(1)

Covid-19-pandemien har meget skadelige virkninger for den økonomiske og finansielle stabilitet i udvidelses- og naboskabsregionen. Partnerlande står i øjeblikket over for en svag og hurtigt forværrende betalingsbalance og finanspolitisk situation, hvor økonomien bevæger sig mod recession. Det er vigtigt for Unionen at tage hurtige og beslutsomme skridt til støtte for disse økonomier. Denne afgørelse dækker derfor ti partnerlande: Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (*), Montenegro, Republikken Nordmakedonien i udvidelsesregionen, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine i det østlige naboskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan og Republikken Tunesien i det sydlige naboskab (»partnerlandene«).

(2)

Bistandens hastende karakter hænger sammen med partnerlandenes øjeblikkelige behov for midler ud over dem, de vil modtage gennem andre EU-instrumenter og fra internationale finansielle institutioner, medlemsstater og andre bilaterale donorer. Det er nødvendigt med henblik på at give partnerlandenes myndigheder et kortsigtet politisk råderum til at gennemføre foranstaltninger til at modvirke de økonomiske følger af covid-19-pandemien.

(3)

Hvert partnerlands myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF) er allerede nået til enighed om et program, som vil blive bakket op af en låneaftale med IMF, eller forventes snart at nå til enighed om et sådant program.

(4)

Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering sammen med en ikkeforebyggende IMF-låneaftale, som indgår i et aftalt økonomisk reformprogram. I forbindelse med covid-19-pandemien bør Unionens makrofinansielle bistand også stå til rådighed for partnerlande, der tilgodeses af nødfinansiering fra IMF, der kan ydes uden forudgående foranstaltninger og/eller betingelser, såsom gennem instrumentet for hurtig finansiering (Rapid Financing Instrument). Denne bistand bør derfor være af kortere varighed og begrænses til to udbetalinger, og den bør understøtte gennemførelsen af et politisk program indeholdende et begrænset sæt af reformforanstaltninger.

(5)

Finansiel støtte fra Unionen til partnerlande er i overensstemmelse med Unionens udvidelses- og naboskabspolitik.

(6)

Eftersom partnerlandene er enten tiltrædelses- eller førtiltrædelseslande eller er dækket af den europæiske naboskabspolitik, er de berettiget til at modtage Unionens makrofinansielle bistand.

(7)

Eftersom den dramatiske stigning i partnerlandenes eksterne finansieringsbehov forventes at overstige de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til partnerlandene under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig reaktion på deres anmodning om støtte til sikring af økonomisk stabilisering. Unionens makrofinansielle bistand vil støtte den økonomiske stabilisering, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's låneaftale.

(8)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genopretningen af en bæredygtig ekstern finansieringssituation for partnerlandene og derved støtte fornyet økonomisk og social udvikling.

(9)

Størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en foreløbig vurdering af hvert partnerlands resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, landet har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere de programmer og de midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken. Fastsættelsen af bistandsbeløbet tager også hensyn til behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter og merværdien af Unionens samlede engagement.

(10)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og mål for og foranstaltninger, der træffes som led i, de forskellige eksterne aktioner og med andre af Unionens relevante politikker.

(11)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Unionens udenrigspolitik vedrørende partnerlandene. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU‐Udenrigstjenesten) bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(12)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte partnerlandenes tilslutning til værdier, de har til fælles med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt deres tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(13)

Det bør være en forudsætning for tildeling af Unionens makrofinansielle bistand, at partnerlandene respekterer effektive demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem og retsstaten, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i partnerlandene og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte bæredygtig vækst og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør regelmæssigt føre kontrol med såvel opfyldelsen af forudsætningerne som opnåelsen af disse målsætninger.

(14)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør partnerlandene træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, at Revisionsretten foretager revision, og at Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sine beføjelser.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets beføjelser som budgetmyndighed.

(16)

Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(17)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med denne bistand og forsyne dem med de relevante dokumenter.

(18)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (2).

(19)

Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som fastsættes i et aftalememorandum (»MOU'et«). For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle om disse betingelser med partnerlandenes myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i nævnte forordning. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR er det hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren som angivet i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens finansielle makrofinansielle bistand til hvert partnerland bør rådgivningsproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af MOU'et med Montenegro, mens undersøgelsesproceduren bør finde anvendelse på vedtagelsen af MOU'et med de øvrige partnerlande, der er dækket af afgørelsen, og tilsvarende på enhver reduktion, suspendering eller annullering af denne bistand.

(20)

Målet for denne afgørelse, nemlig at støtte økonomierne i partnerlande, der i øjeblikket står over for en svag og hurtigt forværrende betalingsbalance og finanspolitisk situation, hvor økonomien bevæger sig mod recession, som følge af covid-19-pandemien, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

I betragtning af de ekstraordinære omstændigheder som følge af covid-19-pandemien og den dermed forbundne folkesundhedskrise bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(22)

Denne afgørelse bør træde i kraft så hurtigt som muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —