52006DC0816

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 12.12.2006

KOM(2006) 816 endeligDEL I

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE

GENNEMFØRELSEN AF DEN FORNYEDE LISSABON-STRATEGI FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE "Et gennemførelsesår"

INDHOLD

Denne meddelelse er opdelt i to dele:

DEL I – "Et gennemførelsesår"

b1. Gennemførelsen af strategien for vækst og beskæftigelse 5

b2. Gennemførelsen af tiltag på de fire prioriterede områder 10

b3. De næste skridt 15

DEL II – Vurdering af de fremskridt, som de enkelte medlemsstater og euroområdet har gjort ("de landespecifikke kapitler"), herunder konklusioner om politikkerne

Den ledsages af:

- en henstilling til Rådet om henstillinger i henhold til traktatens artikel 99 og 128 og på grundlag af de integrerede retningslinjer for 2005-2008

- et bilag (baseret på de nationale fremskridtsrapporter og de økonomiske analyser, som Kommissionen har foretaget), der udbygger de argumenter, som er fremsat i selve rapporten, og giver flere faktuelle oplysninger, der underbygger rapporten. Beskæftigelsesdelen i dette bilag udgør samtidig udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen.

GENNEMFØRELSEN AF DEN FORNYEDE LISSABON-STRATEGI FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE "Et gennemførelsesår"

Da EU lancerede den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, pålagde det sig selv en ambitiøs opgave. Omformningen af den europæiske økonomi kræver omfattende ændringer, som berører alle dele af Europa. Det er lige så vigtigt at inddrage arbejdstagerne, virksomhederne og forbrugerne som politikerne og de politiske beslutningstagere. Målet er at reagere på globaliseringen og et aldrende samfund med en fælles reformstrategi.

I vores sidste rapport opfordrede jeg stats- og regeringscheferne til at sætte fuld fart fremad – og der er sket store fremskridt i 2006. Strategien for vækst og beskæftigelse er en mellem- til langsigtet strategi. Gennemførelsen af alle de nødvendige tiltag kræver en høj grad af politisk kontinuitet, stabilitet i implementeringen og et varigt engagement – i mange tilfælde i en periode, der er længere end den enkelte regerings levetid. I det forløbne år er der gjort en stor indsats for at iværksætte de nødvendige tiltag.

Den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse hviler på to solide hjørnesten. Den første er et partnerskab, der skal sikre tilslutning til strategien på alle niveauer i Europa. Den anden er et politikprogram, der sigter mod at modernisere den europæiske økonomi og skabe de sociale systemer, som er nødvendige for at imødegå globaliseringens udfordringer. På begge fronter har strategien givet resultater i det sidste år.

Partnerskaber kan kun fungere effektivt, hvis man har de rigtige instrumenter – alle har en opgave, de skal udføre. De nationale reformprogrammer har været effektive til at sammenknytte de nationale og europæiske politiske prioriteter og koordinere de makroøkonomiske, mikroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige reformer. Strategien er kommet til at spille en større rolle i den nationale politiske debat, og de nationale Lissabon-koordinatorer sørger for den nødvendige energi og det nødvendige fokus. Medlemsstaterne udveksler i stigende grad erfaringer og gode idéer. Der gøres en indsats for at forbedre de nationale finanser. Fællesskabets Lissabon-program udstikker kursen på europæisk plan. Med denne rapport opfylder Kommissionen en af sine specifikke opgaver: Den har set nærmere på de fremskridt, der er gjort med de nationale reformprogrammer, og fremsætter en række landespecifikke henstillinger til brug for medlemsstaterne. Det Europæiske Råd har sat fokus på innovation og vil til marts koncentrere sig om bedre lovgivning, energi og klimaændringer. Kort sagt varetager de forskellige aktører i Lissabon-strategien deres opgaver på den rigtige måde.

I det sidste år er indsatsen for at omsætte de politiske tiltag til konkrete resultater blevet øget mærkbart med henblik på at forbedre erhvervsmiljøet for at få virksomhederne til at investere og skabe arbejdspladser. Det Europæiske Råd fastlagde på sit møde i foråret 2006 fire prioriteter, og der er sket konkrete fremskridt på alle fire områder. Europæisk forskning er gået ind i en ny fase, og innovation er som aldrig før blevet anerkendt som en politisk prioritet. De små og mellemstore virksomheder i mange medlemsstater er begyndt at nyde godt af indsatsen for at hjælpe nystartede virksomheder og fjerne hindringerne for virksomhedernes vækst. Uddannelse har fået en mere fremtrædende stilling, og investeringerne i mennesker er stigende. Der er en voksende anerkendelse af, at social udstødelse ikke kun har omkostninger for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Fordelene ved en overordnet europæisk energipolitik vil begynde at gå op for offentligheden, når vi viser, hvordan konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energi i Europa går hånd i hånd med den nødvendige indsats for at bekæmpe klimaændringer.

Også her har partnerskaber vist sig at være afgørende for de fremskridt, der er gjort. Så Fællesskabets indsats for at skabe nye muligheder for erhvervslivet, specielt inden for tjenesteydelser og finansielle tjenesteydelser, supplerer den nationale indsats for at støtte virksomhederne og oprette kvikskranker. En ny lovgivningskultur, både på nationalt plan og på fællesskabsplan, reducerer omkostningerne og åbner nye muligheder. En effektiv europæisk energipolitik afhænger i høj grad af samarbejde og åbenhed mellem de nationale operatører og en klar ansvarsfordeling.

Reformerne er altså begyndt at resultere i vækst og arbejdspladser. Tegnene bliver stadig klarere. Væksten i den europæiske økonomi er stærkere, end den har været i mange år. Der vil blive skabt 7 millioner nye arbejdspladser i Europa i de tre år frem til 2008. En del af dette er konjunkturbestemt, men en del af den ekstra vækst og de ekstra arbejdspladser skyldes Lissabon-reformerne. Vi har også nydt godt af den nye dynamik, som udvidelsen har medført. Efterhånden som medlemsstaternes økonomier er blevet stadig mere afhængige af hinanden, mærkes de positive virkninger af de reformer, der gennemføres for at skabe vækst og arbejdspladser i én medlemsstat – specielt de større økonomier – også i alle de andre medlemsstater. De strukturreformer, som gennemføres i hele EU, giver større resultater end dem, medlemsstaterne gennemfører hver for sig.

Så vi er på vej i den rigtige retning. Men vi kan ikke tillade os at slappe af. Vi må udnytte de fremskridt, der allerede er gjort, til at fremme hurtigere og mere dybtgående reformer – det er op til de politiske ledere at informere om nødvendigheden af en modernisering og de fordele, en sådan modernisering vil give borgerne. I det kommende år bør der ske en yderligere åbning af markederne for at fremme innovation og give forbrugerne mere for pengene, og der bør gøres en yderligere indsats for at åbne markederne i hele verden, give de europæiske virksomheder nye muligheder og skabe bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet og en yderligere forbedring af uddannelsessystemernes kvalitet. Den forbedrede økonomiske situation bør ses som en mulighed for at gøre mere – ikke en undskyldning for at gøre mindre. Jeg tror, at den europæiske økonomi vil være yderst dynamisk i 2007, hvilket vil være et godt udgangspunkt for revisionen af Lissabon-strategien i 2008.

Et udvidet, globalt Europa er med rette ambitiøst. Ambition skal ledsages af beslutsomhed. Jeg glæder mig over de resultater, vi har opnået i 2006, og ser frem til at sætte yderligere gang i processen i 2007. Jeg er overbevist om, at den europæiske måde at gøre tingene på passer godt til det 21. århundredes udfordringer. Kombinationen af et dynamisk marked, social samhørighed og miljømæssig ansvarlighed er en unik blanding. At udnytte dens potentiale er den sikreste vej til vækst og beskæftigelse i Europa.

Vi må øge vores indsats og samarbejde om at gøre 2007 til resultaternes år.

José Manuel Durão Barroso

1. GENNEMFØRELSEN AF STRATEGIEN FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

Strategien for vækst og beskæftigelse er en fælles EU-reformstrategi. Den afspejler vores økonomiers stigende indbyrdes afhængighed og anerkendelsen af, at det er nødvendigt, at fællesskabsniveauet og det nationale niveau arbejder tæt sammen for at virkeliggøre visionen om et dynamisk, konkurrencedygtigt, videnintensivt EU, der trygt kan se fremtiden i øjnene.

De positive virkninger af en vellykket reform, der øger væksten og beskæftigelsen i én medlemsstat, kan mærkes i alle de andre medlemsstater. Virkningerne vil derfor blive øget betydeligt, hvis alle medlemsstaterne gennemfører reformer sammen.

Økonomierne i euroområdet er knyttet endnu tættere til hinanden. Der er derfor behov for, at alle dets medlemmer i fællesskab forpligter sig til hurtigt at gennemføre de reformer, som er nødvendige for, at den fælles valuta kan fungere gnidningsløst.

Reformer på fællesskabsplan er et vigtigt element i Lissabon-strategien. De styrker og supplerer de nationale reformer ved at skabe en stærk europæisk ramme for vækst og beskæftigelse. Kommissionen fremlagde de nødvendige tiltag i 2005 i Fællesskabets Lissabon-program.

Den fornyede strategi for vækst og beskæftigelse begynder at give resultater. Alle medlemsstaterne har vedtaget nationale reformprogrammer og er i gang med at revidere dem for at tage hensyn til de prioriteter, som er blevet fastlagt på fællesskabsplan, samt gode reformidéer fra andre medlemsstater. I alle medlemsstaterne er der tegn på en omlægning af politikken, så der nu lægges større vægt på innovation, ressource- og energieffektivitet, bedre udnyttelse af små og mellemstore virksomheders potentiale, iværksætteri og uddannelse, investering i human kapital og modernisering af arbejdsmarkederne samt sikring af finansieringen af et højt socialt beskyttelsesniveau fremover. Der er større anerkendelse af, at man ved moderniseringen af den sociale beskyttelse og social integration er nødt til både at tage hensyn til ordningernes funktion og om de er finansielt bæredygtige.

Der er tegn på, at de tidligere reformer er begyndt at give målelige resultater, og at en fuldstændig gennemførelse af strategien for vækst og beskæftigelse på både EU-plan og nationalt plan giver mulighed for at opnå store gevinster i form af vækst og arbejdspladser. Generelt er vækstbetingelserne nu mere gunstige for gennemførelsen af reformer, end de har været i mange år, og udfordringen er at udnytte disse muligheder til at gennemføre ambitiøse reformer.

Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse er også begyndt at bevise sit værd som en effektiv styringsstruktur for økonomiske reformer i Europa. Mens den generelle tilslutning til og viden om denne struktur klart skal forbedres, er den nye styringsstruktur i sig selv et vigtigt bidrag til de økonomiske reformer i Europa.

I dette afsnit analyseres de fremskridt, der er gjort, både på fællesskabsniveau og på nationalt niveau. Desuden vurderes synergien mellem disse niveauer og mellem de makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne. Afsnit 2 fokuserer på de fire prioriterede indsatsområder, som blev udpeget af Det Europæiske Råd på mødet i foråret 2006, og i afsnit 3 fremsættes der en række forslag til tiltag, som kan være med til at sætte skub i strategien.

1.1. Fællesskabsdimensionen

Der er gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af Fællesskabets Lissabon-program. Indtil nu har Kommissionen iværksat over 75 % af alle de tiltag, som blev bebudet i Fællesskabets Lissabon-program[1]. Der er opnået resultater på en række områder: Tjenesteydelsesdirektivet er blevet vedtaget; der er gjort store fremskridt inden for finansielle tjenesteydelser; der er vedtaget nye rammer for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation og retningslinjer for skattemæssige incitamenter til fordel for forskning og udvikling; man er nået til enighed om det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, der vil øge udgifterne til forskning og udvikling med 75 % mellem 2007 og 2013 og sikre støtte til større partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor; og man er nået til endelig politisk enighed om SESAR-fællesforetagendet og om støtte til små og mellemstore virksomheder under programmet for konkurrenceevne og innovation.

Der er imidlertid en række vigtige forslag til EU-lovgivning, som stadig behandles i Parlamentet og Rådet, og disse to institutioner må hurtigst muligt koncentrere deres indsats om at nå til enighed om de uafsluttede punkter på dagsordenen. Disse vigtige forslag vil forbedre mulighederne for pensionsoverførsler og dermed lette arbejdstagernes mobilitet i det indre marked, forbedre den måde, transport- og energimarkederne fungerer på, udstyre Europa med et effektivt og betaleligt system for intellektuel ejendomsret, tilvejebringe en ramme for audiovisuelle tjenester og betalingstjenester og forenkle og modernisere vigtige dele af skatte- og afgiftsreglerne og toldreglerne. Hvis de gennemføres, vil de øge væksten og beskæftigelsen i Europa betydeligt.

Siden vedtagelsen af Fællesskabets Lissabon-program har Kommissionen fremsat en række vigtige nye forslag til økonomiske reformer, der skal supplere og styrke indsatsen på fællesskabsplan: Den har foreslået, at der oprettes et europæisk teknologisk institut, og dets forslag til en europæisk fond for tilpasning til globaliseringen er blevet accepteret. Kommissionen er også i gang med at gennemføre sin strategi for konkurrenceevnen udadtil, der omfatter handelspolitik og andre eksterne politikker, med henblik på at skabe muligheder i en globaliseret økonomi.

Der er kommet gang i arbejdet med at gennemføre EU's program for bedre lovgivning. Kommissionen[2] har fremlagt en sammenhængende strategi for alle faser i politikarbejdet og et ambitiøst forenklingsprogram. Rådet og Europa-Parlamentet må fremskynde beslutningerne om de forenklingsforslag, som endnu ikke er vedtaget, for eksempel Kommissionens forslag om en enkelt momsinstans og modernisering af toldsystemet for at forenkle procedurerne.

Disse forslag, suppleret med de nye tiltag, der beskrives i afsnit 2, udgør arbejdsprogrammet for de økonomiske reformer på fællesskabsplan.

1.2. Gennemførelsen af de nationale reformprogrammer

Medlemsstaterne har indsendt deres første rapporter om gennemførelsen af de nationale reformprogrammer. Kommissionen har foretaget en detaljeret vurdering under hensyntagen til det arbejde, som Rådet har udført.

Vurderingen viser, at medlemsstaterne gør en aktiv indsats for at gennemføre reformer. Mange af dem har styrket deres parlamenters og de berørte parters deltagelse. Alle har udpeget Lissabon-koordinatorer, mange på ministerplan.

Ud over, at medlemsstaterne har haft forskellige udgangspunkter, er det imidlertid også meget forskelligt, hvor hurtigt, hvor intensivt og hvor engageret medlemsstaterne gennemfører reformerne. Fremskridtene inden for de forskellige politikområder varierer også.

Den makroøkonomiske dimension

- EU's økonomiske resultater og fremtidsudsigter er bedre, end de har været i flere år. Den økonomiske vækst forventes i 2006 at nå op på 2,8 % sammenlignet med 1,7 % i 2005, og den forventes at være på ca. 2,5 % i de næste to år[3]. En del af opsvinget skyldes den gunstige konjunkturudvikling, men der er tegn på, at det delvis skyldes virkningerne af de tidligere strukturreformer. Det støttes også af en konsolidering af budgetterne og større fokus på behovet for at sikre holdbare offentlige finanser i lyset af befolkningernes aldring, en proces, som den reviderede stabilitets- og vækstpagt også har medvirket til[4]. Den nylige udvidelse har også medvirket til at gøre den europæiske økonomi mere dynamisk.

- De stabile makroøkonomiske forhold underbygger de forbedrede udsigter. På trods af højere energipriser har inflationen i EU ligget lige over 2 % i 2006. Løntilbageholdenheden har fortsat bidraget til prisstabiliteten. Handelsbalancens løbende poster for EU-25 er stort set i balance i en situation med høje energipriser, stærkere vækst og en stigende eurokurs i forhold til de andre større valutaer. En række medlemsstaters eksterne balancer har imidlertid nået et niveau, som kræver nøje overvågning.

- Mange lande, herunder dem med de største underskud, har videreført indsatsen for at konsolidere budgetterne, og for første gang siden 2002 er gældskvoten for EU-25 ikke steget. Desuden har en række lande vedtaget eller bebudet reformer af pensions- og sundhedssystemerne. Visse medlemsstater er dog nødt til at gøre meget mere. I mere end halvdelen af medlemsstaterne er de offentlige finanser udsat for en mellemstor til stor risiko, hvis den nuværende politik videreføres. Hvis det antal år, hvor folk er ved godt helbred, stiger i takt med den gennemsnitlige levealder, vil det være med til at bremse stigningen i sundhedsudgifterne. Hvis der gennemføres en finanspolitisk konsolidering nu, vil det give plads til investeringer, som vil øge det fremtidige vækstpotentiale og dermed medvirke til at skabe et mere solidt grundlag for de offentlige finanser på længere sigt.

- Den større indbyrdes økonomiske og finansielle afhængighed, som en fælles valuta medfører, betyder, at landene i euroområdet ikke blot skal tilvejebringe betingelserne for øget vækst og beskæftigelse i hver medlemsstat, men også forbedre tilpasningsevnen i euroområdet. Fordi medlemsstaterne i euroområdet økonomisk og finansielt er mere afhængige af hinanden, har de behov for en mere ambitiøs budgetkonsolidering, større konkurrence for at øge produktiviteten, kontrol med inflationspresset og mere fleksible arbejdsmarkeder. Hvis det skal lykkes, kræver det en dybere politiksamordning og en forbedret styring ("governance"), særlig gennem strategien for vækst og beskæftigelse og inden for rammerne af eurogruppen[5].

Den mikroøkonomiske dimension

- Alle medlemsstaterne har fastsat et nationalt mål for investeringer i forskning og udvikling. Hvis alle disse mål nås, vil EU's investeringer i forskning og udvikling nå op på 2,6 % af BNP i 2010 (sammenlignet med 1,9 % i 2005). Dette vil være en væsentlig forbedring, selv om EU's overordnede mål på 3 % først nås senere. Der er store fordele ved at bruge flere penge på forskning og udvikling: Hvis de nationale mål nås, vil EU's BNP være mellem 2,6 % og 4,4 % højere i 2025, end det ellers ville have været. Nøglen til dette er øgede investeringer i den private sektor. Dette forudsætter, at man styrker forbindelserne mellem forskning og erhvervsliv, fremmer internationalt konkurrencedygtige miljøer, forbedrer adgangen til finansiering og opgraderer understøttende tjenester for innovation (f.eks. bredbånd og e-forvaltning).

- Mange medlemsstater er begyndt at gennemføre de tiltag, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i foråret 2006 med henblik på at "frigøre erhvervslivets og navnlig SMV'ernes potentiale". For eksempel er alle de medlemsstater, som ikke havde kvikskranker, der kunne bistå kommende iværksættere, nu i gang med at oprette sådanne kvikskranker. De fleste af medlemsstaterne har dog endnu ikke gjort tilstrækkelige fremskridt til, at målet om, at det skal kunne lade sig gøre at oprette en virksomhed på en uge[6], kan nås inden udgangen af 2007.

- Inden for mange politikområder kan der imidlertid kun opnås gode resultater, hvis der er effektiv konkurrence, og hvis EU-lovgivningen gennemføres – i sektorer såsom energi, transport, telekommunikation, finansielle tjenesteydelser, de liberale erhverv og offentlige indkøb – og hvis arbejdsmarkederne gøres mere fleksible. På dette område er der behov for en yderligere indsats. Den samlede statsstøtte er ikke faldet ret meget i perioden 2001-2005. 90 % af medlemsstaternes støtte anvendes dog nu til horisontale mål. Mens den andel af støtten, som går til miljø og energieffektivitet, er steget til 28 %, har støtten til andre "Lissabon-områder", såsom forskning og udvikling og uddannelse, været forholdsvis stabil.

- Situationen med hensyn til bedre lovgivning er generelt god. Der er gjort store fremskridt med at måle og reducere de administrative byrder og med konsekvensvurdering. Desuden er mange medlemsstater i gang med at indføre ad hoc-forenklingsforanstaltninger. Men under 10 medlemsstater har obligatoriske høringer om kommende nye regler.

- Mange medlemsstater anerkender nu de potentielle synergieffekter mellem miljøpolitik og vækst. De anerkender også de globale udfordringer, såsom klimaændringer og behovet for at bevare biodiversiteten. Over halvdelen af medlemsstaterne er dog nødt til at gennemføre yderligere foranstaltninger for at kunne opfylde deres mål for elektricitet fra vedvarende energikilder. Syv er bagud med at opfylde deres Kyoto-forpligtelser vedrørende klimaændringer og vil skulle gennemføre yderligere foranstaltninger til formindskelse af emissionerne. Der er gjort fremskridt med at fremme miljøteknologier. Det går kun langsomt fremad med internalisering af miljøomkostninger.

Beskæftigelsesdimensionen

- Beskæftigelsesfrekvensen stiger støt, bl.a. fordi flere kvinder og flere ældre er kommet i arbejde. EU forventes at skabe 7 millioner nye arbejdspladser i perioden 2006-2008. Det vil medvirke til at øge beskæftigelsesfrekvensen fra 64 % i 2005 til 66 % i 2008, samtidig med at arbejdsløsheden falder fra et rekordhøjt niveau på over 9 % i 2004 til 7,3 % i 2008. Den vedvarende stigning i beskæftigelsen sammen med det store fald i arbejdsløsheden i 2006 tyder på, at der er sket nogle strukturelle forbedringer i den måde, arbejdsmarkederne fungerer på. Desuden har en række medlemsstater slækket på de restriktive overgangsordninger for arbejdstagernes frie bevægelighed.

- På trods af disse store fremskridt er det kun nogle få medlemsstater, der har vedtaget en fuldt integreret "livscyklustilgang" til beskæftigelsen. For eksempel er der behov for en yderligere indsats for at nå det mål, som blev fastlagt sidste år, om, at alle unge, der har forladt skolen eller universitetet, skal tilbydes et job, en læreplads, en erhvervsuddannelse eller andre tilbud, der kan hjælpe dem med at komme ind på arbejdsmarkedet, inden de har været arbejdsløse i et halvt år. Der er stadig stor ulighed mellem kønnene, hvilket gør det nødvendigt med en øget indsats for at gennemføre den europæiske ligestillingspagt. I en række medlemsstater er der mangel på pasningsmuligheder for børn til en rimelig pris, hvilket gør det sværere at forene arbejde og privatliv. I mange medlemsstater er arbejdsløsheden stadig meget højere for visse befolkningskategorier (nemlig unge, ældre, minoriteter og tredjelandsstatsborgere). Især blandt indvandrere og minoriteter er det et stort problem, at mange forlader skolen tidligt. Medlemsstaterne har gjort en vis indsats for at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt ældre, men der må gøres mere for at skabe reelle jobmuligheder for dem. Og selv om alle medlemsstaterne gør en indsats for at bekæmpe børnefattigdom (som Det Europæiske Råd krævede på sit forårsmøde i 2006), er dette stadig en stor udfordring.

- Medlemsstaterne viser stor interesse for flexicurity, men de fleste har stadig kun gennemført nogle af de elementer, som indgår i flexicurity, såsom indgreb for at mindske beskatningen af arbejde, for at det kan betale sig at arbejde, og for at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Der er sket begrænsede fremskridt med hensyn til de andre elementer: modernisering af socialsikringssystemerne og indførelse af sammenhængende strategier for livslang uddannelse. Og der er ikke nok medlemsstater, der moderniserer lovgivningen om sikkerhed i beskæftigelsen – undtagen for særlige grupper (større muligheder for nye arbejdstagere eller arbejdstagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet). For at bekæmpe todelingen af arbejdsmarkedet (A-holdet og B-holdet) i en række medlemsstater må større sikkerhed og beskæftigelsesegnethed for de marginaliserede gå hånd i hånd med større fleksibilitet for de fastansatte.

***

Generelt er medlemsstaterne kommet godt i gang med at gennemføre de nationale reformprogrammer. I en række medlemsstater er det imidlertid muligt at gøre en større indsats på områder såsom finanspolitikkens langsigtede bæredygtighed, arbejdsmarkedsreformer, forskning og udvikling, klima- og energipolitik og innovation samt konkurrence, specielt inden for netværksindustrier og tjenesteydelser.

Hurtigere fremskridt på disse områder ville gøre den generelle gennemførelseshastighed mere ensartet, skabe større synergi mellem politikkerne og være med til at sikre, at man får mest muligt ud af reformerne.

Kommissionen har i lyset af sin vurdering besluttet at tilbyde medlemsstaterne vejledning i form af konklusioner og landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 99 og 128. Grundlaget for at fremsætte landespecifikke henstillinger var fremskridtene med gennemførelsen af de nationale reformprogrammer. Henstillingerne vedrører specielt de spørgsmål, som Kommissionen i sit bidrag til Det Europæiske Råds møde i foråret 2006 opfordrede medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på. For de medlemsstater, som har gjort store fremskridt med gennemførelsen af deres reformprogrammer, fremsættes der ikke henstillinger.

Den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse er en mellem- til langsigtet strategi. Det er ikke alle de politiske udfordringer, som kan imødegås på ét år, og Kommissionen har derfor taget hensyn til, at de medlemsstater, som står over for komplekse udfordringer, er nødt til at give visse tiltag førsteprioritet.

Kommissionen peger også på en række vigtige spørgsmål for hver medlemsstat, hvor der skal holdes nøje øje med fremskridtene i 2007. Tilsvarende er der behov for en omhyggelig opfølgning på de fire specifikke områder for prioriterede tiltag (se afsnit 3), som Det Europæiske Råd fastslog skulle gennemføres inden udgangen af 2007.

1.3. Investeringer i vækst og beskæftigelse: førsteprioriteten for de nye samhørighedsprogrammer

Den nye kurs, som er udstukket for samhørighedspolitikken i det sidste år, har været en stor succes. I de nye regler for strukturfondene for 2007-2013 fastslås det, at mindst 60 % af de disponible midler i de mindst udviklede regioner skal øremærkes til Lissabon-udgifter. I andre regioner skal det være mindst 75 %. Selv om denne øremærkning ikke er obligatorisk for de medlemsstater, som blev optaget i EU i 2004, har de alle accepteret at følge disse regler. Det betyder, at Lissabon-investeringerne fra strukturfondene vil være på 200 mia. EUR (hvortil kommer samfinansieringen fra medlemsstaterne).

Kommissionen vil fortsat samarbejde intensivt med medlemsstaterne for at sikre, at hovedparten af de 360 nye programmer kan vedtages senest medio 2007, så de hårdt tiltrængte investeringer kan foretages så hurtigt som muligt. Hovedvægten i disse programmer ligger på de områder, hvor det er vigtigst at gennemføre reformer, såsom innovation og videnøkonomien. De nye programmer for udvikling af landdistrikter vil også give nye investeringsmuligheder og føre til oprettelsen af flere arbejdspladser uden for byområderne.

Der er nu et meget tættere samarbejde mellem dem, der har ansvaret for gennemførelsen af de nationale reformprogrammer, og dem, der udarbejder de operationelle programmer for strukturfondene. Da de fleste af programmerne udarbejdes og gennemføres i partnerskab med regionerne og andre lokale aktører, er de desuden med til at decentralisere strategien for vækst og beskæftigelse til det regionale og lokale plan og øge den lokale tilslutning.

2. GENNEMFØRELSEN AF TILTAG PÅ DE FIRE PRIORITEREDE OMRÅDER

På Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 blev stats- og regeringscheferne enige om fire prioriterede områder for vækst og beskæftigelse. Inden for disse områder vedtog Det Europæiske Råd en række specifikke tiltag, som skal gennemføres inden udgangen af 2007 – dvs. inden anden fase af strategien for vækst og beskæftigelse begynder i 2008. Disse fire prioriteter bør afspejles i de nationale reformprogrammer og Fællesskabets Lissabon-program, men fremhæves i dette afsnit på grund af deres tværgående karakter. Som Kommissionens vurdering har vist, vil mange medlemsstater være nødt til at øge deres indsats, hvis de skal kunne gennemføre tiltagene til tiden. Medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af de fire områder for prioriterede tiltag bør være en integrerende del af de årlige gennemførelsesrapporter.

2.1. Større investeringer i viden og innovation

Bedre forskning og udvikling giver de bedste muligheder for at finde løsninger på mange store problemer, såsom klimaændringer og demografiske ændringer. Det er afgørende for den fremtidige vækst, at der skabes et mere innovationsvenligt Europa.

Det er ikke nok blot at sætte mål for større investeringer i forskning og udvikling. Det vigtigste er at omdanne investeringer i forskning og udvikling til nye produkter og tjenester. Dette forudsætter, at der skabes de rigtige rammebetingelser for innovation, herunder en modernisering af de videregående uddannelser, tættere forbindelser mellem erhvervslivet, universiteterne og forskningscentrene og konkurrenceprægede markeder med lave adgangsbarrierer. Kommissionen vil iværksætte en debat om det europæiske forskningsområdes fremtid for at sikre, at det kommer til at spille en fremtrædende rolle med hensyn til at imødegå de globale udfordringer.

Desuden kan man fremme udviklingen af en række nye strategiske teknologier (og hjælpe dem med at blive globale "lead markets") ved at anvende en fælles europæisk sektorstrategi (f.eks. for kulstofopfangning, kulstoflagring og spektrumforvaltning[7]).

I september 2006 fremlagde Kommissionen en bred innovationsstrategi, som var ledsaget af en tipunkts køreplan[8]. Derefter blev stats- og regeringscheferne på deres møde i Lahti enige om, at EU ligesom sine vigtigste konkurrenter skal anvende en strategisk tilgang til innovation og fokusere på et begrænset antal tæt forbundne spørgsmål[9], og Rådet har efterfølgende på grundlag heraf vedtaget et arbejdsprogram for innovation, som skal følges på fællesskabsplan.

Opfølgning: Fælles teknologiinitiativer er partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, som skal sikre EU en førende rolle på strategiske teknologiske områder. Kommissionen vil fremsætte forslag om iværksættelse af en række fælles teknologiinitiativer i begyndelsen af 2007. Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI) vil være et flagskib for ekspertise inden for innovation, forskning og videregående uddannelse. Kommissionens forslag bør vedtages hurtigt nok til, at ETI kan påbegynde sit arbejde i 2008, således at det første ETI-videns- og innovationssamfund kan etableres senest i 2010. Medlemsstaterne bør også gennemføre reformer af de videregående uddannelser og forskningsorganisationerne. Europa har et akut behov for en klar og sammenhængende ramme for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, der er baseret på høj kvalitet, rimelige priser, konvergens og balance mellem brugere og rettighedshavere, så idéerne kan cirkulere i et dynamisk informationssamfund. Kommissionen vil fremsætte en række forslag. Der må sættes fart i den europæiske standardfastsættelse, specielt på markeder, der udvikler sig hurtigt, samtidig med at interoperabiliteten sikres. De europæiske standardiseringsorganisationer må blive ved med at forbedre deres resultater ved at tilpasse deres arbejdsmetoder og strukturer og forbedre den interne beslutningstagning. Kommissionen vil gennemføre en undersøgelse sammen med standardiseringsorganisationerne, erhvervslivet og andre interesserede parter og vil udsende en handlingsplan i oktober 2007. Europa har brug for en strategi for "lead markets", hvilket betyder, at de offentlige myndigheder må forsøge at sikre, at markederne så vidt muligt er klar til nye teknologier og virksomhedsmodeller, og dermed hjælpe de europæiske virksomheder med at blive førende på verdensplan i disse sektorer. En effektiv praksis for offentlige indkøb kan fremme efterspørgslen efter innovative løsninger og skabe nye muligheder for virksomhederne, specielt i servicesektoren. Den offentlige sektor må tage denne udfordring op. |

- 2.2. Frigørelse af forretningsmulighederne, navnlig hos små og mellemstore virksomheder

Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde i foråret 2006, at små og mellemstore virksomheder er den vigtigste kilde til nye arbejdspladser i Europa, og enedes om at forbedre lovgivningen for at gøre det meget lettere at starte, drive og generationsskifte en virksomhed i det indre marked.

Nu, hvor alle medlemsstaterne har oprettet kvikskranker eller er i gang med at gøre det, må de administrative procedurer bag kvikskrankerne strømlines (ved brug af elektroniske midler).

Virksomhedernes omkostninger ved at overholde de administrative krav, der følger af både EU's regler og de nationale regler, anslås til ca. 3,5 % af BNP i EU-25. En stor del af disse omkostninger hænger sammen med vigtige rapporteringskrav i offentlighedens interesse. Der er imidlertid store muligheder for at mindske byrden, så iværksætterne og deres medarbejdere kan investere deres tid i produktive opgaver. Det er blevet anslået, at en reduktion af disse omkostninger med 25 % gradvis vil øge EU's BNP med op til 1,5 % (eller 150 mia. EUR).

Opfølgning: Det Europæiske Råd opfordres til at: fastsætte et fælles mål om at mindske de administrative byrder med 25 % som et politisk mål, som EU og medlemsstaterne skal nå i fællesskab senest i 2012 godkende de prioriterede områder, som Kommissionen har udpeget, hvor der bør gøres betydelige fremskridt for at mindske den administrative byrde, herunder især lovgivningen om skatter og afgifter, inkl. moms, statistik, landbrug og landbrugsstøtte, fødevaremærkning og lovgivningen om transport og fiskeri godkende en pakke af målrettede forslag, der skal mindske de administrative omkostninger og hurtigt vil give betydelige resultater godkende den foreslåede metode til måling af omkostningerne. Vurderingen af de nationale gennemførelsesrapporter viser, at konkurrenceproblemer stadig vækker bekymring, da den begrænser innovation og produktivitetsstigninger. Kommissionen har til hensigt at gennemføre en analyse af de vigtigste markeder for varer og tjenesteydelser for at finde frem til specifikke hindringer. Det Europæiske Råd opfordres til at tilskynde medlemsstaterne til at prioritere en hurtig og effektiv gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet højt og samarbejde tæt med Europa-Kommissionen om at lette og koordinere denne gennemførelsesproces. Medlemsstaterne bør sikre, at: det højst tager en uge at oprette en ny virksomhed[10] oprettelsesgebyrerne er lave og kun afspejler de administrative omkostninger kvikskranker for nye virksomheder gør det muligt for virksomhederne at opfylde de administrative krav (herunder momsregistrering) på ét sted og/eller elektronisk administrationen i forbindelse med ansættelse af den første medarbejder kan ske gennem et enkelt kontaktpunkt uddannelse i iværksætteri indgår i skolernes undervisningsplaner. |

- 2.3. Mere tilpasningsdygtige arbejdsmarkeder baseret på flexicurity

Det er nu almindeligt anerkendt, at de europæiske arbejdsmarkeder skal moderniseres for at tilpasse dem til de ændringer, der følger af den voksende globale konkurrence, befolkningens aldring og livsstilsvalg. Flexicurity-modellen er en af de mest lovende måder at nå dette på. Formålet er ikke at beskytte arbejdspladser, men at beskytte arbejdstagerne og hjælpe dem med at håndtere hurtige ændringer og dermed skabe mere sikker beskæftigelse. Den er allerede blevet gennemført i en række medlemsstater, hvor den har vist sig at virke. Udfordringen er et bygge videre på denne succes.

Opfølgning: Efter at have hørt arbejdsmarkedets parter vil Kommissionen i sommeren 2007 fremlægge en meddelelse om flexicurity, på grundlag af hvilken der inden udgangen af 2007 skal fastlægges et sæt fælles principper. Da medlemsstaternes udgangspunkter er forskellige, vil der for at lette gennemførelsen blive udarbejdet en række foranstaltninger, som skal føre til mere flexicurity, afhængig af de institutionelle rammer, den økonomiske situation og de økonomiske ressourcer, som er til rådighed. Medlemsstaterne bør inden udgangen af 2007: sikre, at alle unge, der forlader skolen, får tilbudt et job, en læreplads, supplerende uddannelse eller andet, der kan hjælpe dem med at komme ind på arbejdsmarkedet, senest seks måneder efter, at de er blevet arbejdsløse (fire måneder senest i 2010) øge udbuddet af børnepasning af god kvalitet og til en rimelig pris i overensstemmelse med medlemsstaternes egne nationale mål skabe målrettede incitamenter for at forlænge arbejdslivet og få flere arbejdstagere over 45 til at videreuddanne sig. |

- 2.4. Energi og klimaændringer

I dag foreligger der klare kendsgerninger om klimaændringerne: Jorden opvarmes hurtigere end nogensinde før som følge af menneskelig aktivitet. For at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 2° C[11] er der behov for en målrettet indsats på globalt plan nu. Omkostningerne ved ikke at gøre noget vil være betydeligt højere end omkostningerne ved at gøre en indsats. Dette er samtidig en stor mulighed for vækst og beskæftigelse gennem investeringer og fremstilling og udbredelse af nye miljøeffektive teknologier.

Europa gør en indsats for at finde løsninger på problemet med klimaændringer. Europas førende position på dette område bør målrettes mod en bredere bekæmpelse af klimaændringer og en styrkelse af konkurrenceevnen. Den nye energipolitik for Europa, som er ved at blive indført, skal ses på denne baggrund.

Europa har brug for en integreret energipolitik, der kombinerer tiltag på europæisk plan og på medlemsstatsplan og samtidig fremmer bæredygtighed, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne:

- Det er vigtigt gradvis at bevæge sig hen imod en model med kulstoffattig energi; dette vil stadfæste Europas førende position inden for bekæmpelsen af klimaændringer og samtidig forbedre EU's konkurrenceevne. Det er afgørende at inddrage tredjelande, hvis det skal lykkes os at reducere de globale emissioner. Dette kræver også en stor offentlig og privat indsats inden for forskning og udvikling, specielt inden for nye energiteknologier.

- En aktiv politik for at fremme energieffektivitet og vedvarende energi kan også i høj grad være med til at reducere emissionerne, forbedre forsyningssikkerheden og øge konkurrenceevnen ved at sikre Europa en førende stilling inden for innovative industrier.

- EU bør fremme omkostningseffektive instrumenter, som kan udnytte potentialet for de presserende emissionsreduktioner og samtidig fremme innovation. EU's ordning for handel med emissionskvoter vil blive styrket og udbygget. Direktivet om handel med emissionskvoter vil blive revideret i 2007.

- Et fuldt integreret indre marked vil øge effektiviteten, fremme investeringer, styrke konkurrenceevnen og øge sikkerheden og bæredygtigheden. Ud over gennemførelsen af direktiverne om markedsåbning er der behov for yderligere fremskridt med adskillelse af konkurrenceydelser og infrastrukturnetværk, styrkelse af tilsynsmyndighederne og større sammenkobling mellem medlemsstaternes netværk.

Opfølgning: Kommissionen vil fremsætte forslag til to vigtige initiativer i januar 2007: den strategiske energiredegørelse, hvori der vil blive fremsat et energiscenario, som stemmer overens med EU's langsigtede klimaændringsmål og samtidig fremmer større konkurrenceevne og sikkerhed, og en meddelelse om yderligere tiltag til bekæmpelse af klimaændringer. Disse forslag vil komme til at omfatte en række specifikke tiltag, som skal vedtages på Det Europæiske Råds forårsmøde, hvor en stor del af drøftelserne bør dreje sig om disse emner. |

- 3. DE NÆSTE SKRIDT

3.1. Hovedprioriteterne for økonomiske reformer på fællesskabsplan i 2007: Opdatering af Fællesskabets Lissabon-program

Mange af tiltagene på de prioriterede områder skal gennemføres af medlemsstaterne. Men der er også en vigtig fællesskabsdimension. Disse tiltag udgør sammen med den uafsluttede dagsorden for lovgivning i Fællesskabets Lissabon-program (se punkt 1.1) et program for økonomiske reformer på fællesskabsplan for 2007. Det er afgørende, at der gøres fremskridt her for at supplere og styrke medlemsstaternes tiltag.

3.2. Øget tilslutning

I perioden frem til iværksættelsen af anden fase i 2008 opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd til at:

- tilskynde de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at udpege nationale Lissabon-koordinatorer på politisk plan. På europæisk plan vil Kommissionen fortsat bestræbe sig på at styrke de nationale Lissabon-koordinatorers rolle

- tilskynde medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre, at Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse er solidt forankret i civilsamfundet, f.eks. ved at drøfte deres gennemførelsesrapporter med deres parlamenter, ved at høre interesserede parter og ved at etablere en tættere forbindelse mellem de nationale reformprogrammer og de nationale finanslovsdrøftelser. Kommissionen glæder sig i denne forbindelse over den dialog, som Europa-Parlamentet har indledt med de nationale parlamenter

- tilskynde medlemsstaterne til at blive ved med at lære af hinandens erfaringer ved at udveksle gode politikidéer med støtte fra Kommissionen. På grundlag af det vellykkede innovationsseminar i Lissabon i begyndelsen af oktober vil Kommissionen afholde yderligere seminarer om udveksling af gode erfaringer med de nationale Lissabon-koordinatorer. Kommissionen vil også etablere netværk af regioner og byer for at fremme udvekslingen af bedste praksis inden for innovation som beskrevet i initiativet Regioner for Økonomisk Forandring.

3.3. Udvidelse af partnerskabet

Den 1. januar 2007 bliver Bulgarien og Rumænien optaget i EU. Kommissionen opfordrer dem til inden Det Europæiske Råds møde i foråret 2007 at fremlægge nationale reformprogrammer på grundlag af de integrerede retningslinjer og under hensyntagen til de seneste overvågningsrapporter.

3.4. Fokus på resultater

Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til at give sin generelle godkendelse af indholdet i denne rapport og specielt at

- godkende politikvejledningen for fremskridt med reformerne, herunder forslaget til konklusioner og landespecifikke henstillinger og deres indhold, på grundlag af de integrerede retningslinjer som beskrevet i del II med henblik på senere vedtagelse i Rådet

- tilskynde alle medlemsstaterne til at gennemføre deres nationale reformprogrammer, specielt med hensyn til de fire prioriterede områder, de landespecifikke henstillinger, som skal vedtages af Rådet, og de konklusioner, som Kommissionen har draget, samt aflægge rapport om gennemførelsen senest den 15. oktober 2007

- tilskynde medlemsstaterne til om nødvendigt at øge indsatsen for at gennemføre de prioriterede tiltag, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i 2006, inden udgangen af 2007. Det Europæiske Råd opfordres til at godkende de yderligere tiltag, som er beskrevet i afsnit 2

- pålægge Rådet og opfordre Parlamentet til at prioritere afslutningen af de udestående lovgivningstiltag i Fællesskabets Lissabon-program højt og tilslutte sig udkastet til arbejdsprogrammet for 2007 på fællesskabsplan (punkt 1.1 og afsnit 2).

[1] "Community Lisbon Programme: Technical Implementation Report 2006" - SEK(2006) 1379.

[2] "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" - KOM(2006) 689.

[3] Kommissionens økonomiske efterårsprognoser 2006-2008, European Economy nr. 5/2006.

[4] "De offentlige finanser i ØMU i 2006 – Det første år med den reviderede stabilitets- og vækstpagt" - KOM(2006) 304.

[5] "Styrkelse af euroområdet: De vigtigste økonomisk-politiske opgaver" - KOM(2006) 714.

[6] En definition af, hvad man skal se på, når man vurderer, hvor lang tid det tager at oprette en virksomhed, og hvordan det står til med omkostninger og kvikskranker i forbindelse med Lissabon-målene, kan findes på http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/support_measures/start-ups/index.htm.

[7] Kommissionen vil fremlægge en række forslag om spektrumforvaltning i begyndelsen af 2007 i forbindelse med revisionen af lovgivningen om elektronisk kommunikation.

[8] "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU" - KOM(2006) 502 af 13.9.2006.

[9] Se Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds uformelle møde i Lahti, "Et innovationsvenligt og moderne EU" - KOM(2006) 589 af 12.10.2006.

[10] Kommissionen vil udsende en vejledning om de relevante definitioner.

[11] Dette mål er fastsat af Det Europæiske Råd.