EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E000790

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0790/03 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Lovgivning om affaldsforbrænding.

EUT C 78E af 27.3.2004, p. 705–706 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/705


(2004/C 78 E/0753)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0790/03

af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen

(14. marts 2003)

Om:   Lovgivning om affaldsforbrænding

1.

Efter Domstolens dom af 13. februar i sag C-458/2000 bedes Kommissionen oplyse, om den agter at foreslå nogle ændringer til den eksisterende fællesskabslovgivning om affaldsforbrænding for at præcisere, hvorvidt forbrænding har status som genvinding eller deponering?

2.

Mener Kommissionen, at der er en modsætning mellem Domstolens dom i denne sag og eksisterende EU-lovgivning som f.eks. emballagedirektivet fra 1994, som fastsætter, at energigenvinding kan inddrages i beregningen af mål for genanvendelse af emballageaffald?

3.

Hvad er efter Kommissionens mening de sandsynlige følger af dommen for behandling af kommunalt affald ved forbrænding og ønsket om at anvende forbrænding som et middel til at behandle affald?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(27. maj 2003)

1.

Kommissionen har igangsat en generel undersøgelse vedrørende nyttiggørelses- og bortskaffelses-operationer for at få klarlagt definitionerne på nyttiggørelse og bortskaffelse. Denne undersøgelse vil blive præsenteret på en workshop for eksperter fra medlemsstaterne og for interessenter medio 2003.

Dog mener Kommissionen, at en ændring af definitionen på »energiudnyttelse« bør ske som led i en ændring af Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (1), som ændret (2). På dette stadium overvejer Kommissionen, om det er nødvendigt at fremsætte forslag om en sådan ændring.

2.

Den Europæiske Domstol har i sin dom i sag C-458/00 afgjort, at det primære formål med forbrænding i forbrændingsanlæg for husholdningsaffald er affaldsbortskaffelse. Domstolen tilføjer, at denne klassificering som bortskaffelsesoperation ikke ændres, selv om der som en sekundær effekt af processen udvindes og forbruges energi.

Konsekvensen af Domstolens afgørelse er, at definitionen af målet for »genanvendelse« (nyttiggørelse) som fastsat i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballager og emballageaffald (3) bør udlægges som følger: Ordet »genanvendelse« er defineret i direktiv 94/62/EF som enhver af de nyttiggørelsesoperationer, der er anført i bilag II Β til direktiv 75/442/EØF. Domstolens dom i sag nr. C-458/00 har ved at lægge operationens primære formål til grund for fortolkningen udelukket forbrænding i kommunale affaldsforbrændingsanlæg fra listen over nyttiggørelsesoperationer.

Energiudnyttelse, defineret som »anvendelse af brændbart emballageaffald til energifremstilling ved direkte forbrænding sammen med eller uden andet affald, men med anvendelse af varmen«, falder ikke ind under »genvinding« som defineret i direktiv 94/62/EF.

På grundlag heraf skal medlemsstaterne for at opfylde det generelle genanvendelsesmål enten forøge genvinding eller udnytte energi fra den brændbare fraktion af emballageaffaldsstrømmen ved hjælp af medforbrænding i cementovne eller elværker, der af Domstolen er anerkendt som værende nyttiggørelsesoperationer (sag nr. C-228/00, dom af 13. februar 2003).

3.

Det affaldshåndteringshierarki, der er indeholdt i Rådets resolution af 27. februar 1997 (4) om en fællesskabsstrategi for affaldsforvaltning, giver førsteprioritet til forebyggelse og anden prioritet til genanvendelse med fortrinsret til genbrug og materialegenvinding, for så vidt som disse er de miljømæssigt bedste muligheder. Deponering af affald er sidste prioritet.

Kommissionen er stadig ved at vurdere, hvilke konsekvenser Domstolens dom kan få for de kompetente myndigheders afgørelser om affaldsbehandlingsteknologier. Disse afgørelser påvirkes således bl.a. af miljølovgivningen, herunder fællesskabsbestemmelserne, f.eks. forpligtelsen til at bortlede store mængder bionedbrydeligt affald fra deponeringsanlæg og forpligtelsen til at genanvende store mængder af visse affaldsstrømme (emballager, udtjente biler og elektronikaffald). I den forbindelse kan myndighederne for at maksimere affaldsgenanvendelse satse stærkere på kompostering eller materialegenvinding, men i givet fald også på energiudnyttelse via medforbrænding af affald som erstatningsbrændsel for primære brændsler i industrianlæg (elværker, cementovne).

Uafhængigt af klassificeringen af affaldsforbrænding som en nyttiggørelsesoperation eller en bortskaffelses-operation, hedder det i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (5), at energien skal udnyttes i størst muligt omfang. Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (6) indeholder også en bestemmelse om udnyttelse af energien fra gas fra deponeringsanlæg. Endvidere vil referencedokumentet om den bedste tilgængelige teknik til affaldsforbrænding, som er under udarbejdelse i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (7), indeholde et kapitel om udnyttelse af energien fra affaldsforbrænding.


(1)  EFT L 194 af 25.7.1975.

(2)  EFT L 78 af 26.3.1991.

(3)  EFT L 365 af 31.12.1994.

(4)  EFT C 76 af 11.3.1997.

(5)  EFT L 332 af 28.12.2000.

(6)  EFT L 182 af 16.7.1999.

(7)  EFT L 257 af 10.10.1996.


Top