This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006D0771(01)
2006/771/EC: Commission Decision of 9 November 2006 on harmonisation of the radio spectrum for use by short-range devices (notified under document number C(2006) 5304) (Text with EEA relevance)
2006/771/EF: Kommissionens beslutning af 9. november 2006 om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (meddelt under nummer K(2006) 5304) (EØS-relevant tekst)
2006/771/EF: Kommissionens beslutning af 9. november 2006 om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (meddelt under nummer K(2006) 5304) (EØS-relevant tekst)
EUT L 312 af 11.11.2006, p. 66–70
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 338M af 17.12.2008, p. 574–583
(MT)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 10/02/2022
11.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 312/66 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 9. november 2006
om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr
(meddelt under nummer K(2006) 5304)
(EØS-relevant tekst)
(2006/771/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (1), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kortdistanceudstyr, f.eks. i form af alarmer, udstyr til lokal kommunikation, døråbnere og medicinske implantater, må på baggrund af dets allestedsnærvær i EU og verden generelt tilkendes en stadig vigtigere rolle i økonomien og hverdagen. Udvikling af applikationer, som bygger på kortdistanceudstyr, i Fællesskabet kunne bidrage til realisering af bestemte politiske mål i Fællesskabet som f.eks. færdiggørelsen af det indre marked, fremme af innovation og forskning og udvikling af informationssamfundet. |
(2) |
Kortdistanceudstyr er typisk massemarkedsprodukter og/eller bærbare produkter, som nemt kan tages med over og anvendes på tværs af grænserne; forskellige frekvensadgangskrav udgør derfor en begrænsning af den fri bevægelighed, øger produktionsomkostningerne og skaber risiko for skadelig interferens vis-a-vis andre radioapplikationer og -tjenester. Hvis man skal kunne udnytte det indre markeds fordele for denne type udstyr og støtte den europæiske fremstillingsindustris konkurrenceevne og mindske omkostningerne for forbrugerne, er det nødvendigt at stille frekvenser til rådighed i Fællesskabet på grundlag af harmoniserede tekniske betingelser. |
(3) |
Eftersom denne type udstyr anvender frekvenser med lav udstrålet effekt og kun har en kort rækkevidde, er dets evne til at skabe interferens for andre frekvensbrugere normalt begrænset. Det er grunden til, at denne type udstyr kan dele frekvensbånd med andre tjenester, hvad enten de kræver tilladelse eller ej, uden at forårsage skadelig interferens og kan anvendes sammen med andet kortdistanceudstyr. Deres brug bør derfor ikke gøres til genstand for en individuel tilladelsesprocedure i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF (2) (tilladelsesdirektivet). Herudover har radiokommunikationstjenester, som defineret i Den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, fortrinsret frem for kortdistanceudstyr, og der er ikke noget krav om, at bestemte typer kortdistanceudstyr skal beskyttes mod interferens fra sådanne tjenester. Da der således ikke findes nogen garanti for beskyttelse mod interferens for brugere af kortdistanceudstyr, er det op til fabrikanterne af udstyret at beskytte det mod skadelig interferens, både fra radiokommunikationstjenester og fra andre kortdistancesystemer, som drives i overensstemmelse med gældende fællesskabsregler eller nationale regler. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (3) (direktivet om radio- og teleterminaludstyr) bør fabrikanterne sørge for, at kortdistanceudstyr anvender frekvenserne på en sådan måde, at skadelig interferens for andre kortdistancesystemer undgås. |
(4) |
Betydelige mængder af denne type udstyr er allerede klassificeret eller bliver i fremtiden sandsynligvis klassificeret som udstyr i »klasse 1« i medfør af Kommissionens beslutning 2000/299/EF af 6. april 2000 om etablering af en foreløbig klassificering af radio- og teleterminaludstyr samt dertil hørende identifikationer (4), som er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktivet om radio- og teleterminaludstyr. Beslutning 2000/299/EF anerkender ækvivalente radiogrænseflader, som opfylder kriterierne for »klasse 1«, således at radioudstyr kan markedsføres og tages i brug uden begrænsninger i hele Fællesskabet. |
(5) |
Eftersom det er de til rådighed værende samordnede frekvensressourcer og dertil knyttede vilkår, der afgør en klassificering som »klasse 1«, vil denne beslutning yderligere konsolidere fortsættelsen af en sådan klassificering, når den en gang er foretaget. |
(6) |
Den 11. marts 2004 udstedte Kommissionen derfor et mandat (5) til CEPT, jf. frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 2, med sigte på en samordning af frekvenserne til brug for kortdistanceudstyr. Som svar på dette mandat opstillede CEPT i sin rapport (6) af 15. november 2004 en liste over frivillige samordningstiltag for kortdistanceudstyr i Fællesskabet, og erklærede, at der er brug for mere bindende tilsagn fra medlemsstaterne for at sikre den retlige stabilitet for den frekvenssamordning, man når frem til i CEPT. Det er derfor nødvendigt at indføre en mekanisme, som gør denne type harmoniseringsforanstaltninger retligt bindende i Fællesskabet. |
(7) |
Medlemsstaterne kan på nationalt niveau tillade, at udstyr anvendes i henhold til mindre strenge betingelser end dem, der er fastlagt i denne beslutning. Sådant udstyr vil dog ikke kunne anvendes i hele Fællesskabet uden begrænsninger og vil derfor være at anse for udstyr i »klasse 2«, jf. klassificeringen i direktivet om radio- og teleterminaludstyr. |
(8) |
En samordning i medfør af denne beslutning udelukker ikke, at en medlemsstat i begrundede tilfælde kan indføre en overgangsperiode eller frekvensdelingsordninger jf. frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 5. Disse bør dog holdes på et minimum, da de ville begrænse fordelene ved en klassificering i »klasse 1«. |
(9) |
Denne generelle beslutning om teknisk samordning påvirker ikke Fællesskabets tekniske samordningsforanstaltninger, som gælder bestemte frekvensbånd og typer udstyr, som f.eks. Kommissionens beslutning 2004/545/EF af 8. juli 2004 om harmonisering af radiofrekvenser i 79 GHz-området til brug for kortdistanceradarudstyr til biler i Fællesskabet (7), Kommissionens beslutning 2005/50/EF af 17. januar 2005 om harmonisering af radiofrekvenser i 24 GHz-området til tidsbegrænset anvendelse til kortdistanceradarudstyr til køretøjer i Fællesskabet (8), Kommissionens beslutning 2005/513/EF af 11. juli 2005 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 5 GHz-båndet med sigte på indførelse af trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet (WAS/RLAN) (9) eller Kommissionens beslutning 2005/928/EF af 20. december 2005 om harmonisering af frekvensbåndet 169,4-169,8125 MHz i Fællesskabet (10). |
(10) |
Anvendelsen af frekvenser er omfattet af fællesskabsrettens krav til beskyttelse af folkesundheden, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF (11) og Rådets henstilling 1999/519/EF (12). For så vidt angår radioudstyr, sikres sundhedsbeskyttelse ved udstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i direktivet om radio- og teleterminaludstyr. |
(11) |
På grund af den hurtige teknologiske og samfundsmæssige udvikling vil der fremkomme nye anvendelser for kortdistanceudstyr, som vil kræve løbende overvågning af vilkårene for frekvenssamordning, under hensyntagen til de økonomiske fordele og erhvervslivets og brugernes krav. Medlemsstaterne bliver nødt til at følge udviklingen. Det vil derfor blive nødvendigt med jævnlig ajourføring af denne beslutning for at reagere på nye markeds- og teknologiudviklinger. Bilaget nyvurderes mindst én gang om året på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne indsamler og indberetter til Kommissionen. Der kan også gennemføres en nyvurdering i tilfælde, hvor en medlemsstat træffer passende foranstaltninger i henhold til artikel 9 i direktivet om radio- og teleterminaludstyr. Hvis en nyvurdering viser, at det er nødvendigt at tilpasse beslutningen, vedtages ændringerne i henhold til frekvenspolitikbeslutningens procedurer for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser. Ajourføringer kan omfatte overgangsperioder, som tager hensyn til bestående forhold. |
(12) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Denne beslutning har til formål at samordne frekvensbånd og de dertil hørende tekniske parametre med henblik på adgang til og effektiv udnyttelse af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr, således at udstyret kan klassificeres i »klasse 1« i medfør af beslutning 2000/299/EF.
Artikel 2
I denne beslutning forstås ved:
1) |
»kortdistanceudstyr« radiosendere til enten envejs- eller tovejskommunikation, som sender over en kort afstand med lav effekt |
2) |
»ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag«, at der ikke må skabes skadelig interferens for nogen radiokommunikationstjeneste, og at der ikke kan kræves nogen beskyttelse af udstyret mod skadelig interferens fra radiokommunikationstjenester. |
Artikel 3
1. Medlemsstaterne udpeger frekvensbånd til de forskellige typer kortdistanceudstyr på de særlige vilkår og inden for de frister, der er anført i bilaget, og stiller dem til rådighed på et ikke-eksklusivt, ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne anmode om overgangsperioder og/eller frekvensdelingsordninger i henhold til frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 5.
3. Denne beslutning indskrænker ikke medlemsstaternes ret til at tillade brugen af frekvensbåndene i henhold til mindre strenge betingelser end dem, der er anført i bilaget til denne beslutning.
Artikel 4
Medlemsstaterne følger nøje brugen af de berørte frekvensbånd og indberetter resultaterne til Kommissionen med sigte på jævnlige og rettidige nyvurderinger af beslutningen.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2006.
På Kommissionens vegne
Viviane REDING
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.
(2) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.
(3) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
(4) EFT L 97 af 19.4.2000, s. 13.
(5) Mandat til CEPT om at analyse af yderligere samordning af de frekvensbånd, der bruges til kortdistanceudstyr.
(6) Endelig rapport fra udvalget for elektronisk kommunikation (ECC) som svar på fællesskabsmandatet til CEPT om samordning af frekvensressourcer til kortdistancesystemer.
(7) EUT L 241 af 13.7.2004, s. 66.
(8) EUT L 21 af 25.1.2005, s. 15.
(9) EUT L 187 af 19.7.2005, s. 22.
(10) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 47.
(11) EUT L 159 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 184 af 24.5.2004, s. 1.
(12) EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59.
BILAG
Samordnede frekvensbånd og tekniske parametre for kortdistanceudstyr
Type kortdistanceudstyr |
Frekvensbånd/enkeltfrekvenser |
Maksimal effekt/feltstyrke |
Yderligere reguleringsparametre/Afbødningskrav |
Andre begrænsninger |
Frist for gennemførelsen |
Kortdistanceudstyr generelt (1) |
26,957-27,283 MHz |
10 mW effektiv udstrålet effekt (e.r.p.), hvilket svarer til 42 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
Ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
40,660-40,700 MHz |
10 mW e.r.p. |
|
Ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
433,05-434,79 MHz |
10 mW e.r.p. |
Arbejdscyklus (2): op til 10 % |
Ingen audio- og talesignaler, ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
868,0-868,6 MHz |
25 mW e.r.p. |
Arbejdscyklus (2): op til 1 % |
Ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
868,7-869,2 MHz |
25 mW e.r.p. |
Arbejdscyklus (2): op til 0,1 % |
Ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
869,4-869,65 MHz |
500 mW e.r.p. |
Arbejdscyklus (2): op til 10 % Kanalseparation: 25 kHz Hele båndet kan også bruges som en enkelt kanal til højhastighedstransmission af data |
Ingen videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
869,7-870 MHz |
5 mW e.r.p. |
Taleapplikationer tilladt med avancerede afbødningsteknikker |
Ingen audio- og videoapplikationer |
1. juni 2007 |
|
2 400-2 483,5 MHz |
10 mW ækvivalent isotropisk udstrålet effekt (e.i.r.p.) |
|
|
1. juni 2007 |
|
5 725-5 875 MHz |
25 mW e.i.r.p. |
|
|
1. juni 2007 |
|
Alarmsystemer |
868,6-868,7 MHz |
10 mW e.r.p. |
Kanalseparation: 25 kHz Hele båndet kan også bruges som en enkelt kanal til højhastighedstransmission af data Arbejdscyklus (2): op til 0,1 % |
|
1. juni 2007 |
869,25-869,3 MHz |
10 mW e.r.p. |
Kanalseparation: 25 kHz Arbejdscyklus (2): under 0,1 % |
|
1. juni 2007 |
|
869,65-869,7 MHz |
25 mW e.r.p. |
Kanalseparation: 25 kHz Arbejdscyklus (2): under 10 % |
|
1. juni 2007 |
|
Tryghedsalarmer (3) |
869,20-869,25 MHz |
10 mW e.r.p. |
Kanalseparation: 25 kHz Arbejdscyklus (2): under 0,1 % |
|
1. juni 2007 |
Induktive applikationer (4) |
20,05-59,75 kHz |
72 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
59,75-60,25 kHz |
42 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
|
60,25-70 kHz |
69 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
|
70-119 kHz |
42 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
|
119-127 kHz |
66 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
|
127-135 kHz |
42 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
|
6 765-6 795 kHz |
42 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
|
13,553-13,567 MHz |
42 dBμA/m i 10 meters afstand |
|
|
1. juni 2007 |
|
Aktive medicinske implantater (5) |
402-405 MHz |
25 μW e.r.p. |
Kanalseparation: 25 kHz Andre kanalbegrænsninger: individuelle sendere kan kombinere nabokanaler for at opnå større båndbredde, med avancerede afbødningsforanstaltninger |
|
1. juni 2007 |
Trådløse audioapplikationer (6) |
863-865 MHz |
10 mW e.r.p. |
|
|
1. juni 2007 |
(1) Denne kategori omfatter alle typer applikationer, som opfylder de tekniske krav (typiske anvendelser er telemetri, fjernbetjening, alarmer, generelle dataapplikationer og lignende applikationer).
(2) Arbejdscyklus: den del af en given timeperiode, hvor udstyret transmitterer aktivt.
(3) Tryghedsalarmer bruges af ældre og handicappede personer, som bor i eget hjem, til at tilkalde assistance i en nødsituation.
(4) Denne kategori omfatter f.eks. startspærrer til biler, identifikation af dyr, alarmsystemer, kabeldetektering, affaldshåndtering, personidentifikation, trådløse taleforbindelser, adgangskontrol, afstandssensorer, tyverisikring, herunder radiofrekvens-induktionssystemer til tyverisikring, dataoverførsel til håndholdte apparater, automatisk vareidentifikation, trådløse styringssystemer og automatisk opkrævning af vejafgifter.
(5) Denne kategori omfatter radiodelen af aktive, implantable medicinske anordninger, som defineret i Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktive, implantable medicinske anordninger.
(6) Applikationer til trådløse audiosystemer, herunder: trådløse højttalere, trådløse hovedtelefoner, trådløse hovedtelefoner til bærbart udstyr, f.eks. CD, kassettebåndoptager eller radioer, som bæres på personen, trådløse hovedtelefoner til brug i et køretøj, f.eks. til brug sammen med en radio eller en mobiltelefon osv., »øresnegle« til brug i forbindelse med koncerter eller andre sceneproduktioner.