Forvaltning af energiunionen

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Formålet er at sikre, at Den Europæiske Unions (EU) strategi for energiunionen gennemføres på en koordineret og sammenhængende måde inden for de fem dimensioner.
• Den sigter mod at gennemføre strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og målene for energiunionen og de langsigtede mål for EU’s forpligtelser vedrørende drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen samt, for perioden fra 2021 til 2030, EU’s 2030-mål for energi og klima.
• Forvaltningsmekanismen sigter mod en betydelig reduktion af administrative byrder og kompleksitet for EU-medlemsstaterne.
• I et bredere perspektiv er formålet desuden at sikre, at EU opnår sine målsætninger, navnlig målene i 2030-politikrammen for klima og energi og Parisaftalen om klimaændringer.

HOVEDPUNKTER

Strategien for energiunionen har fem dimensioner:

• dekarbonisering
• energieffektivitet
• energisikkerhed
• det indre marked for energi
• forskning, innovation og konkurrenceevne.

Forordningen indeholder en række vigtige punkter.

• Den kræver, at medlemsstaterne:
  • udarbejder integrerede nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030 senest den 31. december 2019 og derefter senest den 1. januar 2029 og hvert 10. år derefter, og at de opdaterer dem senest den 30. juni 2024 og derefter senest den 1. januar 2034 og hvert 10. år derefter
  • udarbejder langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier med en horisont på 30 år og rapporterer dem til Europa-Kommissionen, med henblik på at bidrage til mere overordnede mål om bæredygtig udvikling og de langsigtede mål i Parisaftalen
  • udarbejder toårige statusrapporter om gennemførelsen af planerne, fra den 15. marts 2023 og fremefter, for at overvåge fremskridtene inden for de fem dimensioner af energiunionen.
• Den fastlægger en gentagen samrådsprocedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne og fremmer regionalt samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig før planerne færdiggøres, og hvert tiende år derefter i de efterfølgende tiårsperioder.
• Den kræver, at Kommissionen overvåger og vurderer medlemsstaternes fremskridt for så vidt angår de mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i de nationale planer, og foreslår foranstaltninger og udøver sine beføjelser for at sikre, at disse mål og målsætninger opnås i fællesskab.
• Den fastsætter kravene til nationale opgørelsessystemer og EU-opgørelsessystemer for drivhusgasemissioner, politikker, foranstaltninger og fremskrivninger.
• Den fastsætter et bindende EU-mål om en intern nettoreduktion af drivhusgasemissioner på mindst 55 % (sammenlignet med 1990-niveauerne) senest i 2030 og fastsætter et klimamål for 2040 senest 6 måneder efter den første globale statusopgørelse i henhold til Parisaftalen. Kommissionen henstiller til et mål på 90 %.
• Den omtaler ikke alene medlemsstaternes forpligtelser, men også deres nationale mål i henhold til forordning (EU) 2018/841 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 (kaldet LULUCF-forordningen).
• Efter planen vil Kommissionen i 2025 gennemføre en omfattende gennemgang af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne har indsendt, for at fastlægge de årlige mål for medlemsstaternes reduktion af nettodrivhusgasemissioner og fastsætte medlemsstaternes årlige emissionstildelinger i henhold til forordning (EU) 2018/842, som fastsætter bindende reduktioner af årlige drivhusgasemissioner.
• Den er afstemt med de mål, der er fastsat i det reviderede direktiv om vedvarende energi (direktiv (EU) 2018/2001 — se resumé), som søger at øge andelen af vedvarende energi i EU’s samlede energiforbrug til 42,5 % inden 2030, med en yderligere vejledende andel på 2,5 %, som vil gøre det muligt at nå målet på 45 %. Alle medlemsstater skal bidrage til dette fælles mål.
• Den er afstemt efter de mål, der er fastsat i det reviderede direktiv om energieffektivitet (direktiv (EU) 2023/1791 — se resumé), som fastsætter et bindende mål for EU vedrørende energieffektivitet for at sikre en reduktion i energiforbruget på mindst 11,7 % inden 2030 sammenlignet med fremskrivningerne i EU’s referencescenarie fra 2020.

Delegerede retsakter

• Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse de nationale energi- og klimaplaner (model) til ændringer af EU’s energi- og klimapolitiske ramme, der direkte og specifikt vedrører EU’s bidrag i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen.
• Den har også beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at tage hensyn til ændringer i globale opvarmningspotentialer og de internationalt aftalte retningslinjer for opgørelser med henblik på at fastsætte materielle krav til EU-opgørelsessystemet og oprette registre.
• Delegeret forordning (EU) 2020/1044 supplerer forordning (EU) 2018/1999 med hensyn til værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjerne for drivhusgasopgørelser og EU-opgørelsessystemet:
  • den ophæver forordning (EU) nr. 666/2014 fra den 1. januar 2021
  • den gælder for rapporter indsendt af medlemsstaterne fra 2021 og fremefter
  • medlemsstaterne og Kommissionen vil bruge de globale opvarmningspotentialer, der er angivet i bilag I, med henblik på bestemmelse og rapportering af data for drivhusgasopgørelser.

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen har vedtaget tre gennemførelsesretsakter:

• gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til forordning (EU) 2018/1999
• gennemførelsesforordning (EU) 2020/1294 om EU’s finansieringsmekanisme for vedvarende energi og
• Gennemførelsesforordning (EU) 2022/2299 om struktur, format, tekniske detaljer og proces for de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter.

Ophævelse

Forordningen ophæver forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 24. december 2018.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Energiunionen (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2018/1999 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 af 8. maj 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjer for opgørelser og Unionens opgørelsessystem og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 666/2014 (EUT L 230 af 17.7.2020, s. 1-6).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 af 7. august 2020 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (EUT L 278 af 26.8.2020, s. 1-132).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2299 af 15. november 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår strukturen, formatet, de tekniske enkeltheder og processen for de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter (EUT L 306 af 25.11.2022, s. 1-98).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1-25).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26-42).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1-3).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030 (COM(2014) 15 final/2 af 28.1.2014).

seneste ajourføring 27.05.2024