EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0266

2005/266/EF: Rådets afgørelse af 16. marts 2005 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår den eksterne revisor for Banco de Portugal

EUT L 82 af 31.3.2005, p. 6–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 159M af 13.6.2006, p. 287–287 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/266/oj

31.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 82/6


RÅDETS AFGØRELSE

af 16. marts 2005

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår den eksterne revisor for Banco de Portugal

(2005/266/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 27.1,

under henvisning til henstilling ECB/2005/3 fra Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ECB«) af 11. februar 2005 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Banco de Portugal (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for ECB og for Eurosystemets nationale centralbanker skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB’s Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

I henhold til en nylig ændring af portugisisk lov skal revision af regnskaber nu udelukkende udføres af revisores oficiais de contas (autoriserede revisorer). Som følge heraf har ECB’s Styrelsesråd henstillet, at Rådet for Den Europæiske Union godkender, at PricewaterhouseCoopers — Auditores e Consultores, Lda. erstattes som ekstern revisor for Banco de Portugal med PricewaterhouseCoopers & Associados — Sociedade de Revisores Oficiais de Contas, Lda., idet førstnævnte ikke har status af autoriseret revisor.

(3)

ECB’s Styrelsesråd har ikke anbefalet nogen ændring i varigheden af de eksterne revisorers mandat.

(4)

ECB’s Styrelsesråds henstilling bør følges og afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (2) ændres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 10, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»10.   PricewaterhouseCoopers & Associados — Sociedade de Revisores Oficiais de Contas, Lda. godkendes hermed som ekstern revisor for Banco de Portugal at regne fra regnskabsåret 2004 for et tidsrum af ét år med mulighed for forlængelse.«

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles ECB.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2005.

På Rådets vegne

J. ASSELBORN

Formand


(1)  EUT C 50 af 26.2.2005, s. 6.

(2)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69. Senest ændret ved afgørelse 2004/651/EF (EUT L 298 af 23.9.2004, s. 23).


Top