14.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/3

(1)

Overdreven og uforsigtig risikotagning i banksektoren har resulteret i flere finansielle virksomheders fallit og systemiske problemer i medlemsstaterne og globalt. Der er mange og komplekse årsager til denne risikotagning, men blandt tilsynsmyndigheder og reguleringsmyndigheder, herunder også G20 og Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS), er der bred enighed om, at nogle finansielle virksomheders uhensigtsmæssige aflønningsstrukturer har været en medvirkende årsag. Aflønningssystemer, som ansporer til at tage risici, der overstiger det generelle risikoniveau, som tolereres af en virksomhed, kan underminere en fornuftig og effektiv risikostyring og forstærke overdreven risikoadfærd. De internationalt aftalte og godkendte principper fra Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) om metoder for fornuftig kompensation (FSB-principperne) er derfor af særlig betydning.

(2)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (4) skal kreditinstitutter have arrangementer, strategier, processer og mekanismer til styring af de risici, de er eksponeret for. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (5) finder dette krav anvendelse på investeringsselskaber som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (6). Direktiv 2006/48/EF kræver, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med disse arrangementer, strategier, processer og mekanismer og fastslår, om det pågældende kreditinstituts eller investeringsselskabs egenkapital sikrer en forsvarlig styring og dækning af de risici, som instituttet eller selskabet er eller kan blive eksponeret for. Tilsynet gennemføres som konsolideret tilsyn, når der er tale om bankkoncerner og omfatter også finansielle holdingselskaber og tilsluttede finansielle virksomheder i alle lande.

(3)

For at kunne afhjælpe uhensigtsmæssigt udformede aflønningsstrukturers potentielt negative indvirkning på sund risikostyring og kontrol med de enkelte medarbejderes risikoadfærd bør kravene i direktiv 2006/48/EF suppleres med en udtrykkelig bestemmelse om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber for medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil, skal indføre og opretholde en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med effektiv risikostyring. Disse medarbejderkategorier bør mindst omfatte ledelsen, risikotagere, medarbejdere i kontrolfunktioner og enhver medarbejder, hvis samlede løn, herunder skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag, ligger inden for samme lønramme som ledelsens og risikotagernes.

(4)

Eftersom overdreven og uforsigtig risikotagning kan underminere kreditinstitutters eller investeringsselskabers finansielle soliditet og destabilisere banksystemet, er det af stor betydning, at den nye forpligtelse vedrørende aflønningspolitik og -praksis gennemføres konsekvent og dækker alle aflønningsaspekter, herunder løn, skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag og alle andre lignende ydelser. I denne forbindelse bør skønsmæssigt fastsatte pensionsbidrag betyde skønsmæssige godtgørelser, som et kreditinstitut eller investeringsselskab tildeler den enkelte medarbejder, og som udbetales under henvisning til eller i forventning om tilbagetrædelse, og som kan tilpasses variable aflønningskomponenter. Det er derfor hensigtsmæssigt at opstille klare principper for en forsvarlig aflønning for at sikre, at aflønningsstrukturen ikke tilskynder de enkelte medarbejdere til overdreven risikotagning eller moralsk risiko og er forenelig med kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikovillighed, værdier og langsigtede interesser. Aflønningen bør endvidere tilpasses finanssektorens rolle som en mekanisme, der effektivt allokerer de finansielle ressourcer i økonomien. Disse principper bør især sikre, at udformningen af variable aflønningspolitikker sikrer, at incitamenterne er i overensstemmelse med kreditinstituttets eller investeringsselskabets langsigtede interesser, og at betalingsmåden styrker dets kapitalgrundlag. Resultatafhængige aflønningskomponenter bør også bidrage til at styrke princippet om retfærdighed i kreditinstituttets eller investeringsselskabets aflønningsstruktur. Principperne bør tilgodese, at kreditinstitutter og investeringsselskaber kan anvende bestemmelserne forskelligt afhængigt af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, og særlig, at det ikke nødvendigvis er rimeligt at kræve, at investeringsselskaber, som omhandlet i artikel 20, stk. 2 og 3, i direktiv 2006/49/EF, skal overholde alle principperne. For at aflønningspolitikken kan integreres i kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikostyring, bør ledelsesorganet i hvert kreditinstitut eller investeringsselskab i sin egenskab af tilsynsførende instans indføre og jævnligt revurdere de generelle principper, der skal anvendes. I denne forbindelse bør det være muligt, hvor det er relevant og afhængigt af den nationale selskabsret, at ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans forstås som tilsynsrådet.

(5)

Det bør kræves, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et løn og vederlagsudvalg som en integrerende del af deres ledelsesstruktur og organisation.

(6)

Kommissionen bør senest 1. april 2013 foretage en gennemgang af principperne i aflønningspolitikken, navnlig med hensyn til deres effektivitet, gennemførelse og håndhævelse, idet der tages højde for den internationale udvikling, herunder yderligere forslag fra Rådet for Finansiel Stabilitet og gennemførelsen af FSB-principperne i andre lande, herunder sammenhængen mellem udformningen af variable aflønningsstrukturer og overdreven risikoadfærd.

(7)

Aflønningspolitikken bør tage sigte på at skabe en balance mellem medarbejdernes personlige mål og kreditinstituttets eller investeringsselskabets langsigtede interesser. Vurderingen af aflønningens resultatafhængige komponenter bør ske på grundlag af medarbejdernes indsats set over en længere periode og tage hensyn til de særlige risici, der er forbundet med de gennemførte aktiviteter. Vurderingen af resultater bør ske inden for en flerårig ramme, på mindst tre til fem år, for at sikre, at vurderingen kommer til at vedrøre resultaterne set over en længere periode, og at udbetalingen af resultatlønsdelen af aflønningen spredes ud over kreditinstituttets eller investeringsselskabets forretningsmæssige cyklus. For yderligere at tilpasse incitamenterne bør en betydelig del af den variable aflønning til alle de medarbejdere, der er omfattet af disse krav, bestå af aktier eller aktielignende instrumenter i kreditinstituttet eller investeringsselskabet, når dette er muligt i henhold til det pågældende kreditinstituts eller investeringsselskabs juridiske struktur eller, når der er tale om et ikke-noteret kreditinstitut eller investeringsselskab, af andre tilsvarende ikke-pekuniære instrumenter og, hvor det er relevant, af andre langfristede finansielle instrumenter, som i tilstrækkelig grad afspejler det pågældende kreditinstituts eller investeringsselskabs kreditkvalitet. Det bør være muligt for sådanne instrumenter at omfatte et kapitalinstrument, som i tilfælde af, at virksomheden får alvorlige finansielle problemer, ombyttes med aktier eller nedskrives på anden vis. I tilfælde hvor det pågældende kreditinstitut ikke udsteder langfristede finansielle instrumenter, bør det have tilladelse til at udstede den betydelige del af den variable aflønning i aktier og aktielignende instrumenter og andre tilsvarende ikke-pekuniære instrumenter. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder bør om nødvendigt kunne pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller forbyde visse instrumenter.

(8)

For at mindske tilskyndelsen til overdreven risikotagning bør den variable løn udgøre en afbalanceret andel af den samlede løn. Det er vigtigt, at en medarbejders faste løn udgør en tilstrækkelig høj andel af medarbejderens samlede aflønning og gør det muligt at føre en helt igennem fleksibel politik vedrørende variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt undlade at udbetale variable aflønningskomponenter. For at sikre en sammenhængende aflønningspraksis i hele sektoren, bør der opstilles en række klare krav. En garanteret variabel aflønning er ikke i overensstemmelse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og bør som hovedregel forbydes.

(9)

En væsentlig del af de variable aflønningskomponenter, f.eks. 40-60 %, bør udskydes i en passende periode. Disse dele bør stige væsentligt med ancienniteten eller ansvarsniveauet hos den person, der aflønnes. Desuden bør en betydelig del af de variable aflønningskomponenter bestå af aktier eller aktielignende instrumenter i kreditinstituttet eller investeringsselskabet, når dette er muligt i henhold til det pågældende kreditinstituts eller investeringsselskabs juridiske struktur eller, når der er tale om et ikke-noteret kreditinstitut eller investeringsselskab, af andre tilsvarende ikke-pekuniære instrumenter og, hvor det er relevant, af andre langfristede finansielle instrumenter, der i tilstrækkelig grad afspejler kreditinstituttets eller investeringsselskabets kreditkvalitet. I den forbindelse er proportionalitetsprincippet meget vigtigt, eftersom det ikke altid vil være hensigtsmæssigt at stille sådanne krav i forbindelse med små kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det variable aflønningsbeløb, som udbetales kontant eller i tilsvarende kontante beløb, og som ikke udskydes, bør begrænses med henblik på at afpasse medarbejdernes personlige mål efter kreditinstituttets eller investeringsselskabets langsigtede interesser under hensyntagen til begrænsningerne med hensyn til det maksimumsbeløb for variabel løn, der udbetales kontant eller på forskud.

(10)

Kreditinstitutterne og investeringsselskaberne bør sikre, at den samlede variable aflønning ikke begrænser deres evne til at udvide deres kapitalgrundlag. Hvor meget kapitalen skal bygges op bør afhænge af kreditinstituttets eller investeringsselskabets nuværende kapitalposition. I den forbindelse bør medlemsstaternes kompetente myndigheder have beføjelser til at begrænse variabel aflønning, f.eks. som en procentdel af den samlede nettoindkomst, når det er uforeneligt med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag.

(11)

Kreditinstitutter eller investeringsselskaber bør kræve, at deres medarbejdere forpligter sig til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

(12)

For enheder, der nyder godt af særlig regeringsintervention, bør der gives prioritet til opbygning af deres kapitalgrundlag og genopretning af skatteydernes tillid. Alle variable aflønninger bør afspejle disse prioriteter.

(13)

De principper for en forsvarlig aflønningspolitik, som er fastsat i Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (7), er forenelige med og supplerer principperne i dette direktiv.

(14)

Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den uforbeholdne udøvelse af de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med traktaterne, navnlig artikel 153, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsmarkedsret, lovgivning om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for den pågældende virksomheds administrative organer og tilsynsorganer og heller ikke arbejdsmarkedets parters ret til at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og sædvaner.

(15)

Med henblik på hurtig og effektiv håndhævelse bør de kompetente myndigheder også have beføjelser til at pålægge eller iværksætte enten finansielle eller ikke-finansielle sanktioner eller andre foranstaltninger for overtrædelse af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF, herunder bestemmelserne om en aflønningspolitik, som er i overensstemmelse med en forsvarlig og effektiv risikostyring. Foranstaltningerne og sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. For at sikre overensstemmelse og ensartede konkurrencevilkår bør Kommissionen på et samlet grundlag gennemgå medlemsstaternes vedtagelse eller iværksættelse af sådanne foranstaltninger eller sanktioner, hvad angår overensstemmelse mellem sådanne i hele EU.

(16)

For at kunne føre et effektivt tilsyn med de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssige aflønningsstrukturer, bør kreditinstitutters og investeringsselskabers aflønningspolitik og -praksis være omfattet af den tilsynsmæssige kontrol, som er omhandlet i direktiv 2006/48/EF. I forbindelse med tilsynet bør tilsynsmyndighederne vurdere, om denne politik og praksis kan forventes at tilskynde det pågældende personale til overdreven risikotagning. Desuden bør CEBS sikre, at der findes retningslinjer for vurdering af egnetheden af de personer, der faktisk leder kreditinstituttets forretninger.

(17)

I Kommissionens grønbog af 2. juni 2010 om corporate governance i finansielle institutioner og aflønningspolitik udpeges en række mangler ved corporate governance i kreditinstitutter og investeringsselskaber, som bør afhjælpes. Blandt de foreslåede løsninger henviser Kommissionen til behovet for en betydelig styrkelse af kravene til de personer, der faktisk leder kreditinstituttets forretninger, idet de bør have et tilstrækkelig godt omdømme og fyldestgørende erfaring, og at deres evne til at udføre deres opgaver desuden bør vurderes. I grønbogen understreges behovet for at styrke aktionærernes rolle i forbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitik. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens hensigt om at fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag om disse spørgsmål som en opfølgning af grønbogen.

(18)

For at forbedre gennemsigtigheden yderligere med hensyn til kreditinstitutters og investeringsselskabers aflønningspraksisser, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne indsamle oplysninger om aflønning med henblik på at følge udviklingen af aflønningstendenser i overensstemmelse med de kategorier af kvantitative oplysninger, som kreditinstitutterne og investeringsselskaberne er forpligtet til at fremlægge i henhold til dette direktiv. De kompetente myndigheder bør forsyne CEBS med disse oplysninger, således at CEBS kan foretage lignende vurderinger på EU-plan.

(19)

Med henblik på at harmonisere tilsynsmetoderne ved vurderingen af aflønningspolitik og -praksis og for at lette indsamlingen af oplysninger og den ensartede gennemførelse af aflønningsprincipperne i banksektoren bør CEBS udarbejde retningslinjer for forsvarlig aflønningspolitik i banksektoren. Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg bør medvirke ved udarbejdelsen af disse retningslinjer, i det omfang de også finder anvendelse på aflønningspolitikken for medarbejdere, der yder investeringsservice, og på investeringsaktiviteter, der udøves af kreditinstitutter og investeringsselskaber som defineret i direktiv 2004/39/EF. CEBS bør gennemføre åbne offentlige høringer om de tekniske standarder og foretage en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved. Kommissionen bør have mulighed for at fremsætte forslag til lovgivning, som giver den europæiske banktilsynsmyndighed og i nødvendigt omfang den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed, der er blevet oprettet i medfør af de Larosière-processen om finansielt tilsyn, beføjelser til at udarbejde udkast til tekniske standarder for tilsyn og gennemførelse med henblik på at lette indsamlingen af oplysninger og den ensartede gennemførelse af de aflønningsprincipper i banksektoren, der skal vedtages af Kommissionen.

(20)

Eftersom uhensigtsmæssige aflønningspolitikker og incitamentsordninger kan bringe kreditinstitutternes og investeringsselskabernes risikoeksponering op på et uacceptabelt niveau, bør der hurtigt træffes foranstaltninger til afhjælpning af problemerne og om nødvendigt korrigerende foranstaltninger. Det bør derfor sikres, at de kompetente myndigheder har beføjelser til at pålægge de relevante enheder kvalitative og kvantitative foranstaltninger til afhjælpning af problemer vedrørende aflønningspolitikken, som er blevet afdækket som led i tilsynsprocessen under søjle 2. De kvalitative foranstaltninger, som de kompetente myndigheder råder over, består i, at de kan pålægge kreditinstitutterne og investeringsselskaberne, at de skal reducere den risiko, der er forbundet med deres aktiviteter, produkter og systemer, herunder ved indførelse af ændringer i deres aflønningsstrukturer eller fastfrysning af de variable dele af lønnen, hvis de er uforenelige med effektiv risikostyring. De kvantitative foranstaltninger kan bestå i et krav om supplerende egenkapital.

(21)

Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggørelse er vigtige for forsvarlige aflønningspolitikker. For at markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres aflønningsstrukturer og de tilhørende risici, bør kreditinstitutterne og investeringsselskaberne videregive detaljerede oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis og, af hensyn til fortroligheden, de samlede beløb for de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikoprofil. Disse oplysninger bør være tilgængelige for alle de berørte parter (aktionærer, ansatte og offentligheden). Denne forpligtelse bør dog gælde med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8).

(22)

Med henblik på at sikre den fulde virkning af bestemmelserne og for at undgå forskelsbehandling i forbindelse med anvendelsen af disse, bør bestemmelserne om aflønning i dette direktiv finde anvendelse på aflønning, der forfalder på grundlag af kontrakter, som er indgået forud for datoen for den faktiske gennemførelse af disse bestemmelser i hver enkelt medlemsstat, og på aflønning, som tildeles eller udbetales efter denne dato. Med henblik på at sikre målsætningerne med dette direktiv, navnlig en effektiv risikostyring i en tid, der stadig er præget af omfattende finansiel ustabilitet, og for at undgå enhver risiko for omgåelse af bestemmelserne om aflønning i dette direktiv, inden de er blevet gennemført, er det desuden nødvendigt, at disse bestemmelser finder anvendelse på aflønning, som er tildelt, men endnu ikke udbetalt, forud for datoen for den faktiske gennemførelse af disse bestemmelser i hver enkelt medlemsstat, for så vidt angår tjenesteydelser, der er udført i 2010.

(23)

Vurderingen af de risici, som kreditinstituttet kan være eksponeret for, bør munde ud i effektive tilsynsforanstaltninger. Øget harmonisering er derfor nødvendig, for at tilsynsmyndighederne kan nå frem til fælles beslutninger, og for at der kan sikres lige konkurrencevilkår inden for Unionen.

(24)

Kreditinstitutter, som investerer i gensecuritisationer skal i henhold til direktiv 2006/48/EF udvise rettidig omhu i forbindelse med de underliggende securitisationer og de underliggende engagementer, der ikke selv er securitisationer, der som sidste led ligger til grund for de gensecuritiserede securitisationer. Kreditinstitutter bør vurdere, om engagementer i forbindelse med programmer med gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver udgør engagementer over for en gensecuritisation, herunder når de optræder i forbindelse med programmer, der erhverver foranstillede trancher i separate puljer af hele lån, hvor ingen af disse lån er et engagement over for en securitisation eller en gensecuritisation, og hvor »first-loss«-sikringen for hver investering ydes af lånenes sælger. I sidstnævnte situation bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke anses for at være et engagement over for en gensecuritisation, fordi den svarer til en tranche af en pulje med ét enkelt aktiv (dvs. den relevante pulje af hele lån), der ikke omfatter nogen engagementer over for securitisationer. Derimod ville en kreditforbedring for hele programmet, som kun dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse, sælgeren yder i de forskellige puljer, generelt udgøre en trancheopdeling af risikoen ved en pulje af mange aktiver, der indeholder mindst ét engagement over for en securitisation, og som derfor ville være et engagement over for en gensecuritisation. Hvis et sådant program fuldt ud finansierer sig selv med en enkelt gældsbrevskategori, og hvis enten kreditforbedringen for hele programmet ikke er en gensecuritisation, eller gældsbrevet fuldt ud støttes af det organiserende kreditinstitut, så det reelt er den, der har investeret i gældsbrevet, der eksponeres for det organiserende kreditinstituts misligholdelsesrisiko, i stedet for de underliggende puljer eller aktiver, så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses for at være et engagement over for en gensecuritisation.

(25)

Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse i direktiv 2006/49/EF bør finde anvendelse på alle instrumenter opgjort til fair value i og uden for institutternes handelsbeholdning. Det bør præciseres, at i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansættelse resulterer i en lavere regnskabsmæssig værdi end den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af forskellen fratrækkes egenkapitalen.

(26)

Institutterne bør frit kunne vælge, om de for securitisationspositioner, der i henhold til nærværende direktiv tildeles en risikovægt på 1 250 %, opfylder et kapitalkrav eller fratrækker dem fra egenkapitalen, uanset om det er positioner i eller uden for handelsbeholdningen.

(27)

Kapitalkrav vedrørende afviklingsrisici bør også gælde for positioner uden for handelsbeholdningen.

(28)

Organiserende og engagementsleverende kreditinstitutter bør ikke kunne omgå forbuddet mod implicit støtte ved at anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan støtte.

(29)

Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt kræves i dette direktiv, er formålet med oplysningspligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgørende oplysninger om de enkelte institutters risikoprofil. Hvis det til opfyldelse af denne målsætning er nødvendigt, bør institutterne derfor videregive yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er nævnt i dette direktiv.

(30)

For at sikre en konsekvent gennemførelse af direktiv 2006/48/EF i hele Unionen nedsatte Kommissionen og CEBS i 2006 en arbejdsgruppe (Capital Requirements Directive Transposition Group — CRDTG), som fik til opgave at drøfte og finde løsninger på problemstillinger vedrørende direktivets gennemførelse. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør nogle af de tekniske bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF præciseres yderligere. Disse bestemmelser bør derfor præciseres.

(31)

Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitisationsposition tages højde for en kreditbeskyttelse, som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet ikke kunne drage fordel af den deraf følgende lavere risikovægt. Er der andre muligheder for at bestemme en risikovægt, som svarer til den reelle risiko forbundet med positionen uden at tage højde for denne kreditbeskyttelse, bør denne securitisation ikke fratrækkes egenkapitalen.

(32)

Kreditinstitutternes oplysningsforpligtelser vedrørende securitisationer bør strammes væsentligt. Især bør der også tages højde for de risici, der er forbundet med securitisationspositionerne i handelsbeholdningen. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig gennemsigtighed for så vidt angår karakteren af et instituts securitisationsaktiviteter bør omfanget af instituttets støtte til securitisationsenheder med særlige formål og visse tilknyttede enheders deltagelse desuden offentliggøres, idet tæt forbundne parter vil kunne udgøre løbende risici for det pågældende institut.

(33)

Kapitalkravene til dækning af den specifikke risiko i forbindelse med securitisationspositioner bør sidestilles med kapitalkravene vedrørende bankbeholdningen, der foreskriver en mere differentieret og risikofølsom behandling af securitisationspositionerne.

(34)

Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i de interne modeller til beregning af kapitalkravene i relation til markedsrisikoen, bør standarden hæves. Navnlig bør indregningen af risici udvides vedrørende kreditrisiciene i handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapitalkravene indgå en komponent, der tager højde for krisesituationer, for at stramme kapitalkravene, når markedsforholdene forringes, og for at mindske risikoen for en procyklisk udvikling. Institutter bør også gennemføre omvendte stresstests for at undersøge, hvilke scenarier der kunne true instituttets eksistens, medmindre det kan påvises, at en sådan test er overflødig. Som følge af de vanskeligheder, der i den seneste tid har været ved at beregne risikoen i forbindelse med securitisationspositioner på basis af interne modeller, bør institutternes mulighed for at modelberegne securitisationsrisici i handelsbeholdningen begrænses, og der bør i stedet indføres standardiserede kapitalkrav til securitisationspositioner i handelsbeholdningen.

(35)

Dette direktiv fastsætter begrænsede undtagelser for visse korrelationshandelsaktiviteter, i overensstemmelse med hvilke et institut kan få tilladelse af deres tilsynsmyndighed til at beregne kapitalkrav for omfattende risici, som er pålagt strenge minimumskrav. I sådanne tilfælde bliver instituttet pålagt at underlægge disse aktiviteter et kapitalkrav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i overensstemmelse med denne internt udviklede metode og 8 % af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko i overensstemmelse med standardmålemetoden. Der er intet krav om at underlægge disse engagementer kapitalkravet ved forøget risiko, men de skal dog medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-værdien i stresssituationer.

(36)

Ifølge artikel 152 i direktiv 2006/48/EF skal visse kreditinstitutter i løbet af de tre tolvmåneders perioder mellem den 31. december 2006 og den 31. december 2009 have en egenkapital, der til enhver tid er større end eller lig med et nærmere fastsat beløb. I lyset af den aktuelle situation i banksektoren og den forlængelse af overgangsordningerne for minimumskapital, som Baselkomitéen for Banktilsyn har vedtaget, er det hensigtsmæssigt at forlænge dette krav i en begrænset periode indtil den 31. december 2011.

(37)

For ikke at afholde kreditinstitutterne fra at gå over til metoden med interne ratings (IRB-metoden) eller metoderne med avanceret måling i forbindelse med beregning af kapitalkrav i overgangsperioden som følge af urimelige og uforholdsmæssigt høje implementeringsomkostninger, bør kreditinstitutter, der fra den 1. januar 2010 er gået over til IRB-metoden eller metoderne med avanceret måling, og som tidligere beregnede deres kapitalkrav efter andre mindre avancerede modeller, med tilsynsmyndighedens godkendelse kunne benytte de mindre avancerede modeller som grundlag for beregningen af minimumskapitalkravet i overgangsperioden. De kompetente myndigheder bør overvåge deres markeder nøje og sikre ensartede konkurrencevilkår på alle deres markeder og markedssegmenter og undgå forvridninger på det indre marked.

(38)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (9) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelse mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(39)

Foranstaltningerne i dette direktiv udgør skridt i reformprocessen som reaktion på finanskrisen. I overensstemmelse med konklusionerne fra G20-topmødet kan flere reformer fra Rådet for Finansiel Stabilitet og Baselkomitéen for Banktilsyn være nødvendige, herunder som svar på behovet for at opbygge konjunkturudlignende stødpuder, »dynamisk tilførsel«, et fornuftigt grundlag for beregning af kapitalkrav i direktiv 2006/48/EF og supplerende foranstaltninger vedrørende risikobaserede krav til kreditinstitutter for at hjælpe med at begrænse opbygningen af en løftestangseffekt i banksystemet. Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig demokratisk kontrol af processen bør Europa-Parlamentet og Rådet involveres rettidigt og effektivt.

(40)

Kommissionen bør gennemgå anvendelsen af direktiverne 2006/48/EF og 2006/49/EF med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse af bestemmelserne, som ikke fører til forskelsbehandling mellem kreditinstitutter på grundlag af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel.

(41)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår tekniske tilpasninger af direktiv 2006/48/EF med henblik på at tydeliggøre definitionerne for at sikre en ensartet anvendelse af det nævnte direktiv eller at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse terminologien og definitionerne til efterfølgende, relevante retsakter, at udvide indholdet af eller tilpasse terminologien på listen over de aktiviteter, der er undergivet gensidig anerkendelse i henhold til direktiv 2006/48/EF, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse de områder, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, at tilpasse bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF vedrørende egenkapital for at afspejle udviklingen inden for regnskabsstandarder og -krav eller EU-lovgivningen, eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis, at udvide listen over engagementsklasser med henblik på standardmetoden eller IRB-metoden for tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb, der er relevante for disse engagementsklasser for at tage hensyn til virkningen af inflation, at tilpasse listen over og klassificeringen af ikke-balanceførte poster, og at tilpasse specifikke bestemmelser og tekniske kriterier vedrørende behandling af modpartskreditrisici, tilrettelæggelse og behandling af risici, standardmetoden og IRB-metoden, kreditrisikoreduktion, securitisation, operationelle risici, de kompetente myndigheders revision og evaluering og oplysningspligt for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne eller inden for regnskabsstandarder og -krav eller EU-lovgivning eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis. Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF endvidere have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår foranstaltninger for at specificere størrelsen af pludselige og uventede ændringer i rentesatsen, der er relevante med henblik på de kompetente myndigheders revision og evaluering i henhold til direktiv 2006/48/EF af renterisici, der hidrører fra ikke-handelsmæssige aktiviteter, at fastsætte en midlertidig nedsættelse af minimumsniveauet for egenkapitalen eller af de risikovægte, der er fastsat i henhold til det nævnte direktiv, for at tage hensyn til særlige omstændigheder, at tydeliggøre undtagelsen af visse engagementer fra bestemmelser i det nævnte direktiv om store engagementer, og at tilpasse kriterierne for tilsynsmyndighedernes vurdering i henhold til det nævnte direktiv af en påtænkt erhvervs egnethed for et kreditinstitut og af enhver påtænkt erhvervelses finansielle sundhed.

(42)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF endvidere have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår tekniske tilpasninger af direktiv 2006/49/EF med henblik på at tydeliggøre definitionerne for at sikre en ensartet anvendelse af det nævnte direktiv eller at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse størrelsen af den startkapital, der er foreskrevet i visse bestemmelser i det nævnte direktiv, og af specifikke beløb, der er relevante ved beregning af kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningsaktiviteter, for at tage hensyn til den økonomiske og monetære udvikling, at tilpasse kategorierne af investeringsselskaber, der er berettiget til visse undtagelser fra minimumskravene til egenkapitalens størrelse, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tydeliggøre kravet om, at investeringsselskaber skal have en egenkapital svarende til en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, for at sikre en ensartet gennemførelse af det nævnte direktiv, at ensrette terminologien og definitionerne i overensstemmelse med efterfølgende, relevante retsakter, at tilpasse tekniske bestemmelser i det nævnte direktiv vedrørende beregning af kapitalkrav ved forskellige risikoklasser og store engagementer, brug af interne modeller til beregning af kapitalkrav og vedrørende handel, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne eller i risikomåling og i regnskabsstandarder og -krav eller i EU-lovgivningen, eller som vedrører konvergens i tilsynspraksis, og at tage hensyn til resultatet af revisionen af forskellige forhold vedrørende anvendelsesområdet for direktiv 2004/39/EF.

(43)

Europa-Parlamentet og Rådet bør have en frist på tre måneder fra meddelelsen til at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. Fristen bør endvidere kunne forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne meddele de andre institutioner, at de ikke agter at gøre indsigelse. Sådan tidlig godkendelse af delegerede retsakter tilrådes i særlig grad, når der er fastsat tidsplaner i basisretsakten for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter.

(44)

I erklæring 39 til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, undertegnet den 13. december 2007, tager konferencen til efterretning, at Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis også fremover agter at søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser.

(45)

Målene for denne forordning, nemlig at kræve, at kreditinstitutter og investeringsselskaber etablerer en lønpolitik, der er forenelig med en effektiv risikostyring, og tilpasser visse kapitalkrav kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

Direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 11, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det Europæiske Banktilsynsudvalg sikrer desuden, at der findes retningslinjer for vurdering af egnetheden af de personer, der faktisk leder kreditinstituttets forretninger.«

3)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 54 indsættes som stk. 2:

»Med henblik på anvendelsen af stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at deres respektive kompetente myndigheder har beføjelser til at pålægge eller anvende finansielle og ikke-finansielle sanktioner eller andre foranstaltninger. Sanktionerne eller foranstaltningerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.«

5)

Artikel 57, stk. 1, litra r), affattes således:

6)

I artikel 64 indsættes som stk. 5:

»5.   Ved beregningen af egenkapitalen anvender kreditinstitutterne kravene i del B i bilag VII til direktiv 2006/49/EF på alle deres aktiver, der opgøres til fair value, og skal fra summen af komponenterne i litra a)-ca) minus litra i)-k) i artikel 57 trække beløbene fra eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer. Det Europæiske Banktilsynsudvalg opstiller retningslinjer for de nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse.«.

7)

Artikel 66, stk. 2, affattes således:

»2.   Halvdelen af summen af komponenterne i artikel 57, litra l)-r), fratrækkes summen af komponenterne i artikel 57, litra a)-ca) minus litra i)-k), og for halvdelens vedkommende summen af komponenterne i artikel 57, litra d)-h), efter anvendelse af grænserne i stk. 1 i nærværende artikel. Såfremt halvdelen af summen af komponenterne i litra l)-r) i artikel 57, overstiger summen af litra d)-h) i artikel 57, fratrækkes det overskydende beløb i summen af litra a)-ca) minus litra i)-k) i artikel 57.

Komponenterne i litra r) i artikel 57 fratrækkes ikke, hvis de med henblik på artikel 75 er medtaget i beregningen af de risikovægtede engagementer som anført i dette direktiv, eller i beregningen af kapitalkravene som anført i bilag I eller V til direktiv 2006/49/EF.«

8)

Artikel 75, litra b) og c), affattes således:

9)

Artikel 101, stk. 1, affattes således:

»1.   Et organiserende kreditinstitut, eller et engagementsleverende kreditinstitut, der med hensyn til en securitisation har anvendt artikel 95 til beregning af den risikovægtede værdi af engagementer, eller har solgt instrumenter fra sin handelsbeholdning til en securitisationsenhed med særligt formål med det resultat, at det ikke længere er forpligtet til at være i besiddelse af egenkapital for den risiko, der knytter sig til disse instrumenter, må ikke med henblik på at reducere investorernes potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitisationen ud over sine kontraktlige forpligtelser.«

10)

Artikel 136 ændres således:

11)

Artikel 145, stk. 3, affattes således:

»3.   Kreditinstitutter skal vedtage en formel politik for efterlevelse af den i stk. 1 og 2 omhandlede oplysningspligt og have en politik for vurdering af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, herunder for kontrol og offentliggørelsesintervaller. Kreditinstitutterne skal også råde over en politik til vurdering af, om deres oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil.

Såfremt disse oplysninger ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af risikoprofilen, offentliggør kreditinstitutterne de oplysninger, der er nødvendige ud over de i stk. 1 krævede. Dog skal de kun offentliggøre oplysninger, som er væsentlige og ikke betragtes som instituttets ejendom eller som fortrolige i henhold til de tekniske kriterier i bilag XII, del 1.«

12)

Overskriften til afsnit VI affattes således:

»DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER«

13)

Artikel 150 ændres således:

14)

Artikel 151, stk. 2 og 3, udgår.

15)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 151a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 150, stk. 1, og artikel 150, stk. 2, andet afsnit, første punktum, i en periode på fire år fra den 15. december 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 151b.

2.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 151b og 151c.

Artikel 151b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Den i artikel 150, stk. 1, og artikel 150, stk. 2, andet afsnit, første punktum, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om en delegation af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 151c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen. Fristen forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1 nævnte frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, træder denne ikke i kraft. I overensstemmelse med artikel 296 i TEUF, anfører den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, begrundelsen herfor.«

16)

I artikel 152 indsættes følgende stykker:

»5a.   Kreditinstitutter, der beregner de risikovægtede værdier af engagementer i overensstemmelse med artikel 84-89, skal indtil den 31. december 2011 have en egenkapital, der til enhver tid er større end eller lig med de beløb, der er anført i stk. 5c eller 5d, hvis det er relevant.

5b.   Kreditinstitutter, der benytter metoderne med avanceret måling, jf. artikel 105, til beregning af deres kapitalkrav for operationelle risici, skal indtil den 31. december 2011 have en egenkapital, der til enhver tid er større end eller lig med de beløb, der er anført i stk. 5c eller 5d, hvis det er relevant.

5c.   Det beløb, der er anført i stk. 5a og 5b, skal være 80 % af det samlede minimumsbeløb af egenkapital, som kreditinstitutterne skulle have haft forud for 1. januar 2007 i henhold til artikel 4 i direktiv 93/6/EØF og direktiv 2000/12/EF.

5d.   Med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse gælder det for kreditinstitutter, der er omhandlet i stk. 5e, at det beløb, der er anført i stk. 5a og 5b kan være et beløb på op til 80 % af det samlede minimumsbeløb af egenkapital, som disse kreditinstitutter skulle have haft forud for 1. januar 2011 i henhold til en af artiklerne 78-83, 103 eller 104 og til direktiv 2006/49/EF.

5e.   Et kreditinstitut kan kun anvende stk. 5d, hvis det begyndte at bruge IRB-metoden eller metoderne med avanceret måling til beregningen af sine kapitalkrav den 1. januar 2010 eller derefter.«

17)

Artikel 154, stk. 5, affattes således:

»5.   Indtil den 31. december 2012 må de engagementsvægtede gennemsnitlige tab i tilfælde af misligholdelse for alle detailengagementer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringen, ikke være lavere end 10 %.«

18)

I artikel 156 indsættes følgende stykker efter stk. 3:

»Kommissionen gennemgår og underretter inden den 1. april 2013 om bestemmelserne om aflønning, herunder de bestemmelser, der er fastsat i bilag V og XII, navnlig med hensyn til deres effektivitet, gennemførelse og håndhævelse, idet der tages højde for den internationale udvikling. I denne gennemgang identificeres de eventuelle huller, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af proportionalitetsprincippet på disse bestemmelser. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, ledsaget af passende forslag.

For at sikre overensstemmelse og ensartede konkurrencevilkår gennemgår Kommissionen gennemførelsen af artikel 54, hvad angår sammenhængen mellem vedtagne og anvendte sanktioner og andre foranstaltninger i hele EU, og fremsætter i påkommende tilfælde forslag.

Kommissionens periodiske gennemgang af anvendelsen af dette direktiv sikrer, at det ikke fører til åbenbar forskelsbehandling mellem kreditinstitutter på grundlag af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel.

For at sikre sammenhæng i den forsigtighedsbaserede strategi gennemgår Kommissionen relevansen af henvisningen til de instrumenter, som er omhandlet i artikel 66, stk. 1a, litra a), jf. bilag V, punkt 23, litra o), nr. ii), til dette direktiv, så snart Kommissionen iværksætter en gennemgang af definitionen af kapitalinstrumenter i henhold til artikel 56-67.«

19)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 156a

Senest den 31. december 2011 gennemgår Kommissionen ændringer, der er nødvendige for at bringe bilag IX til dette direktiv i overensstemmelse med internationale aftaler om kapitalkrav til kreditinstitutter i forbindelse med securitisationspositioner, og aflægger rapport herom. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, ledsaget af passende lovgivningsmæssige forslag.«

20)

Bilagene ændres som anført i bilag I til nærværende direktiv.

1)

I artikel 3, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende litra:

»t)   »securitisationsposition« og »gensecuritisationsposition«: henholdsvis securitisationsposition og gensecuritisationsposition som defineret i direktiv 2006/48/EF.«

2)

I artikel 17, stk. 1, første afsnit, affattes indledningen således:

»Hvis et institut beregner risikovægtede engagementsværdier med henblik på bilag II i nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF, gælder med henblik på den beregning, der er foreskrevet i bilag VII, del 1, punkt 36, i direktiv 2006/48/EF, følgende:«

3)

Artikel 18, stk. 1, litra a), affattes således:

4)

Overskriften til afdeling 2 i kapitel VIII affattes således:

»Delegerede retsakter og gennemførelsesbeføjelser«

5)

Artikel 41, stk. 2, affattes således:

»2.   De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger vedtages i form af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42a og på de i artikel 42b og 42c anførte betingelser.«

6)

Artikel 42, stk. 2, udgår.

7)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 42a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 41 i en periode på fire år efter den 15. december 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser fornys automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 42b.

2.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 42b og 42c.

Artikel 42b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Den i artikel 41omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om en delegation af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 42c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen. Fristen forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1 nævnte frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, træder denne ikke i kraft. I overensstemmelse med artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, anfører den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, begrundelsen herfor.«

8)

Artikel 47 affattes således:

»Indtil den 30. december 2011 eller en tidligere dato, der fastsættes af de kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde, kan de institutter, som har fået anerkendt en model for specifik risiko inden den 1. januar 2007 i overensstemmelse med bilag V, punkt 1, med hensyn til denne givne anerkendelse, anvende punkt 4 og 8 i bilag VIII til direktiv 93/6/EØF i den form, som de havde forud for den 1. januar 2007.«

9)

Bilagene ændres som anført i bilag II til nærværende direktiv.

a)

artikel 1, nr. 3), 4), 16) og 17), og bilag I, punkt 1, punkt 2, litra c), punkt 3 og punkt 5, litra b), nr. iii), senest den 1. januar 2011 og

b)

alle andre bestemmelser i dette direktiv, som ikke er specificeret i litra a), senest den 31. december 2011.

i)

aflønning, der forfalder på grundlag af kontrakter, som er indgået forud for den faktiske gennemførelsesdato i hver enkelt medlemsstat, og som tildeles eller udbetales efter denne dato, samt

ii)

aflønning, der er tildelt, men endnu ikke udbetalt, forud for den faktiske gennemførelsesdato i hver enkelt medlemsstat, for så vidt angår tjenesteydelser, der er udført i 2010.