International beskyttelse — nødhjælp til Italien og Grækenland

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse (EU) 2015/1523 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse

Afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSERNE?

• De fastlægger midlertidige foranstaltninger for at hjælpe Italien og Grækenland med at håndtere tilstrømningen af asylansøgere fra lande uden for EU i overensstemmelse med princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling.
• Derfor skulle op til 160 000 personer med behov for asyl flyttes fra Grækenland og Italien til andre EU-lande i perioden 2015-2017.

HOVEDPUNKTER

• I henhold til afgørelse (EU) 2015/1523 flyttes 24 000 asylansøgere fra Italien, og 16 000 flyttes fra Grækenland til andre EU-lande.
• I henhold til afgørelse (EU) 2015/1601 flyttes 15 600 asylansøgere fra Italien, og 50 400 flyttes fra Grækenland, og efter et år flyttes 54 000 forholdsmæssigt til andre EU/lande fra Italien og Grækenland (på baggrund af bilag I og II til denne afgørelse). Hvis andre EU-lande i den mellemliggende periode imidlertid oplever nødsituationer svarende til dem i Italien og Grækenland, vil Europa-Kommissionen udstede forslag om at omfordele asylansøgerne proportionalt til de andre EU-lande. Det var ikke tilfældet.
• I forbindelse med den første af Rådets afgørelser blev cirka 8 000 pladser ikke fordelt til noget EU-land. I forbindelse med den anden af Rådets afgørelser kan EU-landene også overholde deres forpligtelser vedrørende 54 000 personer ved at tillade syrere lovlig indrejse fra Tyrkiet.
• Hvis et EU-land, der skal modtage asylansøgere i forbindelse med flytningen, ikke kan aftage sin del af asylansøgerne, skal landet give begrundede årsager (f.eks. for meget pres på asylsystemet) til Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union. Når Kommissionen har vurderet situationen, kan den tildele EU-landet en midlertidig suspension af flytningen på op til 30 %.
• Personer, der kommer i betragtning til flytning, er ansøgere om international beskyttelse, som er blevet identificeret og registreret på behørig vis og har fået optaget fingeraftryk, som tilhører en nationalitet med en EU-anerkendelsesprocent på 75 % ifølge data fra Eurostat i det tilsvarende kvartal, og som er ankommet til Italien og Grækenland i den tidsramme, der er angivet i Rådets afgørelser.
• Et EU-land kan nægte at acceptere en asylansøger med henvisning til, at vedkommende er en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, eller hvis der er alvorlige grunde til at anvende udelukkelsesbestemmelserne i anerkendelsesdirektivet.

Flytningsprocessen

• Rådets afgørelser opretter et pligtsystem til fordel for Italien og Grækenland, hvilket betyder, at det hverken er det modtagende EU-land eller asylansøgeren, der træffer valget i proceduren.
• Hvert EU-land skal:
  • oprette et nationalt kontaktpunkt til udveksling af oplysninger med andre EU-lande og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
  • udpege forbindelsesofficerer, der skal samarbejde med Italien og Grækenland
  • med jævne mellemrum og mindst hver tredje måned angive antallet af ansøgere, som hurtigt kan flyttes til deres område (formelle tilsagn).
• Identifikation af, optagelse af fingeraftryk fra, registrering af samt interviews med asylansøgerne foregår i Grækenland eller Italien. Deres profiler udarbejdes med hjælp fra EASO. Herefter tildeles de til det EU-land, der bedst matcher deres profil. EU-landene kan angive præferencer for visse kandidater for at lette integration, men disse er ikke juridisk bindende for Grækenland eller Italien. Ved matchningen vil de græske og italienske myndigheder tage sådanne præferencer i betragtning sammen med eventuelle familiære, sproglige, sociale, kulturelle eller andre forbindelser, der måtte være mellem den enkelte ansøger og det potentielle modtagende EU-land.
• Efter godkendelse fra det modtagende EU-land overføres asylansøgeren hurtigst muligt.
• Hele flytningsproceduren, fra det øjeblik et EU-land giver et formelt tilsagn, og til asylansøgeren ankommer til det modtagende EU-land, bør ikke vare længere end 2 måneder. I undtagelsestilfælde kan den dog vare op til 3,5 måned.
• I henhold til begge afgørelser får det modtagende EU-land 6 000 EUR pr. flyttet person.
• I henhold til afgørelse (EU) 2015/1601 får Italien og Grækenland også 500 EUR for hver flyttet person til dækning af transportomkostninger til det modtagende EU-land.
• Begge afgørelser indeholder en begrænset og midlertidig fritagelse fra forordning (EU) nr. 604/2013 (også kendt som Dublin III-forordningen), som fastlægger, hvilket EU-land der er ansvarligt for behandling af asylansøgninger.
• Italien og Grækenland skal udarbejde køreplaner til løsning af strukturelle problemer i deres asyl-, modtagelses- og tilbagesendelsessystemer.
• Kommissionen har regelmæssigt aflagt rapport om gennemførelsen af Rådets afgørelser om omfordeling og dermed afdækket flaskehalse og løsninger.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSERNE FRA?

• Afgørelse (EU) 2015/1523 trådte i kraft den 16. september 2015 og gælder for personer, som er ankommet til Italien og Grækenland fra den 16. september 2015 til den 17. september 2017, samt for ansøgere, som er ankommet til Italien og Grækenland fra den 15. august 2015 og fremefter.
• Afgørelse (EU) 2015/1601 trådte i kraft den 25. september 2015 og gælder for personer, som er ankommet til Italien og Grækenland fra den 25. september 2015 til den 26. september 2017, samt for ansøgere, som er ankommet til Italien og Grækenland fra den 24. marts 2015 og fremefter.

BAGGRUND

• Både Italien og Grækenland oplevede meget store tilstrømninger af asylansøgere, fortrinsvis fra Syrien, Irak og Eritrea. Dette har lagt betydeligt pres på begge landes asylsystemer.
• Retsgrundlaget for disse afgørelser er artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastlægger, at: »Hvis [et eller flere EU-lande] står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af [borgere fra lande uden for EU], kan Rådet [for Den Europæiske Union] på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for [det eller de berørte EU-lande]. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.«
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Det fælles europæiske asylsystem (Europa-Kommissionen)
  • Om os (Det Europæiske Asylstøttekontor).

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 146-156)

Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 80-94)

Efterfølgende ændringer til afgørelse (EU) 2015/1601 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, det Europæiske Råd og Rådet — 15. rapport om omfordeling og genbosætning (COM(2017) 465 final af 6.9.2017).

Tidligere rapporter fra Kommissionen om gennemførelse af omfordelings- og genbosætningsordninger: COM(2016) 165 final, COM(2016) 222 final, COM(2016) 360 final, COM(2016) 416 final, COM(2016) 480 final, COM(2016) 636 final, COM(2016) 720 final, COM(2016) 791 final, COM(2017) 74 final, COM(2017) 202 final, COM(2017) 212 final, COM(2017) 260 final, COM(2017) 330 final, COM(2017) 405 final.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1-30)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31-59)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 17.11.2016