This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021R1057
Regulation (EU) 2021/1057 of the European Parliament and of the Council of 24 June 2021 establishing the European Social Fund Plus (ESF+) and repealing Regulation (EU) No 1296/2013
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013
PE/42/2021/INIT
EUT L 231 af 30.6.2021, p. 21–59
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/03/2024
30.6.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 231/21 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1057
af 24. juni 2021
om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 175, stk. 3, og artikel 349,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«) som svar på sociale udfordringer i Europa. Søjlens 20 hovedprincipper er struktureret i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, og social beskyttelse og inklusion. Søjlens 20 hovedprincipper bør fungere som ledetråd for tiltag under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af søjlen bør ESF+ yde støtte til investeringer i mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion og derved støtte økonomisk, territorial og social samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
(2) |
På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (»det europæiske semester«) som rammen til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer med henblik på at opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som skal støttes af EU-finansiering eller national finansiering. De bør også bidrage til, at EU-finansiering anvendes på en sammenhængende måde, og til at skabe størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der skal modtages, navnlig fra de programmer, som støttes af Unionen under, hvor det er relevant, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, for hvilke de specifikke mål og anvendelsesområdet for støtten er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (4), ESF+, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), der er oprettet en Europa-Parlamentets og Rådets forordning, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), og InvestEU-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (6) (InvestEU-programmet). |
(3) |
Der blev ved Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 (7) vedtaget reviderede retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjers tekst er blevet bragt i overensstemmelse med principperne i søjlen med henblik på at øge Europas konkurrencedygtighed og gøre det til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld overensstemmelse mellem ESF+ og målene for disse retningslinjer, navnlig for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse og bekæmpelse af social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling, bør ESF+ støtte medlemsstaterne ved at tage hensyn til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger, der vedtages i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 2 og 4, i TEUF, og hvor det er relevant, de nationale reformprogrammer, der er understøttet af nationale strategier. ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-initiativer og -aktiviteter, navnlig Kommissionens meddelelser af 10. juni 2016 med titlen »En ny dagsorden for færdigheder i Europa«, af 30. september 2020 om det europæiske uddannelsesområde og af 7. oktober 2020 med titlen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« samt Rådets henstillinger af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet, af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb, af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, integration og deltagelse. |
(4) |
Den 20. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner med titlen »En bæredygtig europæisk fremtid: EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«. Rådet understregede betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i dens politikker, der håndterer globale udfordringer. Rådet hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« velkommen som et første skridt i retning af at integrere De Forenede Nationers (FN’s) verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) og anvende bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip for alle EU-politikker, herunder gennem sine finansieringsinstrumenter. ESF+ bør bidrage til gennemførelsen af verdensmålene ved bl.a. afskaffelse af ekstreme former for fattigdom (verdensmål 1), fremme af inklusiv kvalitetsuddannelse (verdensmål 4), fremme af ligestilling mellem kønnene (verdensmål 5), fremme af vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle (verdensmål 8) og reduktion af ulighed (verdensmål 10). |
(5) |
Nylig og vedvarende udvikling har forværret de strukturelle udfordringer, der følger af den økonomiske globalisering, sociale uligheder, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel, overgangen til ren energi, teknologiske ændringer, demografisk tilbagegang, arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og en stadig mere aldrende arbejdsstyrke samt udfordringer, der stammer fra øgede misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter færdigheder og arbejdskraft i nogle sektorer og regioner, som særligt små og mellemstore virksomheder (SMV'er) oplever. Den grønne og den digitale omstilling og omdannelsen af Europas industrielle økosystemer vil sandsynligvis skabe mange nye muligheder, hvis de ledsages af de rette sæt af færdigheder og beskæftigelses- og socialpolitikker og -tiltag. Under hensyntagen til de ændrede realiteter på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, uddannelse og livslang læring, gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne, samtidig med at der tages hensyn til økonomisk og industriel bæredygtighed og arbejdskraftmobilitet og sigtes mod at skabe et kønsmæssigt afbalanceret arbejdsmarked. |
(6) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (8) etablerer rammerne for indsats for EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (9), EHFAF, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (FIS) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for integreret grænseforvaltning og fastlægger navnlig de politiske målsætninger og reglerne vedrørende programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol for EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning. Det er derfor nødvendigt at fastsætte ESF+'s generelle mål og de specifikke bestemmelser vedrørende den type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+. |
(7) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens almindelige budget (EU-budgettet), herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter. Samfinansiering af tilskud kan ydes fra støttemodtagernes egne midler, indtægter fra projektet eller finansielle bidrag eller bidrag i form af naturalydelser fra tredjemand. Med henblik på at sikre sammenhæng i gennemførelsen af EU-programmer skal finansforordningen finde anvendelse på tiltag, der skal gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning under ESF+. |
(8) |
Denne forordnings EU-finansieringsformer og gennemførelsesmetoder bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For så vidt angår tilskud bør det overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a). For at gennemføre foranstaltninger vedrørende den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 94 i forordning (EU) 2021/1060 kan Kommissionen foretage refusion til medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb. |
(9) |
Med henblik på at strømline og forenkle vilkårene og situationen for finansiering og skabe yderligere muligheder for synergier via integrerede tilgange til finansiering bør de tiltag, der blev støttet af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 (11), og af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 (12), integreres i ESF+. ESF+ bør bestå af to indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning (»ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«), der skal gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (»EaSI-indsatsområdet«), der skal gennemføres under direkte og indirekte forvaltning. Dette bør bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne og støttemodtagerne, samtidig med at der fastholdes enklere regler for enklere operationer såsom uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand. |
(10) |
I lyset af det bredere anvendelsesområde for ESF+ er det hensigtsmæssigt, at målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse for at støtte reintegration i uddannelsessystemer, fremme social inklusion, lette adgang til sundhedspleje for sårbare personer og bidrage til at afskaffe fattigdom ikke kun gennemføres ved delt forvaltning på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, men også, for så vidt angår tiltag, der er nødvendige på EU-plan, ved direkte og indirekte forvaltning på EaSI-indsatsområdet. |
(11) |
Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele ESF+'s varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (13), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Den bør angive tildelingen til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og tildelingen til tiltag, der skal gennemføres under EaSI-indsatsområdet. |
(12) |
Med henblik på at lette gennemførelsen af EaSI-indsatsområdets specifikke og operationelle mål bør ESF+ støtte aktiviteter vedrørende teknisk og administrativ bistand såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, mens kommunikations- og formidlingsaktiviteter bør være en del af de tiltag, der er støtteberettigede under EaSI-indsatsområdet. |
(13) |
ESF+ bør stræbe mod at fremme beskæftigelse ved hjælp af aktive interventioner, der muliggør integration og reintegration på arbejdsmarkedet, navnlig for unge, især ved gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti, for langtidsledige, for ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt ved hjælp af fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi. ESF+ bør stræbe mod at forbedre arbejdsmarkedernes funktionsmåde ved at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner såsom offentlige arbejdsformidlinger for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at øge arbejdstageres mobilitet. ESF+ bør fremme en kønsmæssigt afbalanceret deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger, der sigter mod at sikre bl.a. lige arbejdsvilkår, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og adgang til børnepasning, herunder førskoleundervisning og -pasning. ESF+ bør også stræbe mod et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov. |
(14) |
ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, inklusionen, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne, herunder gennem fremme af digital læring, validering af ikkeformel og uformel læring og faglig udvikling af undervisningspersonale, for at gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig for så vidt angår grundlæggende færdigheder, herunder sundhedskompetence, mediekompetence, entreprenørfærdigheder, sprogfærdigheder, digitale færdigheder og kompetencer vedrørende bæredygtig udvikling, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør hjælpe til fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, bør støtte livslang læring og beskæftigelsesegnethed med henblik på at lette alles fulde deltagelse i samfundslivet og bør bidrage til konkurrencedygtighed, herunder gennem sporing af færdiguddannede, og til samfundsmæssig og økonomisk innovation ved at støtte bæredygtige initiativer, der kan opskaleres, på disse områder som tilpasses til forskellige målgrupper såsom personer med handicap. Sådan hjælp, sådanne bidrag og sådan støtte kan for eksempel opnås ved hjælp af onlinelæring, arbejdsbaseret uddannelse, praktikophold, vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannelser som defineret i Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder i tæt samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale og moderne undervisningsmetoder, prognoser for og sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater og anerkendelse af kvalifikationer og erhvervsbaserede certificeringer. |
(15) |
Støtte fra ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt stillede grupper, til ikkeopdelt og inklusiv uddannelse af høj kvalitet, fra førskoleundervisning og -pasning, idet der lægges særlig vægt på børn fra et socioøkonomisk dårligt stillet miljø, ved hjælp af almen uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig lærlingeuddannelser, til videregående uddannelser samt ved hjælp af voksenuddannelse, herunder gennem sport og kulturelle aktiviteter. ESF+ bør yde målrettet støtte til lærende, der har behov for det, og mindske uddannelsesmæssige uligheder, herunder den digitale kløft, forebygge og mindske skolefrafald, skabe kontakt mellem uddannelsessektorerne, styrke forbindelserne med ikkeformel og uformel læring samt fremme læringsmobilitet for alle og tilgængeligheden for personer med handicap. Synergier med Erasmus+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (14), navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng. |
(16) |
ESF+ bør fremme fleksible muligheder for opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder for alle, navnlig entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, færdigheder inden for centrale støtteteknologier og færdigheder inden for den grønne økonomi samt industrielle økosystemer i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa«. I overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa og Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb (15) bør ESF+ støtte fleksible uddannelsesforløb, herunder tilgængelig kort, målrettet, modulopbygget uddannelse, der fører til kvalifikationer, for at udstyre personer med færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets og de industrielle økosystemers behov, den grønne og den digitale omstilling, innovation og social og økonomisk forandring, lettelsen af omskoling og opkvalificering og beskæftigelsesegnethed, karriereskift, geografisk og sektoriel mobilitet og støtte til især lavtuddannede, personer med handicap og voksne med ringe kvalifikationer. ESF+ bør også lette tilvejebringelsen af støtte til enkeltpersoner med hensyn til integrerede færdigheder, herunder beskæftigede, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse, ved hjælp af instrumenter såsom individuelle læringskonti. |
(17) |
Synergier med Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (16), bør sikre, at ESF+ er i stand til at udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til fremtidens job. |
(18) |
ESF+ bør støtte medlemsstaternes indsats for at bidrage til afskaffelsen af fattigdom med henblik på at bryde den negative sociale arv og fremme social inklusion ved at sikre lige muligheder for alle, mindske hindringer, tackle forskelsbehandling og imødegå uligheder på sundhedsområdet. Sådan støtte indebærer mobilisering af en række politikker målrettet de mest ugunstigt stillede mennesker uanset køn, seksuel orientering, alder, religion eller tro, race eller etnisk oprindelse, navnlig marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer, personer med handicap eller kroniske sygdomme, hjemløse, børn og ældre. ESF+ bør fremme aktiv inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet, som fremmer adgangen til boliger og personcentreret pleje såsom sundheds- og langtidspleje, navnlig plejetjenester i familien og nærmiljøet. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer med særlig fokus på børn og ugunstigt stillede grupper for navnlig at fremme sådanne systemers tilgængelighed, herunder for personer med handicap. |
(19) |
ESF+ bør bidrage til at afskaffe fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn og fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt dårligst stillede personer. Med det overordnede mål på EU-plan, at mindst 4 % af midlerne fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning anvendes til støtte til de socialt dårligst stillede personer, bør medlemsstaterne tildele mindst 3 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for social udstødelse, såsom hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige afsavn. Ydelse af fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer bør ikke erstatte eksisterende sociale ydelser, som de modtager i henhold til nationale sociale systemer eller i henhold til national ret. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at anvende enklere regler for støtte, der afhjælper materielle afsavn hos de socialt dårligst stillede personer. |
(20) |
I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende, stærk og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling bør ESF+ yde støtte til fremme af socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter, hvilket kan omfatte initiativer på lokalt plan, der supplerer de tiltag, der finansieres via AMIF, EFRU og andre EU-fonde, som kan have en positiv indvirkning på integrationen af tredjelandsstatsborgere. |
(21) |
Som følge af betydningen af adgang til sundhedspleje bør ESF+ sikre synergier og komplementaritet med EU4Health-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (17), og anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte adgang til sundhedspleje for personer i sårbare situationer. |
(22) |
ESF+ bør støtte politik- og systemreformer inden for beskæftigelse, social inklusion, adgang til sundhedspleje for sårbare personer, langtidspleje og uddannelse og derved bidrage til afskaffelse af fattigdom. For at styrke tilpasningen til det europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger, der vedrører strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at håndtere gennem flerårige investeringer, der falder inden for anvendelsesområdet for ESF+, under hensyntagen til søjlen, den sociale resultattavle med indikatorer, som revideret efter vedtagelsen af de nye mål fastsat i handlingsplanen for den sociale søjle, og særlige regionale forhold. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter såsom FRO, EFRU, EU4Health-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (18), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 (19), EHFAF, Erasmus+, AMIF, Horisont Europa, ELFUL, programmet for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (20), InvestEU-programmet, programmet Et Kreativt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 (21), Det Europæiske Solidaritetskorps, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 (22), og instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (23). Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaterne i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand. |
(23) |
Ved at støtte de specifikke mål fastsat i denne forordning, bl.a. ved at bidrage til den politiske målsætning »Et mere socialt og inklusivt Europa, der gennemfører den europæiske søjle for sociale rettigheder«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, vil ESF+ fortsat bidrage til territoriale og lokale udviklingsstrategier med henblik på at gennemføre søjlen. Den vil støtte de redskaber, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 28, og derved også bidrage til opfyldelsen af den politiske målsætning »Et Europa tættere på borgerne ved at fremme bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier samt lokale initiativer«, som omhandlet i forordning (EU) 2021/1060, herunder gennem foranstaltninger til fattigdomsreduktion og social inklusion under hensyntagen til de særlige forhold i by-, land- og kystregioner med henblik på at tackle de socioøkonomiske uligheder i byer og regioner. |
(24) |
For at sikre, at Europas sociale dimension som fastsat i søjlen fremmes på behørig vis, og at en minimumsandel af midlerne målrettes mod dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at skabe social inklusion. |
(25) |
Med henblik på at imødegå det vedvarende høje niveau af børnefattigdom i Unionen og i overensstemmelse med princip 11 i søjlen, som fastslår, at børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, og at børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder, bør medlemsstaterne programmere en passende andel af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til gennemførelse af børnegarantien til aktiviteter vedrørende børnefattigdom i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål, der giver mulighed for at programmere midler til tiltag, der direkte støtter børns lige adgang til børnepasning, uddannelse, sundhedspleje, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring. Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af børn på under 18 år truet af fattigdom eller social udstødelse i perioden mellem 2017 og 2019 på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør tildele mindst 5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse aktiviteter. Operationer, der bidrager til at opfylde dette krav om tematisk koncentration, bør medregnes i kravet om tematisk koncentration på 25 % for social inklusion, når de programmeres under de relevante specifikke mål. |
(26) |
For at lette en inklusiv økonomisk genopretning efter en større krise og for at støtte ungdomsbeskæftigelsen på et arbejdsmarked i forandring og i lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet i en række medlemsstater og regioner er det nødvendigt, at medlemsstaterne investerer en passende andel af deres ESF+-midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen og -færdigheder, herunder via gennemførelse af ordninger under ungdomsgarantien. På grundlag af de tiltag, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i programmeringsperioden 2014-2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (24), og som er målrettet enkeltpersoner, og de indhøstede erfaringer bør medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet af høj kvalitet og investere i tidlig forebyggelse og effektivt opsøgende arbejde ved, hvor det er relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge, herunder gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde, samt i passende kapacitet i arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet, helhedsorienteret og mere målrettet støtte til unge. Ved fuldt ud at integrere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i ESF+ vil gennemførelsen af målrettede tiltag med henblik på ungdomsbeskæftigelse blive mere effektiv og virkningsfuld, og anvendelsesområdet vil blive udvidet til at omfatte strukturelle foranstaltninger og reformer, hvorved der sikres en bedre overensstemmelse mellem støtte fra EU-finansiering og gennemførelsen af den styrkede ungdomsgaranti. Opgradering af færdigheder og erhvervelse af nye og anderledes færdigheder bør hjælpe unge med at udnytte de muligheder, der ligger i vækstsektorerne, og forberede dem på ændringer på arbejdsmarkedet, og til samtidig at udnytte de muligheder, der opstår som følge af den digitale og den grønne omstilling og omstillingen af Unionens industrielle økosystemer. Medlemsstater, i hvilke andelen af unge mellem 15 og 29 år, der i perioden mellem 2017 og 2019 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse, på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, bør derfor tildele mindst 12,5 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til disse tiltag. |
(27) |
I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland, Norge og Sverige, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1994 (25), er regionerne i den yderste periferi og de nordlige tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af vedvarende begrænsninger såsom affolkning specifik støtte. |
(28) |
En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de tiltag, der støttes via ESF+, afhænger af god forvaltning og partnerskab mellem alle aktører på de relevante territoriale planer og de socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. Det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne tildeler en passende andel af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at sikre meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. Denne deltagelse bør omfatte relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling. Medlemsstater med en landespecifik henstilling om kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter eller civilsamfundsorganisationer bør tildele mindst 0,25 % af deres midler fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til dette formål på grund af de særlige behov, de har på dette område. |
(29) |
Med henblik på at politikker bedre kan reagere på social forandring, samt for at tilskynde til og støtte innovative løsninger, er det vigtigt, at der ydes støtte til social innovation. Navnlig er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør specifik støtte fra ESF+ berettiget. Socialøkonomiske virksomheder kunne spille en central rolle med hensyn til at skabe social innovation og bidrage til økonomisk og social modstandsdygtighed. Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed bør være i overensstemmelse med definitionerne fastsat i national ret og i Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa. Med henblik på at fremme gensidig læring og udveksling af viden og praksis bør medlemsstaterne endvidere tilskyndes til at fortsætte deres tværnationale samarbejdstiltag under delt forvaltning på områderne beskæftigelse, uddannelse og social inklusion i overensstemmelse med ESF+'s specifikke mål. |
(30) |
Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at fremme ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF, fremmer inklusion i samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget den 13. december 2006 i New York. ESF+ bør bidrage til at fremme tilgængeligheden for personer med handicap med henblik på at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet og dermed øge deres inklusion i alle livssfærer. Der bør tages hensyn til fremme af sådan tilgængelighed i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen, overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke tiltag med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte tiltag, der bidrager til segregation eller til social udstødelse. Af forordning (EU) 2021/1060 fremgår det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse skal fastsættes på nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser med hensyn til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. |
(31) |
Alle operationer bør udvælges og gennemføres i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Kommissionen bør gøre sit yderste for at sikre, at klager vurderes rettidigt, herunder klager vedrørende overtrædelser af chartret, og bør underrette klageren om resultatet af vurderingen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 19. januar 2017 med titlen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse«. |
(32) |
Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af data bør rapporteringskravene være så enkle som muligt. Hvor data er tilgængelige i registre eller fra lignende kilder, bør medlemsstaterne kunne tillade forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre. |
(33) |
For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (26). Værdighed og respekt for privatlivets fred for slutmodtagere af operationer under det specifikke mål »at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, herunder børn, og træffe ledsageforanstaltninger, der understøtter deres sociale inklusion« bør garanteres. For at undgå enhver stigmatisering bør det ikke kræves, at de personer, der modtager fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand, identificerer sig, når de modtager støtte, og når de deltager i undersøgelser om de socialt dårligst stillede personer, der har modtaget støtte fra ESF+. |
(34) |
Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt, og der bør tilskyndes til, at ideer afprøves på lokalt plan, og at de idéer, der er gennemførlige, forfølges i større skala, hvor det er hensigtsmæssigt, eller overføres til andre sammenhænge i andre regioner eller medlemsstater med finansiel støtte fra ESF+ eller kombineret med andre kilder. |
(35) |
ESF+ fastlægger bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre tæt samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne, navnlig gennem grænseoverskridende partnerskaber, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ bør omfatte udvikling og støtte af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangel på arbejdskraft. |
(36) |
Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, sociale virksomheder og den sociale økonomi er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder, navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. På EaSI-indsatsområdet bør denne forordning fastlægge bestemmelser med det formål at skabe et markedsøkosystem for at øge udbuddet af og adgangen til finansiering for sociale virksomheder samt for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det og navnlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed. Dette mål vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgarantier under InvestEU-fondens »politikområde for sociale investeringer og færdigheder«. Socialøkonomiske virksomheder bør, hvor de er defineret i henhold til national ret, betragtes som sociale virksomheder inden for rammerne af EaSI-indsatsområdet uanset deres retlige status, i det omfang disse virksomheder falder inden for definitionen af en social virksomhed fastsat i denne forordning. |
(37) |
Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kunne spille en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-mål, da de tilbyder finansiering samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til verdensmålene. Derfor bør filantropiske aktører såsom stiftelser og donorer involveres i ESF+-tiltag, alt efter hvad der er relevant, forudsat at de ikke har en politisk eller social dagsorden, der er i strid med Unionens idealer, navnlig i de tiltag, der er rettet mod udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer. |
(38) |
Der er behov for vejledning under EsSI-indsatsområdet med hensyn til udvikling af sociale infrastrukturer og relaterede tjenester, navnlig for socialt boligbyggeri, børnepasning og uddannelse, sundheds- og langtidspleje, herunder faciliteter til at lette overgangen fra institutionelle plejetjenester til plejetjenester i familien og nærmiljøet, og under hensyntagen til tilgængelighedskravene for personer med handicap. |
(39) |
For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af FN’s rammekonvention om klimaændringer (27), og verdensmålene, vil denne forordning bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal støtte klimamål. Relevante tiltag vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og revurderet som led i midtvejsevalueringen. |
(40) |
I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (28) kan personer og enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af reglerne og målene for EaSI-indsatsområdet og ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilket de relevante oversøiske lande og territorier er forbundet. |
(41) |
Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (29), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. |
(42) |
Det er hensigtsmæssigt at fastsætte indikatorer med henblik på rapportering på EaSI-indsatsområdet. Disse indikatorer bør være outputbaserede, objektive, lette at finde og stå i rimeligt forhold til EaSI-indsatsområdets andel inden for hele ESF+. De bør dække de operationelle mål og finansieringsaktiviteter på EASI-indsatsområdet, uden at der stilles krav om fastsættelse af tilsvarende mål. |
(43) |
I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (30) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (31) , (Euratom, EF) nr. 2185/96 (32) og (EU) 2017/1939 (33) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (34). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. |
(44) |
Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet. |
(45) |
Målene for denne forordning, nemlig at øge arbejdsmarkedernes effektivitet, fremme lige adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre lige adgang til og kvaliteten af uddannelse, fremme social inklusion og bidrage til afskaffelse af fattigdom, samt de mål, der forfølges på EaSI-indsatsområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(46) |
For at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring og supplering af bilagene om indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(47) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med modellen for den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne bør udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36), på grund af karakteren af denne model. |
(48) |
For at muliggøre en hurtig reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, der kan opstå i løbet af programmeringsperioden, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af støtten fra ESF+ som reaktion på sådanne omstændigheder med en maksimal frist på 18 måneder. Kommissionen bør vedtage de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige i lyset af de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, som en medlemsstat står over for, samtidig med at målene for ESF+ fastholdes, men dette bør ikke omfatte ændringer af kravene om tematisk koncentration. Endvidere bør gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger for så vidt angår anvendelsen af støtte fra ESF+ som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder tillægges Kommissionen uden udvalgsprocedure, idet anvendelsesområdet for disse foranstaltninger er bestemt af stabilitets- og vækstpagten og er begrænset til de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen bør også overvåge gennemførelsen af de midlertidige foranstaltninger og vurdere deres hensigtsmæssighed. Hvor Kommissionen finder det nødvendigt at ændre denne forordning på grund af exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder, bør ændringens anvendelsesområde ikke omfatte kravene om tematisk koncentration i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse eller støtte til de socialt dårligst stillede personer, fordi unge og de socialt dårligst stillede personer ofte rammes hårdest af sådanne krisesituationer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse målgrupper fortsat modtager en passende støtte. |
(49) |
Kommissionen bør i forvaltningen af ESF+ bistås af et udvalg som omhandlet i artikel 163 i TEUF (»ESF+-udvalget«). For at gøre det muligt for ESF+-udvalget at råde over alle nødvendige oplysninger og indhente en bred vifte af synspunkter fra relevante interessenter bør ESF+-udvalget kunne indbyde repræsentanter uden stemmeret, forudsat at dagsordenen for mødet kræver deres deltagelse, herunder repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond og relevante civilsamfundsorganisationer. |
(50) |
For at sikre, at der fortsat tages højde for de særlige forhold på hvert ESF+-indsatsområde, bør ESF+-udvalget nedsætte arbejdsgrupper for hvert ESF+-indsatsområde. Disse arbejdsgruppers sammensætning og opgaver fastlægges af ESF+-udvalget. Arbejdsgrupperne bør have mulighed for at indbyde repræsentanter for civilsamfundet samt andre interessenter til deres møder. Arbejdsgruppernes opgaver kan bestå i at sikre koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen om gennemførelsen af ESF+, herunder høring om EaSI-indsatsområdets arbejdsprogram, overvågning af gennemførelsen af hvert ESF+-indsatsområde, udveksling af erfaringer og god praksis inden for og på tværs af ESF+-indsatsområderne og fremme af potentielle synergier med andre EU-programmer. |
(51) |
For at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen etablere de nødvendige forbindelser med relevante politiske udvalg, der er aktive på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, såsom Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse eller Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen. |
(52) |
I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. De omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå en afbrydelse af EU-støtten, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet. |
(53) |
Forordning (EU) nr. 1296/2013 bør derfor ophæves. |
(54) |
For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for så vidt angår EaSI-indsatsområdet fra den 1. januar 2021 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
INDHOLDSFORTEGNELSE
Del I |
Almindelige bestemmelser |
Artikel 1 |
Genstand |
Artikel 2 |
Definitioner |
Artikel 3 |
Generelle mål for ESF+ og gennemførelsesmetoder |
Artikel 4 |
Specifikke mål for ESF+ |
Artikel 5 |
Budget |
Artikel 6 |
Ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling |
Del II |
Gennemførelse under delt forvaltning |
Kapitel I |
Fælles bestemmelser for programmering |
Artikel 7 |
Sammenhæng og tematisk koncentration |
Artikel 8 |
Overholdelse af chartret |
Artikel 9 |
Partnerskab |
Artikel 10 |
Støtte til de socialt dårligst stillede personer |
Artikel 11 |
Støtte til ungdomsbeskæftigelse |
Artikel 12 |
Støtte til relevante landespecifikke henstillinger |
Kapitel II |
Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning |
Artikel 13 |
Anvendelsesområde |
Artikel 14 |
Sociale innovative tiltag |
Artikel 15 |
Tværnationalt samarbejde |
Artikel 16 |
Støtteberettigelse |
Artikel 17 |
Indikatorer og rapportering |
Kapitel III |
ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn |
Artikel 18 |
Anvendelsesområde |
Artikel 19 |
Principper |
Artikel 20 |
Indhold af prioriteten |
Artikel 21 |
Operationernes støtteberettigelse |
Artikel 22 |
Udgifternes støtteberettigelse |
Artikel 23 |
Indikatorer og rapportering |
Artikel 24 |
Revision |
Del III |
Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning |
Kapitel I |
Operationelle mål |
Artikel 25 |
Operationelle mål |
Kapitel II |
Støtteberettigelse |
Artikel 26 |
Støtteberettigede tiltag |
Artikel 27 |
Støtteberettigede enheder |
Artikel 28 |
Horisontale principper |
Artikel 29 |
Deltagelse af tredjelande |
Kapitel III |
Almindelige bestemmelser |
Artikel 30 |
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder |
Artikel 31 |
Arbejdsprogram |
Artikel 32 |
Overvågning og rapportering |
Artikel 33 |
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser. |
Artikel 34 |
Evaluering |
Artikel 35 |
Revision |
Artikel 36 |
Information, kommunikation og offentlig omtale |
Del IV |
Afsluttende bestemmelser |
Artikel 37 |
Udøvelse af de delegerede beføjelser |
Artikel 38 |
Udvalgsprocedure for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning |
Artikel 39 |
Udvalg nedsat i henhold til artikel 163 i TEUF |
Artikel 40 |
Overgangsbestemmelser for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning |
Artikel 41 |
Overgangsbestemmelser for EaSI-indsatsområdet |
Artikel 42 |
Ikrafttræden |
BILAG I |
Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning |
BILAG II |
Fælles indikatorer for ESF+-tiltag målrettet social inklusion af de socialt dårligst stillede personer inden for rammerne af det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, første afsnit |
BILAG III |
Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn |
BILAG IV |
Indikatorer for EaSI-indsatsområdet |
DEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning opretter Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der består af to indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning (»ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«) og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (»EaSI-området«).
Ved denne forordning fastsættes målene for ESF+, dets budget for perioden 2021-2027, metoderne for gennemførelse, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) |
»livslang læring«: læring i enhver form, nemlig formel, ikkeformel og uformel læring, der finder sted i alle faser af livet og medfører øget eller ajourført viden og øgede eller ajourførte færdigheder, kompetencer og holdninger eller deltagelse i samfundet i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder ydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester, omfattende førskoleundervisning og -pasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse, ungdomsarbejde og andre læringssammenhænge uden for formel uddannelse, og som typisk fremmer tværsektorielt samarbejde og fleksible læringsforløb |
2) |
»tredjelandsstatsborger«: en person, der ikke er unionsborger, herunder statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret |
3) |
»elementær materiel bistand«: varer, der opfylder en persons elementære behov for at kunne leve et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler, herunder hygiejneprodukter til kvinder, og skolematerialer |
4) |
»ugunstigt stillet gruppe«: en gruppe af personer i sårbare situationer, herunder personer, der oplever eller er truet af fattigdom, social udstødelse eller forskelsbehandling i dens mange dimensioner |
5) |
»nøglekompetencer«: den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på deres personlige udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab, nemlig læse- og skrivefærdigheder, flersprogethed, matematik, naturvidenskab, teknologi, kunst og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, mediefærdigheder, personlige og sociale færdigheder og læringsfærdigheder, færdigheder vedrørende aktivt medborgerskab, entreprenørskab, kulturel og interkulturel bevidsthed og udtryksevne, og kritisk tænkning |
6) |
»de socialt dårligst stillede personer«: fysiske personer, hvad enten der er tale om enkeltpersoner, familier, husstande eller grupper af personer, herunder børn i sårbare situationer og hjemløse, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter efter høring af relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder |
7) |
»slutmodtagere«: de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtten som fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra m) |
8) |
»social innovation«: en aktivitet, der er social i både dens hensigt og dens midler, og navnlig en aktivitet, der vedrører udviklingen og gennemførelsen af nye idéer vedrørende varer, tjenesteydelser, praksisser og modeller, der på én og samme tid opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser mellem offentlige organisationer, civilsamfundsorganisationer eller private organisationer og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne |
9) |
»ledsageforanstaltning«: en aktivitet, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse og bidrage til at afskaffe fattigdom såsom henvisninger til eller ydelse af sociale tjenester og sundhedstjenester, herunder psykologisk støtte, eller formidling af relevante oplysninger om offentlige tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget |
10) |
»socialt eksperiment«: en politiske intervention, der har til formål at give et innovativt svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle dens virkning, inden de, hvis resultaterne viser sig at være positive, gennemføres i andre sammenhænge, herunder geografiske og sektorielle, eller gennemføres i større skala |
11) |
»grænseoverskridende partnerskab«: en struktur for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter eller civilsamfundet, der befinder sig i mindst to medlemsstater |
12) |
»mikrovirksomhed«: en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR |
13) |
»social virksomhed«: et foretagende, uanset dets juridiske status, herunder socialøkonomiske virksomheder, eller en fysisk person, som
|
14) |
»referenceværdi«: en værdi, der anvendes til at fastsætte mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer og er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner |
15) |
»omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand«: de faktiske omkostninger, der er forbundet med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, og som ikke er begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand |
16) |
»mikrofinansiering«: bl.a. garantier, mikrokredit, egenkapital og kvasiegenkapital, kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester såsom dem, der ydes i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der også omfatter personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og indtægtsskabende aktiviteter |
17) |
»blandingsoperation«: et tiltag, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for en blandingsfacilitet eller -platform som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte, der ikke skal tilbagebetales, eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet med støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer |
18) |
»retlig enhed«: en fysisk person eller en i henhold til EU-retten, national ret eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og evne til at handle i eget navn, udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c) |
19) |
»fælles umiddelbar resultatindikator«: en fælles resultatindikator, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren har forladt operationen |
20) |
»fælles langsigtet resultatindikator«: en fælles resultatindikator, der måler virkninger seks måneder efter, at deltageren har forladt operationen. |
2. Definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) 2021/1060 finder også anvendelse på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
Artikel 3
Generelle mål for ESF+ og gennemførelsesmetoder
1. ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne og regionerne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, rimelig social beskyttelse og en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, samt inklusive og sammenhængende samfund, der sigter mod at afskaffe fattigdom og opfylde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
2. ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige og gode arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion, navnlig med fokus på inklusiv kvalitetsuddannelse, livslang læring, investeringer i børn og unge og adgang til basale tjenester.
3. ESF+ gennemføres:
a) |
under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, (ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning), og |
b) |
under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, og artikel 25 (EaSI-indsatsområdet). |
Artikel 4
Specifikke mål for ESF+
1. ESF+ støtter følgende specifikke mål på politikområderne beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet, uddannelse, social inklusion, herunder bidrag til afskaffelse af fattigdom, og bidrager herigennem også til den politiske målsætning »Et mere socialt og inklusivt Europa – gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder«, der er omhandlet i artikel 5, litra d), i forordning (EU) 2021/1060:
a) |
at forbedre adgangen til beskæftigelse og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig unge, særligt ved gennemførelsen af ungdomsgarantien, for langtidsledige og ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt ved at fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi |
b) |
at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at vurdere og forudse behov for færdigheder og sikre rettidig og skræddersyet bistand og støtte til matchning, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet |
c) |
at fremme en kønsmæssigt afbalanceret arbejdsmarkedsdeltagelse, lige arbejdsvilkår og en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder gennem adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og pasning af omsorgsafhængige personer |
d) |
at fremme arbejdstageres, virksomheders og entreprenørers tilpasning til forandring, aktiv og sund aldring og et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici |
e) |
at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet, inklusion, effektivitet og arbejdsmarkedsrelevans, herunder gennem validering af ikkeformel og uformel læring, for at støtte tilegnelse af nøglekompetencer, herunder entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, og ved at fremme indførelsen af vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannelser |
f) |
at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inklusiv kvalitetsuddannelse, navnlig for ugunstigt stillede grupper, fra førskoleundervisning og -pasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder lette læringsmobiliteten for alle og tilgængeligheden for personer med handicap |
g) |
at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, i højere grad foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov, lette karriereskift og fremme erhvervsmæssig mobilitet |
h) |
at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder, ikkeforskelsbehandling og aktiv deltagelse og forbedre beskæftigelsesegnetheden, navnlig for ugunstigt stillede grupper |
i) |
at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter |
j) |
at fremme socioøkonomisk integration af marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer |
k) |
at fremme lige og rettidig adgang til bæredygtige og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, herunder tjenester, som fremmer adgangen til boliger og personcentreret pleje, herunder sundhedspleje, at modernisere sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, med særlig fokus på børn og ugunstigt stillede grupper, at forbedre tilgængeligheden af sundhedssystemerne og langtidsplejetjenesterne, herunder for personer med handicap, og disse systemer og tjenesters effektivitet og modstandsdygtighed |
l) |
at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede personer og børn |
m) |
at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, herunder børn, og træffe ledsageforanstaltninger, der understøtter deres sociale inklusion. |
2. Gennem de tiltag, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning for at opfylde de specifikke mål, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, sigter ESF+ mod at bidrage til de øvrige politiske målsætninger, der er anført på listen i artikel 5 i forordning (EU) 2021/1060, navnlig de mål, der vedrører:
a) |
et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder inden for intelligent specialisering, færdigheder inden for centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og entreprenørskab, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre samt virksomheder og klynger, og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt den sociale økonomi |
b) |
et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig for tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energiområdet, i den cirkulære økonomi og på bioøkonomiområdet. |
3. Hvor det er strengt nødvendigt som en midlertidig foranstaltning som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) 2021/1060, og begrænset til en periode på 18 måneder, kan ESF+ støtte:
a) |
finansiering af ordninger med nedsat arbejdstid uden krav om, at de skal kombineres med aktive foranstaltninger |
b) |
adgang til sundhedspleje, herunder for personer, der ikke umiddelbart er socioøkonomisk sårbare. |
4. Hvor Kommissionen efter anmodning fra de berørte medlemsstater finder, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt, vedtager den en gennemførelsesafgørelse, der præciserer, i hvilken periode den midlertidige supplerende støtte fra ESF+ er tilladt.
5. Kommissionen overvåger gennemførelsen af denne artikels stk. 3 og vurderer, om den midlertidige supplerende støtte fra ESF+ er tilstrækkelig til at lette anvendelsen af støtte fra ESF+ som reaktion på de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder. På grundlag af sin vurdering fremsætter Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, forslag til ændringer af denne forordning, herunder om kravene om tematisk koncentration i artikel 7, undtagen kravet om tematisk koncentration som angivet i artikel 7, stk. 5 og 6.
Artikel 5
Budget
1. Finansieringsramme for gennemførelsen af ESF+ for perioden 2021-2027 udgør 87 995 063 417 EUR i 2018-priser.
2. Andelen af finansieringsrammen for gennemførelsen af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der skal bidrage til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i medlemsstater og regioner som omhandlet i artikel 5. stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/1060, udgør 87 319 331 844 EUR i 2018-priser, hvoraf 175 000 000 EUR skal tildeles til tværnationalt samarbejde til at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 25, litra i), og 472 980 447 EUR i 2018-priser skal tildeles som supplerende finansiering til regionerne i den yderste periferi, der er identificeret i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland, Norge og Sverige, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1994 (protokol nr. 6).
3. Andelen af finansieringsrammen for gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet for perioden 2021-2027 udgør 675 731 573 EUR i 2018-priser.
4. Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle informationsteknologisystemer.
Artikel 6
Ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling
Medlemsstaterne og Kommissionen støtter specifikke målrettede tiltag til fremme af de horisontale principper, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/1060 og nærværende forordnings artikel 28, der falder inden for et hvilket som helst af målene for ESF+. Disse tiltag kan omfatte tiltag, der sikrer adgang for personer med handicap, herunder med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi, og fremmer overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet.
Gennem ESF+ tilstræber medlemsstaterne og Kommissionen at øge kvinders erhvervsdeltagelse, forene arbejds- og privatliv og bekæmpe feminiseringen af fattigdom og kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet og inden for uddannelse.
DEL II
GENNEMFØRELSE UNDER DELT FORVALTNING
KAPITEL I
Fælles bestemmelser for programmering
Artikel 7
Sammenhæng og tematisk koncentration
1. Medlemsstaterne programmerer deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning ved at prioritere interventioner, der håndterer de udfordringer, der identificeres i det europæiske semester, herunder i deres nationale reformprogrammer samt i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF og tager hensyn til principperne og rettighederne fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og de nationale og regionale strategier, der er relevante for ESF+-målene, og bidrager derved til de mål, der er fastsat i artikel 174 i TEUF.
Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Kommissionen fremmer synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismer for at undgå dobbeltarbejde og sikrer tæt samarbejde mellem de enheder, der er ansvarlige for gennemførelse, for at levere sammenhængende og strømlinede støttetiltag.
2. Medlemsstaterne tildeler en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester, der falder inden for anvendelsesområdet for de specifikke mål for ESF+ fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 1.
3. Medlemsstaterne tildeler en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til gennemførelsen af børnegarantien gennem målrettede tiltag og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom i henhold til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra f) og h)-l).
Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af børn på under 18 år truet af fattigdom eller social udstødelse i perioden mellem 2017 og 2019 på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, tildeler mindst 5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at støtte målrettede tiltag og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom som fastsat i første afsnit.
4. Medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til de specifikke mål for politikområdet social inklusion fastsat i artikel 4, stk. 1, litra h)-l), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.
5. Medlemsstaterne tildeler mindst 3 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at støtte de socialt dårligst stillede personer i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), eller, i behørigt begrundede tilfælde, enten det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), eller begge disse specifikke mål.
Der tages ikke hensyn til midlerne med henblik på kontrol med overholdelse af minimumstildelingerne fastsat i stk. 3 og 4.
6. Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse, erhvervsuddannelse, navnlig lærlingeuddannelser, og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på uddannelsesområdet og ny chance for uddannelse, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ordninger under ungdomsgarantien.
Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af unge mellem 15 og 29 år, der i perioden mellem 2017 og 2019 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse, på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, tildeler mindst 12,5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning for årene 2021-2027 til at støtte målrettede tiltag og strukturreformer som fastsat i første afsnit.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i andet afsnit, tildeler mindst 12,5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede tiltag og strukturreformer som fastsat i første afsnit. Der skal, når det er relevant, tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af overholdelsen af minimumsandelen på nationalt plan, der er fastsat i andet afsnit.
Når de gennemfører målrettede tiltag og strukturreformer omhandlet i dette stykke, prioriterer medlemsstaterne erhvervsinaktive og langtidsledige unge og igangsætter målrettede opsøgende foranstaltninger.
7. Denne artikels stk. 2-6 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6.
8. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.
Artikel 8
Overholdelse af chartret
1. Alle operationer udvælges og gennemføres med respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060.
2. I overensstemmelse med artikel 69, stk. 7, i forordning (EU) 2021/1060 sikrer medlemsstaterne effektiv behandling af klager. Dette berører ikke borgeres og interessenters generelle mulighed for at indgive klager til Kommissionen, herunder med hensyn til overtrædelser af chartret.
3. Hvis Kommissionen finder, at der er sket en overtrædelse af chartret, tager den hensyn til overtrædelsens grovhed ved dens fastlæggelse af de korrigerende foranstaltninger, der skal anvendes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060.
Artikel 9
Partnerskab
1. Medlemsstaterne sikrer en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer ved gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
2. Medlemsstaterne tildeler i hvert program en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, herunder i form af uddannelse, netværksforanstaltninger og styrkelse af den sociale dialog, samt til aktiviteter, der gennemføres i fællesskab af arbejdsmarkedets parter.
Hvor kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer er identificeret i en relevant landespecifik henstilling vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF, tildeler den berørte medlemsstat et passende beløb på mindst 0,25 % af dens midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til dette formål.
Artikel 10
Støtte til de socialt dårligst stillede personer
De i artikel 7, stk. 5, omhandlede midler i henhold til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l) og m), programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program. Medfinansieringssatsen for denne prioritet eller dette program er på 90 %.
Artikel 11
Støtte til ungdomsbeskæftigelse
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, andet og tredje afsnit, programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program og skal mindst omfatte støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), og kan omfatte støtte, der bidrager til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra f) og l).
Artikel 12
Støtte til relevante landespecifikke henstillinger
De tiltag, der håndterer de udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, programmeres under et hvilket som helst mål fastsat i artikel 4, stk. 1, til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og under en eller flere prioriteter, som kan være en flerfondsprioritet.
KAPITEL II
Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Artikel 13
Anvendelsesområde
Dette kapitel gælder for støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der bidrager til specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l) (generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning).
Artikel 14
Sociale innovative tiltag
1. Medlemsstaterne støtter tiltag med henblik på social innovation og sociale eksperimenter, herunder tiltag med et sociokulturelt element eller der styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, sociale virksomheder, den private sektor og civilsamfundet.
2. Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala, og som er udviklet inden for rammerne af EaSI-indsatsområdet og af andre EU-programmer.
3. Innovative tiltag og tilgange kan programmeres under et hvilken som helst af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l).
4. Medlemsstaterne tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringssats for sådanne prioriteter kan øges til 95 % for højst 5 % af de nationale midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
5. Medlemsstaterne identificerer enten i deres programmer eller på et senere tidspunkt i løbet af gennemførelsen områder for social innovation og sociale eksperimenter, der svarer til medlemsstaternes særlige behov.
6. Kommissionen fremmer kapacitetsopbygningen for social innovation, navnlig ved at støtte gensidig læring, oprette netværk, og formidle og fremme god praksis og metoder.
Artikel 15
Tværnationalt samarbejde
Medlemsstaterne kan støtte tværnationale samarbejdstiltag under et hvilket som helst af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l).
Artikel 16
Støtteberettigelse
1. Ud over de ikkestøtteberettigede omkostninger, der er omhandlet i artikel 64 i forordning (EU) 2021/1060, er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:
a) |
erhvervelse af jord og fast ejendom samt erhvervelse af infrastruktur og |
b) |
erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvor sådan erhvervelse er nødvendig for at opfylde målet med operationen, eller hvor disse genstande er fuldt afskrevne under operationen, eller hvor erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske løsning. |
2. Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger afholdt af en tredjepart til fordel for deltagerne i en operation kan være berettiget til et bidrag fra generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.
3. Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regionerne i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6, anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1.
4. Direkte omkostninger til personale er berettiget til et bidrag fra generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, hvis de er i overensstemmelse med støttemodtagerens sædvanlige aflønningspraksis for den pågældende funktionskategori eller i overensstemmelse med gældende national ret, kollektive overenskomster eller officielle statistikker.
Artikel 17
Indikatorer og rapportering
1. Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag I for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer.
2. Hvor en medlemsstat tildeler sine midler til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), for at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, første afsnit, finder de fælles indikatorer fastsat i bilag II anvendelse.
3. Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvor det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier for disse indikatorer i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.
4. Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de senest tilgængelige data eller andre relevante informationskilder. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier af fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.
5. Data om indikatorer for deltagere må kun fremsendes, når alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag I, punkt 1.1, er tilgængelige.
6. Hvor data er tilgængelige i registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne sætte forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at indhente data fra disse registre eller tilsvarende kilder i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2016/679.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at ændre indikatorerne i bilag I og II, hvor det anses for nødvendigt for at sikre en effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. Sådanne ændringer skal stå i et rimeligt forhold til den administrative byrde for medlemsstaterne og støttemodtagerne. Delegerede retsakter i henhold til dette stykke må ikke ændre metoden til indsamling af data som fastlagt i bilag I og II.
KAPITEL III
ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn
Artikel 18
Anvendelsesområde
Dette kapitel gælder for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m).
Artikel 19
Principper
1. ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn må kun anvendes til at støtte uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.
2. Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til de socialt dårligst stillede personers behov. Udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer skal også tage hensyn til klimarelaterede og miljømæssige forhold, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild og engangsplastprodukter. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.
Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte, f.eks. via vouchere eller kort i elektronisk eller anden form, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand. Støtten til de socialt dårligst stillede supplerer enhver social ydelse, der kan gives til slutmodtagere af nationale sociale systemer eller i henhold til national ret.
Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (37), forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige løsning og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.
Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tillæg til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.
3. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at bistand, der ydes inden for rammerne af ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering af disse.
4. Medlemsstaterne supplerer leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med ledsageforanstaltninger såsom henvisninger til kompetente tjenester i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), eller ved at fremme den sociale integration af de socialt dårligst stillede personer i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).
Artikel 20
Indhold af prioriteten
1. En prioritet vedrørende støtte, der bidrager til det det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), skal angive følgende:
a) |
typen af støtte |
b) |
de vigtigste målgrupper og |
c) |
en beskrivelse af de nationale eller regionale støtteordninger. |
2. I tilfælde af programmer, der er begrænset til støtte som omhandlet i stk. 1, og den tekniske bistand, der er forbundet hermed, skal prioriteten også omfatte kriterierne for udvælgelse af operationer.
Artikel 21
Operationernes støtteberettigelse
1. De fødevarer og/eller den elementære materielle bistand, der gives eller ydes til de socialt dårligst stillede personer, kan indkøbes af eller på vegne af støttemodtageren eller stilles gratis til rådighed for støttemodtageren.
2. Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer.
Artikel 22
Udgifternes støtteberettigelse
1. De støtteberettigede omkostninger vedrørende ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:
a) |
omkostningerne til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne |
b) |
hvor transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, de faktisk afholdte og betalte omkostninger |
c) |
omkostningerne til administration, transport, oplagring og forberedelse, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 7 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 7 % af omkostningerne af værdien af de fødevarer, der er afsat i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013 |
d) |
omkostningerne til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed, og |
e) |
omkostningerne til ledsageforanstaltninger, der foretages af eller på vegne af støttemodtagere og angives af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 7 % af de i litra a) omhandlede omkostninger. |
2. Omkostninger til udarbejdelse af voucher- eller kortordninger i elektronisk eller anden form og tilsvarende driftsomkostninger er støtteberettigede som teknisk bistand, forudsat at de afholdes af forvaltningsmyndigheden eller et andet offentligt organ, som ikke er en støttemodtager, der uddeler vouchere eller kort til slutmodtagere, eller forudsat at de ikke er omfattet af omkostningerne anført i stk. 1, litra c).
3. En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det organ, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke overholdt gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i nævnte stykkes litra c) og e) fastsatte støtteberettigede omkostninger.
4. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
a) |
renter af gæld |
b) |
erhvervelse af infrastruktur og |
c) |
omkostninger til brugte genstande. |
Artikel 23
Indikatorer og rapportering
1. Prioriteter, der afhjælper materielle afsavn, anvender fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag III for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse prioriteter kan også anvende programspecifikke indikatorer.
2. Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer.
3. Forvaltningsmyndighederne rapporterer to gange til Kommissionen resultaterne af en struktureret undersøgelse af slutmodtagerne vedrørende den støtte, der er modtaget fra ESF+ og også med fokus på disses levevilkår og karakteren af deres materielle afsavn, udført det foregående år. Denne undersøgelse skal være baseret på den model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Den første sådan rapportering af resultaterne finder sted senest den 30. juni 2025 og den anden senest den 30. juni 2028
4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 38, stk. 2, en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at ændre indikatorerne i bilag III, hvor det anses for at være nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. Sådanne ændringer skal stå i et rimeligt forhold til den administrative byrde for medlemsstaterne og støttemodtagerne. Delegerede retsakter i henhold til dette stykke må ikke ændre metoden til indsamling af data som fastlagt i bilag III.
Artikel 24
Revision
Revision af operationer kan omfatte alle deres gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.
DEL III
GENNEMFØRELSE UNDER DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING
KAPITEL I
Operationelle mål
Artikel 25
Operationelle mål
EaSI-indsatsområdet har følgende operationelle mål:
a) |
at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet med henblik på at sikre, at politikkerne for at opfylde de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, er baseret på solid dokumentation og er relevante for behov, udfordringer og lokale forhold |
b) |
at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, med henblik på at bistå ved udformningen af passende politikforanstaltninger |
c) |
at støtte sociale eksperimenter på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og opbygge interessenternes kapacitet på nationalt og lokalt plan til at forberede, udforme og gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske innovationer, navnlig med hensyn til opskalering af projekter, der er udviklet af lokale interessenter på området socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere |
d) |
at lette arbejdstageres frivillige geografiske mobilitet og øge beskæftigelsesmulighederne ved at udvikle specifikke støttetjenester og stille dem til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning med henblik på at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper såsom mennesker, der befinder sig i sårbare situationer |
e) |
at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der er oprettet af eller beskæftiger mennesker, der befinder sig i sårbare situationer |
f) |
at støtte netværksarbejde på EU-plan og dialog med og blandt relevante interessenter på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og bidrage til at opbygge de involverede interessenters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, offentlige sociale sikringsinstitutioner og sygeforsikringsinstitutioner, civilsamfundet, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi |
g) |
at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt investeringsmarked, der letter offentlige og private interaktioner samt stiftelsers og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked |
h) |
at yde vejledning for udviklingen af den sociale infrastruktur, der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder |
i) |
at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og |
j) |
at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1. |
KAPITEL II
Støtteberettigelse
Artikel 26
Støtteberettigede tiltag
1. Kun tiltag, der forfølger de i artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 25 omhandlede mål, er berettiget til finansiering.
2. EaSI-indsatsområdet kan støtte følgende tiltag:
a) |
analytiske aktiviteter, herunder i forhold til tredjelande, navnlig:
|
b) |
gennemførelse af politikker, navnlig:
|
c) |
kapacitetsopbygning, navnlig hos:
|
d) |
kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
|
Artikel 27
Støtteberettigede enheder
1. Under anvendelse af kriterierne i finansforordningens artikel 197 er følgende enheder støtteberettigede:
a) |
retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande eller territorier:
|
b) |
enhver retlig enhed, der er oprettet i henhold til EU-retten, eller enhver international organisation. |
2. Retlige enheder etableret i et tredjeland, der ikke er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29, er undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målene for et givet tiltag.
3. Retlige enheder etableret i et tredjeland, der ikke er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29, afholder i princippet selv omkostningerne ved deres deltagelse.
Artikel 28
Horisontale principper
1. Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem kønnene, integration af ligestillingsaspektet og integration af kønsperspektivet tages i betragtning og fremmes under hele forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af de operationer, der støttes fra EaSI-indsatsområdet.
2. Kommissionen tager passende skridt for at undgå enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af de operationer, der støttes fra EaSI-indsatsområdet. Navnlig skal der under hele forberedelsen og gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet tages hensyn til adgang for personer med handicap.
Artikel 29
Deltagelse af tredjelande
EaSI-indsatsområdet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande ved hjælp af en aftale med Unionen:
a) |
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde |
b) |
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande |
c) |
andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EaSI-indsatsområdet, forudsat at aftalen:
|
De bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.
KAPITEL III
Almindelige bestemmelser
Artikel 30
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
1. Der kan indenfor EaSI-indsatsområdet ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former for finansielle bidrag, navnlig tilskud, priser, udbud og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.
2. EaSI-indsatsområdet gennemføres direkte som fastsat i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte med organer omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).
Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede evalueringsudvalg bestå af eksterne eksperter.
3. Blandingsoperationer indenfor EaSI-indsatsområdet gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/523 og finansforordningens afsnit X.
Artikel 31
Arbejdsprogram
1. EaSI-indsatsområdet gennemføres på grundlag af arbejdsprogrammer omhandlet i finansforordningens artikel 110. Indholdet af disse arbejdsprogrammer fastlægges i overensstemmelse med de operationelle mål fastsat i nærværende forordnings artikel 25 og med de støtteberettigede tiltag fastsat i nærværende forordnings artikel 26. Hvor det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
2. Kommissionen indhenter ekspertviden om udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne ved at høre den arbejdsgruppe, der er omhandlet i artikel 39, stk. 8.
3. Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+ og andre relevante EU-instrumenter samt mellem ESF+-indsatsområderne.
Artikel 32
Overvågning og rapportering
Indikatorer til rapportering om EaSI-indsatsområdets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 4, stk. 1, fastsatte specifikke mål og de operationelle mål fastsat i artikel 25 er fastlagt i bilag IV.
Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af EaSI-indsatsområdets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.
Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
Artikel 33
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvor et tredjeland deltager i EaSI-indsatsområdet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
Artikel 34
Evaluering
1. Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Senest den 31. december 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af EaSI-indsatsområdet på grundlag af tilstrækkelige oplysninger, der er tilgængelige om dets gennemførelse.
Kommissionen vurderer programmets præstation i henhold til finansforordningens artikel 34 og navnlig dets effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng, relevans og EU-merværdi, herunder i forhold til de horisontale principper omhandlet i nærværende forordnings artikel 28, og måler med kvalitets- og kvantitetsmæssige parametre fremskridtene gjort for at opfylde EaSI-indsatsområdets mål.
Midtvejsevalueringen baseres på oplysningerne fra de overvågningsordninger og -indikatorer, der er fastsat i henhold til artikel 32, med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de politiske prioriteter og finansieringsprioriteterne.
3. Senest den 31. december 2031, ved afslutningen af gennemførelsesperioden, foretager Kommissionen en endelig evaluering af EaSI-indsatsområdet.
4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne fra midtvejsevalueringen og den endelige evaluering sammen med sine bemærkninger hertil.
Artikel 35
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag udført af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, skal danne grundlag for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127.
Artikel 36
Information, kommunikation og offentlig omtale
1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende EaSI-indsatsområdet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til EaSI-indsatsområdet, og vedrørende de opnåede resultater.
De finansielle midler, der er tildelt EaSI-indsatsområdet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 25.
DEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 37
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 7, og artikel 23, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra den 1. juli 2021.
3. Den i artikel 17, stk. 7, og artikel 23, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 7, eller artikel 23, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 38
Udvalgsprocedure for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 115, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 39
Udvalg nedsat i henhold til artikel 163 i TEUF
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (»ESF+-udvalget«).
2. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.
3. ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.
4. ESF+-udvalget, herunder dets arbejdsgrupper, der er omhandlet i stk. 7, kan indbyde repræsentanter for interessenter uden stemmeret til at deltage i dets møder. Dette kan omfatte repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond samt relevante civilsamfundsorganisationer.
5. ESF+-udvalget høres om den i artikel 35 i forordning (EU) 2021/1060 omhandlede planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.
6. ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:
a) |
spørgsmål i forbindelse med ESF+-bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og prioriteter vedrørende det europæiske semester såsom nationale reformprogrammer |
b) |
spørgsmål vedrørende forordning (EU) 2021/1060 med relevans for ESF+ |
c) |
andre end de i stk. 5 omhandlede spørgsmål i forbindelse med ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen. |
ESF+-udvalgets udtalelser vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter skriftligt ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.
7. ESF+-udvalget nedsætter arbejdsgrupper for hvert ESF+-indsatsområde.
8. Kommissionen hører den arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med EaSI-indsatsområdet, om arbejdsprogrammet. Den underretter nævnte arbejdsgruppe om, hvordan den har taget hensyn til resultaterne af denne høring. Nævnte arbejdsgruppe sikrer, at interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet, høres om arbejdsprogrammet.
Artikel 40
Overgangsbestemmelser for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Forordning (EU) nr. 1304/2013, forordning (EU) nr. 223/2014 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold til de nævnte forordninger, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer, der støttes i henhold til de nævnte forordninger i programmeringsperioden 2014-2020.
Artikel 41
Overgangsbestemmelser for EaSI-indsatsområdet
1. Forordning (EU) nr. 1296/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. Henvisninger til forordning (EU) nr. 1296/2013 gælder som henvisninger til nærværende forordning.
2. Finansieringsrammen for gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem ESF+ og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1296/2013.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 5, stk. 4, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
4. Tilbagebetalinger fra finansielle instrumenter oprettet ved forordning (EU) nr. 1296/2013 investeres i de finansielle instrumenter under politikområdet for sociale investeringer og færdigheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/523.
5. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), kan aktiviteter, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.
Artikel 42
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021 for så vidt angår EaSI-indsatsområdet.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2021.
På Europa-Parlamentets vegne
D.M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
A.P. ZACARIAS
Formand
(1) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 245.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 84.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.1.2019 (EUT C 411 af 27.11.2020, s. 324) og Rådets førstebehandlingsholdning af 27.5.2021. Europa-Parlamentets holdning af 23. juni 2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (se side 60 i denne EUT).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (JO L 107, 26.3.2021, p. 30).
(7) Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 af 13. oktober 2020 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 344 af 19.10.2020, s. 22).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (se side 159 i denne EUT).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (se side 1 i denne EUT).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).
(13) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021. s. 1).
(15) Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014 (EUT ; 202 af 8.6.2021, s. 32).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).
(25) EFT C 241 af 29.8.1994, s. 9.
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(27) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
(28) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(29) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(31) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(32) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(33) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(35) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
BILAG I
FÆLLES INDIKATORER FOR GENEREL STØTTE FRA ESF+-INDSATSOMRÅDET UNDER DELT FORVALTNING
Personoplysninger skal opdeles efter køn (kvinder, mænd, ikkebinære personer (1)).
Hvis visse resultater ikke er mulige, behøves der ikke indsamles eller indberettes data for de pågældende resultater.
Hvor det er relevant, kan fælles outputindikatorer indberettes baseret på målgruppen for operationen.
1. |
Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker
|
2. |
Fælles outputindikatorer for enheder Fælles outputindikatorer for enheder er:
Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner. |
3. |
De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:
Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l). Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner. |
4. |
Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere er:
Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l). Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner. Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere indberettes senest den 31. januar 2026 i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060 og i den endelige præstationsrapport, der er omhandlet i artikel 43 i nævnte forordning. Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere baseres som et minimumskrav på en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-k). Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for det specifikke mål. |
(1) I henhold til national ret.
(*1) Data, som indberettes, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.
(2) Denne indikator beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus med undtagelse af ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), for hvilket det samlede antal deltagere indberettes.
(*2) Data, som indberettes, omfatter en særlig kategori af personoplysninger som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.
(3) Denne indikator gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).
BILAG II
FÆLLES INDIKATORER FOR ESF+-TILTAG MÅLRETTET SOCIAL INKLUSION AF DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE PERSONER INDEN FOR DET SPECIFIKKE MÅL FASTSAT I ARTIKEL 4, STK. 1, LITRA L), I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 7, STK. 5, FØRSTE AFSNIT
Personoplysninger skal opdeles efter køn (kvinder, mænd, ikkebinære personer (1)).
1. |
Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker
|
(1) I henhold til national ret.
(*1) Data, som indberettes, er personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679.
(*2) Data, som indberettes, omfatter en særlig kategori af personoplysninger som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.
BILAG III
FÆLLES INDIKATORER FOR STØTTE FRA ESF+ TIL AFHJÆLPNING AF MATERIELLE AFSAVN
1. |
Outputindikatorer
|
2. |
Fælles resultatindikatorer
Værdier for indikatorerne anført under punkt 2 fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren. |
(1) Disse indikatorer gælder ikke for fødevarebistand, der ydes indirekte via vouchere eller kort.
(2) Disse indikatorer gælder ikke for varer, der leveres indirekte via vouchere eller kort.
(3) Disse indikatorer gælder ikke for fødevarebistand, der ydes indirekte via vouchere eller kort.
(*1) Nationale definitioner kan anvendes.
BILAG IV
INDIKATORER FOR EASI-INDSATSOMRÅDET
Indikatorer for EaSI-indsatsområdet
— |
antal analytiske aktiviteter |
— |
antal informationsdelingsaktiviteter og gensidige læringsaktiviteter |
— |
antal sociale eksperimenter |
— |
antal kapacitetsopbygnings- og netværksaktiviteter |
— |
antal jobformidlinger som led i målrettede mobilitetsordninger. |
Data for indikatoren »antal jobformidlinger som led i målrettede mobilitetsordninger« indsamles kun hvert andet år.