1.   Hvert år en måned før begyndelsen af tilladelsens gyldighedsperiode indgiver medlemsstaterne til Kommissionen følgende fartøjslister i det format, der er anført i den seneste version af ICCAT's retningslinjer for indgivelse af data og oplysninger:

Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat 15 dage før starten på fiskeriaktiviteten, således at de pågældende fartøjer kan opføres i ICCAT's register over godkendte fartøjer og, hvis det er relevant, i ICCAT-registret over fartøjer med en længde overalt på 20 meter eller derover, som har tilladelse til at drive fiskeri i konventionsområdet.

2.   Et fiskerfartøj kan i løbet af et kalenderår være opført på begge de i stk. 1 omhandlede lister forudsat at det ikke er opført på begge lister samtidig.

3.   Oplysningerne om de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede fartøjer skal omfatte fartøjets navn og nummer i EU-fiskerflåderegistret (CFR), jf. bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 (20).

4.   Kommissionen accepterer ingen tilbagevirkende indsendelse af de i stk. 1 omhandlede lister.

5.   Senere ændringer i løbet af et kalenderår af de i stk. 1 omhandlende lister godkendes kun, såfremt et anmeldt fiskerfartøj af legitime driftsmæssige årsager eller på grund af force majeure er forhindret i at deltage i fiskeriet. I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat straks Kommissionen herom og fremsender:

6.   Kommissionen reviderer i løbet af året om nødvendigt oplysningerne om de i denne artikels stk. 1 omhandlede fartøjer ved at stille ajourførte oplysninger til rådighed for ICCAT's sekretariat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, i forordning (EU) 2017/2403.

1.   Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser til fartøjer, der er opført på en af de i artikel 26, stk. 1 og 5, omhandlede lister. Fiskeritilladelser skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VII, og skal udstedes i det format, der er fastlagt i det nævnte bilag. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i fiskeritilladelserne er korrekte og i overensstemmelse med denne forordning.

2.   EU-fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's registre omhandlet i artikel 26, stk. 1, har ikke tilladelse til at fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, jf. dog artikel 21, stk. 6.

3.   Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun udstedt til et fartøj og kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt sejler til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote, der er tildelt det pågældende fartøj, er opbrugt.

1.   Hver medlemsstat indgiver som en del af sin fiskeriplan en liste over alle faststående tunfiskenet, som har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet til Kommissionen. Kommissionen videresender listen til ICCAT's sekretariat, således at de faststående tunfiskenet kan opføres i ICCAT's register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun.

2.   Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser til faststående tunfiskenet, der er opført på den i stk. 1 omhandlede liste. Fiskeritilladelser skal som minimum indeholde de oplysninger og anvende det format, der er fastsat i bilag VII. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i fiskeritilladelserne er korrekte og i overensstemmelse med denne forordning.

3.   Faststående EU-tunfiskenet, der ikke er opført i ICCAT's register over faststående tunfiskenet med tilladelse til at fiske efter almindelig tun, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Det er forbudt at opbevare om bord, overføre, anbringe i bur eller lande almindelig tun, der er fanget af disse faststående tunfiskenet.

4.   Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til fiskeri af almindelig tun udstedt til faststående tunfiskenet, når den kvote, der er tildelt dem, skønnes opbrugt.

1.   Senest den 15. juli hvert år indgiver medlemsstaterne til Kommissionen detaljerede oplysninger om fangster af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i det foregående år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 31. juli hvert år. Disse oplysninger skal omfatte:

2.   Medlemsstaterne indgiver følgende oplysninger til Kommissionen for fiskerfartøjer, som fører deres flag, der ikke havde tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, men som fangede almindelig tun som bifangst:

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger om fartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, men som vides eller formodes at have fisket efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat, så snart oplysningerne er tilgængelige.

1.   Fælles fiskeri efter almindelig tun er kun tilladt, hvis de deltagende fartøjer har tilladelse fra den eller de berørte flagmedlemsstater. For at få tilladelse skal hvert notfartøj være udstyret til fiskeri efter almindelig tun og have en individuel kvote, og det skal overholde rapporteringsforpligtelserne, jf. artikel 32.

2.   Den kvote, der tildeles et fælles fiskeri, skal svare til den samlede kvote, der er tildelt de deltagende notfartøjer.

3.   EU-notfartøjer må ikke deltage i fælles fiskeri med notfartøjer fra andre CPC'er.

4.   Formularen til ansøgning om tilladelse til at deltage i et fælles fiskeri er anført i bilag IV. Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at indhente følgende oplysninger fra de af dens notfartøjer, der deltager i fælles fiskeri:

5.   Mindst ti dage før påbegyndelsen af fælles fiskeri indgiver hver medlemsstat til Kommissionen de i stk. 4 omhandlede oplysninger i det format, der er fastsat i bilag IV. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat og flagmedlemsstaten for andre fiskerfartøjer, der deltager i det fælles fiskeri, mindst fem dage før fiskeriet påbegyndes.

6.   I tilfælde af force majeure anvendes fristerne i stk. 5 ikke på oplysningerne om bestemmelsesakvakulturbrugene. I sådanne tilfælde indgiver medlemsstaterne til Kommissionen de nævnte oplysninger hurtigst muligt sammen med en beskrivelse af de hændelser, der udgør force majeure. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

1.   Førere af EU-fangstfartøjer fører en fiskerilogbog over deres aktiviteter i overensstemmelse med artikel 14, 15, 23 og 24 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og afsnit A i bilag II til nærværende forordning.

2.   Førere af EU-bugserfartøjer, EU-hjælpefartøjer og EU-fabriksskibe registrerer deres aktiviteter i overensstemmelse med kravene i bilag II, afsnit B, C og D.

1.   Førere af EU-fangstfartøjer, der fisker aktivt, sender fangstopgørelser til deres flagmedlemsstater i hele den periode, hvor de har tilladelse til at fiske efter almindelig tun. Disse opgørelser er ikke obligatoriske for fartøjer i havn, medmindre de deltager i fælles fiskeri. Oplysningerne i opgørelserne hentes fra logbøger og skal omfatte dato, klokkeslæt, position (breddegrad og længdegrad) og mængderne af almindelig tun i vægt og antal, der er fanget i konventionsområdet, herunder genudsætninger og udsmid af døde fisk. Førere skal sende opgørelserne i det format, der er fastsat i bilag III, eller i et format, der kræves af medlemsstaten.

2.   Førere af notfartøjer udfærdiger de i stk. 1 omhandlede daglige opgørelser for hvert fiskeri, herunder fiskeri, hvor fangsten var nul. Opgørelserne indsendes af føreren af fartøjet eller dennes autoriserede repræsentant til dennes flagmedlemsstat senest kl. 9.00 GMT for den foregående dag.

3.   Operatører af faststående tunfiskenet eller deres autoriserede repræsentanter, som fisker aktivt efter almindelig tun, udfærdiger daglige opgørelser, som sendes til deres flagmedlemsstater inden for en frist på 48 timer i hele den periode, hvor de har tilladelse til at fiske efter almindelig tun. Disse opgørelser skal indeholde det faststående tunfiskenets ICCAT-registernummer, dato og klokkeslæt for fangsten, mængderne af almindelig tun i vægt og antal, der er fanget, herunder hvor fangsten er nul, genudsætninger og udsmid af døde fisk. De skal sende opgørelserne i det format, der er fastsat i bilag III.

4.   Førere af andre fangstfartøjer end notfartøjer sender de i stk. 1 omhandlede opgørelser til deres flagmedlemsstater senest tirsdag kl. 12.00 GMT for den foregående uge, som slutter søndag.

1.   Hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, udpeger havne, hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt. Oplysningerne om udpegede havne medtages i den årlige fiskeriplan omhandlet i artikel 11. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen enhver ændring i oplysningerne om udpegede havne. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

2.   For at en havn kan få status af udpeget havn, skal havnemedlemsstaten sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

3.   Fangstfartøjer samt fabriksskibe og hjælpefartøjer må hverken lande eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, uanset mængde, andre steder end i de havne, der er udpeget af CPC'er og medlemsstater. Død almindelig tun, der er høstet fra et faststående tunfiskenet eller bur, kan undtagelsesvis transporteres til et fabriksskib ved brug af et hjælpefartøj, såfremt en sådan transport sker under kontrolmyndighedens tilstedeværelse.

1.   Artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder anvendelse på førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover, som er opført på den i artikel 26 omhandlede fartøjsliste. Forhåndsmeddelelsen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter der ønskes benyttet.

2.   Mindst fire timer før forventet ankomst i havn meddeler førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter herunder fabriksskibe og hjælpefartøjer, som er opført på den fartøjsliste, der er omhandlet i artikel 26, eller repræsentanter for sådanne fartøjer, den kompetente myndighed i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter der ønskes benyttet, som minimum følgende oplysninger:

3.   Hvis medlemsstaterne i henhold til gældende EU-ret må anvende en kortere meddelelsesfrist end perioden på fire timer før forventet ankomst, kan de skønnede mængder almindelig tun, der opbevares om bord, meddeles inden for den således gældende meddelelsesfrist forud for ankomsten. Hvis fangstpladserne ligger mindre end fire timer fra havn, kan de skønnede mængder almindelig tun, der opbevares om bord, ændres når som helst forud for ankomsten.

4.   Myndighederne i havnemedlemsstaten fører et register over alle forhåndsmeddelelser, der er indgivet i det pågældende år.

5.   Alle landinger i Unionen overvåges af havnemedlemsstatens relevante kontrolmyndigheder, og der foretages en inspektion af en vis procentdel af landingerne på grundlag af et risikostyringssystem baseret på kvoter, flådestørrelse og fiskeriindsats. Hver medlemsstat angiver alle de nærmere detaljer om en sådan kontrolordning, som den har vedtaget, i den i artikel 14 omhandlede årlige inspektionsplan.

6.   Førere af et EU-fangstfartøj, uanset fartøjets længde overalt, indgiver senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, hvor landingen finder sted, og til flagmedlemsstaten. Føreren af EU-fangstfartøjet er ansvarlig for og attesterer opgørelsens fuldstændighed og nøjagtighed. I landingsopgørelsen angives mindst mængderne af landet almindelig tun og fangstområdet. Alle landede fangster vejes. Havnemedlemsstaten sender senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til myndighederne i flagmedlemsstaten eller -CPC'en.

1.   Omladninger på havet foretaget af EU-fiskerfartøjer med almindelig tun om bord eller af tredjelandsfartøjer i EU-farvand er under alle omstændigheder forbudt.

2.   Uden at det berører artikel 52, stk. 2 og 3, og artikel 54 og 57 i forordning (EU) 2017/2107 må fiskerfartøjer kun omlade fangster af almindelig tun i udpegede havne, jf. artikel 33 i nærværende forordning.

3.   Føreren af modtagerfiskerfartøjet, eller førerens repræsentant, meddeler mindst 72 timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn de relevante myndigheder i havnestaten de oplysninger, der er anført i modellen for omladningsopgørelse fastsat i bilag V. Enhver omladning kræver forhåndstilladelse fra det pågældende omladende fiskerfartøjs flagmedlemsstat eller flag-CPC. Det omladende fiskerfartøjs fører skal desuden på omladningstidspunktet meddele sin flagmedlemsstat eller -CPC de datoer, der kræves i henhold til bilag V.

4.   Havnemedlemsstaten inspicerer modtagerfartøjet ved ankomst og kontrollerer mængderne og papirerne vedrørende omladningen.

5.   Førere af EU-fiskerfartøjer, der udøver omladninger, udfylder en ICCAT-omladningsopgørelse og sender den senest 15 dage efter afsluttet omladning til deres flagmedlemsstater. Førere af omladende fiskerfartøjer udfylder ICCAT-omladningsopgørelsen i overensstemmelse med bilag V. Omladningsopgørelsen skal indeholde eBCD-referencenummeret for at lette krydskontrollen af de indeholdte data.

6.   Havnemedlemsstaten sender en omladningsopgørelse til myndighederne i det omladende fiskerfartøjs flagmedlemsstat eller -CPC senest fem dage efter afsluttet omladning.

7.   Alle omladninger inspiceres af medlemsstatens myndigheder i den udpegede havn.

1.   Ud over at overholde artikel 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 underretter hver medlemsstat Kommissionen, når den kvote, der er tildelt en redskabstype, skønnes at have nået 80 %.

2.   Ud over at overholde artikel 35 i forordning (EF) nr. 1224/2009 underretter hver medlemsstat også Kommissionen, når den kvote, der er tildelt en redskabsgruppe, et fælles fiskeri eller et notfartøj, skønnes at være opbrugt. Denne oplysning ledsages af officiel dokumentation for medlemsstatens lukning af fiskeriet eller tilbagekaldelse til havn gældende for flåden, redskabsgruppen, det fælles fiskeri eller fartøjer med en individuel kvote med tydelig angivelse af dato og tidspunkt for lukningen.

3.   Kommissionen underretter ICCAT's sekretariat om datoerne, når EU-kvoten for almindelig tun er opbrugt.

1.   Hver medlemsstat sørger for, at udsendelsen af nationale observatører, som er udstyret med et officielt identitetskort, på fiskerfartøjer og faststående tunfiskenet, der fisker efter almindelig tun, dækker mindst:

Medlemsstater med færre end fem fangstfartøjer i kategorierne i første afsnit, litra a), b) og c), som har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, sørger for, at udsendelsen af nationale observatører, dækker mindst 20 % af den tid, hvor fartøjerne aktivt fisker efter almindelig tun.

2.   Den nationale observatør har navnlig til opgave at:

3.   Ud over de i stk. 2 omhandlede opgaverne udfører de nationale observatører videnskabeligt arbejde, herunder indsamling af nødvendige data, baseret på SCRS' retningslinjer.

4.   Data og oplysninger, der indsamles under hver medlemsstats observatørprogram, indgives til Kommissionen. Kommissionen videresender disse data og oplysninger til SCRS eller ICCAT's sekretariat, alt efter hvad der er relevant.

5.   Med henblik på stk. 1-3 sikrer hver medlemsstat:

1.   Medlemsstaterne sikrer, at ICCAT's regionale observatørprogram som fastsat i denne artikel og i bilag VIII gennemføres effektivt.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der er en regional ICCAT-observatør til stede:

3.   Notfartøjer, der ikke har en regional ICCAT-observatør om bord, har ikke tilladelse til at fiske efter almindelig tun.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at en regional ICCAT-observatør er tildelt hvert akvakulturbrug i hele perioden for anbringelsen i bur. I tilfælde af force majeure, og efter at opdrætsmedlemsstaten har bekræftet de omstændigheder, der udgør force majeure, kan en regional ICCAT-observatør deles af mere end ét akvakulturbrug af hensyn til kontinuiteten i opdrætsaktiviteterne, hvis det sikres, at observatørens opgaver udføres på behørig vis. Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, skal imidlertid straks kræve, at der udsendes en yderligere regional observatør.

5.   De regionale ICCAT-observatører har navnlig til opgave at:

6.   Fartøjsførere, besætning samt operatører af akvakulturbrug, faststående tunfiskenet og fartøjer må ikke hindre, true, forstyrre eller på nogen måde påvirke regionale ICCAT-observatører under deres arbejde.

1.   Inden påbegyndelse af en overførsel sender føreren af et fangstfartøj eller et bugserfartøj, eller førerens repræsentant, eller operatøren af akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet, som overførslen skal finde sted fra, flagmedlemsstaten eller den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet, en forhåndsmeddelelse om overførsel med oplysninger om:

2.   Med henblik stk. 1 tildeler medlemsstaterne hvert transportbur et unikt nummer. Hvis der skal anvendes flere transportbure til at overføre en fangst fra ét fiskeri, kræves der kun én ITD, men numrene på hvert anvendt transportbur registreres i ITD'en med en klar angivelse af den mængde almindelig tun, der transporteres i hvert bur.

3.   Burnummeret sammensættes efter et system med entydig nummerering, der som et minimum består af alfa-3-koden for opdrætsmedlemsstaten efterfulgt af tre tal. Entydige burnumre skal være permanente og må ikke kunne overføres fra ét bur til et andet.

4.   Den medlemsstat, som en meddelelse om overførsel er sendt til i medfør af stk. 1, tildeler og meddeler for hver overførsel et tilladelsesnummer til fiskerfartøjets fører eller operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget alt efter tilfældet. Tilladelsesnummeret skal indeholde medlemsstatens kode på tre bogstaver, de fire tal, der angiver året, og tre bogstaver, der angiver, at tilladelse er givet (AUT), eller at tilladelse er nægtet (NEG), efterfulgt af et løbenummer.

5.   Tilladelsen til overførsel gives eller nægtes af den medlemsstat, som en meddelelse om overførsel er sendt til i medfør af stk. 1, senest 48 timer efter fremsendelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel. Overførslen må ikke påbegyndes, inden den positive forhåndstilladelse er givet.

6.   Overførselstilladelsen foregriber ikke tilladelsen til anbringelse i bur.

1.   Den medlemsstat, som en forhåndsmeddelelse om overførsel er sendt til i medfør af artikel 40, stk. 1, giver ikke tilladelse til overførsel, hvis den efter modtagelse af forhåndsmeddelelsen om overførsel vurderer:

2.   Hvis den medlemsstat, som en meddelelse om overførsel er sendt til i medfør af artikel 40, stk. 1, nægter overførslen, udsteder den straks en ordre til føreren af fangstfartøjet eller bugserfartøjet eller til operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget for at meddele dem, at tilladelse til overførsel er nægtet, og pålægge dem at genudsætte fiskene fri i havet i overensstemmelse med bilag XII.

3.   I tilfælde af en teknisk fejl i bugserfartøjets FOS under transporten til akvakulturbruget erstattes bugserfartøjet af et andet bugserfartøj med et fuldt funktionsdygtigt FOS, eller der installeres eller anvendes et nyt funktionsdygtigt FOS hurtigst muligt og inden for 72 timer efter denne tekniske fejl. Denne frist på 72 timer kan undtagelsesvis forlænges i tilfælde af force majeure eller legitime driftsmæssige årsager. Den tekniske fejl meddeles straks Kommissionen, som underretter ICCAT's sekretariat. Fra tidspunktet for konstateringen af den tekniske fejl og indtil dens afhjælpning sender føreren eller førerens repræsentant hver fjerde time flagmedlemsstatens kontrolmyndigheder fiskerfartøjets ajourførte geografiske koordinater via et passende telekommunikationsmiddel.

1.   Fangstfartøjets eller bugserfartøjets fører eller operatøren af akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet udfylder ved afsluttet overførsel ITD'en og sender den til den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag VI.

2.   ITD'en nummereres af myndighederne i den medlemsstat, der er ansvarlig for det fiskerfartøj, akvakulturbrug eller faststående tunfiskenet, som overførslen stammer fra. Nummeret på ITD'en består af medlemsstatens kode på tre bogstaver efterfulgt af fire tal, der angiver året, og et trecifret løbenummer efterfulgt af de tre bogstaver »ITD« (MS-20**/xxx/ITD).

3.   Den originale ITD skal ledsage overførslen af fiskene. Fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet og bugserfartøjer opbevarer en kopi af opgørelsen.

4.   Førere af fartøjer, der overfører tun, indberetter deres aktiviteter i overensstemmelse med bilag II.

5.   Oplysninger om døde fisk registreres efter procedurerne i bilag XIII.

1.   Føreren af fangstfartøjet eller bugserfartøjet eller operatøren af akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet sørger for, at overførslen overvåges med videokamera i vandet, for at kontrollere, hvor mange fisk der overføres. Videooptagelsen udføres i overensstemmelse med mindstenormerne og procedurerne fastsat i bilag X.

2.   Hvis SCRS anmoder Kommissionen om at indgive kopier af videooptagelserne, indgiver medlemsstaterne disse kopier til Kommissionen, som videresender dem til SCRS.

1.   Regionale ICCAT-observatører, der befinder sig om bord på et fangstfartøj eller er til stede ved et faststående tunfiskenet, jf. artikel 39 og bilag VIII, skal:

2.   Er der mellem de skøn, der er foretaget af henholdsvis den regionale observatør, de relevante kontrolmyndigheder eller føreren af fangstfartøjet eller bugserfartøjet eller af operatøren af det faststående tunfiskenet eller akvakulturbruget, en afvigelse i antallet af almindelig tun individer på mere end 10 %, iværksætter den ansvarlige medlemsstat en undersøgelse. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden anbringelsen i bur på akvakulturbruget og under alle omstændigheder senest 96 timer efter iværksættelsen af undersøgelsen, medmindre der foreligger force majeure. Så længe resultatet af en sådan undersøgelse ikke foreligger, kan der ikke gives tilladelse til anbringelse i bur, og det relevante afsnit i BCD'et kan ikke attesteres.

3.   Hvis videooptagelsen er af så dårlig en kvalitet eller er så uklar, at det ikke er muligt at skønne antallet af overførte fisk, kan fartøjsføreren eller operatøren af akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet anmode den ansvarlige medlemsstats myndigheder om tilladelse til at foretage en ny overførsel og sende videooptagelsen af denne overførsel til den regionale observatør. Hvis denne frivillige kontroloverførsel ikke udføres med tilfredsstillende resultat, iværksætter den ansvarlige medlemsstat en undersøgelse. Hvis det efter denne undersøgelse bekræftes, at videooptagelsens kvalitet eller klarhed ikke gør det muligt at skønne antallet af overførte fisk, udsteder den ansvarlige medlemsstats kontrolmyndigheder en ordre om, at der skal foretages en anden kontroloverførsel, og sender videooptagelsen af denne overførsel til den regionale ICCAT-observatør. Nye overførsler gennemføres som kontroloverførsler, indtil videooptagelsen er af tilstrækkelig god kvalitet til, at det er muligt at skønne antallet af overførte fisk.

4.   Med forbehold af den kontrol, der foretages af kontrollører, underskriver den regionale ICCAT-observatør først ITD'en, når vedkommendes observationer er i overensstemmelse med ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, og når oplysningerne i ITD'en stemmer overens med vedkommendes observationer og omfatter en overensstemmende videooptagelse i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3. ICCAT-observatøren kontrollerer også, at ITD'en sendes til føreren af bugserfartøjet eller operatøren af akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet, hvis det er relevant. Hvis ICCAT-observatørerne ikke er enig i ITD'en, angiver ICCAT-observatørerne vedkommendes tilstedeværelse på ITD'erne og BCD'erne sammen med årsagerne til uenigheden med specifik henvisning til de regler eller procedurer, der ikke er blevet overholdt.

5.   Fangstfartøjets eller bugserfartøjets fører eller operatøren af akvakulturbruget eller det faststående tunfiskenet udfylder ved afsluttet overførsel en ITD og sender den til den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag VI. Medlemsstaterne videresender ITD'en til Kommissionen.

1.   Det er forbudt at forankre et transportbur inden for en radius på 0,5 sømil fra en opdrætsfacilitet forud for anbringelse af fisk i bur. Til dette formål skal de geografiske koordinater for den polygon, hvor akvakulturbruget er beliggende, foreligge i de i artikel 15 omhandlede forvaltningsplaner for opdræt.

2.   Inden anbringelse i bur anmoder den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, om en forhåndstilladelse til anbringelsen i bur fra den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, som fangede de almindelige tun, der skal anbringes i bur.

3.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, nægter at give tilladelse til anbringelsen i bur, hvis den vurderer:

4.   Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, nægter at give tilladelse til anbringelsen i bur, skal den:

5.   Anbringelsen i bur må ikke påbegyndes uden en tilladelse, der er udstedt senest en arbejdsdag efter anmodningen af den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, eller af den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, hvis det er aftalt med den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet. Hvis der ikke er modtaget et svar inden for én arbejdsdag fra myndighederne i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, må de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, give tilladelse til anbringelsen i bur.

6.   Fisk skal anbringes i bur inden den 22. august hvert år, medmindre de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, fremfører gyldige grunde, herunder force majeure, som vedlægges rapporten om anbringelse i bur, når den indgives. Fisk må under ingen omstændigheder anbringes i bur efter den 7. september hvert år.

1.   De medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrug, må ikke anbringe almindelig tun i bur, som ikke er ledsaget af de dokumenter, der kræves af ICCAT inden for rammerne af dokumentationsprogrammet for fangst i forordning (EU) nr. 640/2010. Dokumentationen skal være nøjagtig og fuldstændig og skal være bekræftet af den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet.

2.   Medlemsstaterne må ikke anbringe almindelig tun i akvakulturbrug, der ikke er godkendt af en medlemsstat eller CPC, eller som ikke er registreret i ICCAT's register over opdrætsfaciliteter.

3.   De medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrug, sikrer, at fangster af almindelig tun anbringes i separate bure eller rækker af bure og opdeles efter oprindelsesflagmedlemsstat eller oprindelsesflag-CPC. Som undtagelse herfra gælder, at hvis den almindelige tun fanges i fælles fiskeri med deltagelse af forskellige medlemsstater, sikrer de medlemsstater, der er ansvarlige for akvakulturbrug, at den almindelige tun anbringes i separate bure eller rækker af bure og opdeles efter fælles fiskeri og fangstår.

1.   Medlemsstaterne sørger for, at 100 % af alle anbringelser i bur er omfattet af et program, der anvender stereokamerasystemer eller alternative metoder, der sikrer tilsvarende nøjagtighed, med henblik på at skønne antallet og vægten af fiskene.

2.   Programmet gennemføres efter procedurerne i bilag XI. Alternative metoder må kun anvendes, hvis de er godkendt af ICCAT på det årlige møde.

3.   Den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, sender resultaterne af programmet til den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjerne, og til den enhed, der gennemfører det regionale observatørprogram på ICCAT's vegne.

4.   Hvis resultaterne af programmet for en enkelt fangst viser, at antallet af individer af almindelig tun, der anbringes i bur, afviger mere end 10 % fra de fangstmængder og/eller overførte mængder, der er rapporteret fanget og/eller overført, iværksætter den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, en undersøgelse for at beregne den nøjagtige fangstvægt, der skal fratrækkes den nationale kvote for almindelig tun i overensstemmelse med stk. 9.

5.   Når den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, iværksætter en undersøgelse, samarbejder den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, fuldt ud og fremlægger den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, eller CPC alle de supplerende oplysninger, der anmodes om, herunder resultaterne af analysen af den eller de pågældende videooptagelser, og underretter straks Kommissionen herom.

6.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder dem, hvis fartøjer har deltaget i transporten af fiskene, samarbejder aktivt, herunder gennem udveksling af alle oplysninger og al dokumentation, som de har til rådighed.

7.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, afslutter undersøgelsen senest én måned efter, at den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, har meddelt resultaterne af anbringelsen i bur.

8.   Ved en afvigelse på over 10 % mellem det antal almindelig tun, der er rapporteret fanget af det berørte fartøj eller faststående tunfiskenet, og det antal, som den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, har beregnet som følge af undersøgelsen, anses det berørte fartøj eller faststående tunfiskenet for at kunne have overtrådt reglerne.

9.   Hvis det ved en undersøgelse konkluderes, at individer af almindelig tun mangler, trækkes vægten af de manglende fisk fra kvoten i den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, alt efter hvad der er relevant, ved at anvende den gennemsnitlige individuelle vægt ved anbringelse i bur, som den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, har meddelt, på det antal almindelig tun i fangsten, som den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for fiskerfartøjet eller det faststående tunfiskenet, har beregnet i forbindelse med undersøgelsen på grundlag af sin analyse af den første videooptagelse af overførslen.

10.   Uanset stk. 9 kan de kompetente myndigheder i den for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet ansvarlige medlemsstat og Kommissionen efter høring af de kompetente myndigheder i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for det fiskerfartøj, som har deltaget i transporten af fiskene til det akvakulturbrug, fiskene er bestemt til, beslutte ikke at trække de fisk, der ifølge undersøgelsen er gået tabt, fra den nationale kvote, når tabene er behørigt dokumenteret som force majeure af operatøren, de relevante oplysninger er blevet meddelt den for operatøren ansvarlige medlemsstats kompetente myndighed og Kommissionen umiddelbart efter hændelsen, og tabene ikke har medført kendt dødelighed.

11.   Den medlemsstat, der er ansvarlig for fangstfartøjet eller det faststående tunfiskenet, udsteder en ordre om, at den mængde, der er anbragt i bur, som overstiger den mængde, der er rapporteret fanget og overført, skal genudsættes efter procedurerne i bilag XII, hvis:

Genudsættelse af de overskydende mængder skal ske under kontrolmyndighedernes tilstedeværelse.

12.   Resultaterne af programmet anvendes til at afgøre, om genudsættelse er påkrævet, og meddelelserne om anbringelse i bur og de relevante afsnit i BCD'et udfyldes i overensstemmelse hermed. Når der er udstedt en ordre om at genudsætte fisk, skal akvakulturbrugsoperatøren anmode om, at en national kontrolmyndighed og en regional ICCAT-observatør kommer til stedet for at overvåge genudsættelsen.

13.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen resultaterne af programmet senest den 1. september hvert år. I tilfælde af force majeure i forbindelse med anbringelse i bur forelægger medlemsstaterne disse resultater inden den 12. september hvert år. Kommissionen sender disse oplysninger til SCRS senest den 15. september hvert år til evaluering.

14.   Overførsel af levende almindelig tun fra et opdrætsbur til et andet opdrætsbur må kun ske med tilladelse fra kontrolmyndighederne i den medlemsstat eller CPC, der er ansvarlig for akvakulturbruget, og i disse kontrolmyndigheders tilstedeværelse. Hver overførsel registreres for at kontrollere antallet af individer. De nationale kontrolmyndigheder skal overvåge disse overførsler og sikre, at alle interne overførsler på akvakulturbrug registreres i e-BCD-systemet.

1.   Senest 72 timer efter afslutningen af hver anbringelse i bur indgiver en akvakulturbrugsoperatør en meddelelse om anbringelse i bur som fastsat i bilag XIV til deres kompetente myndighed.

2.   Ud over den i stk. 1 omhandlede meddelelse om anbringelse i bur indgiver en medlemsstat, der er ansvarlig for akvakulturbruget, inden for en uge efter at have afsluttet anbringelsen i bur en rapport om anbringelsen i bur med de elementer, der er fastsat i bilag XI, del B, til den medlemsstat eller CPC, hvis fartøjer eller faststående tunfiskenet har fanget den almindelige tun, og til Kommissionen. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

3.   I forbindelse med stk. 2 anses en anbringelse i bur ikke for at være afsluttet, før en eventuel undersøgelse er tilendebragt, og en ordre om genudsættelse er efterkommet.

1.   De medlemsstater, der er ansvarlige for et akvakulturbrug, indfører et sporbarhedssystem, herunder videooptagelse af interne overførsler.

2.   Kontrolmyndighederne i de medlemsstater, der er ansvarlige for et akvakulturbrug, foretager stikprøvekontroller baseret på en risikoanalyse af almindelig tun, der er anbragt i bur, mellem tidspunktet for afsluttet anbringelse i bur i et år og den første anbringelse det følgende år.

3.   Med henblik på stk. 2 fastsætter hver medlemsstat, der er ansvarlig for et akvakulturbrug, en mindsteprocentdel af fisk, der skal kontrolleres. Denne procentdel fastsættes i den i artikel 14 omhandlede årlige inspektionsplan. Medlemsstaten meddeler Kommissionen resultaterne af de vilkårlige kontroller, der er foretaget hvert år. Kommissionen videresender disse resultater til ICCAT's sekretariat i april i året efter perioden for den relevante kvote.

1.   Hver medlemsstat, der er ansvarlig for et akvakulturbrug, sikrer, at de i artikel 49 og 51 omhandlede videooptagelser efter anmodning stilles til rådighed for de nationale kontrollører samt for regionale kontrollører og ICCAT-kontrollører samt for ICCAT-observatører og nationale observatører.

2.   Den medlemsstat, der er ansvarlig for et akvakulturbrug, træffer de fornødne foranstaltninger til at undgå, at de originale videooptagelser byttes ud, redigeres eller manipuleres.

1.   Uanset artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 gennemfører medlemsstaterne et FOS for deres fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover i overensstemmelse med bilag XV.

2.   Fiskerfartøjer med en længde overalt på 15 meter eller derover, der er opført på den i artikel 26, stk. 1, litra a) eller b), omhandlede fartøjsliste, skal begynde at sende FOS-data til ICCAT mindst fem dage før deres tilladelsesperiode og fortsætte med at sende disse data indtil mindst fem dage efter tilladelsesperiodens afslutning, medmindre der i forvejen er sendt en anmodning til Kommissionen om at få det pågældende fartøj fjernet fra ICCAT-fartøjsregistret.

3.   Af kontrolhensyn skal fartøjsføreren eller førerens repræsentant sikre, at transmissionen af FOS-data fra fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun, ikke afbrydes, når fartøjerne er i havn, medmindre der er et meldingssystem for indsejling i og udsejling af havn.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at deres fiskeriovervågningscentre i realtid og i formatet »https data feed« videresender Kommissionen og et organ, som denne har udpeget, de FOS-meddelelser, som de har modtaget fra fiskerfartøjer, der fører deres flag. Kommissionen videresender disse meddelelser til ICCAT's sekretariat.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at

6.   Hver medlemsstat sikrer, at alle de meddelelser, der stilles til rådighed for dens inspektionsfartøjer, behandles fortroligt og udelukkende anvendes i forbindelse med inspektion på havet.

1.   De fælles internationale inspektionsaktiviteter skal udføres i overensstemmelse med ICCAT-ordningen for fælles international inspektion (»ICCAT-ordningen«) for international kontrol uden for farvande under national jurisdiktion som fastsat i bilag IX til denne forordning.

2.   Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, udpeger kontrollører og foretager inspektion på havet i henhold til ICCAT-ordningen.

3.   Hvis en medlemsstat på noget tidspunkt har over 15 fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som fisker efter almindelig tun i konventionsområdet, skal den pågældende medlemsstat på grundlag af en risikovurdering udsende et inspektionsfartøj med henblik på inspektion og kontrol på havet i konventionsområdet i hele den periode, hvor fartøjerne befinder sig der. Denne forpligtelse betragtes som opfyldt, hvis flere medlemsstater samarbejder om at udsende et inspektionsfartøj, eller hvis et EU-inspektionsfartøj udsendes til konventionsområdet.

4.   Kommissionen eller et organ udpeget af denne kan udpege EU-kontrollører til ICCAT-ordningen.

5.   Med henblik på stk. 3 koordinerer Kommissionen eller et organ udpeget af denne overvågnings- og inspektionsaktiviteterne for Unionen. Kommissionen kan i samråd med de berørte medlemsstater opstille fælles inspektionsprogrammer med henblik på, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i henhold til ICCAT-ordningen. De medlemsstater, hvis fiskerfartøjer fisker efter almindelig tun, træffer de fornødne foranstaltninger til at lette gennemførelsen af sådanne programmer, især med hensyn til, hvilke menneskelige og materielle ressourcer der er behov for, og i hvilke perioder og geografiske områder disse ressourcer skal indsættes.

6.   Medlemsstaterne giver senest den 1. april hvert år Kommissionen meddelelse om navnene på de kontrollører og inspektionsfartøjer, som de har til hensigt at stille til rådighed for ICCAT-ordningen i det pågældende år. På grundlag af disse oplysninger opstiller Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne hvert år en plan for Unionens deltagelse i ICCAT-ordningen, som den sender til ICCAT's sekretariat og medlemsstaterne.

1.   Hver medlemsstat kontrollerer oplysningerne i og den rettidige indgivelse af inspektionsrapporter og observatørrapporter, FOS-data og, hvor det er relevant, e-BCD'er, fiskerfartøjernes logbøger, overførsels- og omladningsdokumenter og fangstdokumenterne i overensstemmelse med artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.   Hver medlemsstat foretager krydskontrol af alle landinger, omladninger og anbringelser i bur ved at sammenholde mængderne pr. art indført i fiskerfartøjets logbog eller mængderne pr. art anført i omladningsopgørelsen med mængderne anført i landingsopgørelsen eller meddelelsen om anbringelse i bur og alle andre relevante dokumenter såsom fakturaer eller salgsnotaer.