Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997L0070

    Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover

    EFT L 34 af 9.2.1998, p. 1–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 20/04/2009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1997/70/oj

    31997L0070

    Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover

    EF-Tidende nr. L 034 af 09/02/1998 s. 0001 - 0029


    RÅDETS DIREKTIV 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 84, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

    i overensstemmelse med fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (3), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Fællesskabets foranstaltninger inden for søtransport bør tage sigte på forbedring af sikkerheden til søs;

    (2) den 2. april 1993 blev Torremolinos-protokollen til den internationale Torremolinos-konvention af 1997 om fiskeskibes sikkerhed vedtaget, i det følgende benævnt »Torremolinos-protokollen«;

    (3) håndhævelse af denne protokol på fællesskabsniveau for fiskeskibe, der fører en medlemsstats flag, opererer i en medlemsstats indre farvande eller søterritorium eller lander deres fangst i en medlemsstats havn, vil forbedre disse skibes sikkerhed, da forskellige nationale lovgivninger endnu ikke lever op til sikkerhedsniveauet i protokollen; et sådan fælles sikkerhedsniveau vil tilnærme de forskelligartede og afvigende nationale sikkerhedskrav til hinanden, og derved sikre, at der bliver lige konkurrence for alle fiskeskibe, der opererer inden for samme område, uden at der slækkes på sikkerheden;

    (4) på baggrund navnlig af betydningen for det indre marked er foranstaltninger på fællesskabsniveau den mest effektive metode til at indføre et fælles sikkerhedsniveau for fiskeskibe i hele Fællesskabet;

    (5) et rådsdirektiv er det rette juridiske instrument, da det skaber rammerne om en ensartet og bindende anvendelse af sikkerhedsstandarderne i medlemsstaterne samtidig med, at den enkelte medlemsstat kan bestemme den form og de midler for gennemførelsen, der bedst passer i dens interne system;

    (6) flere vigtige kapitler i Torremolinos-protokollen gælder kun for fiskeskibe med en længde på 45 meter og derover; at begrænse protokollens anvendelse i Fællesskabet til sådanne skibe vil skabe et sikkerhedsmæssigt tomrum mellem disse skibe og skibe med en længde mellem 24 og 45 meter og dermed forvride konkurrencen;

    (7) ifølge protokollens artikel 3, stk. 4, bestemmer parterne, hvilke af dens regler med en længdegrænse over 24 meter der helt eller delvis skal anvendes på skibe, som fører deres flag, og hvis længde er mindre end den foreskrevne længdegrænse men over 24 meter; ifølge protokollens artikel 3, stk. 5, søger parterne at indføre ensartede standarder for disse fiskeskibe, som opererer i samme område;

    (8) for at øge sikkerheden og undgå konkurrenceforvridninger må det tilstræbes, at direktivets sikkerhedsregler anvendes på alle fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, som opererer i Fællesskabets fiskerizoner, uanset hvilket flag de fører; for fiskeskibe, der fører et tredjelands flag, og som opererer i en medlemsstats indre farvande eller søterritorium eller lander deres fangst i en medlemsstats havn, skal dette opnås i overensstemmelse med folkerettens almindelige regler;

    (9) de relevante bestemmelser i rådsdirektiver, der er vedtaget i henhold til Fællesskabets socialpolitik, skal fortsat finde anvendelse;

    (10) af alle disse grunde bør medlemsstaterne for nye, samt i visse tilfælde allerede eksisterende, fiskeskibe med en længde på 45 meter og derover anvende bestemmelserne i bilaget til Torremolinos-protokollen af 1993, under hensyntagen til de relevante bestemmelser i bilag I til nærværende direktiv; medlemsstaterne bør ligeledes anvende bestemmelserne i kapital IV, V, VII og IX i bilaget til Torremolinos-protokollen som ændret ved bilag II til nærværende direktiv for alle nye skibe med en længde på 24 meter og derover, men under 45 meter, som fører deres flag;

    (11) med begrundelse i specifikke regionale forhold som f. eks. geografiske og klimatiske forhold kan særlige krav være berettigede, jf. bilag III; der er udarbejdet sådanne forskrifter for fart i henholdsvis nordlige og sydlige zoner;

    (12) for yderligere at øge sikkerheden bør skibe, der fører en medlemsstats flag, opfylde de specifikke krav i bilag IV;

    (13) fiskeskibe, der fører et tredjelands flag, bør ikke få tilladelse til at operere i en medlemsstats indre farvande eller søterritorium eller til at lande deres fangst i en medlemsstats havn og derigennem konkurrere med skibe, der fører en medlemsstats flag, medmindre deres flagstat har attesteret, at de opfylder de tekniske forskrifter i dette direktiv;

    (14) udstyr, som opfylder kravene i Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr om bord på skibe (4), og som er installeret om bord på fiskeskibe, bør uden videre anses for at opfylde de særlige bestemmelser for sådant udstyr i nærværende direktiv, da kravene i direktiv 96/98/EF mindst er ækvivalente med kravene i Torremolinos-protokollen og i nærværende direktiv;

    (15) der kan i medlemsstaterne foreligge lokale omstændigheder, der berettiger til indførelse af specifikke sikkerhedskrav for alle fiskeskibe, der opererer i bestemte områder; medlemsstaterne kan også finde det hensigtsmæssigt at vedtage undtagelser fra eller krav, der svarer til bestemmelserne i bilaget til Torremolinos-protokollen; de bør have ret til at vedtage sådanne foranstaltninger; forudsat at der føres kontrol hermed efter udvalgsproceduren;

    (16) på indeværende tidspunkt findes der ingen ensartede internationale tekniske standarder for fiskeskibe med hensyn til skrogets styrke, hoved- og hjælpemaskineri samt elektriske og automatiske anlæg; sådanne standarder kan fastlægges ifølge reglerne fra en anerkendt organisation eller den nationale administration;

    (17) for at kontrollere, at dette direktiv gennemføres og håndhæves effektivt, bør medlemsstaterne foretage syn og udstede overensstemmelsescertifikat for fiskeskibe, når de opfylder direktivets specifikke krav;

    (18) for at sikre fuld anvendelse af dette direktiv og i overensstemmelse med proceduren i artikel 4 i Torremolinos-protokollen bør fiskeskibe være underlagt havnestatskontrol; en medlemsstat kan også foretage inspektion om bord på tredjelandes fiskeskibe, som ikke opererer i en medlemsstats indre farvande eller søterritorium eller lander deres fangst i en medlemsstats havne, hvis de befinder sig i en af denne medlemsstats havne, for at kontrollere, om de opfylder kravene i denne protokol, når protokollen er trådt i kraft;

    (19) det er nødvendigt, at et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter bistår Kommissionen med den faktiske anvendelse af dette direktiv; det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i Rådets direktiv 93/75/EØF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods (5) kan varetage denne funktion;

    (20) for at sikre en ensartet gennemførelse af dette direktiv kan visse bestemmelser tilpasses via dette udvalg for at tage hensyn til relevante udviklinger på internationalt plan;

    (21) Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) bør underrettes om dette direktiv i henhold til Torremolinos-protokollen;

    (22) for at sikre fuld anvendelse af dette direktiv bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold hertil -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1 Formål

    1. Formålet med dette direktiv er at fastlægge sikkerhedskrav for søgående fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, såvel nye som eksisterende, dersom sidstnævnte er omfattet af bilaget til Torremolinos-protokollen, og

    - som fører en medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, eller

    - som opererer i en medlemsstats indre farvande eller søterritorium eller

    - som lander deres fangst i en medlemsstats havn.

    Fritidsfartøjer, der driver ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.

    2. Direktivet berører ikke bestemmelserne i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (6) og dertil hørende særdirektiver, særlig Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (7).

    Artikel 2 Definitioner

    I dette direktiv forstås ved:

    1) »fiskeskib« eller »skib« et skib, der er udstyret til eller anvendes til erhvervsmæssig fangst af fisk eller andre levende ressourcer fra havet

    2) »nyt fiskeskib« et fiskeskib, for hvilket:

    a) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået den 1. januar 1999 eller senere

    b) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før den 1. januar 1999, og som leveres tre år eller mere efter denne dato, eller

    c) hvis der ikke foreligger nogen byggekontrakt,

    - kølen er lagt, eller

    - byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt, eller

    - samling er påbegyndt omfattende mindst 50 tons eller 1 % af den anslåede samlede skrogvægt, hvis sidstnævnte er mindre

    den 1. januar 1999 eller senere

    3) »eksisterende fiskeskib« et fiskeskib, som ikke er et nyt fiskeskib

    4) »Torremolinos-protokollen« Torremolinos-protokollen af 1993 til den internationale Torremolinos-konvention af 1977 om fiskeskibes sikkerhed, med senere ændringer

    5) »certifikat« det overensstemmelsescertifikat, som er omhandlet i artikel 6

    6) »længde« - medmindre andet er angivet - længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på en vandlinje, som ligger ved 85 % af den mindste sidehøjde målt fra kølens overkant, dog mindst 96 % af den totale længde målt på nævnte vandlinje. I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinje, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen

    7) »operere« at fange eller fange og forarbejde fisk eller andre levende ressourcer fra havet, dog således at retten til uskadelig passage i søterritoriet og retten til fri sejlads inden for den eksklusive økonomiske zone på 200 sømil ikke indskrænkes

    8) »anerkendt organisation« en organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (8).

    Artikel 3 Almindelige forskrifter

    1. Medlemsstaterne sørger for, at forskrifterne i bilaget til Torremolinos-protokollen anvendes på de berørte fiskeskibe, der fører deres flag, medmindre andet er fastsat i bilag I til dette direktiv.

    Medmindre andet er fastsat i dette direktiv, skal eksisterende fiskeskibe opfylde de relevante krav i bilaget til Torremolinos-protokollen senest den 1. juli 1999.

    2. Medlemsstaterne sørger for, at de krav i kapitel IV, V, VII og IX i bilaget til Torremolinos-protokollen, som anvendes på skibe med en længde på 45 meter og derover, også anvendes på nye fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, som fører deres flag, medmindre andet er fastsat i bilag II til dette direktiv.

    3. Medlemsstaterne sørger for, at skibe, der fører deres flag og opererer i bestemte områder, opfylder forskrifterne for de pågældende områder, jf. bilag III.

    4. Medlemsstaterne sørger for, at skibe, der fører deres flag, opfylder de specifikke sikkerhedskrav i bilag IV.

    5. Medlemsstaterne forbyder fiskeskibe, der fører et tredjelands flag, at operere i deres indre farvande eller søterritorium eller at lande fangsten i deres havne, medmindre deres flagstats administration har attesteret, at de opfylder kravene i stk. 1, 2, 3 og 4 og i artikel 5.

    6. Udstyr, som er opregnet i bilag A.1 til direktiv 96/98/EF, som opfylder nævnte direktiv bestemmelser, og som er installeret om bord på fiskeskibe med henblik på opfyldelse af direktivets bestemmelser, anses for at være i overensstemmelse med nævnte bestemmelser, uanset om bestemmelserne kræver, at udstyret skal godkendes og prøves med tilfredsstillende resultat af flagstatens administration.

    Artikel 4 Særlige forskrifter, undtagelser og ækvivalente bestemmelser

    1. Hvis en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater finder, at visse situationer, som skyldes lokale omstændigheder eller skibets særlige karakteristika, berettiger til indførelse af specifikke sikkerhedskrav for fiskeskibe, der opererer i et bestemt område, og hvis det godtgøres, at der er behov for det, kan de efter proceduren i stk. 4 vedtage sådanne specifikke sikkerhedskrav for at tage hensyn til de lokale omstændigheder, f. eks. forholdene og de klimatiske forhold i de farvande, de pågældende skibe opererer i, togternes varighed eller skibets særlige karakteristika, f. eks. konstruktionsmaterialerne.

    De vedtagne foranstaltninger indføjes i bilag III.

    2. Medlemsstaterne anvender efter proceduren i stk. 4 bestemmelserne i kapitel 1, regel 3, stk. 3, i bilaget til Torremolinos-protokollen ved vedtagelse af undtagelsesbestemmelser.

    3. En medlemsstat kan efter proceduren i stk. 4 vedtage bestemmelser om ækvivalens i henhold til kapitel 1, regel 4, stk. 1, i bilaget til Torremolinos-protokollen.

    4. En medlemsstat, der benytter sig af bestemmelserne i stk. 1, 2 eller 3, skal anvende følgende procedure:

    a) Medlemsstaten underretter Kommissionen om de bestemmelser, den agter at vedtage, så detaljeret, at det godtgøres, at sikkerhedsniveauet fortsat er forsvarligt.

    b) Hvis det inden for en periode på seks måneder efter underretningen efter proceduren i artikel 9 besluttes, at de foreslåede foranstaltninger er ubegrundede, kan medlemsstaten anmodes om at ændre eller undlade at vedtage foreslåede foranstaltninger.

    c) De foranstaltninger, der vedtages, skal fremgå af den pågældende nationale lovgivning og meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater om alle detaljer heri.

    d) Alle sådanne foranstaltninger finder anvendelse på alle fiskeskibe, når de opererer under de samme nævnte forhold, uden forskelsbehandling på grund af flagstat eller rederiets nationalitet.

    e) De i stk. 2 omhandlede foranstaltninger må kun anvendes, så længe fiskeskibet opererer under de beskrevne forhold.

    Artikel 5 Standarder for konstruktion, bygning og vedligehold

    For fiskeskibe gælder, at standarderne for konstruktion, bygning og vedligehold af skrog, hoved- og hjælpemaskineri samt elektriske og automatiske anlæg skal være de regler, som gjaldt på tidspunktet for deres bygning, og som er specificeret for klassifikation af en anerkendt organisation eller anvendes af en administration.

    For nye skibe skal disse regler for så vidt angår procedure og vilkår opfylde artikel 14, stk. 2, i direktiv 94/57/EF.

    Artikel 6 Syn og certifikater

    1. Medlemsstaterne udsteder for fiskeskibe, der sejler under deres flag og opfylder kravene i artikel 3 og 5, et certifikat til bekræftelse af, at de opfylder direktivets bestemmelser, suppleret med en udstyrsfortegnelse og eventuelle undtagelsescertifikater. Overensstemmelsescertifikat, udstyrsfortegnelse og undtagelsescertifikat udformes som vist i bilag V. Certifikaterne udstedes af flagstatens administration eller af en anerkendt organisation, som handler på dens vegne, efter at der af flagstatens administrations egen autoriserede tilsynsførende eller af tilsynsførende fra en anerkendt organisation eller af den medlemsstat, som flagstaten har bemyndiget til at foretage syn, er foretaget et syn, før skibet sættes i fart, jf. kapitel 1, regel 6, stk. 1, litra a), i bilaget til Torremolinos-protokollen.

    2. Gyldighedsperioden for de i stk. 1 omhandlede certifikater må ikke være længere end de i kapital 1, regel 11, i bilaget til Torremolinos-protokollen anførte. Overensstemmelsescertifikatet fornyes, efter at der er foretaget et periodisk syn, jf. kapitel 1, regel 6, i bilaget til Torremolinos-protokollen.

    Artikel 7 Bestemmelser om kontrol

    1. Fiskeskibe, der opererer i en medlemsstat indre farvande eller søterritorium eller lander deres fangst i dens havne, og som ikke sejler under denne medlemsstats flag, er underlagt medlemsstatens kontrol i overensstemmelse med artikel 4 i Torremolinos-protokollen og uden forskelsbehandling på grundlag af flagstat eller rederiets nationalitet, så den kan sikre sig, at de opfylder dette direktivs krav.

    2. Fiskeskibe, der ikke opererer i en medlemsstats indre farvande eller søterritorium eller lander deres fangst i en medlemsstats havne, og som fører en anden medlemsstats flag, er underlagt medlemsstatens kontrol i overensstemmelse med artikel 4 i Torremolinos-protokollen og uden forskelsbehandling på grundlag af flagstat eller rederiets nationalitet, når de befinder sig i sidstnævnte medlemsstats havne, så denne kan sikre sig, at de opfylder dette direktivs krav.

    3. Fiskeskibe, der fører et tredjelands flag, og som ikke opererer i en medlemsstats indre farvande eller søterritorium eller lander deres fangst i en medlemsstats havne, er underlagt medlemsstatens kontrol i overensstemmelse med artikel 4 i Torremolinos-protokollen, når de befinder sig i dennes havne, så den kan sikre sig, at de opfylder kravene i Torremolinos-protokollen, når den er trådt i kraft.

    Artikel 8 Tilpasninger

    Efter proceduren i artikel 9:

    a) kan der vedtages og indarbejdes bestemmelser om

    - harmoniseret fortolkning af de bestemmelser i bilaget til Torremolinos-protokollen, som er overladt til de enkelte kontraherende parters administrationers fortolkning, i det omfang, det er nødvendigt for at sikre ensartet gennemførelse i Fællesskabet

    - gennemførelsen af dette direktiv uden at udvide dets anvendelsesområde.

    b) kan direktivets artikel 2, 3, 4, 6 og 7 tilpasses og bilagene dertil ændres med henblik på gennemførelse i direktivet af senere ændringer til Torremolinos-protokollen, som træder i kraft efter direktivets vedtagelse.

    Artikel 9 Udvalg

    1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12, stk. 1, i direktiv 93/75/EØF.

    2. Når der henvises til denne artikel, følges følgende procedure:

    a) Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

    b) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

    c) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

    Har Rådet ikke truffet nogen afgørelse inden otte uger regnet fra forslagets forelæggelse for det, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

    Artikel 10 Underretning af IMO

    Formanden for Rådet og Kommissionen underretter IMO om vedtagelsen af dette direktiv, idet der henvises til artikel 3, stk. 5, i Torremolinos-protokollen.

    Artikel 11 Sanktioner

    Medlemsstaterne fastsætter selv sanktionerne for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssigt afpassede og have en afskrækkende virkning.

    Artikel 12 Gennemførelse

    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

    Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    2. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til alle de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

    Artikel 13 Ikrafttræden

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 14 Adressater

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 11. december 1997.

    På Rådets vegne

    M. DELVAUX-STEHRES

    Formand

    (1) EFT C 292 af 4.10.1996, s. 29.

    (2) EFT C 66 af 3.3.1997, s. 31.

    (3) Europa-Parlamentets udtalelse af 24. april 1997 (EFT C 150 af 19.5.1997, s. 30), Rådets fælles holdning af 30. juni 1997 (EFT C 246 af 12.8.1997, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 6. november 1997 (EFT C 358 af 24.11.1997).

    (4) EFT L 46 af 17.2.1997, s. 25.

    (5) EFT L 247 af 5.10.1993, s. 19. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/39/EF (EFT L 196 af 7.8.1996, s. 7).

    (6) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

    (7) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 1.

    (8) EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20.

    BILAG I

    Tilpasning af forskrifterne i bilaget til Torremolinos-protokollen med henblik på anvendelse af artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 97/70/EF

    KAPITEL I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    Regel 2: Definitioner

    Stk. 1: Definition af udtrykket »nyt skib« erstattes med definitionen af udtrykket »nyt fiskeskib« i direktivets artikel 2.

    KAPITEL V: BRANDSIKRING, OPDAGELSE AF BRAND OG BRANDSLUKNING

    Regel 2: Definitioner

    Stk. 2: Sidste punktum læses således:

    »Standardkurven for forholdet mellem tid og temperatur er en jævn kurve trukket gennem følgende temperaturpunkter målt i ovnen

    >TABELPOSITION>

    «.KAPITEL VII: REDNINGSMIDLER OG -ARRANGEMENTER

    Regel 1: Anvendelsesområde

    Stk. 2 læses således:

    »Regel 13 og 14 gælder tillige for eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover, idet administrationen dog kan udskyde anvendelsen af kravene i disse regler indtil den 1. februar 1999.«.

    Regel 13: Radioredningsmidler

    Stk. 2 læses således:

    »På eksisterende skibe kan administrationen indtil den 1. februar 1999 acceptere tovejs VHF-radiotelefonapparater, som ikke opfylder organisationens funktionsnormer, hvis de efter administrationens skøn er kompatible med godkendte tovejs VHF-radiotelefonapparater.«.

    KAPITEL IX: RADIOKOMMUNIKATION

    Regel 1: Anvendelsesområde

    Stk. 1, andet punktum, affattes således:

    »For eksisterende skibe kan administrationen dog udskyde anvendelsen af kravene indtil den 1. februar 1999.«.

    Regel 3: Undtagelser

    Stk. 2, litra c), affattes således:

    »hvis skibet oplægges inden den 1. februar 2001.«.

    BILAG II

    Tilpasning af forskrifterne i kapitel IV, V, VII og IX i bilaget til Torremolinos-protokollen, jf. artikel 3, stk. 4, i protokollen, med henblik på anvendelse på nye fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover

    KAPITEL IV: MASKINERI OG ELEKTRISKE INSTALLATIONER SAMT PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM

    Regel 1: Anvendelsesområde

    læses således:

    »Dette kapitel finder anvendelse på nye fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, medmindre andet er anført.«.

    Regel 7: Kommunikation mellem styrehus og maskinrum

    læses således:

    »Der skal findes to separate kommunikationsmidler mellem styrehuset og fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, hvoraf det ene skal være en maskintelegraf; dog kan administrationen acceptere andre kommunikationsmidler end maskintelegraf i skibe med en længde på under 45 meter, hvor fremdrivningsmaskineriet styres direkte fra styrehuset.«.

    Regel 8: Styrehuskontrol med fremdrivningsmaskineriet

    Stk. 1, litra d), læses med følgende tilføjelse:

    ». . .; i skibe med en længde på under 45 meter kan administrationen tillade, at kontrolstedet i maskinrummet kun er et nødkontrolsted, forudsat at der er tilstrækkelig overvågning og kontrol i styrehuset;«.

    Regel 16: Elektrisk hovedenergikilde

    I stk. 1, litra b), tilføjes følgende punktum:

    »I skibe med en længde på under 45 meter er det dog tilstrækkeligt, at driften af anlæg, der er væsentlige for skibets fremdrivning og sikkerhed, er sikret ved udfald af et generatorsæt.«.

    Regel 17: Elektrisk nødenergikilde

    Stk. 6, 1. punktum, læses således:

    »Akkumulatorbatterier, der er installeret i medfør af denne regel, bortset fra batterier til radiosender og -modtager, i skibe med en længde på under 45 meter, skal være anbragt i et effektivt ventileret rum, der ikke må være samme rum, som indeholder nødstrømtavlen.«.

    Regel 22: Alarmsystem

    I stk. 2, litra a), tilføjes følgende punktum:

    »Administrationen kan dog tillade, at anlægget i skibe med en længde på under 45 meter kun kan angive hver enkelt alarmfunktion akustisk og optisk i styrehuset.«.

    Stk. 2, litra b), indledes således:

    »I skibe med en længde på 45 meter og derover skal. . .«.

    Stk. 2, litra c), indledes således:

    »I skibe med en længde på 45 meter og derover skal. . .«.

    KAPITEL V: BRANDSIKRING, OPDAGELSE AF BRAND OG BRANDSLUKNING

    Regel 2: Definitioner

    Stk. 14, litra b), læses således:

    ». . .mindst 375 kW«.

    AFSNIT C

    Titlen læses således:

    »AFSNIT C - BRANDSIKRING I SKIBE MED EN LÆNGDE PÅ 24 METER OG DEROVER, MEN UNDER 60 METER«

    Regel 35: Brandpumper

    Følgende stykke indsættes:

    »Uanset regel V/35, stk. 1, skal der altid mindst være to brandpumper.«

    I stk. 8 tilføjes:

    »eller 25 m3/h alt efter, hvad der er højest.«.

    Regel 40: Ildslukningsinstallationer i maskinrum

    Stk. 1, litra a), læses således:

    ». . . mindst 375 kW. . .«.

    KAPITEL VII: REDNINGSMIDLER OG -ARRANGEMENTER

    Regel 1: Anvendelsesområde

    Stk. 1 læses således:

    »Dette kapitel finder anvendelse på nye skibe med en længde på 24 meter og derover, medmindre andet er anført«.

    Regel 5: Antal overlevelsesfartøjer og mand over bord-både og deres art

    1. Indledningen til stk. 3 læses således:

    »Skibe med en længde på 45 meter og derover men under 75 meter skal opfylde følgende forskrifter:«.

    2. Der indsættes følgende nye stk. 3a:

    »Skibe med en længde på under 45 meter skal være udrustet med følgende:

    a) Overlevelsesfartøjer af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage 200 % af samtlige ombordværende. Der skal fra hver side af skibet kunne udsættes tilstrækkelig mange af disse fartøjer til, at de kan optage samtlige ombordværende.

    b) En mand over bord-båd, undtagen hvis administrationen finder det godtgjort, at en sådan ikke er påkrævet i betragtning af skibets størrelse og manøvreevne, rådighed over eftersøgnings- og redningsfaciliteter og vejrvarslingssystemer i nærheden samt, at skibets fart er begrænset til områder, hvor der sjældent forekommer hårdt vejr, og bestemte årstider.«.

    3. Stk. 4 læses således:

    »I stedet for at opfylde kravene i stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og stk. 3a, litra a), kan. . .«.

    Regel 10: Redningskranse

    1. Stk. 1, litra b), læses således:

    »seks redningskranse i skibe med en længde på 45 meter og derover men under 75 meter;«.

    2. Der indsættes følgende nye stk. 1, litra c):

    »c) fire redningskranse i skibe med en længde på under 45 meter.«.

    Regel 13: Radioredningsmidler

    Der indsættes følgende nye stk. 1a:

    »1a) For skibe med en længde på under 45 meter kan antallet af sådanne apparater dog nedsættes til to, hvis det efter administrationens skøn ikke er påkrævet at medføre tre sådanne apparater i betragtning af skibets fartsområde og antallet af personer beskæftiget om bord.«.

    Regel 14: Radarreflektorer

    Sidste punktum affattes således:

    »Alle skibe med en længde på under 45 meter skal medføre mindst en radarreflektor.«.

    KAPITEL IX: RADIOKOMMUNIKATION

    Regel 1: Anvendelsesområde

    Stk. 1, første punktum, affattes således:

    »Dette kapitel finder anvendelse på nye skibe med en længde på 24 meter og derover og på eksisterende skibe med en længde på 45 meter og derover, medmindre andet er anført.

    BILAG III

    Regionale og lokale bestemmelser (artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 1)

    A. Bestemmelser gældende for »nordlige« regioner:

    1. Anvendelsesområde

    Medmindre andet er anført, farvande nord for grænsen som vist på kortet i tillægget til dette bilag bortset fra Østersøen. Grænsen bestemmes af 62 ° nordlig bredde fra Norges vestkyst til 4 ° vestlig længde, derefter 4 ° vestlig længde til 60 °30' nordlig bredde, derefter 60 °30' nordlig bredde til 5 ° vestlig længde, derefter 5 ° vestlig længde til 60 ° nordlig bredde, derefter 60 ° nordlig bredde til 15 ° vestlig længde, derefter 15 ° vestlig længde til 62 ° nordlig bredde, derefter 62 ° nordlig bredde til 27 ° vestlig længde, derefter 27 ° vestlig længde til 59 ° nordlig bredde og derefter 59 ° nordlig bredde mod vest.

    2. Definitioner

    Ved svær drivis forstås drivis, der dækker 80 % eller mere af havoverfladen.

    3. Regel III/7, stk. 1 (Lastekonditioner):

    Ud over de specifikke lastekonditioner, der er anført i regel III/7, stk. 1, skal der tillige foretages beregning af følgende konditioner:

    e) kondition (b), (c) eller (d), alt efter hvilken der giver den laveste værdi for parametrene i stabilitetskriterierne i regel 2, idet der tages højde for overisning som anført i regel III/8

    f) for skibe til notfiskeri: afsejling fra fiskepladsen med fiskeredskaber, ingen fangst og 30 % bunkers, idet der tages højde for overisning som anført i regel III/8.

    4. Regel III/8 (Overisning):

    De specifikke krav i regel III/8 og de specifikke retningslinjer i Torremolinos-konferencens rekommandation nr. 2 anvendes inden for den pågældende region, dvs. også uden for de grænser, der er afmærket på det til nævnte rekommandation knyttede kort.

    Uanset bestemmelserne i regel III/8, stk. 1, litra a) og b), skal der ved beregning af stabiliteten af skibe, der opererer i området nord for 63 ° nordlig bredde og mellem 28 ° vestlig længde og 11 ° vestlig længde, indregnes følgende tillæg for is:

    a) 40 kg pr. m2 udsat dæk og løbebro

    b) 10 kg pr. m2 projiceret skrogareal over vandlinjen i begge sider.

    5. Regel VII/5, stk. 2, litra b), og stk. 3, litra b) (Antal overlevelsesfartøjer og mand over bord-både og deres art):

    Uanset bestemmelserne i regel VII/5, stk. 2, litra b), stk. 3, litra b), og stk. 3a, gælder det for fiskeskibe, hvis skrog er bygget til at opfylde en anerkendt organisations regler for sejlads i farvande med svær drivis, jf. regel II/1, stk. 2, i bilaget til Torremolinos-protokollen af 1993, at de i regel VII/5, stk. 2, litra b), stk. 3, litra b), og stk. 3a, litra b) krævede mand over bord-både og redningsbåde skal være mindst delvis lukkede (som defineret i regel VII/18) og have tilstrækkelig kapacitet til at optage samtlige ombordværende.

    6. Regel VII/9 (Redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler):

    Uanset bestemmelserne i regel VII/9 skal der til hver ombordværende være en godkendt redningsdragt af passende størrelse, som opfylder bestemmelserne i regel VII/25, herunder de i forbindelse med denne regel anførte tilføjelser, der er opstillet i dette bilags punkt 1.8.

    7. Regel VII/14 (Radarreflektorer):

    Ud over bestemmelserne i kapitel VII, del B, gælder det, at alle redningsbåde, mand over bord-både og redningsflåder skal være fast udstyret med en godkendt radioreflektor, der skal kunne arbejde i 9 GHz-båndet.

    8. Regel VII/25 (Redningsdragter):

    Uanset bestemmelserne i regel VII/25 skal alle de i punkt 1.6 krævede redningsdragter i det hele være fremstillet af et materiale med indbygget isolation og tillige opfylde opdriftskravene i regel VII/24, stk. 1, litra c), nr. i). Alle andre relevante krav i regel VII/25 skal også være opfyldt.

    9. Regel X/3, stk. 7 (Radaranlæg):

    Uanset bestemmelserne i regel X/3, stk. 7, skal alle skibe med en længde på 24 m og derover være udrustet med et radaranlæg, der er godkendt af administrationen. Radaranlægget skal kunne arbejde i 9 GHz-båndet.

    10. Regel X/5 (Signaludstyr):

    Ud over bestemmelserne i regel X/5 skal alle skibe, der arbejder i farvande, hvor der kan forekomme drivis, være udrustet med mindst en projektør med en lysstyrke på mindst 1 lux målt i en afstand af 750 m.

    B. Bestemmelser gældende for »sydlige« regioner:

    1. Anvendelsesområde:

    Middelhavet og kystområderne inden for 20 sømil fra Spaniens og Portugals kyst i Atlanterhavets sommerzone som defineret på lasteliniezonekortet («Chart of zones and seasonal areas«) i tillæg II til den internationale lasteliniekonvention af 1966 (1) med senere ændringer.

    2. Regel VII/9, stk. 1 (Redningsdragter):

    I betragtning af bestemmelserne i samme regels stk. 4 tilføjes følgende punktum til stk. 1:

    »For skibe med en længde på under 45 m behøver der kun være 2 redningsdragter.«

    3. Regel IX/1 (Radiokommunikation):

    Der indsættes følgende nye stk. 1a:

    »Dette kapitel finder ligeledes anvendelse for nye skibe med en længde på 24 m og derover, forudsat at deres fartsområde er passende dækket af kyststationer, der drives i overensstemmelse med IMO's Master Plan.«.

    NORDLIGE OMRÅDE

    >REFERENCE TIL EN FILM>

    (1) Den internationale lasteliniekonvention af 1966 vedtaget 5. april 1966 af Den Internationale Lasteliniekonference, som blev afholdt i London på opfordring fra Den Mellemstatslige Rådgivende Søfartsorganisation (IMCO).

    BILAG IV

    Specifikke sikkerhedskrav (artikel 3, stk. 4)

    KAPITEL II: KONSTRUKTION, VANDTÆTHED OG UDSTYR

    Følgende nye regler tilføjes:

    »Regel 16: Arbejdsdæk under en lukket overbygning

    1. Sådanne dæk skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand og fiskeaffald.

    2. Alle de åbninger, der er nødvendige for fiskeriet, skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt og effektivt kan betjenes af en person.

    3. Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en kanal. Sådanne kanaler skal opfylde regel 11 i kapitel III. De skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem. Der skal være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket.

    4. Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk.

    5. Den frie højde ved arbejdspladser skal overalt være mindst 2 meter.

    6. Der skal være et fast anbragt ventilationssystem med mindst seks luftskift i timen.

    Regel 17: Dybgangsmærker

    1. Alle skibe skal være forsynet med dybgangsmærker i decimeter ved for- og agterstævn på begge sider.

    2. Sådanne mærker skal placeres så tæt som muligt ved perpendikulærerne.

    Regel 18: Tanke til fisk i frosset eller kølet havvand

    1. Hvis der bruges tanke med frosset eller kølet havvand eller lignende tanksystemer, skal sådanne tanke være udstyret med en separat, fast anbragt anordning til påfyldning og udtømning af havvand.

    2. Hvis sådanne tanke også bruges til tørlasttransport, skal de være udstyret med et lænsesystem og med passende midler til at hindre, at der trænger vand fra lænsesystemet ind i tanken.«

    KAPITEL III: STABILITET OG SØDYGTIGHED

    Regel 9: Krængningsprøve

    Følgende nye stk. 4 tilføjes:

    »Krængningsprøven og fastlæggelsen af de betingelser, der skal opfyldes i henhold til regel III/9.1, skal foretages mindst hvert tiende år.«

    KAPITEL IV: MASKINERI OG ELEKTRISKE INSTALLATIONER SAMT PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM

    Regel 13: Styregrej

    Følgende tekst tilføjes i stk. 10:

    »Hvis denne energikilde er elektrisk, skal den elektriske nødenergikilde kunne drive de hjælpemidler, der holder roret i gang, i et tidsrum på mindst ti minutter.«

    Regel 16: Elektrisk hovedenergikilde

    Følgende stk. 3 tilføjes:

    »Navigationslysene skal, hvis de udelukkende er elektriske, forsynes med strøm via deres egen separate strømtavle, og der skal være passende midler til at overvåge sådanne lys.«

    Regel 17: Elektrisk nødenergikilde

    Uanset stk. 2 gælder det for skibe med en længde på 45 meter og derover, at den elektriske nødenergikilde skal kunne drive de installationer, der er nævnt i denne regel, i et tidsrum på mindst otte timer.

    KAPITEL V: BRANDSIKRING, OPDAGELSE AF BRAND OG BRANDSLUKNING

    Regel 22: Ildslukningsinstallationer i maskinrum

    Uanset bestemmelserne i denne regel skal alle maskinrum af kategori A være udstyret med en fast anbragt ildslukningsinstallation.

    Regel 40: Ildslukningsinstallationer i maskinrum

    Uanset bestemmelserne i denne regel skal alle maskinrum af kategori A være udstyret med en fast anbragt ildslukningsinstallation.

    BILAG V

    FORMULARER FOR OVERENSSTEMMELSESCERTIFIKAT, UNDTAGELSESCERTIFIKAT OG UDSTYRSFORTEGNELSE

    >START GRAFIK>

    OVERENSSTEMMELSESCERTIFIKAT

    Dette overensstemmelsescertifikat skal ledsages af en udstyrsfortegnelse

    (Myndighedens stempel) (Stat)

    for et nyt/eksisterende (1) fiskeskib

    udstedt i henhold til

    .

    (betegnelse på medlemsstatens relevante retsforskrifter)

    til bekræftelse af, at nedennævnte skib opfylder forskrifterne i Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover

    efter bemyndigelse fra regeringen i .

    (medlemsstatens fuldstændige officielle betegnelse)

    af .

    (fuldstændig officiel betegnelse for den kompetente organisation, der er anerkendt i henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv 94/57/EF)

    Skibets navnKendingsnummer eller -bogstaverHjemstedLængde (2)

    Dato for kontrakt om bygning eller større ombygning (3): .

    Dato, hvor kølen var lagt, eller skibet befandt sig på et tilsvarende byggetrin (3): .

    Dato for aflevering eller afslutning af større ombygning (3): .

    (1) Det ikke gældende overstreges, jf. definitionerne i artikel 2, stk. 2 og 3.

    (2) Længde som defineret i artikel 2, stk. 6.

    (3) Jf. definitionerne i artikel 2, stk. 2.

    (certifikatets bagside)

    Førstegangssyn

    DET ATTESTERES HERVED

    1. at skibet er synet i overensstemmelse med regel I/6, stk. 1, litra a), i bilaget til Torremolinos-protokollen af 1993

    2. at synet viste:

    1. at skibet opfylder samtlige krav i Rådets direktiv 97/70/EF, og

    2. at den største tilladte dybgang ved alle lastekonditioner er indført i stabilitetsbogen af ...............................................................;

    3. at der er/ikke er (1) udstedt undtagelsescertifikat.

    Dette certificat er gyldigt indtil ................................................................, med forbehold af syn foretaget i overensstemmelse med regel I/6, stk. 1, litra b), nr. ii) og iii), og litra c).

    Udstedt i., den.

    (sted for udstedelsen af certifikatet)(udstedelsesdato)

    .

    (den udstedende persons underskrift)

    og/eller

    (den udstedende myndigheds stempel)

    Hvis erklæringen er underskrevet, tilføjes følgende sætning:

    Undertegnede erklærer at være bemyndiget af nævnte medlemsstat til at udstede dette certifikat.

    .

    (underskrift)

    (1) Det ikke gældende overstreges.

    (certifikatets næste side)

    Påtegning om forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode, når regel I/11, stk. 1, finder anvendelse

    Dette certifikat skal i henhold til regel I/11, stk. 1, anerkendes som gyldigt indtil ................................................................

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    Påtegning om forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode, indtil skibet når den havn, hvor skibet skal synes, når regel I/11, stk. 2 eller 4, finder anvendelse

    Dette certifikat skal i henhold til regel I/11, stk. 2 eller 4, (1) anerkendes som gyldigt indtil ................................................................

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    (1) Det ikke gældende overstreges.

    (certifikatets næste side)

    Påtegning om fornyelsessyn

    Syn af udstyr

    DET ATTESTERES HERVED, at skibet er synet som krævet i regel I/6, stk. 1, litra b), nr. ii), og at synet viste, at skibet opfylder alle relevante krav.

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    Radiosyn

    DET ATTESTERES HERVED, at skibet er synet som krævet i regel I/6, stk. 1, litra b), nr. iii), og at synet viste, at skibet opfylder alle relevante krav.

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    (certifikatets næste side)

    2. periodiske radiosyn

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    3. periodiske radiosyn

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    Påtegning om midlertidigt syn

    DET ATTESTERES HERVED, at skibet er synet som krævet i regel I/6, stk. 1, litra c), og at synet viste, at skibet opfylder alle relevante krav.

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    UNDTAGELSESCERTIFIKAT

    (Myndighedens stempel) (Stat)

    for et nyt/eksisterende (1) fiskeskib

    udstedt i henhold til

    .

    (betegnelse på medlemsstatens relevante retsforskrifter)

    til bekræftelse af, at nedennævnte skib opfylder forskrifterne i Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover

    efter bemyndigelse fra regeringen i .

    (medlemsstatens fuldstændige officielle betegnelse)

    af .

    (fuldstændig officiel betegnelse for den kompetente organisation, der er anerkendt i henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv 94/57/EF)

    Skibets navnKendingsnummer eller -bogstaverHjemstedLængde (2)

    (1) Det ikke gældende overstreges, jf. definitionerne i artikel 2, stk. 2 og 3.

    (2) Længde som defineret i artikel 2, stk. 6.

    (certifikatets næste side)

    DET ATTESTERES HERVED

    at skibet i henhold til regel ................................................................

    er undtaget fra kravene til .

    .

    .

    Eventuelle betingelser, på hvilke undtagelse er tilstået:

    .

    .

    Dette certifikat er gyldigt indtil ................................................................ under forudsætning af, at det overensstemmelsescertifikat, hvortil dette certifikat er knyttet, fortsat er gyldigt.

    Udstedt i .

    , den .

    (sted for udstedelsen af certifikatet) (udstedelsesdato)

    .

    (den udstedende persons underskrift) og/eller (den udstedende myndigheds stempel)

    Hvis erklæringen er underskrevet, tilføjes følgende sætning:

    Undertegnede erklærer at være behørigt bemyndiget af nævnte medlemsstat til at udstede dette certifikat.

    .

    (underskrift)

    (certifikatets næste side)

    Påtegning om forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode, når regel I/11, stk. 1, finder anvendelse

    Dette certifikat skal i henhold til regel I/11, stk. 1, anerkendes som gyldigt indtil ................................................................

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    Påtegning om forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode, indtil skibet når den havn, hvor skibet skal synes, når regel I/11, stk. 2 eller 4, finder anvendelse

    Dette certifikat skal i henhold til regel I/11, stk. 2 eller 4 (1), anerkendes som gyldigt indtil ..................................................................

    Underskrift: .

    (den påtegningsberettigedes underskrift)

    Sted: .

    Dato: .

    .

    (den udstedende myndigheds underskrift og/eller stempel)

    (1) Det ikke gældende overstreges.

    (suppleringsformular til overensstemmelsescertifikat)

    UDSTYRFORTEGNELSE

    til overensstemmelsescertifikat

    Denne fortegnelse skal til stadighed være vedhæftet overensstemmelsescertifikatet

    Fortegnelse over udstyr med henblik på overensstemmelse med Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover

    1. Skibets karakteristika

    Skibets navnKendingsnummer eller -bogstaverHjemstedLængde (1)

    2. Redningsmidler

    1. Samlet antal personer, hvortil der er redningsmidler.

    Bagbords sideStyrbords side

    2. Samlet antal redningsbåde..

    2.1. Samlet antal personer, de kan optage..

    2.2. Antal delvis lukkede redningsbåde (regel VII/18)..

    2.3. Antal helt lukkede redningsbåde (regel VII/19)..

    3. Antal mand over bord-både..

    3.1. Antal både, der er indregnet i det ovenfor anførte samlede antal redningsbåde..

    4. Redningsflåder..

    4.1. Redningsflåder, hvortil der kræves godkendt udsætningsanordning..

    4.1.1. Antal redningsflåder..

    4.1.2. Antal personer, de kan optage..

    4.2. Redningsflåder, hvortil der ikke kræves godkendt udsætningsanordning..

    4.2.1. Antal redningsflåder..

    4.2.2. Antal personer, de kan optage..

    (1) Længde som defineret i artikel 2, stk. 6.

    Bagbords sideStyrbords side

    5. Antal redningskranse..

    6. Antal redningsveste..

    7. Redningsdragter..

    7.1. Samlet antal..

    7.2. Antal redningsdragter, der opfylder kravene til redningsveste..

    8. Antal termiske beskyttelsesmidler (1)..

    9. Radioudstyr i redningsmidler..

    9.1. Antal radartranspondere..

    9.2. Antal tovejs VHF-radiotelefonapparater..

    (1) Undtagen dem, der kræves i regel VII/17, stk. 8 nr. xxi) og VII/20, stk. 5, litra a), nr. xxiv).

    3. Specifikation af radiofaciliteter

    BenævnelseFaktisk udstyr

    1. Primære systemer.

    1.1. VHF-radioanlæg.

    1.1.1. DSC-koder.

    1.1.2. DSC-vagtmodtager.

    1.1.3. Radiotelefoni.

    1.2. MF-radioanlæg.

    1.2.1. DSC-koder.

    1.2.2. DSC-vagtmodtager.

    1.2.3. Radiotelefoni.

    1.3. MF/HF-radioanlæg.

    1.3.1. DSC-koder.

    1.3.2. DSC-vagtmodtager.

    1.3.3. Radiotelefoni.

    1.3.4. Direkte skrivende radiotelegrafi.

    1.4. INMARSAT-skibsjordstation.

    2. Sekundære alarmeringssystemer.

    3. Faciliteter til modtagelse af maritim sikkerhedsinformation.

    3.1. NAVTEX-modtager.

    3.2. EGC-modtager.

    3.3. Direkte skrivende HF-radiotelegrafimodtager.

    BenævnelseFaktisk udstyr

    4. Satellit-EPIRB.

    4.1. COSPAS-SARSAT.

    4.2. INMARSAT.

    5. UKW-EPIRB.

    6. Radartransponder på skibet.

    7. 2 182 kHz-vagtmodtager (1).

    8. Udstyr til automatisk udsendelse af det radiotelefoniske nødsignal på 2 182 kHz (2).

    (1) Medmindre en anden dato besluttes af IMO's Maritime Safety Committee, behøver dette punkt ikke at fremgå af fortegnelsen, der vedlægges certifikater udstedt efter den 1. februar 1999.

    (2) Dette punkt behøver ikke at fremgå af fortegnelsen, der vedlægges certifikater udstedt efter den 1. februar 1999.

    4. Metoder benyttet til sikring af rådighed over radiofaciliteter

    4.1. Dublering af udstyr: .

    4.2. Landbaseret vedligehold: .

    4.3. Muligheder for vedligehold under sejlads: .

    DET ATTESTERES HERVED, at denne udstyrfortegnelse er korrekt i enhver henseende.

    Udstedt i .,

    den .

    (sted for udstedelsen af certifikatet)

    (udstedelsesdato)

    .

    (den udstedende persons underskrift)

    og/eller

    (den udstedende myndigheds stempel)

    Hvis erklæringen er underskrevet, tilføjes følgende sætning:

    Undertegnede erklærer at være behørigt bemyndiget af nævnte medlemsstat til at udstede dette certifikat.

    .

    (underskrift)>SLUT GRAFIK>

    Top