EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1238

Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/2007 af 23. oktober 2007 om de kvalifikationer, der kræves af medlemmerne af Det Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg

EUT L 280 af 24.10.2007, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1238/oj

24.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1238/2007

af 23. oktober 2007

om de kvalifikationer, der kræves af medlemmerne af Det Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 76, stk. 1, litra h), og artikel 89, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 giver Det Europæiske Kemikalieagentur (agenturet) bemyndigelse til at træffe individuelle afgørelser om registrering af kemikalier, og der er ved forordningen desuden oprettet et klageudvalg, ved hvilket sådanne individuelle afgørelser truffet af agenturet kan påklages.

(2)

Artikel 89 i forordning (EF) nr. 1907/2006 giver Kommissionen bemyndigelse til at fastlægge, hvilke kvalifikationer der kræves af medlemmerne af Klageudvalget.

(3)

Klageudvalgets formand bør have anerkendt erfaring inden for EU-ret.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Klageudvalgsmedlemmernes kvalifikationer

1.   Klageudvalget sammensættes af teknisk og juridisk kyndige medlemmer. Formanden skal være juridisk kyndig.

2.   De teknisk kyndige medlemmer og deres suppleanter skal have kandidateksamen eller tilsvarende eksamen samt indgående erhvervserfaring inden for farevurdering, eksponeringsvurdering eller risikohåndtering i relation til menneskers sundhed eller miljørisici ved kemiske stoffer eller inden for relaterede områder.

3.   De juridisk kyndige medlemmer og deres suppleanter skal have juridisk kandidateksamen og have anerkendt erfaring inden for EU-ret.

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2007.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3.


Top