 31 dage, bogføres samlet ved slutningen af denne periode. Denne bogføring skal ske senest 14 dage efter den pågældende periodes udløb.

2.   Når varer kan frigives under visse betingelser, som enten vedrører fastlæggelsen af det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb eller opkrævningen heraf, skal bogføringen finde sted senest 14 dage efter den dag, hvor det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er fastsat, eller hvor forpligtelsen til at betale denne afgift er fastslået.

Vedrører toldskylden imidlertid en foreløbig handelspolitisk foranstaltning, der har form af en told, skal det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb bogføres senest to måneder efter, at forordningen om indførelse af en endelig handelspolitisk foranstaltning er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Hvis der opstår en toldskyld under omstændigheder, der ikke er omhandlet i stk. 1, bogføres det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb senest 14 dage efter den dag, hvor toldmyndighederne kan fastsætte størrelsen af det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb og træffe afgørelse.

4.   Stk. 3 finder anvendelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal opkræves eller endnu ikke er opkrævet, hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke er bogført i henhold til stk. 1, 2 og 3 eller er fastsat og bogført for lavt i forhold til det beløb, der skal betales.

5.   De tidsfrister for bogføring, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3, gælder ikke i tilfælde af hændelige omstændigheder eller force majeure.

6.   Bogføringen kan udsættes i de i artikel 102, stk. 3, andet afsnit, omhandlede tilfælde, indtil meddelelsen af toldskylden ikke længere skader en strafferetlig efterforskning.

1.   Import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en toldskyld, som er meddelt i henhold til artikel 102, skal betales af debitor inden for den frist, der er fastsat af toldmyndighederne.

Med forbehold af artikel 45, stk. 2, må denne frist højst være på ti dage fra det tidspunkt, hvor debitor har fået meddelt toldskylden. Hvis der har fundet samlet bogføring sted på de i artikel 105, stk. 1, andet afsnit, anførte betingelser, fastsættes den således, at debitor ikke derved opnår en længere betalingsfrist, end tilfældet ville have været, hvis den pågældende havde fået henstand med betalingen i henhold til artikel 110.

Toldmyndighederne kan efter ansøgning fra debitor indrømme en forlænget frist, når det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er blevet fastsat under en kontrol efter frigivelse som omhandlet i artikel 48. En således indrømmet forlænget frist kan ikke overstige den tid, der er nødvendig for, at debitor kan træffe de fornødne foranstaltninger til at opfylde sin forpligtelse, jf. dog artikel 112, stk. 1.

2.   Hvis der er indrømmet debitor en af de i artikel 110-112 fastsatte betalingslempelser, skal betalingen finde sted inden for den eller de frister, der er fastsat i forbindelse med disse betalingslempelser.

3.   Fristen for betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, suspenderes i følgende tilfælde:

1.   Betaling skal finde sted i rede penge eller i form af ethvert andet betalingsmiddel, som har tilsvarende frigørende virkning, herunder modregning i henhold til national lovgivning.

2.   Betaling kan foretages af tredjemand i stedet for debitor.

3.   Debitor kan i alle tilfælde betale hele eller en del af import- eller eksportafgiften uden at afvente udløbet af den frist for betaling, den pågældende har fået.

1.   Betalingshenstand efter artikel 110 er på 30 dage.

2.   Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 110, litra a), regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor toldskylden meddeles debitor.

3.   Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 110, litra b), regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor perioden for samlet bogføring ophører. Den nedsættes med et antal dage svarende til halvdelen af det antal dage, som den pågældende periode omfatter.

4.   Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 110, litra c), regnes perioden fra dagen efter ophøret af den periode, der er fastsat til frigivelse af de pågældende varer. Den nedsættes med et antal dage svarende til halvdelen af det antal dage, som den pågældende periode omfatter.

5.   Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede perioder omfatter et ulige antal dage, er det antal dage, der skal fratrækkes perioden på 30 dage i henhold til bestemmelserne i disse stykker, lig med halvdelen af det lige antal dage umiddelbart under dette ulige antal.

6.   Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede perioder er uger, kan medlemsstaterne bestemme, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, for hvilket der er givet betalingshenstand, skal betales senest om fredagen i den fjerde uge efter den pågældende uge.

Hvis disse perioder er måneder, kan medlemsstaterne bestemme, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, for hvilket der er givet betalingshenstand, skal betales senest den 16. dag i måneden efter den pågældende måned.

1.   Toldmyndighederne kan indrømme debitor andre betalingslempelser end betalingshenstand på betingelse af, at der stilles en sikkerhed.

2.   Når der er indrømmet lempelser i henhold til stk. 1, opkræves der lånerente af import- eller eksportafgiftsbeløbet.

For en medlemsstat, der har euroen som valuta, er lånerente satsen lig med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med et procentpoint.

For en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er lånerentesatsen lig med den sats, som dens nationale centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned, forhøjet med et procentpoint, eller, for en medlemsstat, hvor den nationale centralbanks sats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende sats, der finder anvendelse den første dag i den pågældende måned på medlemsstatens pengemarked, forhøjet med et procentpoint.

3.   Toldmyndighederne kan undlade at kræve sikkerhed eller at opkræve lånerente, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af debitors situation fastslås, at dette vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

4.   Toldmyndighederne undlader at opkræve lånerente, når beløbet for hver opkrævning er under 10 EUR.

1.   Der opkræves morarente af import- eller eksportafgiftsbeløbet fra den dag, hvor den fastsatte frist udløber, og indtil den dag, betalingen finder sted.

For en medlemsstat, der har euroen som valuta, er morarentesatsen lig med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med to procentpoint.

For en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er morarentesatsen lig med den sats, som dens nationale centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned, forhøjet med to procentpoint, eller, for en medlemsstat, hvor den nationale centralbanks sats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende sats, der finder anvendelse den første dag i den pågældende måned på medlemsstatens pengemarked, forhøjet med to procentpoint.

2.   Hvis toldskylden er opstået på grundlag af artikel 79 eller 82, eller hvis meddelelsen af toldskylden skyldes en kontrol efter frigivelse, opkræves der ud over import- eller eksportafgiftsbeløbet morarente fra den dag, hvor toldskylden opstod, og indtil datoen for meddelelsen.

Morarentesatsen fastsættes i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Toldmyndighederne kan undlade at opkræve morarente, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af debitors situation fastslås, at opkrævning af morarente vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

4.   Toldmyndighederne undlader at opkræve morarente, når beløbet for hver opkrævning er under 10 EUR.

1.   Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, skal der ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb på grundlag af følgende:

Disse import- eller eksportafgiftsbeløb godtgøres, hvis de er blevet betalt, og den pågældende toldangivelse erklæres ugyldig i medfør af artikel 174.

2.   Toldmyndighederne yder godtgørelse af eller fritagelse for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der er omhandlet i stk. 1, når det er på 10 EUR eller derover, bortset fra når den pågældende person anmoder om godtgørelse af eller fritagelse for et lavere beløb.

3.   Hvis toldmyndighederne finder, at der bør indrømmes godtgørelse eller fritagelse på grundlag af artikel 119eller 120, forelægger den pågældende medlemsstat sagen for Kommissionen, for at der kan træffes afgørelse, i følgende tilfælde:

Uanset første afsnit, forelægges sager dog ikke i følgende situationer:

4.   Med forbehold af kompetencereglerne for en afgørelse yder toldmyndighederne på eget initiativ godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for de i artikel 121, stk. 1, omhandlede frister konstaterer, at der skal ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb i medfør af artikel 117, 119eller 120.

5.   Der indrømmes ikke godtgørelse eller fritagelse, når den situation, der førte til meddelelsen af toldskylden, skyldes, at debitor har gjort sig skyldig i urigtigheder.

6.   Godtgørelse giver ikke anledning til, at de pågældende toldmyndigheder skal betale rente.

Der betales dog rente, når en afgørelse om at indrømme godtgørelse ikke er gennemført senest tre måneder efter den dato, hvor denne afgørelse blev truffet, medmindre den manglende overholdelse af tidsfristen skyldes forhold, som toldmyndighederne ikke havde kontrol over.

I så fald betales der rente fra datoen for tremånedersperiodens udløb indtil datoen for godtgørelsen. Rentesatsen fastsættes i overensstemmelse med artikel 112.

7.   Hvis toldmyndighederne med urette har indrømmet godtgørelse eller fritagelse, genindføres den oprindelige toldskyld, for så vidt opkrævningen af den ikke er forældet i henhold til artikel 103.

I sådanne tilfælde skal de renter, der eventuelt er betalt i henhold til stk. 5, andet afsnit, godtgøres.

1.   Der ydes godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, hvis det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, overstiger det skyldige beløb, eller toldskylden var meddelt debitor i strid med artikel 102, stk. 1, litra c) eller d).

2.   Når ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse er begrundet i, at der på datoen for antagelsen af angivelsen om varernes overgang til fri omsætning kunne anvendes en nedsat importafgift eller nulimportafgift inden for rammerne af et toldkontingent, et toldloft eller en anden toldlempelse, indrømmes der godtgørelse eller fritagelse, såfremt følgende forhold gør sig gældende på datoen for indgivelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige dokumenter:

1.   Der ydes godtgørelse af eller fritagelse for et importafgiftsbeløb, hvis meddelelsen af toldskylden vedrører varer, som er blevet afvist af importøren, fordi de på det tidspunkt, hvor de blev frigivet, var defekte eller ikke svarede til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne blev importeret.

Med defekte varer sidestilles varer, som er blevet beskadiget inden frigivelsen.

2.   Uanset stk. 3 er godtgørelse eller fritagelse betinget af, at varerne ikke er blevet taget i anvendelse, bortset fra den anvendelse, der var nødvendig for at konstatere, at de var defekte eller ikkebestillingssvarende, og forudsat, at de er ført ud af Unionens toldområde.

3.   Der indrømmes ikke godtgørelse eller fritagelse, når:

4.   Toldmyndighederne tillader efter ansøgning fra den berørte person, at varerne i stedet for at blive ført ud af Unionens toldområde henføres under proceduren for aktiv forædling, herunder med henblik på tilintetgørelse, eller proceduren for ekstern forsendelse eller toldoplag- eller frizoneproceduren.

1.   I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 117, 118 og 120, ydes der godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, er lavere end det skyldige beløb på grund af en fejl, som de kompetente myndigheder har begået, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Når betingelserne i artikel 117, stk. 2, ikke er opfyldt, indrømmes der godtgørelse eller fritagelse, såfremt det skyldes en fejl, toldmyndighederne har begået, at den nedsatte importafgift eller nulimportafgiften ikke er blevet anvendt, når angivelsen om overgang til fri omsætning indeholdt alle de oplysninger og var ledsaget af alle de dokumenter, der var nødvendige, for at den nedsatte afgift eller nulafgiften kunne anvendes.

3.   Er præferencebehandlingen af varen indrømmet på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et land eller område uden for Unionens toldområde, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget, jf. stk. 1, litra a).

Udstedelse af et ukorrekt certifikat anses dog ikke for en fejl, når certifikatet er baseret på eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, medmindre det er klart, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varen ikke var berettiget til præferencebehandling.

Debitor anses for at have handlet i god tro, når debitor kan påvise, at vedkommende i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter fandt sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt.

Debitor kan ikke påberåbe sig at have handlet i god tro, hvis Kommissionen har offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, at det præferenceberettigede land eller område har anvendt præferenceordningen korrekt.

1.   I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 116, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 117, 118 og 119, ydes der af hensyn til rimelighed godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

2.   Særlige omstændigheder som omhandlet i stk. 1 foreligger, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og den pågældende, såfremt disse omstændigheder ikke havde foreligget, ikke ville have lidt tab som følge af opkrævning af import- eller eksporttoldbeløbet.

1.   Ansøgninger om godtgørelse og fritagelse i henhold til artikel 116 indgives til toldmyndighederne inden for følgende frister:

Den i første afsnit, litra a) og b), anførte frist forlænges, hvis ansøgeren godtgør, at vedkommende har været forhindret i at indgive ansøgning inden for den fastsatte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.

2.   Når toldmyndighederne på basis af de fremførte grunde ikke er i stand til at indrømme godtgørelse eller fritagelse for et import- eller eksporttoldbeløb, skal de undersøge, om en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse skal tages til følge i lyset af de andre grundlag for godtgørelse eller fritagelse, der er omhandlet i artikel 116.

3.   Hvis der er indgivet en klage i henhold til artikel 44 over meddelelsen af toldskylden, suspenderes den relevante frist, der er angivet i stk. 1, første afsnit, fra den dato, hvor klagen indgives, og under hele klageproceduren.

4.   Hvis en toldmyndighed indrømmer godtgørelse eller fritagelse i medfør af artikel 119 og 120, skal den berørte medlemsstat underrette Kommissionen herom.

1.   Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurereglerne for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 285, stk. 4.

2.   Kommissionen vedtager den i artikel 116, stk. 3, omhandlede afgørelse ved gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 285, stk. 2.

Hvis der skal indhentes udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 285, stk. 1, ved skriftlig procedure, anvendes artikel 285, stk. 6.

1.   Med forbehold af de gældende bestemmelser om de tilfælde, hvor det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, ikke kan inddrives, fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent, ophører toldskylden ved import eller eksport på en af følgende måder:

2.   I de tilfælde, der er anført i stk. 1, litra e), anses toldskylden dog af hensyn til sanktioner, der anvendes for overtrædelser af toldlovgivningen, for ikke at være ophørt, når import- eller eksportafgifter eller en opstået toldskyld i henhold til en medlemsstats lovgivning danner grundlag for idømmelse af sanktioner.

3.   Når en toldskyld i overensstemmelse med stk. 1, litra g), ophører for varer, der er overgået til fri omsætning uden told eller til nedsat importafgiftssats på grund af deres særlige anvendelsesformål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse for at være ikke-EU-varer.

4.   De gældende bestemmelser vedrørende standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.

5.   Når flere personer er betalingspligtige for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, og der indrømmes fritagelse, ophører forpligtelsen til at betale toldskylden kun for den eller de personer, som fritagelsen indrømmes for.

6.   I det tilfælde, der omhandles i stk. 1, litra k), ophører forpligtelsen til at betale toldskylden ikke for den eller de personer, der har forsøgt at begå urigtigheder.

7.   Når toldskylden opstod i henhold til artikel 79, ophører forpligtelsen til at betale den for den person, hvis adfærd ikke indebar forsøg på urigtigheder, og som var med til at bekæmpe svig.

1.   Varer, der føres ind i Unionens toldområde, skal være omfattet af en summarisk indpassageangivelse.

2.   Der dispenseres fra den i stk. 1 nævnte forpligtelse:

3.   Inden for en specifik frist indgives den summariske indpassageangivelse på toldstedet for den første indpassage, inden varerne føres ind i Unionens toldområde.

Toldmyndighederne kan tillade, at den summariske indpassageangivelse indgives til et andet toldsted, forudsat at sidstnævnte toldsted straks videregiver de nødvendige oplysninger til toldstedet for den første indpassage eller gør dem tilgængelige elektronisk.

4.   Den summariske indpassageangivelse skal indgives af transportøren.

Uden at dette berører transportørens forpligtelser, kan den summariske indpassageangivelse i stedet indgives af en af følgende personer:

5.   Den summariske indpassageangivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for risikoanalysen af sikrings- og sikkerhedshensyn.

6.   I specifikke tilfælde, hvor alle de i stk. 5 nævnte oplysninger ikke kan tilvejebringes fra de i stk. 4 nævnte personer, kan det kræves, at andre personer, der er i besiddelse af disse oplysninger, og som har de behørige rettigheder til at fremlægge dem, giver disse oplysninger.

7.   Toldmyndighederne kan acceptere, at der benyttes handels-, havne- eller transportoplysningssystemer til indgivelse af en summarisk indpassageangivelse, forudsat at sådanne systemer indeholder de nødvendige oplysninger for en sådan angivelse, og disse oplysninger foreligger inden for en specifik frist, inden varerne føres ind i Unionens toldområde.

8.   Toldmyndighederne kan i stedet for indgivelsen af den summariske indpassageangivelse acceptere indgivelsen af en meddelelse og adgang til oplysningerne i en summarisk indpassageangivelse i den økonomiske operatørs edb-system.

1.   Klarereren kan efter ansøgning få tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i den summariske indpassageangivelse, efter at den er indgivet.

Det er ikke muligt at foretage ændringer, når der er sket et af følgende:

2.   Når de varer, for hvilke der er indgivet en summarisk indpassageangivelse, ikke føres ind i Unionens toldområde, erklærer toldmyndighederne angivelsen ugyldig i følgende tilfælde:

1.   Det i artikel 127, stk. 3, omhandlede toldsted kan fritage for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse for så vidt angår varer, for hvilke der før udløbet af fristen for indgivelse af denne angivelse er indgivet en toldangivelse. I så fald skal toldangivelsen mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for den summariske indpassageangivelse. Indtil toldangivelsen er antaget i overensstemmelse med artikel 172, har den samme status som den summariske indpassageangivelse.

2.   Det i artikel 127, stk. 3, omhandlede toldsted kan fritage for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse for så vidt angår varer, for hvilke der før udløbet af fristen for indgivelse af denne angivelse er indgivet en angivelse til midlertidig opbevaring. I så fald skal angivelsen til midlertidig opbevaring mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for den summariske indpassageangivelse. Indtil de angivne varer er frembudt for toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 139, har angivelsen til midlertidig opbevaring samme status som den summariske indpassageangivelse.

1.   Operatøren af et søgående skib eller af et luftfartøj, der føres ind i Unionens toldområde, underretter toldstedet for den første indpassage om transportmidlets ankomst ved ankomsten.

Hvis toldmyndighederne har adgang til oplysninger om et søgående skibs eller et fartøjs ankomst, kan de dispensere fra kravet om underretning i første afsnit.

2.   Toldmyndighederne kan acceptere, at der anvendes systemer med transportoplysninger fra havne eller lufthavne eller andre tilgængelige informationsmetoder til at underrette om transportmidlernes ankomst.

1.   Varer, der føres ind i Unionens toldområde, bliver straks ved indpassagen undergivet toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. Hvor det er relevant, er de omfattet af sådanne forbud og restriktioner, som er begrundet i hensynet til bl.a. den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af miljøet, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi og beskyttelse af industriel og kommerciel ejendom, herunder kontrol af narkotikaprækursorer, varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder og penge, samt gennemførelsen af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og handelspolitiske foranstaltninger.

De forbliver under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og må ikke fjernes herfra uden toldmyndighedernes tilladelse.

EU-varer undergives ikke toldtilsyn, når først deres toldmæssige status er fastslået, jf. dog artikel 254.

Ikke-EU-varer forbliver under toldtilsyn, indtil de skifter toldmæssig status, eller de føres ud af Unionens toldområde eller tilintetgøres.

2.   Ihændehaveren af varer under toldtilsyn kan med toldmyndighedernes tilladelse til hver enhver tid undersøge varerne eller udtage stikprøver, navnlig med henblik på at fastslå varernes tarifering, toldværdi eller toldmæssige status.

1.   Den person, som fører varer ind i Unionens toldområde, skal omgående transportere dem ad den af toldmyndighederne anviste vej og i givet fald på den af dem anviste måde til det af toldmyndighederne anviste toldsted eller til et andet af disse myndigheder anvist eller godkendt sted eller til en frizone.

2.   Varer, der føres ind i en frizone, skal føres direkte ind i denne frizone enten ad sø- eller luftvejen eller, hvis over land, uden at passere gennem en anden del af Unionens toldområde, hvor frizonen støder op til en landegrænse mellem en medlemsstat og et tredjeland.

3.   Enhver person, som har ansvar for transporten af varerne, efter at de er blevet ført ind i Unionens toldområde, hæfter for opfyldelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser.

4.   Med varer, der føres ind i Unionens toldområde, sidestilles varer, som, selv om de endnu befinder sig uden for dette toldområde, kan underkastes toldkontrol af en medlemsstats toldmyndigheder som følge af en aftale indgået med det pågældende land eller område uden for Unionens toldområde.

5.   Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelse af særlige regler vedrørende varer, der transporteres i grænseområder eller i rørledninger og kabler, samt trafik af uvæsentlig økonomisk betydning såsom breve, postkort, tryksager eller deres elektroniske ækvivalenter på andre medier eller varer, der transporteres af rejsende, forudsat at toldtilsynet og mulighederne for toldkontrol ikke indskrænkes herved.

6.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på transportmidler og varer, som transporteres herpå, og som kun passerer gennem søterritorier eller luftrum, der indgår i Unionens toldområde, uden stop i området.

1.   Kan den i artikel 135, stk. 1, omhandlede forpligtelse ikke opfyldes som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, skal den person, som forpligtelsen påhviler, eller enhver anden person, der handler på denne persons vegne, omgående underrette toldmyndighederne om dette forhold. Er varerne ikke blevet fuldstændigt tilintetgjort som følge af disse hændelige omstændigheder eller dette tilfælde af force majeure, skal toldmyndighederne endvidere underrettes om det nøjagtige sted, hvor varerne befinder sig.

2.   Er et skib eller luftfartøj som omhandlet i artikel 135, stk. 6, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure nødt til at anløbe en havn eller lande midlertidigt i Unionens toldområde uden at kunne opfylde den i artikel 135, stk. 1, omhandlede forpligtelse, underretter den person, der har ført det pågældende skib eller luftfartøj ind i Unionens toldområde, eller enhver anden person, der handler på denne persons vegne, omgående toldmyndighederne om dette forhold.

3.   Toldmyndighederne bestemmer, hvilke forholdsregler der skal træffes, for at der kan føres toldtilsyn med de varer, der er omhandlet i stk. 1, eller med skibet eller luftfartøjet og varer, som transporteres herpå, på de betingelser, der er fastsat i stk. 2, for at det i givet fald kan sikres, at varerne senere transporteres til et toldsted eller ethvert andet af toldmyndighederne anvist eller godkendt sted.

1.   Varer, som føres ind i Unionens toldområde, frembydes for toldmyndighederne umiddelbart efter ankomsten på det udpegede toldsted eller et andet sted, som toldmyndighederne har anvist eller godkendt, eller i frizonen af en af følgende personer:

2.   Varer, der føres ind i Unionens toldområde ad sø- eller luftvejen og forbliver om bord på det samme transportmiddel, frembydes først for toldmyndighederne i den havn eller lufthavn, hvor de losses eller omlades. Varer, der føres ind i Unionens toldområde, og som losses og genlastes på samme transportmiddel under dets rejse for at muliggøre losning eller lastning af andre varer, skal dog ikke frembydes for toldmyndighederne i denne havn eller lufthavn.

3.   Uden at dette berører den i stk. 1 nævnte persons forpligtelser, kan varerne i stedet frembydes af en af følgende personer:

4.   Den person, der frembyder varerne, skal henvise til den summariske indpassageangivelse eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 130, den toldangivelse eller angivelse til midlertidig opbevaring, der er indgivet for varerne, medmindre der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en summarisk indpassageangivelse.

5.   Når ikke-EU-varer, som er frembudt for toldmyndighederne, ikke er omfattet af en summarisk indpassageangivelse, og medmindre der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en sådan angivelse, skal en af personerne i artikel 127, stk. 4, jf. dog artikel 127, stk. 6, øjeblikkeligt indgive en sådan angivelse eller i stedet indgive en toldangivelse eller angivelse til midlertidig opbevaring.

6.   Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af særlige regler vedrørende varer, der transporteres i grænseområder eller i rørledninger og kabler, samt al anden trafik af uvæsentlig økonomisk betydning såsom breve, postkort, tryksager eller deres elektroniske ækvivalenter på andre medier eller varer, der transporteres af rejsende, forudsat at toldtilsynet og mulighederne for toldkontrol ikke indskrænkes herved.

7.   Varer, der frembydes for toldmyndighederne, må ikke uden toldmyndighedernes tilladelse fjernes fra det sted, hvor de blev frembudt.

1.   Varerne kan kun med toldmyndighedernes tilladelse losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, og kun på steder anvist eller godkendt af disse myndigheder.

En sådan tilladelse er imidlertid ikke nødvendig, når en overhængende fare nødvendiggør, at alle varerne eller en del af dem losses. Toldmyndighederne underrettes i så fald omgående herom.

2.   Toldmyndighederne kan til enhver tid kræve, at varer losses og pakkes ud, for at de kan undersøge dem, tage stikprøver eller undersøge det transportmiddel, hvorpå varerne befinder sig.

1.   Artikel 135, stk. 2-6, og artikel 139, 140 og 144-149 finder ikke anvendelse, når varer, som allerede er under en forsendelsesprocedure, føres ind i Unionens toldområde.

2.   Artikel 140 og 144-149 finder anvendelse på ikke-EU-varer, der er blevet transporteret under en forsendelsesprocedure, så snart sådanne varer er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet i Unionens toldområde, efter de regler, der gælder for forsendelsesproceduren.