31993L0073

KOMMISSIONENS FEMTE DIREKTIV 93/73/EOEF af 9. september 1993 om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensaetning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (1), senest aendret ved direktiv 93/35/EOEF (2), saerlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra foelgende betragtninger:

I direktiv 76/768/EOEF foreskrives en officiel kontrol af kosmetiske midler til konstatering af, om de i faellesskabsbestemmelserne fastsatte betingelser vedroerende sammensaetningen af kosmetiske midler overholdes;

de noedvendige analysemetoder boer fastlaegges hurtigst muligt, og for at naa dette maal har Kommissionen i fire etaper vedtaget henholdsvis direktiv 80/1335/EOEF (3), aendret ved direktiv 87/143/EOEF (4), Kommissionens direktiv 82/434/EOEF (5), aendret ved direktiv 90/207/EOEF (6), direktiv 83/514/EOEF (7) og 85/490/EOEF (8) fastlagt en raekke metoder;

identifikation og bestemmelse af soelvnitrat, identifikation og bestemmelse af selendisulfid i skaelbekaempelsesshampoos, bestemmelse af oploeseligt barium og strontium i farvestoffer i form af salte eller lakker, identifikation og bestemmelse af benzylalkohol, identifikation af zirconium og bestemmelse af zirconium, aluminium og klor i non-aerosol antiperspiranter og identifikation og kvantitativ bestemmelse af hexamidin, dibromhexamidin, dibrompropamidin og chlorhexidin i kosmetiske midler, udgoer femte etape;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiv 76/768/EOEF til de tekniske fremskridt -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I forbindelse med den officielle kontrol af kosmetiske midler traeffer medlemsstaterne de fornoedne foranstaltninger for at sikre, at:

- identifikation og bestemmelse af soelvnitrat

- identifikation og bestemmelse af selendisulfid i skaelbekaempelsesshampoos

- bestemmelse af oploeseligt barium og strontium i farvestoffer i form af salte eller lakker

- identifikation og bestemmelse af benzylalkohol

- identifikation af zirconium og bestemmelse af zirconium, aluminium og klor i non-aerosol antiperspiranter

- identifikation og kvantitativ bestemmelse af hexamidin, dibromhexamidin, dibrompropamidin og chlorhexidin

foretages efter de metoder, der er beskrevet i bilaget.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. september 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 9. september 1993.

Paa Kommissionens vegne

Christiane SCRIVENER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 262 af 27. 9. 1976, s. 169.

(2) EFT nr. L 151 af 23. 6. 1993, s. 32.

(3) EFT nr. L 383 af 31. 12. 1980, s. 27.

(4) EFT nr. L 57 af 27. 2. 1987, s. 56.

(5) EFT nr. L 185 af 30. 6. 1982, s. 1.

(6) EFT nr. L 108 af 28. 4. 1990, s. 92.

(7) EFT nr. L 291 af 24. 10. 1983, s. 9.

(8) EFT nr. L 295 af 7. 11. 1985, s. 30.

BILAG

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF SOELVNITRAT

A. Identifikation

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode anvendes til identifikation af soelvnitrat som i soelvvandige kosmetiske produkter.

2. Princip

Soelv identificeres ved det karakteristiske hvide bundfald, som dannes med chloridioner.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Saltsyre, 2 M

3.2. Ammoniakoploesning: koncentreret ammoniakoploesning (d20 = 0,88 g/ml) fortyndes med lige maengde vand og blandes

3.3. Salpetersyre 2 M.

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr

4.2. Centrifuge.

5. Fremgangsmaade

5.1. Til ca. 1 g proeve i et centrifugeglas tilsaettes draabevis saltsyre (3.1), indtil bundfaeldningen er fuldstaendig. Der blandes og centrifugeres.

5.2. Vaesken over bundfaldet fjernes, og bundfaldet skylles en gang med 5 draaber koldt vand. Skyllevandet bortkastes.

5.3. Der tilsaettes vand i samme rumfang som bundfaldet i roeret, opvarmes til det koger og blandes derefter.

5.4. Der centrifugeres varmt, og supernatanten fjernes.

5.5. Det bundfaldet tilsaettes nogle faa draaber ammoniakoploesning (3.2), der blandes og centrifugeres.

5.6. Til en draabe af supernatanten anbragt paa en glasplade tilsaettes nogle faa draaber af 2 M salpetersyre (3.3).

5.7. Et hvidt bundfald viser tilstedevaerelsen af soelv.

B. Bestemmelse

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode egner sig til bestemmelse af soelvnitrat som soelv i kosmetiske produkter til farvning af oejenvipper eller oejenbryn.

2. Princip

Soelv i det kosmetiske produkt bestemmes ved atomabsorptionsspektrometri.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Salpetersyreoploesning, 0,02 M

3.2. Soelv-standardoploesninger

3.2.1. Stamoploesning af soelv-standard, 1 000 mg/ml i 0,5 M salpetersyreoploesning (»SpectrosoL« eller tilsvarende)

3.2.2. Soelv-standaroploesning, 100 mg/ml: 10,0 ml stamoploesning af soelv-standard (3.2.1) overfoeres med pipette til en 100 ml maalekolbe. Der fyldes op til maerket med 0,02 M salpetersyreoploesning (3.1) og blandes. Denne standardoploesning boer vaere frisklavet og opbevares i en moerk glasflaske.

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr

4.2. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med soelvhulkatodelampe.

5. Fremgangsmaade

5.1. Proeveforberedelse

Ca. 0,1 g (m gram) homogen proeve af et produkt afvejes noejagtigt, overfoeres kvantitativt til en 1 000 ml maalekolbe, og der fyldes op til maerket med 0,02 M salpetersyreoploesning (3.1) og blandes.

5.2. Betingelser for atomabsorptionsspektrometri

Flamme: luft-acetylen

Boelgelaengde: 338,3 nm

Baggrundskorrektion: ja

Braendstoftilfoersel: svag; for at opnaa stoerst mulig absorbans er det noedvendigt at optimere braenderhoejde og braendstoftilfoersel.

5.3. Kalibrering

5.3.1. Af soelv-standardoploesningen (3.2.2) overfoeres med pipette henholdsvis 1,0, 2,0, 3,0, 4,0 og 5,0 ml i separate 100 ml maalekolber. Der fyldes op til maerket med 0,02 M salpetersyreoploesning (3.1) og blandes. De saaledes opnaaede oploesninger indeholder henholdsvis 1,0, 2,0, 3,0, 4,0 og 5,0 mg soelv pr. ml.

5.3.2. Absorbansen af 0,02 M salpetersyreoploesningen (3.1) maales, og denne vaerdi afsaettes som soelvkoncentration = 0 i kalibreringskurven. Derefter maales absorbansen af hver soelvkalibreringsstandard (5.3.1). Der optegnes en kalibreringskurve, som viser forholdet mellem absorptionsvaerdier og soelvkoncentration.

5.4. Bestemmelse

Absorbansen af proeveoploesningen (5.1) maales. Paa kalibreringskurven aflaeses den soelvkoncentration, der svarer til proeveoploesningens absorptionsvaerdi.

6. Beregning

Soelvnitratindholdet i vaegtprocent (% m/m) beregnes ved anvendelse af formlen:

% (m/m) soelvnitrat = 1,5748 × c

10 × m

hvor:

m = proeveportionens masse i gram (5.1), og

c = koncentrationen af soelv i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven (5.4).

7. Repeterbarhed (1)

For et soelvnitratindhold paa 4 % (m/m) boer forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser udfoert sideloebende paa samme proeve ikke overstige 0,05 % (m/m).

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF SELENDISULFID SOM SELEN I SKAELBEKAEMPELSESSHAMPOOS

A. Identifikation

1. Formaal og anvendelsesomraade

I denne metode beskrives identifikation af selendisulfid som selen i skaelbekaempelsesshampoos.

2. Princip

Selen identificeres ved den karakteristiske gul/orange farve, som fremkommer ved reaktion med urinstof og kaliumiodid.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Koncentreret salpetersyre (d20 = 1,42 g/ml)

3.2. Urinstof

3.3. Kaliumiodidoploesning, 10 % (m/v): 10 g kaliumiodid oploeses i 100 ml vand.

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr

4.2. Destruktionsroer, kapacitet 100 ml

4.3. Varmeblok til opvarmning af destruktionsroer

4.4. Filtrerpapir (Whatman nr. 42 eller tilsvarende) eller et 0,45 mm membranfilter.

5. Fremgangsmaade

5.1. Til ca. 1 g shampoo i et destruktionsroer (4.2) tilsaettes 2,5 ml koncentreret salpetersyre (3.1), og proeven destrueres ved 150° C i 30 min. i et varmeblok (4.3).

5.2. Den destruerede proeve fortyndes til 25 ml med vand og filtreres gennem et filtrerpapir eller et membranfilter (4.4).

5.3. Til 2,5 ml af filtratet tilsaettes 5 ml vand og 2,5 g urinstof (3.2), hvorefter det koges, afkoeles, og der tilsaettes 1 ml kaliumiodidoploesning (3.3).

5.4. Tilstedevaerelsen af selen viser sig ved en gul/orange farve, som hurtigt bliver moerkere ved henstand.

B. Bestemmelse

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode anvendes til bestemmelse af selendisulfid som selen i skaelbekaempelsesshampoos indeholdende op til 4,5 % (m/m) selendisulfid.

2. Princip

Proeven destrueres med salpetersyre, og selen bestemmes i den frembragte oploesning ved atomabsorptionsspektrometri.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analysererne.

3.1. Koncentreret salpetersyre (d20 = 1,42 g/ml)

3.2. Salpetersyreoploesning, 5 % (V/V): 50 ml koncentreret salpetersyre (3.1) fortyndes med 500 ml vand i et baegerglas under stadig omroering; denne oploesning overfoeres til en 1 liter kolbe, som fyldes op til maerket med vand

3.3. Stamoploesning af selen-standard, 1 000 mg/ml i 0,5 M salpetersyreoploesning (»SpectrosoL« eller tilsvarende).

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr

4.2. Destruktionsroer, kapacitet 100 ml

4.3. Varmeblok til opvarmning af destruktionsroer

4.4 Filtrerpapir (Whatman nr. 42 eller tilsvarende) eller et 0,45 mm membranfilter

4.5. Atomabsorptionspektrofotometer udstyret med selen-hulkatodelampe.

5. Fremgangsmaade

5.1. Proeveforberedelse

5.1.1. I et destruktionsroer (4.2) afvejes noejagtigt ca. 0,2 g (m gram) af en homogen proeve af shampoo.

5.1.2. Der tilsaettes 5 ml koncentreret salpetersyre (3.1), og blandingen destrueres ved 150° C i en time i et varmeblok (4.3).

5.1.3. Oploesningen afkoeles og fortyndes til 100 ml med vand. Der filtreres gennem et filtrerpapir eller et membranfilter (4.4), og den filtrerede oploesning opbevares til selen-bestemmelse.

5.2. Betingelser for atomabsorptionsspektrometri

Flamme: luft-acetylen

Boelgelaengde: 196 nm

Baggrundskorrektion: ja

Braendstoftilfoersel: svag; for at opnaa stoerst mulig absorbans er det noedvendigt at optimere braenderhoejde og braendstoftilfoersel.

5.3. Kalibrering

5.3.1. I separate 100 ml maalekolber afpipetteres henholdsvis 1,0, 2,0, 3,0, 4,0 og 5,0 ml af stamoploesningen af selenstandard (3.3). Kolberne fyldes op til maerket med 5 % (V/V) salpetersyreoploesning (3.2), og der blandes. Disse oploesninger indeholder henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 mm selen/ml.

5.3.2. Absorbansen af 5 % (V/V) salpetersyreoploesning (3.2) maales, og den opnaaede vaerdi afsaettes som selenkoncentration = 0 i kalibreringskurven. Absorbansen af hver kalibreringsstandard (5.3.1) maales. Der optegnes en kalibreringskurve, som viser forholdet mellem absorbans og selenkoncentration.

5.4. Bestemmelse

Absorbansen af proeveoploesningen (5.1.3) maales. Paa kalibreringskurven aflaeses den selenkoncentration, der svarer til proeveoploesningens absorptionsvaerdi.

6. Beregning

Selendisulfidindholdet i vaegtprocent (% m/m) beregnes ved anvendelse af formlen:

% (m/m) selendisulfid = 1,812 × c

100 × m

hvor:

m = proeveportionens masse i gram (5.1.1), og

c = koncentrationen af selen (5.1.5) i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven.

7. Repeterbarhed (2)

For et selendisulfidindhold paa 1 % (m/m) boer forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser udfoert sideloebende paa samme proeve ikke overstige 0,05 %.

BESTEMMELSE AF OPLOESELIGT BARIUM OG STRONTIUM I FARVESTOFFER I FORM AF SALTE ELLER LAKKER

A. Bariumsbestemmelse

1. Formaal og anvendelsesomraade

Metoden beskriver fremgangsmaaden ved ekstraktion og kvantitativ bestemmelse af oploeseligt barium i farvestoffer i form af salte og lakker.

2. Princip

Farvestoffet ekstraheres med 0,07 M saltsyreoploesning under veldefinerede betingelser, og maengden af oploeseligt barium i ekstraktet bestemmes ved atomabsorptionsspektrometri.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Ethanol, absolut

3.2. Saltsyreoploesning, 0,07 M

3.3. Saltsyreoploesning, 0,5 M

3.4. Kaliumkloridoploesning, 8 % (m/v): 16 g kaliumklorid oploeses i 200 ml af 0,07 M saltsyreoploesningen (3.2)

3.5. Barium-standardoploesninger

3.5.1. Stamoploesning af barium-standard, 1 000 mg/ml i 0,5 M salpetersyre (»SpectrosoL« eller tilsvarende)

3.5.2. Barium-standardoploesning, 200 mg/ml: 20,0 ml af bariumstamoploesningen (3.5.1) afpipetteres i en 100 ml maalekolbe; der fyldes op til maerket med 0,07 M saltsyreoploesning (3.2) og blandes.

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr

4.2. pH-meter med ± 0,02 pH-enheders noejagtighed

4.3. Et flaske-rysteapparat (a wrist-action flask-shaker)

4.4. Membranfilter, porestoerrelse 0,45 mm

4.5. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med bariumhulkatodelampe.

5. Fremgangsmaade

5.1. Tilberedning af proever

5.1.1. 0,5 g (m gram) farvestof afvejes noejagtigt i en konisk kolbe. For at sikre en effektiv omrystning maa en kolbe med mindre end 150 ml's kapacitet ikke anvendes.

5.1.2. Med pipette tilsaettes 1,0 ml ethanol (3.1), og kolben roteres for at sikre, at farvestoffet gennemvaedes. Fra burette tilsaettes noejagtigt saa megen 0,07 M saltsyreoploesning (3.2), som svarer til et forhold saltsyrevolumen: farvestofmasse paa noejagtigt 50 ml/g. Det samlede ekstraktionsvolumen inklusiv ethanol benaevnes V ml. Kolbens indhold blandes paa en hvirvelmikser i 5 sekunder for at sikre fuldstaendig blanding af indholdet.

5.1.3. Med pH-meter (4.2) maales pH af den frembragte suspension; er pH over 1,5, justeres til pH 1,4-1,5 ved draabevis tilsaetning af 0,5 M saltsyre (3.3).

5.1.4. Kolben tilproppes og omrystes straks med flaske-rysteapparatet (4.3) i 60 minutter. Omrystningens hastighed skal vaere saadan, at der dannes skum. Derpaa filtreres gennem et 0,45 mm-membranfilter (4.4), og filtratet opsamles. Der centrifugeres ikke. Med pipette overfoeres 5,0 ml af filtratet til en 50 ml maalekolbe, og der fyldes op til maerket med 0,07 M saltsyreoploesning (3.2) og blandes. Denne oploesning benyttes tillige til strontiumbestemmelse (afsnit B).

5.1.5. 5,0 ml kaliumkloridoploesning (3.4) afpipetteres i en 100 ml maalekolbe, og der tilsaettes en maengde (WBa ml) af det fortyndede filtrat (5.1.4), svarende til en forventet bariumkoncentration paa 3-10 mg/ml (en maengde WBa = 10 ml skulle vaere en passende udgangspunkt). Der fyldes op til stregen med 0,07 M saltsyreoploesning (3.2) og blandes.

5.1.6. Filtratets (5.1.5) bariumkoncentration bestemmes samme dag ved atomabsorptionsspektrometri.

5.2. Betingelser ved atomabsorptionsspektrometri

Flamme: dinitrogenoxid/acetylen

Boelgelaengde: 553,5 nm

Baggrundskorrektion: ingen

Braendstoftilfoersel: svag; for at opnaa stoerst mulig absorbans er det noedvendendigt at optimere braenderhoejde og braendstoftilfoersel.

5.3. Kalibrering

5.3.1. Af barium-standardoploesningen (3.5.2) afpipetteres henholdsvis 1,0, 2,0, 3,0, 4,0 og 5,0 ml i separate 100 ml maalekolber. I hver kolbe afpipetteres 0,5 ml kaliumkloridoploesning (3.4), hvorpaa der fyldes op til stregen med 0,07 M saltsyreoploesning (3.2) og blandes. Oploesningernes bariumindhold er henholdsvis 2,0, 4,0, 6,0, 8,0 og 10,0 mg/ml.

Der laves en blankoploesning ved samme fremgangsmaade, undtagen at barium-standardoploesning udelades.

5.3.2. Absorbansen af blankoploesning (5.3.1) maales, og den opnaaede vaerdi fastsaettes som bariumkoncentration = 0 i kalibreringskurven. Absorbansen af hver bariumkalibreringsstandard (5.3.1) maales. Der optegnes en kalibreringskurve, der afbilder absorbansen mod bariumkoncentrationen.

5.4. Bestemmelse

Absorbansen af proeveoploesningen (5.1.5) maales. Paa kalibreringskurven aflaeses bariumkoncentrationen svarende til den maalte absorbans af proeveoploesningen.

6. Beregning

Farvestoffets indhold af oploeseligt barium (% m/m) beregnes ved formlen:

% (m/m) oploeseligt barium = c × V

10WBa × m

hvor:

m = proeveportionens masse i gram (5.1.1)

c = koncentrationen af barium i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven

V = total ekstraktionsvolumen i ml (5.1.2), og

WBa = ekstraktvolumen i ml, anvendt i 5.1.5.

7. Repeterbarhed

Det bedst tilgaengelige estimat af repeterbarhed (ISO 5725) ved denne metode for en oploeselig bariumkoncentration paa 2 % (m/m) er 0,3 %.

8. Bemaerkninger

8.1. Under disse betingelser kan bariumabsorbansen oeges i tilstedevaerelse af calcium. Dette kan modvirkes ved tilsaetning af 5 g/l magnesiumioner (3).

8.2 Anvendelsen af induktivt koblet plasma (ICP)- optiskemissionsspektrometri (OES) er tilladt som et alternativ til atomabsorptionsspektrometri.

B. Strontiumbestemmelse

1. Formaal og anvendelsesomraade

Metoden beskriver fremgangsmaaden ved ekstraktion og kvantitativ bestemmelse af oploeseligt strontium i farvestoffer i form af salte eller lakker.

2. Princip

Farvestoffet ekstraheres med 0,07 M saltsyreoploesning under veldefinerede betingelser, og maengden af oploeseligt strontium i ekstraktet bestemmes ved atomabsorptionsspektrometri.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Ethanol, absolut

3.2. Saltsyreoploesning, 0,07 M

3.3. Kaliumkloridoploesning, 8 % (m/v): 16 g kaliumklorid oploeses i 200 ml af 0,07 M saltsyreoploesning (3.2)

3.4. Strontium-standardoploesninger:

3.4.1. Stamoploesning af strontium-standard 1 000 mg/ml i 0,5 M salpetersyre (»SpectrosoL« eller tilsvarende)

3.4.2. Strontium-standardoploesning, 100 mg/ml: der afpipetteres 10,0 ml af strontium-stamoploesningen (3.4.1) i en 100 ml maalekolbe, kolben fyldes op til stregen med 0,07 M saltsyreoploesning (3.2) og blandes.

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr

4.2. Membranfilter, porestoerrelse 0,45 mm

4.3. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med en strontium-hulkatodelampe.

5. Fremgangsmaade

5.1. Tilberedning af proever

Den i punkt A 5.1.4 tilberedte oploesning benyttes til kvantitativ bestemmelse af strontium.

5.1.1. 5,0 ml kaliumkloridoploesning (3.3) afpipetteres i en 100 ml maalekolbe, og der tilsaettes en maengde (WSr ml) af det fortyndede filtrat (A 5.1.4), svarende til en forventet strontiumkoncentration paa 2-5 mg/ml (en maengde WSr = 25 ml skulle vaere et passende udgangspunkt). Der fyldes op til maerket med 0,07 M saltsyreoploesning (3.2) og blandes.

5.1.2. Strontiumkoncentrationen i filtratet (B 5.1.1) bestemmes samme dag ved atomabsorptionsspektrometri.

5.2. Betingelser ved atomabsorptionsspektrometri

Flamme: dinitrogenoxid/acetylen

Boelgelaengde: 460,7 nm

Baggrundskorrektion: ingen

Braendstoftilfoersel: svag; for at opnaa stoerst mulig absorbans er det noedvendendigt at optimere braenderhoejde og braendstoftilfoersel.

5.3. Kalibrering

5.3.1. Af strontium-standardoploesningen (3.4.2) afpipetteres henholdsvis 1,0, 2,0, 3,0, 4,0 og 5,0 ml i hver sin 100 ml maalekolbe. Derefter tilsaettes med pipette 5,0 ml kaliumkloridoploesning (3.3) og fyldes op til maerket med 0,07 M saltsyreoploesningen (3.2) og blandes. Oploesningernes strontiumkoncentration er henholdsvis 1,0, 2,0, 4,0, og 5,0 mg.

Der laves en blankoploesning ved samme fremgangsmaade, undtagen at strontium-standardoploesning udelades.

5.3.2. Absorbansen af blankoploesningen (5.3.1) maales, og denne vaerdi afsaettes som strontiumkoncentration = 0 i kalibreringskurven. Absorbansen af hver strontiumkalibreringsstandard (5.3.1) maales. Der optegnes en kalibreringskurve, der afbilder absorbansen mod strontiumkoncentrationen.

5.4. Bestemmelse

Absorbansen af proeveoploesningen (5.1.1) maales. Paa kalibreringskurven aflaeses strontiumkoncentrationen svarende til maalt absorbans af proeveoploesningen.

6. Beregningen

Farvestoffets indhold af oploeseligt strontium (% m/m) beregnes ved formlen:

% (m/m) oploeseligt strontium = c × V

10WSr × m

hvor:

m = proeveportionens masse i gram (A 5.1.1)

c = koncentrationen af strontium (5.1.1) i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven

V = totalt ekstraktionsvolumen i ml (A 5.1.2), og

WSr = ekstraktionsvolumen i ml, anvendt i 5.1.1.

7. Repeterbarhed

Det bedst tilgaengelige estimat af repeterbarhed (ISO 5725) ved denne metode for en oploeselig strontiumkoncentration paa 0,6 % (m/m) er 0,09 %.

8. Bemaerkninger

Anvendelsen af induktivt koblet plasma (ICP) - optiskemissionsspektrometri (OES) er tilladt som et alternativ til atomabsorptionsspektrometri.

IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF BENZYLALKOHOL

A. Identifikation

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode anvendes til identifikation af benzylalkohol i kosmetiske produkter.

2. Princip

Benzylalkohol identificeres ved hjaelp af tyndtlagskromatografi paa kieselgel-plader.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Benzylalkohol

3.2. Chloroform

3.3. Ethanol, absolut

3.4. n-Pentan

3.5. Udviklingsvaeske: Diethylether

3.6. Standardoploesning af benzylalkohol: Afvej 0,1 g benzylalkohol (3.1) i en 100 ml maalekolbe, fyld op til maerket med ethanol (3.3) og bland

3.7. Tyndtlagskromatografi-plader: glas 100 mm × 200 mm eller 200 mm × 200 mm, beklaedt med et 0,25 mm tykt lag af kieselgel 60 F254

3.8. Fremkaldelsesreagens: 12-phosphormolybdaensyre, 10 % (m/v) i ethanol (3.3).

4. Apparatur

4.1. Normalt udstyr til tyndtlagskromatografi

4.2. Kromatografikar med dobbelt trug, dimensioner ca. 80 mm × 230 mm × 240 mm

4.3. Kromatografipapir: Whatman eller tilsvarende

4.4. UV-lampe, 254 nm.

5. Fremgangsmaade

5.1. Proeveforberedelse

Afvej 1,0 g af det produkt, der skal analyseres, i en 10 ml maalekolbe. Tilsaet 3 ml chloroform (3.2) og omryst kraftigt, indtil produktet er dispergeret. Fyld op til maerket med ethanol (3.3) og omryst kraftigt, indtil der fremkommer en klar eller naesten klar oploesning.

5.2. Tyndtlagskromatografi

5.2.1. Kromatografikarret (4.2) maettes med n-pentan (3.4) paa foelgende maade: beklaed den karvaeg, der vender ind mod det bagerste trug, med kromatografipapir (4.3) og soerg for, at den nederste kant af papiret befinder sig i truget. Tilsaet 25 ml n-pentan (3.4) i det bagerste trug ved at haelde oploesningsmidlet hen over overfladen af kromatografipapirbeklaedningen. Luk straks derefter til med laaget, og lad karret staa i 15 minutter.

5.2.2. Anbring 10 ml proeveoploesning (5.1) og 10 ml standardoploesning (3.6) med passende mellemrum langs pladens startlinie (3.7). Lad pletterne toerre.

5.2.3. 10 ml diethylether (3.5) afpipetteres i karrets forreste trug, og umiddelbart derefter anbringes pladen (5.2.2) i det samme trug. Paasaet straks derefter karrets laag, og lad pladen udvikles, indtil vaesken paa pladen er naaet 150 mm. Fjern derefter pladen fra kromatografikarret, og lad den toerre ved rumtemperatur.

5.2.4. Iagttag pladen (5.2.3) under UV-lys og markér positionen af violette pletter. Paasproejt pladen (5.2.3) med fremkaldelsesreagens (3.8) og varm pladen ved 120 °C i ca. 15 minutter. Benzylalkoholen fremtraeder som en moerkeblaa plet.

5.2.5. Beregn Rf vaerdien for standard-benzylalkoholoploesningen. En moerkeblaa plet med samme Rf-vaerdi for proeveoploesningen indicerer tilstedevaerelse af benzylalkohol.

Detektionsgraense: 0,1 mg benzylalkohol.

B. Bestemmelse

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode anvendes til bestemmelse af benzylalkohol i kosmetiske produkter.

2. Definition

Benzylalkohol bestemt ved denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m).

3. Princip

Proeven ekstraheres med methanol, og maengden af benzylalkohol i ekstraktet bestemmes ved hoejtryksvaeskekromatografi (HPLC).

4. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene og egnet til HPLC, hvor dette er passende.

4.1. Methanol

4.2.4. 4-Ethoxyphenol

4.3. Benzylalkohol

4.4. Mobilfase: methanol (4.1)/vand (45: 55; v/v)

4.5. Stamoploesning af benzylalkohol: Afvej ca. 0,1 g benzylalkohol (4.3) noejagtigt i en 100 ml maalekolbe; fyld op til maerket med methanol (4.1) og bland

4.6. Stamoploesning af intern standard: Afvej 0,1 g 4-ethoxyphenol (4.2) noejagtigt i en 100 ml maalkolbe; fyld op til maerket med methanol (4.1) og bland

4.7. Standardoploesninger: Afpipetter en maengde benzylalkohol-stamoploesning (4.5) og en maengde intern standard-stamoploesning (4.6) i en raekke 25 ml maalekolber, i henhold til nedenstaaende oversigt; fyld op med ethanol (4.1) og bland

/* Tabel: Se EFT */

5.1. Normalt laboratorieudstyr

5.2. Apparatur til hoejtryksvaeskekromatografi med variabel boelgelaengde UV-detektor og et 10 ml injektionsloop

5.3. Analysekolonne: 250 mm × 4.6 mm rustfri staalkolonne pakket med 5 mm Spherisorb ODS, eller tilsvarende

5.4. Vandbad

5.5 Ultralydsbad

5.6. Centrifuge

5.7. Centrifugeglas, 15 ml.

6. Fremgangsmaade

6.1. Proevetilberedning

6.1.1. Afvej 0,1 g (m gram) proeve noejagtigt i et centrifugeglas (5.7) og tilsaet 5 ml methanol (4.1).

6.1.2. Opvarm blandingen i 10 minutter i et vandbad (5.4) ved 50 °C og anbring glasset i et ultralydsbad (5.5), indtil proeven er fuldstaendig dispergeret.

6.1.3. Afkoel og centrifugér derefter ved 3 500 omdrejninger pr. minut i 5 minutter.

6.1.4. Overfoer supernatanten til en 25 ml maalekolbe.

6.1.5. Reekstraher proeven med yderligere 5 ml methanol (4.1). Sammenhaeld ekstrakterne i 25 ml maalekolben.

6.1.6. Afpipetter 2,0 ml intern standard-stamoploesning (4.6) i 25 ml maalekolben. Fyld op med methanol (4.1) og bland. Denne oploesning anvendes til bestemmelse af benzylalkohol, som beskrives i 6.4.

6.2. Kromatografi

6.2.1. Klargoer hoejtryksvaeskekromatografiudstyret (5.2) paa saedvanlig vis. Indstil flow af den mobile fase (4.4) til 2,0 ml pr. minut.

6.2.2. Indstil UV-detektorens (4.2) boelgelaengde til 210 nm.

6.3. Kalibrering

6.3.1. Der indiceres 10 ml af hver af benzylalkohol-standardoploesningerne (4.7), og arealerne af de kromatografiske toppe af benzylalkohol og 4-ethoxyphenol maales.

6.3.2. For hver benzylalkohol-standardoploesning (4.7) beregnes forholdet mellem arealerne af benzylalkohol- og 4-ethoxyphenol-toppene. Der optegnes en kalibreringskurve ved at anvende disse forholdsvaerdier som ordinat og de tilsvarende koncentrationer af benzylalkohol, udregnet i mg/ml, som abscisse.

6.4. Bestemmelse

6.4.1. Der injiceres 10 ml proeveoploesning (6.1.6), og arealerne af benzylalkohol- og 4-ethoxyphenol-toppene maales. Beregn forholdet mellem toparealerne af benzylalkohol og 4-ethoxyphenol. Gentag dette med yderligere ml proeveoploesning, indtil der opnaas ensartede resultater.

6.4.2. Paa kalibreringskurven (6.3.2) aflaeses koncentrationen af benzylalkohol, der svarer til forholdet mellem toparealerne af benzylalkohol og 4-ethoxyphenol.

7. Beregning

Indholdet af benzylalkohol i proeven, i masseprocent, beregnes ved foelgende formel:

% (m/m) benzylalkohol = c

400 × m

hvor:

m = proeveportionens masse i gram (6.1.1), og

c = koncentrationen af benzylalkohol (6.1.6) i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven.

8. Repeterbarhed (4)

For et benzylalkoholindhold paa 1 % (m/m) boer forskellen mellem resultaterne af to sideloebende bestemmelser paa samme proeve ikke overstige 0,1 %.

IDENTIFIKATION AF ZIRCONIUM OG BESTEMMELSE AF ZIRCONIUM, ALUMINIUM OG KLOR I NON-AEROSOL ANTIPERSPIRANTER

Metoden bestaar af fem dele:

A. Identifikation af zirconium

B. Bestemmelse af zirconium

C. Bestemmelse af aluminium

D. Bestemmelse af klor

E. Beregning af forholdet mellem aluminiumatomer og zirconiumatomer, og forholdet mellem aluminium plus zirconiumatomer og kloratomer.

A. Identifikation af zirconium

1. Formaal og anvendelsesomraade

Metoden benyttes til identifikation af zirconium i non-aerosol antiperspirant kosmetiske produkter. Der er ikke gjort forsoeg paa at beskrive passende metoder til identifikation af aluminiumzirconiumhydroxidkompleks (AIxZR(OH)yClz.nH2O).

2. Princip

Zirconium identificeres ved det karakteristiske roed-violette bundfald, som fremkommer med alizarin red S i et staerkt surt miljoe.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Saltsyre, koncentreret (d20 = 1,18 g/ml)

3.2. Alizarin red S (Cl. 58005) oploesning: 2 % (m/v) vandig natriumalizarinsulfonatoploesning.

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr.

5. Fremgangsmaade

5.1. Tilsaet 2 ml vand til ca. 1 g proeve i et reagensglas. Saet prop i og omryst.

5.2. Tilsaet 3 draaber alizarin red S oploesning (3.2) og dernaest 2 ml koncentreret saltsyre (3.1). Saet prop i og omryst.

5.3. Blandingen henstaar i ca. 2 minutter.

5.4. En roed-violet supernatant og bundfald af samme farve viser tilstedevaerelse af zirconium.

B. Bestemmelser af zirconium

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode er egnet til bestemmelse af zirconium i aluminiumzirconiumkloridhydroxidkomplekser op til en koncentration paa max. 7,5 % (m/m) zirconium i non-aerosol antiperspiranter.

2. Princip

Zirconium udtraekkes af produktet i et surt miljoe og bestemmes ved hjaelp af atomabsorptionsspektrometri.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Saltsyre, koncentreret (d20 = 1,18 g/ml)

3.2. Saltsyreoploesning, 10 % (v/v): til 50 ml vand i et baegerglas tilsaettes 100 ml koncentreret saltsyre (3.1) under stadig omroering; denne oploesning overfoeres til en 1 liter maalekolbe, og der fyldes op til maerket med vand

3.3. Zirconiumstamoploesning, 1000 mg/ml i 0,5 M saltsyreoploesning (»SpectrosoL« eller tilsvarende)

3.4. Aluminiumklorid (hydreret) (AICI3.6H2O) reagens: oploes 22,6 g aluminiumkloridhexahydrat i 250 ml 10 % (v/v) saltsyreoploesning (3.2)

3.5. Ammoniumkloridreagens: oploes 5,0 g ammoniumklorid i 250 ml 10 % (v/v) saltsyreoploesning 3.2).

4. Apparatur

4.1. Normalt laboratorieudstyr

4.2. Varmeplade med magnetisk omroerer

4.3. Filtrerpapir (Whatman nr. 41 eller tilsvarende)

4.4. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med en zirconium-hulkatodelampe.

5. Fremgangsmaade

5.1. Proevetilberedning

5.1.1. Afvej noejagtigt 1,0 g (m gram) af en homogen proeve af produktet i et 150 ml baegerglas. Tilsaet 40 ml vand og 10 ml koncentreret saltsyre (3.1).

5.1.2. Anbring baegerglasset paa varmeplade med magnetisk omroerer (4.2). Begynd omroering og opvarm til det koger. For at forhindre hurtig afdampning anbringes et urglas over baegerglasset. Der koges i 5 minutter, derefter fjernes baegerglasset fra varmepladen og nedkoeles til stuetemperatur.

5.1.3. Filtrer baegerglassets indhold ved brug af et filtrerpapir (4.3) ned i en 100 ml maalekolbe. Skyl baegerglasset med 2 × 10 ml vand og overfoer skyllevandet, efter filtrering, i maalkolben. Fyld op til maerket med vand og bland. Denne oploesning anvendes ligeledes til bestemmelse af aluminium (del C).

5.4.4. I en 50 ml maalkolbe overfoeres med pipette 20,00 ml proeveoploesning (5.1.3), 5,00 ml aluminiumkloridreagens (3.4) og 5.00 ml ammoniumkloridreagens (3.5). Der fyldes op til maerket med 10 % (v/v) saltsyreoploesning (3.2) og blandes.

5.2. Betingelser for atomabsorptionspektrometri

Flamme: dinitrogenoxid/acetylen

Boelgelaengde: 360,1 nm

Baggrundskorrektion: ingen

Braendstoftilfoersel: maettet; for at opnaa stoerst mulig absorbans er det noedvendendigt at optimere braenderhoejde og braendstoftilfoersel.

5.3. Kalibrering

5.3.1. Til en raekke 50 ml maalekolber overfoeres med pipette 5,00, 10,00, 15,00, 20,00 og 25,00 ml zirconiumstamoploesning (3.3). Til hver maalekolbe overfoeres med pipette 5,00 ml aluminiumkloridreagens (3.4) og 5,00 ml ammoniumkloridreagens (3.5). Fyld op til maerket med 10 % (v/v) saltsyreoploesning (3.2) og bland. Disse oploesninger indeholder henholdsvis 100, 200, 300, 400 og 500 mg zirconium pr. ml.

Lav paa samme maade en blindoploesning med udeladelse af zirconiumstamoploesning.

5.3.2. Maal absorbansen af blindoploesningen (5.3.1) og anvend den opnaaede vaerdi som nulpunkt for zirconiumkoncentration paa kalibreringskurven. Maal absorbansen af hver enkelt zirconiumkalibreringsstandard (5.3.1). Optegn en kalibreringskurve, der afbilder absorbansen mod zirconiumkoncentrationen.

5.4. Bestemmelse

Maal absorbansen af proeveoploesningen (5.1.4). Paa kalibreringskurven aflaeses zirconiumkoncentrationen svarende til absorptionsvaerdien af proeveoploesningen.

6. Beregning

Beregn zirconiumindholdet i proeven i masseprocent ved hjaelp af formlen:

% (m/m) zirconium = c

40 × m

hvor

m = proeveportionens masse i gram (5.1.1), og

c = koncentrationen af zirconium (5.1.4) i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven.

7. Repeterbarhed (5)

Ved et zirconiumindhold paa 3,00 % boer forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser udfoert sideloebende paa den samme proeve ikke overstige 0,10 %.

8. Bemaerkninger

Anvendelsen af inductively coupled plasma - optical emission spectrometry tillades som alternativ til atomabsorptionsspektrometri.

C. Bestemmelse af aluminium

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode er egnet til bestemmelse af aluminiumindhold i aluminiumzirconiumkloridhydroxidkomplekser op til en koncentration paa 12 % (m/m) aluminium i non-aerosol antiperspiranter.

2. Princip

Aluminium ekstraheres fra produktet i et surt miljoe og bestemmes ved haelp af atomabsorptionsspektrometri.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Saltsyre, koncentreret (d20 = 1,18 g/ml)

3.2. Saltsyreoploesning, 1 % (v/v): til 500 ml vand i et baegerglas tilsaettes 10 ml koncentreret saltsyre (3.1) under stadig omroering; denne oploesning overfoeres til en 1 liter maalekolbe, og der fyldes op til maerket med vand

3.3. Aluminiumstamoploesning, 1 000 mg/ml i 0,5 M salpetersyreoploesning (»SpectrosoL« eller tilsvarende)

3.4. Kaliumkloridreagens: Oploes 10,0 g kaliumklorid i 250 ml 1 % (v/v) saltsyreoploesning (3.2).

4. Apparatur

4.1. Almindeligt laboratorieudstyr

4.2. Atomabsorptionsspektrofotometer udstyret med en aluminium-hulkatodelampe.

5. Fremgangsmaade

5.1. Proevetilberedning

Den oploesning, som blev fremstillet i B 5.1.3, anvendes til bestemmelse af indholdet af aluminium.

5.1.1. Til en 100 ml maalekolbe overfoeres med pipette 5,00 ml af proeveoploesningen (B 5.1.3) og 10,00 ml kaliumkloridreagens (3.4). Fyld op til maerket med 1 % (v/v) saltsyreoploesning (3.2) og bland.

5.2. Betingelser for atomabsorptionsspektrometri

Flamme: dinitrogenoxid/acetylen

Boelgelaengde: 309,3 nm

Baggrundskorrektion: ingen.

Braendstoftilfoersel: maettet, for at opnaa stoerst mulig absorbans er det noedvendigt at optimere braenderhoejde og braendstoftilfoersel.

5.3. Kalibrering

5.3.1. Til en raekke 100 ml maalekolber overfoeres med pipette 1,00, 2,00, 3,00, 4,00 og 5,00 ml aluminiumstamoploesning (3.3). Med pipette tilsaettes 10,00 ml kaliumkloridreagens (3.4) til hver maalkolbe. Fyld op til maerket med 1 % saltsyreoploesning (3.2) og bland. Disse oploesninger indeholder henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 mg aluminium pr. ml.

Paa samme maade fremstilles en blindoploesning med udeladelse af aluminiumstamoploesning.

5.3.2. Maal absorbansen af blindoploesningen (5.3.1) og anvend den opnaaede vaerdi som nulpunkt for aluminiumkoncentrationen paa kalibreringskurven. Maal absorbansen af hver enkelt aluminiumkaliberingsstandard (5.3.1). Optegn en kalibreringskurve, der afbilder absorbansen mod aluminiumkoncentrationen.

5.4. Bestemmelse

Maal absorbansen af proeveoploesningen (5.1.1). Paa kalibreringskurven aflaeses koncentrationen af aluminium svarende til absorbansen af proeveoploesningen.

6. Beregning

Beregn aluminiumindholdet i proeven i masseprocent ved hjaelp af formlen:

% (m/m) aluminium = c

5 × m

hvor

m = proeveoploesningens masse i gram (B 5.1.1), og

c = koncentrationen af aluminium (5.1.1) i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven.

7. Repeterbarhed (6)

Ved et aluminiumindhold paa 3,5 % (m/m) boer forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser udfoert sideloebende paa den samme proeve ikke overstige 0,10 % (m/m).

8. Bemaerkninger

Anvendelsen af inductive coupled plasma - optical emission spectrometry tillades som alternativ til atomabsorptionsspektrometri.

D. Bestemmelse af klor

1. Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode er egnet til bestemmelse af klorindholdet i form af kloridioner i aluminiumzirconiumklorhydroxidkomplekser i non-aerosol antiperspiranter.

2. Princip

Kloridioner i produktet bestemmes ved hjaelp af potentiometrisk titrering med standardsoelvnitratoploesning.

3. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene.

3.1. Salpetersyre, koncentreret (d20 = 1,42 g/ml)

3.2. Salpetersyreoploesning, 5 % (v/v): Til 250 ml vand i et baegerglas tilsaettes 25 ml koncentreret salpetersyre (3.1) under konstant omroering; denne oploesning overfoeres i en 500 ml maalekolbe, og der fyldes op til maerket med vand

3.3. Acetone

3.4. Soelvnitrat, 0,1 M volumetrisk oploesning (»AnalaR« eller tilsvarende).

4. Apparatur

4.1. Almindeligt laboratorieudstyr

4.2. Varmeplade med magnetisk omroerer

4.3. Soelvelektrode

4.4. Calomel-referenceelektrode

4.5. pH/millivoltmeter egnet til potentiometrisk titrering.

5. Fremgangsmaade

5.1. Proevetilberedning

5.1.1. 1,0 g af en homogen proeve af produktet afvejes noejagtigt i et 250 ml baegerglas. Der tilsaettes 80 ml vand og 20 ml 5 % (v/v) salpetersyreoploesning (3.2).

5.1.2. Anbring baegerglasset paa varmepladen med magnetisk omroerer (4.2). Begynd omroering og opvarm til det koger. For at forhindre hurtig afdampning anbringes et urglas over baegerglasset. Der koges i 5 minutter. Fjern baegerglasset fra varmepladen og nedkoel til stuetemperatur.

5.1.3. Tilsaet 10 ml acetone (3.3), nedsaenk elektroderne (4.3 og 4.4) i oploesningen og begynd omroering. Titrer potentiometrisk mod 0,1 M soelvnitratoploesning (3.4) og optegn en titreringskurve for at bestemme slutpunktet (V ml).

6. Beregning

Beregn indholdet af klor i proeven i masseprocent ved hjaelp af formlen:

% (m/m) klor = 0,3545 × V

m

hvor

m = proeveportionens masse i gram (5.1.1), og

V = volumen af 0,1 M soelvnitrat i ml, der er anvendt til titrering til slutpunktet (5.1.3).

7. Repeterbarhed (7)

Ved et klorindhold paa 4 % (m/m) boer forskellen mellem resultaterne af to bestemmelser udfoert sideloebende paa den samme proeve ikke overstige 0,10 % (m/m)

E. Beregning af forholdet mellem aluminiumatomer og zirconiumatomer, og forholdet mellem aluminium plus zirconiumatomer og kloratomer

1. Beregning af forholdet mellem aluminiumatomer og zirconiumatomer

Beregn Al: Zr-forholdet ved hjaelp af formlen:

Al: Zr-forhold = Al % (m/m) × 91,22

Zr % (m/m) × 26,98

2. Beregning af forholdet mellem aluminium plus zirconiumatomer og kloratomer

Beregn (Al+Zr): Cl-forholdet ved hjaelp af formlen:

Al % (m/m)

26,98 + Zr % (m/m)

91,22

(Al + Zr): Cl-forhold =

Cl % (m/m)

35,45

IDENTIFIKATION OG KVANTITATIV BESTEMMELSE AF HEXAMIDIN, DIBROHEXAMIDIN, DIBROMPROPAMIDIN OG CHLORHEXIDIN 1. Formaal og anvendelsesomraade

Metoden anvendes til identifikation og bestemmelse af:

- hexamidin og salte heraf, herunder isethionat og 4-hydroxybenzoat

- dibromhexamidin og salte heraf, herunder isethionat

- chlorhexidin diacetat, digluconat og dihydrochlorid

i kosmetiske produkter.

2. Definition

Indholdet af hexamidin, dibromhexamidin, dibrompropamidin og chlorhexidin, bestemt ved denne metode, udtrykkes i masseprocent (% m/m) af produktet.

3. Princip

Identifikation og bestemmelse sker ved ion-par omvendtfase vaeskekromatografi (HPLC), efterfulgt af UV-spektrofotometrisk detektion. Hexamidin, dibromhexamidin, dibrompropamidin og chlorhexidin identificeres ved deres retentionstider.

4. Reagenser

Alle reagenser skal vaere analyserene og egnet til HPLC.

4.1. Methanol

4.2. 1-Heptansulfonsyre, natrium salt, monohydrat

4.3. Iseddikesyre (d20 = 1,05 g/ml)

4.4. Natriumklorid

4.5. Mobil fase

4.5.1. Solvent I: 0,005 M oploesning af 1-heptansulfonsyre, natriumsalt, monohydrat (4.2) i methanol (4.2), justeret til tilsyneladende pH 3,5 med iseddikesyre (4.3)

4.5.2. Solvent II: 0,005 M oploesning af 1-heptansulfonsyre, natriumsalt, monohydrat (4.2) i vand, justeret til pH 3,5 med iseddikesyre (4.3)

4.5.3. Bemaerkning: for at forbedre formen af kromatografiske toppe kan Solvent I og Solvent II om noedvendigt modificeres som foelgende:

- Solvent I: 5,84 g natriumklorid (4.4) og 1,1013 g 1-heptansulfonsyre, natriumsalt, monohydrat (4.2) oploeses i 100 ml vand; der tilsaettes 900 ml methanol (4.1) og justeres til tilsyneladende pH 3,5 iseddikesyre (4.3)

- Solvent II: 5,84 g natriumklorid (4.4) og 1,1013 g 1-heptansulfonsyre, natriumsalt, monohydrat (4.2) oploeses i 1 l vand og justeres til pH 3,5 med iseddikesyre (4.3)

4.6. Hexamidin diisethionat [C20H26N4O2 · 2C2H6O4S]

4.7. Dibromhexamidin diisethionat [C20H24Br2N4O2 · 2C2H6O4S]

4.8. Dibrompropamidin diisethionat [C17H18Br2N4O2 · 2C2H6O4S]

4.9. Chlorhexidin diacetat [C22H30Cl2N10 · 2C2H4O2]

4.10. Referenceoploesninger: Fremstil 0,05 % (m/v) oploesninger af hver af de fire konserveringsmidler (4.6 til 4.9) i Solvent I (4.5.1)

4.11. 3,4,4& prime;-trichlorcarbanilid (triclocarban)

4.12. 4,4& prime;-dichlor-3-(trifluormethyl)carbanilid (halocarban).

5. Apparatur

5.1. Almindeligt laboratorieudstyr

5.2. Hoejtryksvaeskekromatograf med UV-detektor med variabel boelgelaengde

5.3. Analytisk kolonne: Rustfrit staal, laengde 30 cm, indvendig diameter 4 mm, pakket med m-Bondapak C18, 10 mm, eller tilsvarende

5.4. Ultralydsbad.

6. Identifikation

6.1. Proevetilberedning

Ca. 0,5 g proeve afvejes i en 10 ml maalekolbe. Der fyldes op til stregen med Solvent I (4.5.1) Maalekolben anbringes i 10 minutter i et ultralydsbad (5.4). Oploesningen filtreres eller centrifugeres. Filtratet eller supernatanten opsamles til kromatografisk analyse.

6.2. Kromatografi

6.2.1. Mobil fasegradient

kolonnetemperaturen holdes paa 35 °C.

6.2.3. Detektorens boelgelaengde indstilles paa 264 nm.

6.2.4. Der injiceres 10 ml af hver af referenceoploesningerne (4.10), og deres kromatogrammer registreres.

6.2.5. Der injiceres 10 ml af proeveoploesningen (6.1), og dets kromatogram registreres.

6.3. Identificer, om der er hexamidin, dibromhexamidin, dibrompropamidin eller chlorhexidin til stede ved at sammenligne retentionstiden for de toppe, som er registreret i 6.2.5, med de toppe, som er opnaaet fra referenceoploesninger i punkt (6.2.4).

7. Bestemmelse

7.1. Tilberedning af standardoploesninger

Benyt et af de konserveringsstoffer (4.6 til 4.9), der ikke findes i proeven, som intern standard. Er dette ikke muligt, benyttes triclocarban (4.11), eller halocarban (4.12).

7.1.1. 0,05 % (m/v) stamoploesning i Solvent I (4.5.1) af det konserveringsstof, som er identificeret i punkt 6.3.

7.1.2. 0,05 % (m/v) stamoploesning i Solvent I (4.5.1) af det konserveringsstof, der er valgt som intern standard.

7.1.3. For hvert af de identificerede konserveringsstoffer fremstilles fire standardoploesninger ved, til en raekke 10 ml maalekolber, at overfoere en maengde stamoploesning af det identificerede konserveringsstof (7.1.1) og en maengde af stamoploesning af intern standard (7.1.2) jf. tabellen herunder. Fyld maalekolberne op til stregen med Solvent I (4.5.1) og bland.

/* Tabel: Se EFT */

7.2.1. 0,5 g (p gram) proeve afvejes noejagtigt i en 10 ml maalekolbe; der tilsaettes 1,0 ml intern standardoploesning (7.1.2) og 6 ml Solvent I (4.5.1) og blandes.

7.2.2. Maalekolben anbringes 10 minutter i et ultralydsbad (5.4). Efter afkoeling fyldes op til stregen med Solvent I (4.5.1) og blandes. Der filtreres gennem et foldet filtrerpapir eller centrifugeres. Supernatanten/filtratet opsamles til kromatografisk analyse.

7.3. Kromatografi

7.3.1. Mobil fase-gradient, flow, kolonnetemperatur og detektorens boelgelaengde af HPLC-apparaturet indstilles til de betingelser, der anvendes ved identifikationen (6.1.2 til 6.2.3).

7.3.2. 10 ml af proeveoploesningen (7.2.2) injiceres, og arealerne af de kromatografiske toppe maales. Gentag med 10 ml af proeveoploesningen, indtil der opnaas overensstemmende resultater. Forholdet mellem topareal for det stof, som analyseres, og for den interne standard beregnes.

7.4. Kalibrering

7.4.1. Der injiceres 10 ml af hver af standardoploesningerne (7.1.3) og toparealerne maales.

7.4.2. For hver oploesning beregnes forholdet mellem arealet af de respektive toppe af hexamidin, dibromhexdamidin, dibrompropamidin eller chlorhexidin og af den interne standard. Der optegnes en kalibreringskurve med disse forhold som ordinat og tilsvarende koncentrationer af det identificerede konserveringsstof, i ml/ml, som abscisse.

7.4.3. Ud fra kalibreringskuven (7.4.2) aflaeses den koncentration af det identificerede konserveringsstof, der svarer til det toparealforhold, der blev beregnet i punkt 7.3.2.

8. Beregning

8.1. Beregn proevens indhold af hexamidin, dibromhexamidin, dibrompropamidin eller chlorhexidin i masseprocent ( % m/m) ved hjaelp af foelgende formel:

% (m/m) = c

1000 × p × MW1

MW2

hvor:

p = proeveportionens masse i gram

c = koncentrationen af konserveringsstoffet i proeveoploesningen i mg/ml, aflaest paa kalibreringskurven

MW1 = molekylvaegten af den basiske form af tilstedevaerende konserveringsstof (se punkt 10), og

MW2 = molekylvaegten af det tilsvarende salt (se punkt 10).

9. Repeterbarhed (8)

Ved et indhold af hexamidin, dibromhexamidin, dibrompropamidin eller chlorhexidin paa 0,1 % (m/m) boer afvigelsen mellem resultaterne af to sideloebende bestemmelser udfoert paa samme proeve ikke vaere over 0,005 %.

10. Tabel over molekylvaegte

Hexamidin C20H26N4O2 354,45

Hexamidin diisethionat C20H26N4O2 · 2C2H6O4S 606,72

Hexamidin di-p-hydroxybenzoat C20H26N4O2 · 2C7H6O3 630,71

Dibromohexamidin C20H24Br2N4O2 512,24

Dibromohexamidin diisethionat C20H24Br2N4O2 · 2C2H6O4S 764,51

Dibromopropamidin C17H18Br2N4O2 470,18

Dibromopropamidin diisethionat C17H18Br2N4O2 · 2C2H6O4S 722,43

Chlorhexidin C22H30Cl2N10 505,45

Chlorhexidin diacetat C22H30Cl2N102C2H4O2 625,56

Chlorhexidine digluconat C22H30Cl2N10 · 2C6H12O7 897,76

Chlorhexidin dihydrochlorid C22H30Cl2N10 · 2HCl 578,37

(1) ISO 5725.

(2) ISO 5725.

(3) »Magnesium as modifier for the determination of barium by flame atomic emission spectrometry«, Jerrow M., et al, Analytical Proceedings, 1991, 28, 40.

(4) ISO 5725.

(5) ISO 5725.

(6) ISO 5725.

(7) ISO 5725.

(8) ISO 5725.