Samordning af økonomiske politikker og overvågning af budgetpolitikker

HOVEDPUNKTER

Reglerne omfatter følgende.

Det europæiske semester

Rådet og Kommissionen udfører, med inddragelse af Europa-Parlamentet, multilateral overvågning baseret på uafhængige statistikker af høj kvalitet.

Semesteret omfatter:

• udformning og gennemførelse af overvågning af:
  • de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i Den Europæiske Union (EU) og EU’s medlemsstater
  • landespecifikke henstillinger
  • henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet
  • retningslinjer for beskæftigelsen, herunder principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og de relaterede landespecifikke henstillinger
• forelæggelse, vurdering og godkendelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag samt overvågning heraf ved hjælp af årlige statusrapporter
• overvågning med henblik på at forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer.

Medlemsstaterne:

• tager behørigt hensyn til Rådets henstillinger, der er baseret på Kommissionens forslag, når de træffer centrale beslutninger om økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
• kan modtage yderligere henstillinger eller en advarsel fra Kommissionen samt økonomiske sanktioner, hvis de ikke overholder den oprindelige henstilling og retningslinjer.

Referencekurser¹

Når en medlemsstat med en offentlig gæld på over 60 % af bruttonationalproduktet (BNP) eller et underskud på over 3 % af BNP udarbejder en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, giver Kommissionen medlemsstaten og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en forudgående vejledning i form af en flerårig finanspolitisk kurs (referencekurs).

Referencekursen er risikobaseret og skræddersyet til medlemsstaternes udfordringer med hensyn til bæredygtighed for at sikre, at:

• gældens andel af BNP:
  • bringes eller forbliver på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP-grænsen ved udløbet af en periode på fire år (tilpasningsperiode) uden yderligere budgetforanstaltninger
  • falder med et årligt minimumsgennemsnitsbeløb på 1 procentpoint af BNP, når andelen er over 90 %, og 0,5 procentpoint, når den er mellem 60 % og 90 %
• underskuddet:
  • bringes ned under 3 % af BNP ved udløbet af tilpasningsperioden og forbliver under dette niveau på mellemlang sigt uden yderligere budgetforanstaltninger
  • fortsætter med at falde, indtil den giver en margen på 1,5 % af BNP i strukturelle termer i forhold til referenceværdien på 3 % af BNP
• tilpasningsindsatsen er som hovedregel lineær
• tilpasningsperioden kan forlænges fra fire op til syv år, hvis den understøttes af et bestemt sæt af reform- og investeringstilsagn — i dette tilfælde skal indsatsen, der er omfattet af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, mindst være proportional med den samlede indsats
• der er overensstemmelse med den korrigerende kurs, der anbefales i henhold til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvis relevant.

Kommissionen:

• anvender en reproducerbar, forudsigelig og gennemsigtig metode til at bestemme, hvorvidt en medlemsstats gældskvote er på en nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau
• sender følgende til medlemsstaterne, før de forelægger deres nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, samt til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg:
  • en referencekurs (for medlemsstater med en offentlig gæld på over 60 % af BNP eller et underskud på over 3 % af BNP) og den tilsvarende strukturelle primære saldo
  • de tekniske oplysninger og den tilsvarende strukturelle primære saldo, hvis en medlemstat med en offentlig gæld på under 60 % af BNP og et underskud under 3 % af BNP har anmodet herom
  • den underliggende ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld og resultatet heraf
  • sine makroøkonomiske prognoser og antagelser.

Nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag

Medlemsstaterne forelægger, efter høring af civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder og andre relevante interessenter, Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, der dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode Forud for forelæggelsen fører medlemsstaterne en teknisk dialog med Kommissionen.

Planen:

• fastsætter en finanspolitisk kurs, der opfylder EU’s krav til gæld og underskud
• omfatter Kommissionens referencekurs (for medlemsstater med en offentlig gæld på over 60 % af BNP eller et underskud på over 3 % af BNP)
• indeholder en redegørelse for, hvordan den pågældende medlemsstat vil sikre, at der gennemføres et sæt relevante reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af medlemsstatens tilpasningsperiode med op til syv år
• indeholder en redegørelse for, hvordan den pågældende medlemsstat vil sikre, at gennemførelsen af reformer og investeringer reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og hvordan denne medlemsstat vil håndtere EU’s prioriteter om en retfærdig, grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og, om nødvendigt, opbygning af forsvarskapacitet
• indeholder vigtige økonomiske og budgetmæssige oplysninger.

Kommissionen undersøger den nationale plan og anbefaler, at Rådet enten godkender den eller anmoder om en revideret plan. Rådet skal offentliggøre en redegørelse, hvis det ikke følger Kommissionens henstilling (følg eller forklar).

Gennemførelse af de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag

Medlemsstaterne forelægger en offentligt tilgængelig årlig statusrapport for Kommissionen. Kommissionen overvåger nøje, om medlemsstaterne følger den nettoudgiftskurs, der er fastsat i planen og godkendt af Rådet, gennemførelsen af de sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden (hvor relevant), og gennemførelsen af de bredere reformer og investeringer, der vedrører det europæiske semester. På anmodning fra en medlemsstat foretager uafhængige finanspolitiske institutioner ligeledes en vurdering af overholdelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har godkendt.

Det Europæiske Finanspolitiske Råd:

• giver en efterfølgende evaluering af gennemførelsen af EU’s ramme for finanspolitisk styring
• rådgiver om den passende finanspolitiske kurs for euroområdet og de nationale økonomier
• rådgiver på Kommissionens eller Rådets anmodning om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten
• arbejder tæt sammen med uafhængige finanspolitiske institutioner
• fremsætter forslag til den fremtidige udvikling af den finanspolitiske ramme.

Rådet kan tillade afvigelser fra nettoudgiftskursen:

• for alle medlemsstater i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag i euroområdet eller i EU som helhed, forudsat at dette ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt (generel undtagelsesklausul)
• for en enkelt medlemsstat, hvis exceptionelle omstændigheder, der ligger uden for medlemsstatens kontrol, har stor indvirkning på dens offentlige finanser (national undtagelsesklausul), forudsat at en sådan afvigelse ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

Parlamentet inddrages på en regelmæssig og struktureret måde i det europæiske semester ved at:

• modtage de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag
• modtage regelmæssige opdateringer fra Rådets og Kommissionens formænd om den multilaterale overvågning og en årsrapport fraEurogruppens formand
• modtage omfattende økonomiske og finansielle oplysninger fra Kommissionen
• kunne indbyde formændene for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Eurogruppen til at drøfte den økonomiske udvikling.

Forordningen anvendes sammen med forordning (EU) nr. 1176/2011 om korrektion af makroøkonomiske ubalancer og forordning (EU) nr. 472/2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater.

Kommissionen:

• etablerer en løbende dialog med medlemsstaterne
• kan foretage overvågningsmissioner i medlemsstaterne
• skal senest den 31. december 2030 og hvert femte år derefter offentliggøre en rapport om gennemførelsen af forordningen.