Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R0279

    Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/279 af 18. februar 2019 om gennemførelse af artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 753/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, grupper, virksomheder og enheder på baggrund af situationen i Afghanistan

    ST/6186/2019/INIT

    EUT L 47 af 19.2.2019, p. 4–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/279/oj

    19.2.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 47/4


    RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/279

    af 18. februar 2019

    om gennemførelse af artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 753/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, grupper, virksomheder og enheder på baggrund af situationen i Afghanistan

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 753/2011 af 1. august 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, grupper, virksomheder og enheder på baggrund af situationen i Afghanistan (1), særlig artikel 11, stk. 4,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet vedtog den 1. august 2011 forordning (EU) nr. 753/2011.

    (2)

    De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (»UNSC's«) komité, der er nedsat i henhold til punkt 30 i UNSC resolution 1988 (2011), ajourførte oplysningerne vedrørende to personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 30. januar 2019.

    (3)

    Bilag I til forordning (EU) nr. 753/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EU) nr. 753/2011 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2019.

    På Rådets vegne

    F. MOGHERINI

    Formand


    (1)  EUT L 199 af 2.8.2011, s. 1.


    BILAG

    Oplysningerne om de nedenfor anførte personer erstattes af følgende oplysninger:

    »42)   Jalaluddin Haqqani (alias: a) Jalaluddin Haqani, b) Jallalouddin Haqqani, c) Jallalouddine Haqani).

    Titel: Maulavi. Grunde til opførelse på listen: minister for grænsespørgsmål under Talebanstyret. Fødselsdato: a) ca. 1942, b) ca. 1948. Fødested: a) Garda Sarayområdet, Waza Zadrandistriktet, Paktiaprovinsen, Afghanistan, b) Nekadistriktet, Paktikaprovinsen, Afghanistan. Nationalitet: afghansk. Dato for FN's opførelse på listen: 31.1.2001.

    Andre oplysninger: Far til Sirajuddin Jallaloudine Haqqani, Nasiruddin Haqqani og Badruddin Haqqani (død). Bror til Mohammad Ibrahim Omari og Khalil Ahmed Haqqani. Han er aktiv Talebanleder. Formodes at opholde sig i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan. Han var chef for Talebans shura i Miram Shah i 2008. Tilhører Zadranstammen. Undersøgelse i henhold til Sikkerhedsrådets resolution 1822 (2008) blev afsluttet den 27. juli 2010. Angiveligt død i september 2018. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/1427400

    Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

    Jalaluddin Haqqani har tætte forbindelser til Mohammed Omar og havde tætte forbindelser til Osama bin Laden (død). Han er far til Sirajuddin Jallaloudine Haqqani, Nasiruddin Haqqani og Badruddin Haqqani (død) og bror til Mohammad Ibrahim Omari og Khalil Ahmed Haqqani. Han er aktiv Talebanleder. Jalaluddin Haqqani var også forbindelsesleddet mellem al-Qaeda og Taleban i 2007. Han var formand for Talebans Miram Shahråd i juni 2008.

    Han var oprindelig leder af Mwalawi Hezbi Islami-partiet i Khost-, Paktika- og Paktiaprovinserne. Senere blev han medlem af Taleban og blev udnævnt til minister for grænsespørgsmål. Efter Talebanstyrets sammenbrud flygtede han sammen med Taleban- og al-Qaeda-elementer til Nordwaziristan og begyndte at omgruppere sine militser til kampen mod Afghanistans regering.

    Haqqani er blevet beskyldt for at være involveret i bombningen af den indiske ambassade i Kabul i 2008 og i attentatforsøget på præsident Karzai under en militærparade i Kabul tidligere samme år. Haqqani var også impliceret i et angreb på ministeriebygninger i Kabul i februar 2009.

    Jalaluddin Haqqani er grundlægger af Haqqaninetværket.«

    »135)   Torek Agha (alias a) Sayed Mohammed Hashan, b) Torak Agha, c) Toriq Agha, d) Toriq Agha Sayed).

    Titel: Hajji. Adresse: Pashtunabad, Quetta, Baluchistanprovinsen, Pakistan. Fødselsdato: a) 1960, b) 1962, c) ca. 1965. Fødested: a) Kandaharprovinsen, Afghanistan, b) Pishin, Baluchistanprovinsen, Pakistan. Nationalt identifikationsnr.: Pakistansk nationalt identifikationsnr.: 5430312277059 (udstedt på svigagtigt grundlag og siden hen annulleret af de pakistanske myndigheder). Dato for FN's opførelse på listen: 2.11.2015.

    Andre oplysninger: Central leder af Talebans militære råd og indblandet i kapitalrejsning fra donorer i Golfregionen. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Angiveligt død i november 2018. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5905294

    Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

    Siden slutningen af 2014 har Torek Agha (Torek) som højtstående Talebanleder siddet i Talebans shura i Quetta, et regionalt organ, som styrer Talebans aktiviteter i det sydlige og vestlige Afghanistan og har spillet en rolle i at skaffe midler fra donorer i Golfområdet.

    Siden slutningen af 2014 har Torek været medlem af en gruppe, der er ansvarlig for Talebanledelsens strategiske planlægnings- og logistikoperationer, og har også fungeret som central leder og været medlem af Talebans militære råd og har godkendt og fremmet Talebans militære operationer. Talebans militære råd er et af tre råd på kommandoniveau og er ansvarligt for tilsynet med Talebanoperationer og godkendelsen af udnævnelse af Talebans militære ledere.

    I årenes løb har Torek været involveret i godkendelsen af mordene på en lang række afghanske embedsmænd og ældreråd. Desuden var han helt tilbage i 2012 en af fire højtstående Talebanledere, som godkendte, at et ukendt kemisk pulver blev anvendt til at myrde højtstående afghanske embedsmænd.

    Efter at have fået instrukser i midten af 2011 fra en højtstående Talebanleder om at rejse til Saudi-Arabien under ramadanen for at skaffe ekstern finansiering udvalgte Torek og en række andre medlemmer af Talebans shura i Quetta i 2012 mullaher, der skulle rejse til Saudi-Arabien og andre arabiske lande for at indsamle finansielle donationer på Talebans vegne fra både afghanske ledere og smuglere. I begyndelsen af 2012 modtog Torek en donation fra en uidentificeret arabisk donor med instrukser om at videregive pengene til Talebans skyggeprovinsguvernør for Uruzganprovinsen, Afghanistan, med henblik på mord.

    Torek indsamlede ca. 4 mio. USD til Taleban fra donorer i Golfområdet i 2010 og gav hovedparten til en anden fremtrædende leder og Talebans indsamler af finansielle midler, Gul Agha Ishakzai (Gul Agha). Beløbene og kilderne til Toreks mange overførsler til Gul Agha i 2010 af fremskaffede penge til Taleban var som følger: 1 mio. USD fra støtter i Saudi-Arabien 2 mio. USD fra donorer i Qatar, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Saudi-Arabien samt 600 000 USD fra forskellige arabiske donorer fremskaffet i forbindelse med en pengeindsamlingsrejse til Qatar.

    I slutningen af 2009 var Torek i besiddelse af over 2 mio. USD fra uidentificerede donorer i Qatar og Saudi-Arabien, der var beregnet til Talebans kasserer for shuraen i Quetta. De betydelige donationer, som Torek indsamlede til Talebans shura i Quetta under ramadanen, blev opbevaret i uidentificerede pakistanske banker og var under Talebans chefkasserers kontrol.

    I midten af 2006 udpegede Torek Talebankrigere til forskellige operationelle Talebanledere. Han var en af de vigtigste forbindelser mellem Talebanledelsen og grupper af arabiske krigere, der ankom til Pakistan og Afghanistan med henblik på at bekæmpe den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF).«


    Top