11.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/66

(1)

Kortdistanceudstyr, f.eks. i form af alarmer, udstyr til lokal kommunikation, døråbnere og medicinske implantater, må på baggrund af dets allestedsnærvær i EU og verden generelt tilkendes en stadig vigtigere rolle i økonomien og hverdagen. Udvikling af applikationer, som bygger på kortdistanceudstyr, i Fællesskabet kunne bidrage til realisering af bestemte politiske mål i Fællesskabet som f.eks. færdiggørelsen af det indre marked, fremme af innovation og forskning og udvikling af informationssamfundet.

(2)

Kortdistanceudstyr er typisk massemarkedsprodukter og/eller bærbare produkter, som nemt kan tages med over og anvendes på tværs af grænserne; forskellige frekvensadgangskrav udgør derfor en begrænsning af den fri bevægelighed, øger produktionsomkostningerne og skaber risiko for skadelig interferens vis-a-vis andre radioapplikationer og -tjenester. Hvis man skal kunne udnytte det indre markeds fordele for denne type udstyr og støtte den europæiske fremstillingsindustris konkurrenceevne og mindske omkostningerne for forbrugerne, er det nødvendigt at stille frekvenser til rådighed i Fællesskabet på grundlag af harmoniserede tekniske betingelser.

(3)

Eftersom denne type udstyr anvender frekvenser med lav udstrålet effekt og kun har en kort rækkevidde, er dets evne til at skabe interferens for andre frekvensbrugere normalt begrænset. Det er grunden til, at denne type udstyr kan dele frekvensbånd med andre tjenester, hvad enten de kræver tilladelse eller ej, uden at forårsage skadelig interferens og kan anvendes sammen med andet kortdistanceudstyr. Deres brug bør derfor ikke gøres til genstand for en individuel tilladelsesprocedure i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF (2) (tilladelsesdirektivet). Herudover har radiokommunikationstjenester, som defineret i Den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, fortrinsret frem for kortdistanceudstyr, og der er ikke noget krav om, at bestemte typer kortdistanceudstyr skal beskyttes mod interferens fra sådanne tjenester. Da der således ikke findes nogen garanti for beskyttelse mod interferens for brugere af kortdistanceudstyr, er det op til fabrikanterne af udstyret at beskytte det mod skadelig interferens, både fra radiokommunikationstjenester og fra andre kortdistancesystemer, som drives i overensstemmelse med gældende fællesskabsregler eller nationale regler. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (3) (direktivet om radio- og teleterminaludstyr) bør fabrikanterne sørge for, at kortdistanceudstyr anvender frekvenserne på en sådan måde, at skadelig interferens for andre kortdistancesystemer undgås.

(4)

Betydelige mængder af denne type udstyr er allerede klassificeret eller bliver i fremtiden sandsynligvis klassificeret som udstyr i »klasse 1« i medfør af Kommissionens beslutning 2000/299/EF af 6. april 2000 om etablering af en foreløbig klassificering af radio- og teleterminaludstyr samt dertil hørende identifikationer (4), som er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktivet om radio- og teleterminaludstyr. Beslutning 2000/299/EF anerkender ækvivalente radiogrænseflader, som opfylder kriterierne for »klasse 1«, således at radioudstyr kan markedsføres og tages i brug uden begrænsninger i hele Fællesskabet.

(5)

Eftersom det er de til rådighed værende samordnede frekvensressourcer og dertil knyttede vilkår, der afgør en klassificering som »klasse 1«, vil denne beslutning yderligere konsolidere fortsættelsen af en sådan klassificering, når den en gang er foretaget.

(6)

Den 11. marts 2004 udstedte Kommissionen derfor et mandat (5) til CEPT, jf. frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 2, med sigte på en samordning af frekvenserne til brug for kortdistanceudstyr. Som svar på dette mandat opstillede CEPT i sin rapport (6) af 15. november 2004 en liste over frivillige samordningstiltag for kortdistanceudstyr i Fællesskabet, og erklærede, at der er brug for mere bindende tilsagn fra medlemsstaterne for at sikre den retlige stabilitet for den frekvenssamordning, man når frem til i CEPT. Det er derfor nødvendigt at indføre en mekanisme, som gør denne type harmoniseringsforanstaltninger retligt bindende i Fællesskabet.

(7)

Medlemsstaterne kan på nationalt niveau tillade, at udstyr anvendes i henhold til mindre strenge betingelser end dem, der er fastlagt i denne beslutning. Sådant udstyr vil dog ikke kunne anvendes i hele Fællesskabet uden begrænsninger og vil derfor være at anse for udstyr i »klasse 2«, jf. klassificeringen i direktivet om radio- og teleterminaludstyr.

(8)

En samordning i medfør af denne beslutning udelukker ikke, at en medlemsstat i begrundede tilfælde kan indføre en overgangsperiode eller frekvensdelingsordninger jf. frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 5. Disse bør dog holdes på et minimum, da de ville begrænse fordelene ved en klassificering i »klasse 1«.

(9)

Denne generelle beslutning om teknisk samordning påvirker ikke Fællesskabets tekniske samordningsforanstaltninger, som gælder bestemte frekvensbånd og typer udstyr, som f.eks. Kommissionens beslutning 2004/545/EF af 8. juli 2004 om harmonisering af radiofrekvenser i 79 GHz-området til brug for kortdistanceradarudstyr til biler i Fællesskabet (7), Kommissionens beslutning 2005/50/EF af 17. januar 2005 om harmonisering af radiofrekvenser i 24 GHz-området til tidsbegrænset anvendelse til kortdistanceradarudstyr til køretøjer i Fællesskabet (8), Kommissionens beslutning 2005/513/EF af 11. juli 2005 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 5 GHz-båndet med sigte på indførelse af trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet (WAS/RLAN) (9) eller Kommissionens beslutning 2005/928/EF af 20. december 2005 om harmonisering af frekvensbåndet 169,4-169,8125 MHz i Fællesskabet (10).

(10)

Anvendelsen af frekvenser er omfattet af fællesskabsrettens krav til beskyttelse af folkesundheden, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF (11) og Rådets henstilling 1999/519/EF (12). For så vidt angår radioudstyr, sikres sundhedsbeskyttelse ved udstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i direktivet om radio- og teleterminaludstyr.

(11)

På grund af den hurtige teknologiske og samfundsmæssige udvikling vil der fremkomme nye anvendelser for kortdistanceudstyr, som vil kræve løbende overvågning af vilkårene for frekvenssamordning, under hensyntagen til de økonomiske fordele og erhvervslivets og brugernes krav. Medlemsstaterne bliver nødt til at følge udviklingen. Det vil derfor blive nødvendigt med jævnlig ajourføring af denne beslutning for at reagere på nye markeds- og teknologiudviklinger. Bilaget nyvurderes mindst én gang om året på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne indsamler og indberetter til Kommissionen. Der kan også gennemføres en nyvurdering i tilfælde, hvor en medlemsstat træffer passende foranstaltninger i henhold til artikel 9 i direktivet om radio- og teleterminaludstyr. Hvis en nyvurdering viser, at det er nødvendigt at tilpasse beslutningen, vedtages ændringerne i henhold til frekvenspolitikbeslutningens procedurer for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser. Ajourføringer kan omfatte overgangsperioder, som tager hensyn til bestående forhold.

(12)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

1)

»kortdistanceudstyr« radiosendere til enten envejs- eller tovejskommunikation, som sender over en kort afstand med lav effekt

2)

»ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag«, at der ikke må skabes skadelig interferens for nogen radiokommunikationstjeneste, og at der ikke kan kræves nogen beskyttelse af udstyret mod skadelig interferens fra radiokommunikationstjenester.