Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R1488

    Kommissionens forordning (EF) nr.1488/97 af 29. juli 1997 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

    EFT L 202 af 30.7.1997, p. 12–17 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2008

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1488/oj

    31997R1488

    Kommissionens forordning (EF) nr.1488/97 af 29. juli 1997 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

    EF-Tidende nr. L 202 af 30/07/1997 s. 0012 - 0017


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1488/97 af 29. juli 1997 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 418/96 (2), særlig artikel 13, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I henhold til artikel 7, stk. 1a, i forordning (EØF) nr. 2092/91 gælder betingelserne i stk. 1 i samme artikel ikke for produkter, som inden forordningens vedtagelse var almindeligt anvendt efter de principper for økologisk landbrug som blev fulgt i Fællesskabet;

    en række medlemsstater har meddelt Kommissionen relevante oplysninger om de produkter, som før den 24. juni 1991 var almindeligt anvendt ved økologisk produktion på deres område, og som ikke indgår i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91; de har desuden oplyst, at disse produkter stadig må anvendes inden for traditionelt landbrug på deres område; efter en gennemgang af medlemsstaternes anmodninger syntes det hensigtsmæssigt på dette stadium at medtage produktet »ler« blandt jordforbedringsmidlerne og følgende produkter blandt plantebeskyttelsesmidlerne: azadirachtin, bivoks, visse kobberforbindelser, ethylen, gelatine, kalialun, svovlkalk, lecithin, ekstrakt fra Nicotiana tabacum, mikroorganismepræparater, mineralske olier, kaliumpermanganat og kvartssand;

    i den forbindelse er det også nødvendigt at medtage visse produkter (komposteret husholdningsaffald og kalkslam fra sukkerfabrikker), som der er tradition for at anvende i Østrig, Finland og Sverige;

    nogle medlemsstater har desuden anmodet om, at en række andre gødningsstoffer, plantebeskyttelsesmidler og andre produkter, som anvendes i landbruget optages i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91, således at de også kan anvendes i det økologiske landbrug; en gennemgang af disse anmodninger har vist, at kravene i artikel 7, stk. 1, er opfyldt for så vidt angår diammoniumfosfat og visse pyrethroider, da disse produkter kun godkendes til brug i fælder, og for så vidt angår hydrolyserede proteiner, når der anvendes i fælder eller til anden godkendt brug sammen med andre af de plantebeskyttelsesmidler, der er anført i bilag II, del B, i forordning (EØF) nr. 2092/91;

    komposteret husholdningsaffald, kalkslam fra sukkerfabrikker, ekstrakt fra Nicotiana tabacum, kobberforbindelser, mineralske olier, metaldehydfælder og pyrethroidfælder bør optages i bilaget for en begrænset periode på fem år, idet man afventer resultaterne af endnu en undersøgelse for yderligere at specificere kravene eller eventuelt erstatte disse produkter med andre alternative løsninger; denne nye undersøgelse bør indledes hurtigst muligt på grundlag af yderligere oplysninger fra de medlemsstater, som er interesseret i at bibeholde de nævnte produkter;

    det er nødvendigt at fastlægge restriktive anvendelsesbetingelser og/eller krav til sammensætning for visse gødningsstoffer og alle plantebeskyttelsesmidler; navnlig bør det hurtigst muligt og senest den 30. juni 1999 undersøges, om anvendelsesbetingelserne for kobberforbindelser og ekstrakt fra Nicotiana tabacum bør skærpes yderligere for visse afgrøder og/eller skadegørere;

    det har vist sig, at bestemte plantebeskyttelsesmidler i bilag II, del B, i forordning (EØF) nr. 2092/91 ikke anvendes og derfor kan udgå af bilaget;

    visse medlemsstater har anmodet om optagelse af bestemte produkter i bilag VI til forordning (EØF) nr. 2092/91 og om fastsættelse af mere restriktive betingelser for anvendelsen af visse produkter, der ikke er af landbrugsoprindelse, og som allerede indgår i bilaget; en gennemgang har vist, at anmodningerne opfylder kravene i artikel 5, stk. 4, i nævnte forordning og artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 207/93 (3), ændret ved forordning (EF) nr. 345/97 (4), hvad disse produkter angår;

    der bør være mulighed for i en overgangsperiode at afvikle lagre af produkter, som udgår af bilagene, eller som underkastes mere restriktive betingelser;

    følgelig bør forordning (EØF) nr. 2092/91 ændres;

    de i denne forordning, fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der omhandles i artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. Bilag II og VI til forordning (EØF) nr. 2092/91 ændres som angivet i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Eksisterende lagre af produkterne i bilag II, del B, og bilag VI, del B og C, til forordning (EØF) nr. 2092/91 ved nærværende forordnings ikrafttræden kan stadig anvendes på de tidligere betingelser, indtil de er opbrugt, dog senest indtil den 31. marts 1998.

    Eksisterende lagre af de produkter i bilag II og VI til forordning (EØF) nr. 2092/91 der skal anvendes på mere restriktive betingelser end dem, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, kan stadig anvendes på de tidligere betingelser, indtil de er opbrugt, dog senest indtil den 31. marts 1998.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1997.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 198 af 22. 7. 1991, s. 1.

    (2) EFT nr. L 59 af 8. 3. 1996, s. 10.

    (3) EFT nr. L 25 af 2. 2. 1993, s. 5.

    (4) EFT nr. L 58 af 27. 2. 1997, s. 38.

    BILAG

    1. Bilag II, del A, til forordning (EØF) nr. 2092/91 ændres således:

    a) Titlen affattes således:

    »Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler«.

    b) Under bilagets titel indsættes følgende overskrift:

    »Generelle betingelser for alle produkter:

    - de må kun anvendes under overholdelse af bestemmelserne i bilag I

    - de må kun anvendes under overholdelse af bestemmelserne i de enkelte medlemsstaters lovgivning om gødningsstoffer«.

    c) Følgende produkt indsættes efter »Flydende husdyrgødning«:

    >TABELPOSITION>

    d) Følgende produkt indsættes efter »Tørv«:

    >TABELPOSITION>

    e) Følgende indsættes i kolonnen »Beskrivelse, krav til sammensætning og anvendelsesbetingelser« i forbindelse med nedennævnte produkter:

    >TABELPOSITION>

    f) Betegnelsen »Alger og algeprodukter« og den dertil hørende »Beskrivelse, krav til sammensætning og anvendelsesbetingelser« affattes således:

    >TABELPOSITION>

    g) Følgende produkter indsættes efter »Calciumsulfat (gips)«:

    >TABELPOSITION>

    2. Bilag II, del B, til forordning (EØF) nr. 2092/91 affattes således:

    »B. PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

    Generelle betingelser for alle produkter, der indeholder eller er sammensat af nedennævnte aktive stoffer:

    - de skal anvendes efter bestemmelserne i bilag I

    - de skal opfylde de særlige bestemmelser i lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler, der er gældende i den medlemsstat, hvor de anvendes (hvis det er relevant (*)).

    I. Stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse

    >TABELPOSITION>

    II. Mikroorganismer, som anvendes til biologisk bekæmpelse af skadegørere

    >TABELPOSITION>

    III. Stoffer, som kun må anvendes i fælder og/eller dispensere

    Generelle betingelser:

    - fælderne og/eller dispenserne skal kunne forhindre, at stofferne spreder sig i miljøet, og at de kommer i kontakt med dyrkede afgrøder

    - fælderne skal indsamles efter brug og bortskaffes/opbevares sikkert.

    >TABELPOSITION>

    IV. Andre stoffer, som traditionelt anvendes i økologisk landbrug

    >TABELPOSITION>

    3. I bilag VI, del A, til forordning (EØF) nr. 2092/91 foretages følgende ændringer:

    a) Punkt A.5 (Mineraler (herunder sporelementer) og vitaminer) affattes således:

    »A.5. Mineraler (herunder sporelementer), vitaminer, aminosyrer og andre nitrogenforbindelser.

    Mineraler (herunder sporelementer) vitaminer, aminosyrer og andre nitrogenforbindelser er kun tilladt, såfremt der foreligger et lovmæssigt krav om at anvende dem i de pågældende levnedsmidler.«

    b) I del B, foretages følgende ændringer:

    i) Den særlige betingelse for »Natriumhydroxid« affattes således:

    »- Sukkerfremstilling

    - oliefremstilling fra rapsfrø (Brassica spp), men kun i en overgangsperiode, der udløber den 31. marts 2002«.

    ii) Efter »Natriumcarbonat« indsættes følgende produkt:

    >TABELPOSITION>

    c) I del C udgår i punkt C.2.3:

    »Citronsaft«.

    Top