(1)

De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, hvori Unionen er kontraherende part, indeholder bevarelsesforpligtelser, herunder til at bevare eller genoprette bestandene af udnyttede arter på niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).

(2)

På De Forenede Nationers topmøde om bæredygtig udvikling i New York i 2015 påtog Unionen og dens medlemsstater sig senest i 2020 at regulere fiskeriet effektivt, at standse overfiskeri, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og ødelæggende fiskemetoder, og at gennemføre videnskabeligt baserede forvaltningsplaner med henblik på at genoprette fiskebestande så hurtigt som praktisk muligt og mindst til det niveau, som giver MSY på grundlag af bestandenes biologiske karakteristika.

(3)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) fastsættes reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik skal bidrage til at beskytte havmiljøet, til en bæredygtig forvaltning af alle kommercielt udnyttede arter og navnlig til at opnå en god miljøtilstand senest i 2020 som fastsat i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (4).

(4)

Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på at sikre miljømæssigt bæredygtigt fiskeri og akvakultur på lang sigt, at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen og at gennemføre en økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang.

(5)

For at nå den fælles fiskeripolitiks målsætninger skal der vedtages en række bevarelsesforanstaltninger, alt efter hvad der er behov for og i form af enten enkeltforanstaltninger eller en kombination af sådanne, såsom flerårige planer, tekniske foranstaltninger og fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder.

(6)

Flerårige planer skal i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013 være baseret på videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning. I overensstemmelse med disse bestemmelser bør den flerårige plan fastsat ved nærværende forordning (»planen«) indeholde målsætninger, kvantificerbare mål med klare tidsplaner, bevarelsesreferencepunkter, beskyttelsesforanstaltninger og tekniske foranstaltninger, der har til formål at undgå og reducere uønskede fangster og at minimere indvirkningen på havmiljøet, navnlig på sårbare levesteder og beskyttede arter.

(7)

Denne forordning bør tage hensyn til de begrænsninger, der knytter sig til størrelsen af de fartøjer, der anvendes til småfiskeri og kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi.

(8)

»Den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning« bør forstås som offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, som understøttes af de nyeste videnskabelige data og metoder, og som er enten udstedt eller revideret af et uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan.

(9)

Kommissionen bør søge den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning om de bestande, der er omfattet af planen. Med henblik herpå indgår den aftalememoranda med Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Den videnskabelige rådgivning navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, bør være baseret på planen og bør navnlig angive FMSY-intervaller og referencepunkterne for biomassen, dvs. MSY Btrigger og Blim. Disse værdier bør anføres i den relevante bestandsrådgivning og, hvor dette er hensigtsmæssigt, i anden offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, f.eks. i rådgivning om blandet fiskeri, som navnlig ydes af ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan.

(10)

I Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 (5), (EF) nr. 2166/2005 (6), (EF) nr. 388/2006 (7), (EF) nr. 509/2007 (8), og (EF) nr. 1300/2008 (9) fastsættes bestemmelserne for udnyttelsen af den nordlige kulmulebestand, kulmule- og jomfruhummerbestandene i Det Cantabriske Hav og vest for Den Iberiske Halvø, tunge i Biscayabugten, tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, sild vest for Skotland og torsk i Kattegat, Nordsøen, vest for Skotland og i Det Irske Hav. Disse og andre demersale bestande tages i blandet fiskeri. Der bør derfor opstilles én enkelt flerårig plan, hvori der tages højde for sådanne tekniske samspil.

(11)

En sådan flerårig plan bør desuden anvendes på demersale bestande og fiskeriet efter disse bestande i de vestlige farvande, dvs. de nordvestlige farvande og de sydvestlige farvande. Det drejer sig om rundfisk, fladfisk, selachier samt jomfruhummer (Nephrops norvegicus), der lever i bunden af eller tæt på bunden af vandsøjlen.

(12)

Visse demersale bestande udnyttes både i de vestlige farvande og i de tilstødende farvande. Planens bestemmelser vedrørende mål og beskyttelsesforanstaltninger for bestande, der hovedsagelig udnyttes i de vestlige farvande, bør derfor udvides til også at omfatte nævnte områder uden for de vestlige farvande. Derudover er det for bestande, som også findes i de vestlige farvande, og som hovedsagelig udnyttes uden for de vestlige farvande, nødvendigt at fastsætte mål og beskyttelsesforanstaltninger i flerårige planer gældende for områderne uden for de vestlige farvande, hvor disse bestande hovedsagelig udnyttes, idet disse flerårige planers anvendelsesområde bør udvides til også at omfatte de vestlige farvande.

(13)

Det geografiske anvendelsesområde for planen bør baseres på dem geografiske fordeling af bestande angivet i den seneste videnskabelige bestandsrådgivning navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan. Fremtidige ændringer i den geografiske fordeling af bestande, som er fastsat i planen, kan være nødvendige, enten på grund af bedre videnskabelige oplysninger eller på grund af migration af bestande. Derfor bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om tilpasning af den geografiske fordeling af bestande, der er angivet i planen, hvis den videnskabelige rådgivning navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, tyder på en ændring i den geografiske fordeling af de relevante bestande.

(14)

Hvor bestande af fælles interesse også udnyttes af tredjelande, bør Unionen tage kontakt til disse tredjelande for at sikre, at disse bestande forvaltes på en bæredygtig måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne i forordning (EU) nr. 1380/2013, særlig artikel 2, stk. 2, og i nærværende forordning. Opnås der ikke formel enighed, bør unionen gøre alt for at nå frem til fælles ordninger for fiskeri af sådanne bestande med henblik på at muliggøre bæredygtig forvaltning og dermed fremme lige vilkår for EU-operatørerne.

(15)

Formålet med planen bør være at bidrage til opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og navnlig til at opnå og opretholde MSY for målbestandene, gennemføre landingsforpligtelsen for demersale bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og bidrage til en ordentlig levestandard for personer, der er afhængige af fiskeriaktiviteter under hensyntagen til kystfiskeri og socioøkonomiske aspekter. Planen bør gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriaktiviteters negative indvirkning på havets økosystem mest muligt. Den bør være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå god miljøstatus senest i 2020 (i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF) og målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (10) og i Rådets direktiv 92/43/EØF (11). Planen bør også fastlægge de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvande i de vestlige farvande for alle bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(16)

Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af de målsætninger, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, og opfylde de mål, tidsplaner og margener, der er fastsat i de flerårige planer.

(17)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte det mål for fiskeridødeligheden (F), som er i overensstemmelse med målsætningen om at opnå og opretholde MSY, i form af intervaller, som gør det muligt at opnå MSY(FMSY). Intervallerne, som skal være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, er nødvendige for at opnå den fleksibilitet, der skal til for at kunne tage hensyn til ændringer i den videnskabelige rådgivning, bidrage til gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for det blandede fiskeri. FMSY-intervallerne bør beregnes, navnlig af (ICES) og særligt i dets regelmæssige fangstrådgivning, eller af et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan. På grundlag af planen bør intervallerne udledes således, at det langsigtede udbytte højst reduceres med 5 % sammenlignet med MSY. Intervallets øvre grænse bør fastsættes således, at sandsynligheden for, at en bestand reduceres til under Blim højst er 5 %. Denne øvre grænse børe også være i overensstemmelse med ICES' rådgivningsregel, ifølge hvilken man i de tilfælde, hvor en bestands gydebiomasse er lav eller bestandsstørrelsen ringe, skal reducere F til en værdi, der ikke overstiger en øvre grænse svarende til FMSY-værdien multipliceret med bestandens gydebiomasse eller størrelse i året for den samlede tilladte fangstmængde (TAC-året) divideret med MSY Btrigger. ICES anvender disse betragtninger og rådgivningsreglen, når det giver videnskabelig rådgivning om fiskeridødelighed og fangstmuligheder.

(18)

Med henblik på fastsættelsen af fiskerimulighederne bør der være en øvre tærskel for FMSY-intervaller ved normal brug og, forudsat at den relevante bestand anses for at være i god stand, en øvre grænse for bestemte tilfælde. Det bør kun være muligt at fastsætte fiskerimuligheder til den øvre grænse, hvis det på grundlag af videnskabelige rådgivning eller dokumentation er nødvendigt for at opfylde de i denne forordning fastsatte målsætninger vedrørende blandet fiskeri, eller nødvendigt for at undgå at skade en bestand som følge af samspillet inden for en bestand eller mellem bestande eller for at begrænse udsving fra år til år i fiskerimulighederne.

(19)

Det bør være muligt for et relevant rådgivende råd at anbefale Kommissionen en forvaltningsstrategi, der søger at begrænse udsving fra år til år i fiskerimulighederne for en bestemt bestand, der er opført i denne forordning. Det bør være muligt for Rådet at tage hensyn til sådanne henstillinger, når de fastsætter fiskerimuligheder, forudsat at disse fiskerimuligheder er i overensstemmelse med målene og beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til planen.

(20)

For de bestande, hvor der er MSY-mål, og med henblik på anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger er det nødvendigt at fastsætte bevarelsesreferencepunkter udtrykt som gydebiomasseniveau, når det gælder fiskebestandene, og et niveau for bestandsstørrelse, når det gælder jomfruhummer, som udløser anvendelsen af disse beskyttelsesforanstaltninger.

(21)

Hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger bør være til rådighed i tilfælde af, at bestanden reduceres til under disse minimumsniveauer. Beskyttelsesforanstaltningerne bør omfatte reduktion af fiskerimulighederne og særlige bevarelsesforanstaltninger, når den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør suppleres af alle andre hensigtsmæssige foranstaltninger, som f.eks. foranstaltninger truffet af Kommissionen i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold til nævnte forordnings artikel 13.

(22)

Det bør være muligt at fastsætte TAC'en for jomfruhummer i fire særlige forvaltningsområder som summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for hver enkelt funktionel enhed og for de øvrige statistiske rektangler uden for de funktionelle enheder, der hører under hvert forvaltningsområde. Dette bør dog ikke være til hinder for vedtagelsen af foranstaltninger til beskyttelse af specifikke funktionelle enheder.

(23)

For at anvende en regionaliseret tilgang til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer er det hensigtsmæssigt at gøre det muligt at træffe tekniske foranstaltninger for alle bestande i de vestlige farvande.

(24)

Indsatsbegrænsningen for tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal har vist sig at være et effektivt forvaltningsredskab til fastsættelse af fiskerimuligheder. En sådan indsatsbegrænsning bør derfor opretholdes inden for rammerne af planen.

(25)

Når fiskeridødeligheden forårsaget af rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på en bestand, der forvaltes på grundlag af MSY, bør Rådet kunne fastsætte ikkediskriminerende begrænsninger for de rekreative fiskere. Rådet bør henvise til gennemsigtige og objektive kriterier, når det fastsætter sådanne begrænsninger. Medlemsstaterne bør, hvis det er relevant, træffe de nødvendige og forholdsmæssige bestemmelser om datakontrol og -indsamling for at kunne foretage et pålideligt skøn af de faktiske niveauer for fangster fra rekreativt fiskeri.

(26)

Med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen indeholde yderligere forvaltningsforanstaltninger, der skal specificeres nærmere i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 18.

(27)

Der bør som krævet i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes en frist for forelæggelse af fælles henstillinger fra medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse.

(28)

Der bør i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes krav om, at Kommissionen med regelmæssige mellemrum evaluerer nærværende forordnings anvendelse for på grundlag af videnskabelig rådgivning at undersøge, om den er dækkende og virkningsfuld. Planen bør evalueres senest den 27. marts 2024 og derefter hvert femte år. Dette giver tid til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud, at der kan vedtages og gennemføres foranstaltninger på regionalt plan, og til, at man kan se, hvilken indvirkning disse foranstaltninger har på bestandene og fiskeriet. Evaluering hvert femte år er også det minimum, der kræves af de videnskabelige organer.

(29)

For at muliggøre en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udvikling af visse foranstaltninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring eller supplering af denne forordning med bestemmelser om justeringer vedrørende de bestande, der er omfattet af denne forordning, som følge af ændringer i den geografiske fordeling af bestandene, afhjælpende foranstaltninger, gennemførelsen af landingsforpligtelsen, og begrænsninger for den samlede kapacitet af flåderne i de berørte medlemsstater. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(30)

Af hensyn til retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at præcisere, at foranstaltninger til midlertidigt ophør, der er vedtaget for at nå planens målsætninger, kan anses for støtteberettigede i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (13).

(31)

Anvendelsen af dynamiske henvisninger til FMSY-intervaller og til bevarelsesreferencepunkterne sikrer, at disse parametre, som er uundværlige for fastsættelsen af fiskerimuligheder, ikke bliver forældede, og at Rådet altid vil kunne anvende den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Tilgangen, der består i at anvende dynamiske henvisninger til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning bør desuden følges i forbindelse med forvaltningen af bestande i Østersøen. Det bør også præciseres, at landingsforpligtelsen ikke gælder for rekreativt fiskeri i de områder, der er omfattet af den flerårige plan for fiskeriet i Østersøen. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (14) bør derfor ændres.

(32)

Den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for jomfruhummer for Skagerrak og Kattegat bør tages op til revision. Det bør også præciseres, at, landingsforpligtelsen ikke gælder for rekreativt fiskeri i de områder, der er omfattet af den flerårige plan for fiskeriet i Nordsøen. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 (15) bør derfor ændres.

(33)

Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008 bør ophæves.

(34)

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er der foretaget en behørig evaluering af planens sandsynlige økonomiske og sociale konsekvenser, før den fik sin endelige udformning —