(1)

Den Russiske Føderations invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har ført til en massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine til adskillige medlemsstater. Dette lægger fornyet pres på medlemsstaternes finansielle midler til håndtering af presserende migrations-, grænseforvaltnings- og sikkerhedsbehov, som, i betragtning af krisens art og omfang, vil vare ved udover 2022.

(2)

Siden den 1. januar 2014 er Unionens politik for indre anliggender vedrørende migration, grænseforvaltning og sikkerhed blevet støttet via midler fra asyl-, migrations- og integrationsfonden (2), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014, og fra Fonden for Intern Sikkerhed, bestående af instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik (3), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, og instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (4) (»fondene på området indre anliggender 2014-2020«).

(3)

Det er nødvendigt at forlænge gennemførelsesperioden for fondene på området indre anliggender 2014-2020 med ét år for at gøre det muligt for medlemsstaterne fuldt ud at anvende uudnyttede beløb fra disse programmer og om nødvendigt hurtigt at ændre gennemførelsen af deres programmer efter behov for at imødegå de uforudsete udfordringer, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(4)

Det er nødvendigt at sikre større fleksibilitet i brugen af øremærkede beløb i henhold til forordning (EU) nr. 516/2014, som i øjeblikket forhindrer anvendelsen af uudnyttede beløb fra programmeringsperioden 2014-2020 til at håndtere presserende behov, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (5) fastlægger almindelige regler om gennemførelsen af fondene på området indre anliggender 2014-2020 for så vidt angår bl.a. finansieringen af udgifter og gennemførelsesperioden. Disse bestemmelser begrænser støtteberettigelsen til betalinger foretaget af medlemsstaterne til senest den 30. juni 2023 og fastsætter den 31. december 2023 som afslutningen af gennemførelsesperioden.

(6)

Under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 trådte den 1. januar 2021 en ny pakke af midler på området migrations- og grænseforvaltning i kraft i form af den nye Asyl-, Migrations- og Integrationsfond, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 (6), instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 (7), og Fonden for Intern Sikkerhed, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149 (8) (»fondene på området indre anliggender 2021-2027«).

(7)

Selv om fondene på området indre anliggender 2021-2027 trådte i kraft den 15. juli 2021 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021, er alle medlemsstaternes programmer endnu ikke blevet godkendt.

(8)

For at sikre kontinuitet i gennemførelsen af de politiske mål for fondene på området indre anliggender 2014-2020 og 2021-2027 og muliggøre en gnidningsløs overgang mellem programmeringsperioderne for 2014-2020 og 2021-2027, hvorved den administrative byrde for medlemsstaterne minimeres, er det nødvendigt at sikre en vis overlapning mellem gennemførelsen af disse finansieringsinstrumenter. Denne nødvendighed anerkendes udtrykkeligt af fondene på området indre anliggender 2021-2027 og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (9), som giver mulighed for, at udgifter kan blive støtteberettigede med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(9)

På trods af bestemmelserne, som skal bidrage til at slå bro over kløften mellem fondene på området indre anliggender 2014-2020 og fondene på området indre anliggender 2021-2027, kan slutdatoen for gennemførelsen af fondene på området indre anliggender 2014-2020 og de forventede datoer for godkendelse af programmerne under fondene på området indre anliggender 2021-2027 betyde, at medlemsstaterne kommer til at stå over for en betydelig mangel på finansiering. Denne mangel på finansiering kunne medføre likviditetsproblemer som følge af det yderligere pres på medlemsstaternes migrations- og grænseforvaltning som følge af massetilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(10)

Risikoen for en betydelig mangel på finansiering forværres af, at fondene på området indre anliggender 2014-2020 følger en kortere cyklus for gennemførelse af budgetforpligtelser (N+2-reglen), som ikke er tilpasset andre EU-finansieringsinstrumenter under delt forvaltning såsom samhørighedsfonde, hvor der gælder en længere gennemførelsesperiode (N+3-reglen). N+3-reglen finder anvendelse på fondene på området indre anliggender 2021-2027 som fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Ifølge N+3-reglen skal en forpligtelse, der indgås i år N, være dækket af det samme beløb i forfinansieringsanmodninger og anmodninger om mellemliggende betalinger inden den 31. december i år N+3 (f.eks. skal en forpligtelse, der er indgået i 2014, være fuldt ud dækket af forfinansieringsanmodninger og anmodninger om mellemliggende betalinger inden den 31. december 2017). Det beløb, der ikke er dækket, frigøres, hvilket betyder, at medlemsstaten mister den relevante finansiering.

(11)

Tilgængelige oplysninger om status for medlemsstaternes gennemførelse tyder på, at der er en høj risiko for, at midler, som ellers kunne blive anvendt til at håndtere nyligt opståede behov, vil blive frigjort. Denne risiko skyldes delvis forhold, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol såsom forsinkelser i gennemførelsen på grund af covid-19-pandemien i 2020-2021. Ved at forlænge fristen for gennemførelsen af midlerne med ét år vil medlemsstaterne imidlertid få mulighed for fuldt ud at udnytte budgetforpligtelserne i 2014-2020-programmerne til at imødegå de udfordringer, de nu står over for som følge af krigen i Ukraine.

(12)

Det anerkendes i forordning (EU) nr. 514/2014, at et godkendt nationalt program på Kommissionens eller den pågældende medlemsstats initiativ kan tages op til fornyet overvejelse og om nødvendigt kan revideres for resten af programmeringsperioden, såfremt der opstår nye eller uforudsete omstændigheder. Det er hensigtsmæssigt at betragte krigen i Ukraine som »nye eller uforudsete omstændigheder«, der berettiger en fornyet overvejelse og operationel omlægning af et program i lyset af de nye behov og inden for rammerne af de specifikke mål for programmet som tidligere vedtaget.

(13)

For at give medlemsstaterne fortsat adgang til uudnyttede beløb under fondene på området indre anliggender 2014-2020, er det nødvendigt at forlænge støtteberettigelsesperioden for disse fonde med ét år og at foretage de nødvendige tilpasninger af datoerne for gennemførelsen, rapporteringen, evalueringen og afslutningen af programmerne samt af datoerne vedrørende frigjorte beløb.

(14)

For at sikre, at forlængelsen af støtteberettigelsesperioden indføres på en så klar måde som muligt, er det nødvendigt at fastsætte én endelig central dato for, hvornår udgifterne skal være både afholdt og udbetalt.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/2000 (10) ændrede forordning (EU) nr. 516/2014 for at give adgang til midler, der var øremærket til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse, og gøre det muligt at anvende dem til bestemte andre aktioner indenfor rammerne af det nationale program. Det er nødvendigt at udvide dette fleksibilitetsprincip for at imødegå presserende behov i lyset af nye eller uforudsete omstændigheder, navnlig for at imødegå medlemsstaternes nye asylforvaltnings- og migrationsstyringsbehov, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(16)

For at give adgang til alle disponible midler og undgå, at de går tabt som følge af frigørelse af uudnyttede midler, som tidligere var øremærket til visse specifikke formål i henhold til forordning (EU) nr. 516/2014, herunder midler til specifikke aktioner og til EU-genbosættelsesprogrammet, er det nødvendigt at give medlemsstaterne fleksibilitet til undtagelsesvis at anvende disse midler i lyset af nye eller uforudsete omstændigheder såsom dem, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(17)

For at øge omfanget af til rådighed værende finansieringskilder til at bidrage til håndteringen af uforudsete fremtidige begivenheder er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne og andre offentlige eller private donorer har mulighed for i programmeringsperioden 2021-2027 at yde supplerende finansielle bidrag til asyl- og migrationsforvaltning i form af eksterne formålsbestemte indtægter. Disse eksterne formålsbestemte indtægter skal udgøre et særligt bidrag fra medlemsstaterne og andre offentlige eller private donorer til finansiering af bestemte udgiftsposter under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2021-2027 og vil skabe mulighed for en supplerende beredskabsforanstaltning til finansiering af asyl- og migrationsaktiviteter i medlemsstaterne under kriser som den, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(18)

Den støtte, der ydes under asyl-, migrations- og integrationsfonden for 2014-2020 og asyl-, migrations- og integrationsfonden for 2021-2027, supplerer aktioner, der finansieres under andre EU-fonde, især som led i samhørighedspolitikken, for at få størst mulig virkning af de disponible midler.

(19)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)

I betragtning af den hastende karakter med at stille finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne til håndtering af migrations-, grænseforvaltnings- og sikkerhedsbehov som følge af massetilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine, anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(21)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(22)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(23)

Forordning (EU) nr. 514/2014, (EU) nr. 516/2014 og (EU) 2021/1147 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(24)

Denne forordning bør træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for hurtigst muligt at stille finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne til håndtering af migrations-, grænseforvaltnings- og sikkerhedsbehov som følge af massetilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine —