32021R0424

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
Delegeret forordning - 2021/424 - EN - EUR-Lex

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 32021R0424

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/424 af 17. december 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår den alternative standardmetode vedrørende markedsrisiko (EØS-relevant tekst)

C/2019/9068

EUT L 84 af 11.3.2021, p. 1–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/424/oj

HTML

PDF

Official Journal

11.3.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/424

af 17. december 2019

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår den alternative standardmetode vedrørende markedsrisiko

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 461a, og ud fra følgende betragtninger:

(1)	I 2019 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) de reviderede minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko, som behandlede svaghederne i den tilsynsmæssige behandling af bankernes handelsbeholdningsaktiviteter (2).

(2)

Den alternative standardmetode, der er fastsat i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, mangler i øjeblikket tekniske specifikationer for at være fuldt operationel. Disse specifikationer bør bringes i overensstemmelse med BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko.

(3)

BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko specificerer beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko for instrumenter med optionalitet. Denne beregning omfatter en række trin, herunder hvordan man anvender negative påvirkninger på risikofaktorer, og hvordan man aggregerer curvaturerisikoen på tværs af risikofaktorer. For valutakursrisikofaktorer skal beregningen justeres for at undgå dobbelttælling af curvaturerisici. Uden denne justering kan der opstå en sådan dobbelttælling, fordi valutakursrisikofaktorer i BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko er udtrykt ved hjælp af et instituts indberetningsvaluta.

(4)

Instrumenter uden optionalitet bør kun underlægges kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko for underliggende ikke-eksotiske instrumenter, men ikke for curvaturerisici. BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko giver imidlertid institutterne mulighed for at underkaste alle instrumenter, herunder dem uden optionalitet, kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko. Denne mulighed kan være nyttig for institutter, der sammen forvalter og afdækker positioner med og uden optionalitet. For at undgå, at denne mulighed primært anvendes til at reducere kapitalgrundlagskravene, bør et institut, der ønsker at benytte sig af denne mulighed, være forpligtet til at meddele sin hensigt om at benytte denne mulighed til sin kompetente myndighed, som bør have mulighed for at afvise anvendelsen af denne mulighed. Det samme bør gælde, hvis et institut ikke længere ønsker at anvende denne mulighed.

(5)

Med hensyn til behandlingen af positioner i kollektive investeringsordninger (CIU'er) er transparensmetoden den mest nøjagtige metode til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende positioner i CIU'er, fordi denne metode afhænger af den faktiske sammensætning af CIU'erne i stedet for en tilnærmet sammensætning. Adgangen til transparensmetoden forudsætter dog, at visse strenge betingelser opfyldes. Institutterne bør derfor have mulighed for at anvende andre metoder, forudsat at de er bekendt med indholdet af CIU'ens mandat og kan få daglige pristilbud. I denne situation kan institutterne oprette en hypotetisk portefølje til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positionen i CIU'en. Institutterne bør også have mulighed for at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivatpositioner, der indgår i CIU'en, ved hjælp af en forenklet metode, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko på grundlag af de eksisterende metoder. Denne mulighed bør bringes i overensstemmelse med den forenklede metode, der gælder for derivatpositioner, der indgår i de CIU'er, der indgår uden for handelsbeholdningen. På grund af det antal antagelser, som institutterne skal gøre, når de anvender denne metode, bør dens anvendelse være betinget af godkendelse fra den kompetente myndighed for hver enkelt CIU.

(6)

Desuden bør institutterne have mulighed for at behandle en position i CIU'en, der følger et indeks som en direkte position i det pågældende indeks med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Denne metode bør tillades, hvis forskellen i årlig forrentning mellem CIU'en og det indeks, den følger, forbliver under 1 % over en periode på 12 måneder. Hvis der er færre end 12 måneders data til rådighed, bør institutterne indhente tilladelse fra deres kompetente myndighed til at anvende denne metode.

(7)	I alle andre tilfælde bør positioner i CIU'er opføres uden for handelsbeholdningen og behandles i overensstemmelse hermed med henblik på at beregne disse positioners kapitalgrundlagskrav.

(8)

I BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko foreslås en metode med en »basisvaluta« som en yderligere metode til at bestemme kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og curvaturerisici for valutakursrisikofaktorer. I overensstemmelse med denne metode bør institutterne ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko kunne vælge en anden valuta end deres indberetningsvaluta til at udtrykke valutakursrisikofaktorerne. Denne metode bør tillades, hvis instituttet opfylder en række betingelser vedrørende instituttets styring af valutarisiko og bør være underlagt tilsynsmæssig godkendelse.

(9)

BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko specificerer de risikovægte, der finder anvendelse på følsomhederne over for den risikofrie rentes risikofaktorer, over for inflations- og valutabasisrisikofaktorer og over for kreditspændsrisikofaktorerne for ikkesecuritiseringer i undergruppe 11 i tabel 4 i artikel 325ah i forordning (EU) nr. 575/2013, over for risikofaktorer i forbindelse med dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande, over for kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringer, som er omfattet af ACTP'en, over for kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringer, som ikke er omfattet ACTP'en, samt over for aktierisikofaktorer og råvarerisikofaktorer. De risikovægte, der skal anvendes på følsomhederne over for disse risikofaktorer i den alternative standardmetode, bør bringes i overensstemmelse med BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko.

(10)

BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko specificerer korrelationerne inden for den samme undergruppe for risikofaktorer i forbindelse med dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande, korrelationerne inden for den samme undergruppe for aktierisiko og korrelationerne på tværs af undergrupper for aktierisiko. Korrelationerne i den alternative standardmetode bør bringes i overensstemmelse med BCBS's minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisiko.

(11)	Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres.

(12)	Institutterne bør have tilstrækkelig tid til at gennemføre de ændringer af den alternative standardmetode vedrørende markedsrisiko, der indføres ved denne delegerede forordning. Anvendelsen af denne delegerede forordning bør derfor udskydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

Artikel 325e ændres som følger:

Stk. 2, litra a) og b), affattes således:

»a)	er alle positioner af instrumenter med optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a), b) og c), for så vidt angår andre risici end eksotiske underliggende instrumenter som omhandlet i artikel 325u, stk. 2, litra a)

b)	er alle positioner af instrumenter uden optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a), for så vidt angår andre risici end eksotiske underliggende instrumenter som omhandlet i artikel 325u, stk. 2, litra a).«

Følgende stykke tilføjes:

»3. Uanset stk. 2, litra b), kan et institut vælge at lade alle positioner af instrumenter uden optionalitet være omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1, litra a) og c).

Et institut, der vælger at benytte metoden i første afsnit, skal underrette sin kompetente myndighed herom mindst tre måneder før den første anvendelse. Efter udløbet af disse tre måneder, og forudsat at den kompetente myndighed ikke har gjort indsigelse, kan instituttet anvende denne metode, indtil den kompetente myndighed meddeler instituttet, at det ikke længere er tilladt at gøre det.

Et institut, der ønsker at ophøre med at anvende metoden i første afsnit, skal underrette sin kompetente myndighed herom senest tre måneder, før denne anvendelse ophører. Instituttet kan ophøre med at anvende denne metode, medmindre den kompetente myndighed inden for denne tremånedersperiode har gjort indsigelse.«

Artikel 325g affattes således:

»Artikel 325g

Kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko

1. Institutterne foretager beregningerne i stk. 2 for hver risikofaktor for de instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisiko, bortset fra de risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 3.

For en given risikofaktor foretager institutterne disse beregninger på nettobasis på tværs af alle de positioner i instrumenter, som er omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisiko, og som indeholder den pågældende risikofaktor.

2. For en given risikofaktor k, der indgår i et eller flere af de i stk. 1 omhandlede instrumenter, beregner institutterne den opadgående nettocurvaturerisikoposition for den pågældende risikofaktor () og den nedadgående nettocurvaturerisikoposition () som følger:

hvor:

i	=	indekset for alle de i stk. 1 omhandlede positioner af instrumenter og inklusive risikofaktoren k
xk	=	den nuværende værdi for risikofaktoren k
Vi (xk )	=	værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af den nuværende værdi af risikofaktoren k
	=	værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af en opjustering af værdien af risikofaktoren k
	=	værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af en nedjustering af værdien af risikofaktoren k
	=	risikovægte anvendt på curvature-risikofaktoren k fastsat i overensstemmelse med afdeling 6
sik	=	deltafølsomheden for instrumentet i med hensyn til risikofaktor k beregnet i overensstemmelse med artikel 325r.

3. Uanset stk. 2 foretager institutter for kurver over risikofaktorer, der tilhører den generelle renterisiko (GIRR), kreditspændsrisikoen (VSA) og råvarerisikoklasser, beregningerne i stk. 6 på hele kurven og ikke på niveauet for hver enkelt risikofaktor, der tilhører kurven.

Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 2, hvor xk er en kurve af risikofaktorer, der er tildelt GIRR, CSR og råvarerisikoklasser, er sik summen af deltafølsomhederne over for risikofaktoren for kurven på tværs af alle kurvens løbetider.

4. Med henblik på at bestemme kapitalgrundlagskravet for curvaturerisiko på undergruppeniveau aggregerer institutterne i overensstemmelse med følgende formel den opad- og nedadgående nettocurvaturerisikoposition, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2, for alle de risikofaktorer, der er tildelt denne undergruppe i henhold til afdeling 3, underafdeling 1:

hvor:

b	=	indekset for en undergruppe for en given risikoklasse
Kb	=	kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen for undergruppe b

;

pkl	=	korrelationerne inden for samme undergruppe mellem risikofaktorer k og l som beskrevet i afdeling 6
k, l	=	indeksene for alle de risikofaktorer for instrumenter, der er omhandlet i stk. 1, og som er tildelt undergruppen b
( )	=	den opadgående nettocurvaturerisikoposition
( )	=	den nedadgående nettocurvaturerisikoposition.

5. Uanset stk. 4 anvendes til undergruppekapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko for undergruppe 18 i artikel 325ah, undergruppe 18 i artikel 325ak, undergruppe 25 i artikel 325am og undergruppe 11 i artikel 325ap følgende formel:

6. Institutter beregner de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko (RCCR) ved at aggregere alle undergruppekapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko inden for en given risikoklasse som følger:

hvor:

b, c	=	indeksene for alle undergrupperne for en given risikoklasse, der svarer til de i stk. 1 omhandlede instrumenter
Kb	=	kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen for undergruppe b

;

γbc

korrelationerne mellem undergruppe b og c som beskrevet i afdeling 6.

7. Kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisiko er summen af de specifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 6 på tværs af alle risikoklasser, som mindst én risikofaktor for de i stk. 1 omhandlede instrumenter tilhører.«

Artikel 325h, stk. 2, litra c), affattes således:

»c)	scenariet »lav korrelation«, hvor korrelationsparametrene ρkl og γbc, som er specificeret i afdeling 6, erstattes med henholdsvis og .«

Artikel 325i og 325j affattes således:

»Artikel 325i

Behandling af indeksinstrumenter og andre instrumenter med flere underliggende instrumenter

1. Institutter anvender en transparensmetode for indeks og andre instrumenter med flere underliggende instrumenter i overensstemmelse med følgende:

med henblik på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og curvaturerisiko, skal institutterne anskue det således, at de har individuelle positioner direkte i indeksets underliggende dele eller andre instrumenter med flere underliggende instrumenter, medmindre der er tale om en position i et indeks, der indgår i ACTP'en, da de for en sådan position skal beregne en enkelt følsomhed over for indekset

institutterne har mulighed for at lægge følsomhederne over for en risikofaktor for en bestemt del af et indeksinstrument eller et andet instrument med flere underliggende instrumenter sammen med følsomhederne over for den samme risikofaktor for den samme del af single name-instrumenter, medmindre der er tale om positioner, der indgår i ACTP'en

med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende vegarisiko kan institutterne enten anskue det således, at de direkte har individuelle positioner i indeksets underliggende dele eller andre instrumenter med flere underliggende instrumenter eller beregne en enkelt følsomhed over for det pågældende instruments underliggende instrument. I sidstnævnte tilfælde tildeler institutterne den relevante undergruppe, jf. afdeling 6, underafdeling 1, den enkelte følsomhed som følger:

i)	hvor mere end 75 % af delene i dette indeks tildeles den samme undergruppe under hensyntagen til vægtningerne i dette indeks, tildeler institutterne denne undergruppe følsomheden og behandler den som en single name-følsomhed i denne undergruppe

ii)	i alle andre tilfælde tildeler institutterne den relevante indeksundergruppe følsomheden.

2. Som en undtagelse fra stk. 1, litra a), kan institutterne beregne en enkelt følsomhed over for en position i et noteret aktie- eller kreditindeks med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og curvaturerisici, hvis det noterede aktie- eller kreditindeks opfylder betingelserne i stk. 3. I så fald tildeler institutterne den relevante undergruppe, jf. afdeling 6, underafdeling 1, den enkelte følsomhed som følger:

a)	hvor mere end 75 % af delene i det pågældende noterede indeks tildeles den samme undergruppe under hensyntagen til vægtningerne i det pågældende indeks, tildeles denne undergruppe følsomheden og behandles som en single name-følsomhed i denne undergruppe

b)	i alle andre tilfælde tildeler institutterne den relevante undergruppe for det noterede indeks følsomheden.

3. Institutterne kan anvende den i stk. 2 omhandlede metode på instrumenter, der henviser til et noteret aktie- eller kreditindeks, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)	delene af det noterede indeks og deres respektive vægtninger er kendt

b)	det noterede indeks indeholder mindst 20 dele

c)	ingen enkelt del af det noterede indeks udgør mere end 25 % af den samlede markedskapitalisering af det pågældende indeks

d)	intet sæt bestående af en tiendedel af det samlede antal dele af det noterede indeks, rundet op til nærmeste heltal, udgør mere end 60 % af den samlede markedskapitalisering af det pågældende indeks

e)	den samlede markedskapitalisering af alle delene i det noterede indeks er på mindst 40 mia. EUR.

4. Et institut anvender konsekvent over tid kun den metode, der er beskrevet i stk. 1, eller den metode, der er beskrevet i stk. 2, for alle de instrumenter, som refererer til et noteret aktie- eller kreditindeks, der opfylder betingelserne i stk. 3. Et institut anmoder om forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, inden den skifter fra en metode til en anden.

5. For et indeks eller andet instrument med flere underliggende instrumenter skal følsomhedsinputtene til beregningen af delta- og curvaturerisici være konsistente, uanset hvilke metoder der anvendes til det pågældende instrument.

6. Indeks eller instrumenter med flere underliggende instrumenter, der bærer andre restrisici som omhandlet i artikel 325u, stk. 5, er omfattet af tillægget for restrisici, jf. afdeling 4.

Artikel 325j

Behandling af kollektive investeringsordninger

1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en position i en CIU ved hjælp af en af følgende metoder:

hvis et institut er i stand til at indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte underliggende eksponeringer, beregner instituttet kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne CIU's position ved at se på CIU'ens underliggende positioner, som om instituttet besad disse positioner direkte

hvis instituttet ikke er i stand til at indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte underliggende eksponeringer, men instituttet har kendskab til indholdet af CIU'ens mandat og daglige prisnoteringer for CIU'en, beregner instituttet kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for den pågældende CIU's position ved at anvende en af følgende metoder:

i)	instituttet kan betragte positionen i CIU'en som en enkelt aktieposition, der er allokeret til undergruppen »andre sektorer« i tabel 8 i artikel 325ap, stk. 1

ii)	et institut kan efter tilladelse fra sin kompetente myndighed beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for CIU'en i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og den relevante lovgivning

c)	hvis instituttet hverken opfylder betingelserne i litra a) eller b), opfører instituttet CIU'en uden for handelsbeholdningen.

Et institut, der anvender en af metoderne i litra b), anvender kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 i dette kapitel og tillægget for restrisiko i afdeling 4 i dette kapitel, hvis CIU'ens mandat indebærer, at visse eksponeringer i CIU'en er omfattet af disse kapitalgrundlagskrav.

Et institut, der anvender metoden i litra b), nr. ii), kan beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko og kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for derivatpositioner i CIU'en gennem anvendelse af den forenklede metode i artikel 132a, stk. 3.

2. Uanset stk. 1 gælder det, at hvis et institut har en position i en CIU, der følger et indeksbenchmark, således at forskellen i årlig forrentning mellem CIU'en og det fulgte indeksbenchmark i de sidste 12 måneder er under 1 % i absolutte tal, uden hensyntagen til gebyrer og provisioner, kan det behandle denne position som en position i det fulgte indeksbenchmark. Et institut skal kontrollere overholdelsen af denne betingelse, når det indtræder i positionen og derefter mindst en gang om året.

Hvis data for de seneste 12 måneder ikke er fuldt tilgængelige, kan et institut dog med tilladelse fra instituttets kompetente myndighed anvende en årlig forrentningsforskel fra en periode på under 12 måneder.

3. Et institut kan anvende en kombination af de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede metoder til sine positioner i CIU'er. Et institut anvender dog kun én af disse metoder for alle positioner i samme CIU.

4. I forbindelse med stk. 1, litra b), skal et institut overholde følgende bestemmelser, når beregningerne foretages:

med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden i afdeling 2 i dette kapitel tager CIU'en først position i det maksimale omfang, der er tilladt i henhold til dens mandat eller relevant lovgivning, i de eksponeringer, der kræver det højeste kapitalgrundlagskrav i nævnte afdeling, og fortsætter derefter med at tage position i faldende orden, indtil den maksimale samlede tabsgrænse er nået

med henblik på kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 i dette kapitel tager CIU'en først position i det maksimale omfang, der er tilladt i henhold til dens mandat eller relevant lovgivning, i de eksponeringer, der kræver det højeste kapitalgrundlagskrav i nævnte afdeling, og fortsætter derefter med at tage position i faldende orden, indtil den maksimale samlede tabsgrænse er nået

c)	CIU'en anvender gearing i det maksimale omfang, der er tilladt i henhold til dens mandat eller relevant lovgivning, hvor det er relevant.

Kapitalgrundlagskravene for alle positioner i den samme CIU, for hvilke de i første afsnit omhandlede beregninger anvendes, beregnes selvstændigt som en separat portefølje ved hjælp af den metode, der er beskrevet i dette kapitel.

5. Et institut kan kun anvende de i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede metoder, hvis CIU'en opfylder alle betingelserne i artikel 132, stk. 3, og artikel 132, stk. 4, litra a).«

Artikel 325q ændres som følger:

Stk. 1 affattes således:

»1. De deltavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for valutarisici, er alle spotvalutakurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, hvis instituttet anvender en basisvaluta i overensstemmelse med stk. 7. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder en enkelt risikofaktor og en enkelt nettofølsomhed.«

b)	Stk. 3 affattes således: »3. De curvaturevalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valuta, er de samme deltavalutakursrisikofaktorer som omhandlet i stk. 1.«

Følgende stk. 5, 6 og 7 tilføjes:

»5. Hvis en valutakurs, der er det underliggende instrument for et instrument, som er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisici, hverken henviser til instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, kan instituttet dividere de tilsvarende i artikel 325g, stk. 2, omhandlede komponenter og, for hvilke xk er valutakursrisikofaktoren mellem en af de to valutaer for det underliggende instrument og instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, alt efter hvad der er relevant, med 1,5.

6. Med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse kan et institut dividere komponenterne og i artikel 325g, stk. 2, med 1,5 konsekvent for alle valutakursrisikofaktorerne i instrumenter vedrørende valuta og underlagt kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko, forudsat at eventuelle valutakursrisikofaktorer baseret på instituttets indberetningsvaluta eller eventuelt instituttets basisvaluta, som indgår i beregningen af disse komponenter, justeres samtidigt.

7. Uanset stk. 1 og 3 kan et institut, med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, erstatte sin indberetningsvaluta med en anden valuta (»basisvalutaen«) i alle spotvalutakurserne for at udtrykke delta- og curvaturevalutakursrisikofaktorerne, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a)	Instituttet anvender kun én basisvaluta.

b)	Instituttet anvender basisvalutaen konsekvent på alle sine positioner i og uden for handelsbeholdningen.

Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at:

i)	anvendelse af den valgte basisvaluta udgør en passende risikorepræsentation for instituttets positioner, der er underlagt valutakursrisici

ii)	valget af basisvaluta er foreneligt med den måde, hvorpå instituttet internt forvalter disse valutakursrisici

iii)	valget af basisvaluta er ikke primært motiveret af ønsket om at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav.

d)	Instituttet tager hensyn til risikoen forbundet med omregning mellem indberetningsvalutaen og basisvalutaen.

Et institut, der har fået tilladelse til at anvende en basisvaluta som omhandlet i første afsnit, skal konvertere de deraf følgende kapitalgrundlagskrav vedrørende valutakursrisiko til indberetningsvalutaen under anvendelse af den gældende spotvalutakurs mellem basisvalutaen og indberetningsvalutaen.«

Artikel 325ae, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. For valutaer, der ikke indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b), er risikovægtene for følsomhederne over for den risikofrie rentes risikofaktorer følgende:

Tabel 3

Undergruppe	Løbetid	Risikovægt
1	0,25 år	1,7 %
2	0,5 år	1,7 %
3	1 år	1,6 %
4	2 år	1,3 %
5	3 år	1,2 %
6	5 år	1,1 %
7	10 år	1,1 %
8	15 år	1,1 %
9	20 år	1,1 %
10	30 år	1,1 %

2. Institutter anvender en risikovægt på 1,6 % på alle følsomheder over for inflation og på valutabasisrisikofaktorer.«

Tabel 4 i artikel 325ah, stk. 1, affattes således:

»Tabel 4

Undergruppe nr.	Kreditkvalitet	Sektor	Risikovægt
1	Alle	Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker	0,5 %
2	Kreditkvalitetstrin 1-3	Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118	0,5 %
3		Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder	1,0 %
4		Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere	5,0 %
5		Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding	3,0 %
6		Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	3,0 %
7		Teknologi og telekommunikation	2,0 %
8		Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser	1,5 %
9		Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater	1,0 %
10	Kreditkvalitetstrin 1	Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande	1,5 %
10	Kreditkvalitetstrin 2-3		2,5 %
11	Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikke kreditvurderet	Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118	2 %
12		Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder	4,0 %
13		Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere	12,0 %
14		Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding	7,0 %
15		Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	8,5 %
16		Teknologi og telekommunikation	5,5 %
17		Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser	5,0 %
18	Andre sektorer		12,0 %
19	Noterede kreditindekser, hvori et flertal af de enkelte dele er »investment grade«		1,5 %
20	Noterede kreditindekser, hvori et flertal af de enkelte dele ikke er »investment grade« eller kreditvurderet		5 %«

Tabel 5 i artikel 325aj affattes således:

»Tabel 5

Undergruppe	1, 2 og 11	3 og 12	4 og 13	5 og 14	6 og 15	7 og 16	8 og 17	9 og 10	18	19	20
1, 2 og 11		75 %	10 %	20 %	25 %	20 %	15 %	10 %	0 %	45 %	45 %
3 og 12			5 %	15 %	20 %	15 %	10 %	10 %	0 %	45 %	45 %
4 og 13				5 %	15 %	20 %	5 %	20 %	0 %	45 %	45 %
5 og 14					20 %	25 %	5 %	5 %	0 %	45 %	45 %
6 og 15						25 %	5 %	15 %	0 %	45 %	45 %
7 og 16							5 %	20 %	0 %	45 %	45 %
8 og 17								5 %	0 %	45 %	45 %
9 og 10									0 %	45 %	45 %
18										0 %	0 %
19											75 %
20«

Tabel 6 i artikel 325ak affattes således:

»Tabel 6

Undergruppe nr.	Kreditkvalitet	Sektor	Risikovægt
1	Alle	Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker	4,0 %
2	Kreditkvalitetstrin 1-3	Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118	4,0 %
3		Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder	4,0 %
4		Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere	8,0 %
5		Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding	5,0 %
6		Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	4,0 %
7		Teknologi og telekommunikation	3,0 %
8		Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser	2,0 %
9		Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater	3,0 %
10		Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande	6,0 %
11	Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikke kreditvurderet	Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118	13,0 %
12		Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder	13,0 %
13		Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere	16,0 %
14		Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding	10,0 %
15		Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester	12,0 %
16		Teknologi og telekommunikation	12,0 %
17		Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser	12,0 %
18	Andre sektorer		13,0 %«

10)

Tabel 7 i artikel 325am, stk. 1, affattes således:

»Tabel 7

Undergruppe nr.	Kreditkvalitet	Sektor	Risikovægt
1	Ikkeefterstillede og kreditkvalitetstrin 1-3	RMBS — Prime	0,9 %
2		RMBS — Mid-Prime	1,5 %
3		RMBS — Sub-Prime	2,0 %
4		CMBS	2,0 %
5		Værdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver (ABS) — studielån	0,8 %
6		ABS — kreditkort	1,2 %
7		ABS — bil	1,2 %
8		Strukturerede kreditobligationer (CLO) uden for ACTP'en	1,4 %
9	Efterstillede og kreditkvalitetstrin 1-3	RMBS — Prime	1,125 %
10		RMBS — Mid-Prime	1,875 %
11		RMBS — Sub-Prime	2,5 %
12		CMBS	2,5 %
13		ABS — studielån	1 %
14		ABS — kreditkort	1,5 %
15		ABS — bil	1,5 %
16		CLO uden for ACTP'en	1,75 %
17	Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikke kreditvurderet	RMBS — Prime	1,575 %
18		RMBS — Mid-Prime	2,625 %
19		RMBS — Sub-Prime	3,5 %
20		CMBS	3,5 %
21		ABS — studielån	1,4 %
22		ABS — kreditkort	2,1 %
23		ABS — bil	2,1 %
24		CLO uden for ACTP'en	2,45 %
25	Andre sektorer		3,5 %«

11)

Tabel 8 i artikel 325ap, stk. 1, affattes således:

»Tabel 8

Undergruppe nr.	Markedskapitalisering	Økonomi	Sektor	Risikovægt for aktiespotkurs	Risikovægt for aktiegenkøbssats
1	Stor	Ny markedsøkonomi	Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed	55 %	0,55 %
2			Telekommunikation og industriprodukter	60 %	0,60 %
3			Råvarer, energi, landbrug, fremstilling, råstofudvinding	45 %	0,45 %
4			Finansielle tjenesteydelser, herunder statsstøttede finansielle tjenesteydelser, ejendomsaktiviteter og teknologi	55 %	0,55 %
5		Højt udviklet økonomi	Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed	30 %	0,30 %
6			Telekommunikation og industriprodukter	35 %	0,35 %
7			Råvarer, energi, landbrug, fremstilling, råstofudvinding	40 %	0,40 %
8			Finansielle tjenesteydelser, herunder statsstøttede finansielle tjenesteydelser, ejendomsaktiviteter og teknologi	50 %	0,50 %
9	Lille	Ny markedsøkonomi	Alle sektorer beskrevet under undergruppe nr. 1, 2, 3 og 4	70 %	0,70 %
10	Lille	Højt udviklet økonomi	Alle sektorer beskrevet under undergruppe nr. 5, 6, 7 og 8	50 %	0,50 %
11	Andre sektorer			70 %	0,70 %
12	Indekser for stor markedskapitalisering, højt udviklet økonomi			15 %	0,15 %
13	Andre indekser			25 %	0,25 %«

12)

Artikel 325aq ændres som følger:

Stk. 1 affattes således:

»1. Deltarisikokorrelationsparametret ρκl mellem to følsomheder S og S i samme undergruppe fastsættes til 99,90 %, hvis den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiegenkøbssats, og hvis de begge er relateret til det samme aktieudstedernavn.«

Følgende indsættes som stk. 2, litra e):

»e)	80 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under en af indeksundergrupperne (undergruppe nummer 12 eller 13).«

c)	Stk. 3 affattes således: »3. Korrelationsparameteren ρkl mellem to følsomheder WSk og WSl over for aktiereporente i den samme undergruppe fastsættes i overensstemmelse med stk. 2, litra a) -d).«

13)

Artikel 325ar og 325as affattes således:

»Artikel 325ar

Korrelationer på tværs af undergrupper for aktierisiko

Korrelationsparameteren c finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper.

Den fastsættes i forhold til undergrupperne i tabel 8 i artikel 325ap som følger:

a)	15 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10

b)	0 %, når en af de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 11

c)	75 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 12 og 13

d)	45 %, hvis dette ikke er tilfældet.

Artikel 325as

Risikovægte for råvarerisiko

Risikovægtene for følsomheder over for råvarerisikofaktorer er som følger:

Tabel 9

Undergruppe nr.	Undergruppenavn	Risikovægt
1	Energi — faste brændsler	30 %
2	Energi — flydende brændsler	35 %
3	Energi — elektricitet og kulstofhandel	60 %
4	Fragt	80 %
5	Metaller — ikkeædle	40 %
6	Gasformige brændsler	45 %
7	Ædelmetaller (inklusive guld)	20 %
8	Korn og olieplanter	35 %
9	Husdyr og mejeriprodukter	25 %
10	Landbrugsprodukter	35 %
11	Andre råvarer	50 %«

14)	Artikel 325av, stk. 1, affattes således: »1. En risikovægt på 15 % finder anvendelse på alle følsomheder over for valutarisikofaktorer.«

15)

Tabel 11 i artikel 325ax, stk. 3, affattes således:

»Tabel 11

Risikoklasse	LHrisk class	Risikovægte
GIRR	60	100 %
CSR (ikkesecuritiseringer)	120	100 %
CSR securitiseringer (ACTP)	120	100 %
CSR securitiseringer (uden for ACTP'en)	120	100 %
Aktie (large cap og indekser)	20	77,78 %
Aktie (small cap og anden sektor)	60	100 %
Råvare	120	100 %
Valuta	40	100 %«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra 30. september 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2019.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2) Basel Committee on Banking Supervision, Minimum capital requirements for market risk. Denne publikation findes på Den Internationale Betalingsbanks websted (www.bis.org).

Top

Choose the experimental features you want to try