Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31970L0220

Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra køretøjsmotorer med styret tænding

EFT L 76 af 6.4.1970, p. 1–22 (DE, FR, IT, NL)
den engelske specialudgave: serie I bind 1970(I) s. 171 - 191

Andre specialudgaver (DA, EL, ES, PT, FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/01/2013; ophævet ved 32007R0715

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1970/220/oj

31970L0220

Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra køretøjsmotorer med styret tænding

EF-Tidende nr. L 076 af 06/04/1970 s. 0001 - 0022
den finske specialudgave: kapitel 15 bind 1 s. 0122
den danske specialudgave: serie I kapitel 1970(I) s. 0149 - 0169
den svenske specialudgave: kapitel 15 bind 1 s. 0122
den engelske specialudgave: serie I kapitel 1970(I) s. 0171 - 0191
den græske specialudgave: Kapitel 13 bind 1 s. 0068
den spanske specialudgave: Kapitel 13 bind 1 s. 0195
den portugisiske specialudgave: Kapitel 13 bind 1 s. 0195


++++

RAADETS DIREKTIV

af 20 . marts 1970

om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af udstoedningsgas fra koeretoejsmotorer med styret taending

( 70/220/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

I Tyskland er forordning af 14 . oktober 1968 om aendring af Strassenverkehrs-Zulassungsordning bekendtgjort i Bundesgesetzblatt , del 1 . den 18 . oktober 1968 ; denne forordning indeholder bestemmelser om foranstaltninger mod luftforurening fra koeretoejsmotorer med styret taending ; disse forskrifter traeder i kraft 1 . oktober 1970 ;

i Frankrig er forordning af 31 . marts 1969 om sammensaetningen af udstoedningsgassen fra motorkoeretoejer med benzinmotor bekendtgjort i " Journal officiel " af 17 . maj 1969 ; denne forordning gaelder

- fra 1 . september 1971 for typegodkendte koeretoejer , nar sadanne koeretoejer er udstyret med en motor af ny konstruktion , d.v.s . med en moter , der ikke tidligere har vaeret indbygget i et typegodkendt koeretoej ,

- fra 1 . september 1972 for koeretoejer , der bringes i handelen for foerste gang ;

disse bestemmelser kan haemme oprettelsen af det faelles marked og dets funktion ; derfor ma alle medlemsstater - enten udover eller i stedet for deres nuvaerende bestemmelser - gennemfoere de samme bestemmelser , navnlig med henblik pa at kunne anvende EOEF-standardtypegodkendelse i henhold til Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og pahaengskoeretoejer dertil ( 1 ) for alle koeretoejstyper ;

dette direktiv skal imidlertid finde anvendelse , foer forannaevnte direktiv tages i anvendelse . Derfor kan fremgangsmaaden i naevnte direktiv endnu ikke anvendes , og d der ma derfor fastsaettes en fremgangsmaade ad hoc i form af en meddelelse om , at koeretoejstyper er afproevet og opfylder bestemmelserne i dette direktiv ;

paa grundlag af denne meddelelse skal enhver medlemsstat , der anmodes om en national godkendelse af samme motorkoeretoejstype , kunne konstatere , om denne type er afproevet i henhold til naervaerende direktiv . Til dette formaal boer den enkelte medlemsstat underrette de andre medlemsstater om denne konstatering ved , at der tilsendes dem en afskrift af den meddelelse , der udarbejdes for hver afproevet type motorkoeretoej ;

med hensyn til forskrifterne for undersoegelse af den gennemsnitlige emission af luftforurenende luftarter i byomraader med taet trafik efter koldstart maa det tages i betragtning , at det for industrien vil vaere rimeligt , at tilpasningstiden bliver laengere , end hvad angaar de oevrige tekniske forskrifter i dette direktiv ;

man boer overtage de tekniske forskrifter , der er godkendt af ECE i regulativ nr . 15 ( ensartede forskrifter for godkendelse af motorkoeretoejer med motorer med styret taending med hensyn til emission af luftforurenende luftarter fra motoren ) . Dette regulativ er optaget som bilag til aftalen om gennemfoerelse af ensartede betingelser for godkendelse af udrustningsgenstande og dele af motorkoeretoejer og om gensidig anerkendelse af godkendelse af 20 . marts 1958 ( 4 ) ;

de tekniske forskrifter skal endvidere hurtigt tilpasses den tekniske udvikling ; man ma derfor forudse anvendelse af den fremgangsmaade , der er fastlagt i artikel 13 i Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om typegodkendelse af motordrevne koeretoejer og pahaengskoeretoejer dertil ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Ved koeretoejer forstas i dette direktiv alle motorkoeretoejer med motor med styret taending , med eller uden karosseri , der er bestemt til faerdsel paa vej , og som har mindst fire hjul , en tilladt totalvaegt paa mindst 400 kg og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed paa mindst 50 km/t , med undtagelse af landbrugstraktorer og -arbejdsredskaber og andre arbejdsredskaber .

Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse til et koeretoej paa grund af luftforurening af udstoedningsgas fra motor med styret taending

- fra 1 . oktober 1970 , naar koeretoejet opfylder bestemmelserne i bilag I ( med undtagelse af punkterne 3.2.1.1 . og 3.2.2.1 . ) og i bilagene II , IV , V og VI ,

- fra 1 . oktober 1971 , naar koeretoejet ogsaa opfylder bestemmelserne i punkterne 3.2.1.1 . og 3.2.2.1 . i bilag I og bestemmelserne i bilag III .

Artikel 3

1 . Paa anmodning fra fabrikanten eller dennes repraesentant udfylder de kompetente myndigheder i medlemsstaten formularen til meddelelse i henhold til bilag VII . En afskrift af denne meddelelse sendes til de oevrige medlemsstater og den , der har fremsat anmodningen . De oevrige medlemsstater , over for hvilke der ansoeges om national godkendelse for samme type koeretoej , anerkender dette dokument som bevis for , at den fastsatte afproevning er gennemfoert .

2 . Stykke 1 ophaeves , naar raadets direktiv af 6 . februar 1970 om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil kan anvendes .

Artikel 4

Den medlemsstat , der har meddelt godkendelsen , traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at blive underrettet om enhver aendring , der vedroerer en konstruktionsdel eller en specifikation i henhold til bilag I , punkt 1.1 . De kompetente myndigheder i denne medlemsstat traeffer afgoerelse med hensyn til , om den aendrede prototype skal underkastes ny afproevning , og om der skal udarbejdes en ny afproevningsrapport . AEndringen godkendes ikke , saafremt afproevningen viser , at bestemmelserne i dette direktiv ikke er overholdt .

Artikel 5

AEndringer , der er noedvendige for tilpasning af bestemmelserne i bilag I til VII til den tekniske udvikling , gennemfoeres i overensstemmelse med den fremgangsmaade , der er fastsat i artikel 13 i Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil .

Artikel 6

1 . Medlemsstaterne udsteder de noedvendige bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden 30 . juni 1970 og underretter omgaaende Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at Kommissionen faar tilsendt ordlyden af de vigtigste nationale bestemmelser , som de udsteder paa det omraade , der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 20 . marts 1970 .

Paa Raadets vegne

P . HARMEL

Formand

( 1 ) EFT nr . C 160 af 18 . 12 . 1969 , s . 7 .

( 2 ) EFT nr . C 48 af 16 . 4 . 1969 , s . 16 .

( 3 ) EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 , s . 1 .

( 4 ) ECE-dok . , Genève W TRANS WP29 293 Rev . 1 af 11 . 4 . 1969 .

BILAG I

DEFINITIONER , ANSOEGNING OM GODKENDELSE OG AFPROEVNINGSBESTEMMELSER

1 . DEFINITIONER

1.1 . Koeretoejstype med hensyn til begraensning af emission af luftforurenende luftarter fra motoren

Begrebet " koeretoejstype med hensyn til begraensning af emission af luftforurenende luftarter fra motoren " omfatter koeretoejer , der ikke er vaesentligt forskellige fra hinanden . Forskellene kan isaer vedroere foelgende punkter :

1.1.1 . Afhaengigt af referencevaegten bestemmes svingmasseaekvivalenten som beskrevet i punkt 4.2 . i bilag III .

1.1.2 . Motorens specifikationer i henhold til punkterne 1 til 6 samt 8 i bilag II .

1.2 . Referencevaegt

" Referencevaegten " er det koereklare koeretoejs vaegt med tillaeg af 120 kg . Det koereklare koeretoejs vaegt svarer til egenvaegten med det til koeretoejet hoerende vaerktoej og reservehjul samt fulde beholdere med undtagelse af braendstofbeholderen , der kun er halvt fuld .

1.3 . Krumtaphus

" Krumtaphuset " er samtlige de rum , der findes i og uden paa motoren , og som ved indre eller ydre forbindelser , gennem hvilke luftarter og dampe kan slippe bort , er tilsluttet oliesumpen .

1.4 . Luftforurenende luftarter

" Luftforurenende luftarter " er kulilte og kulbrinter .

1.5 . Totalvaegt

" Totalvaegten " er den af fabrikanten oplyste , teknisk tilladte totalvaegt ( denne vaegt kan vaere hoejere end den af myndighederne tilladte totalvaegt ) .

2 . ANSOEGNING OM GODKENDELSE

2.1 . Fabrikanten eller dennes repraesentant skal give foelgende oplysninger :

2.1.1 . Beskrivelse af motorkonstruktionen med alle oplysninger i henhold til Bilag II .

2.1.2 . Tegninger af forbraendingsrum og stempel , herunder stempelringe .

2.1.3 . Maksimale ventilloeftehoejder samt aabnings - og lukkevinkler i forhold til doedpunkterne .

2.2 . Et koeretoej , der er i overensstemmelse med den koeretoejstype , der skal godkendes , fremstilles for den tekniske instans , der skal gennemfoere afproevningen i henhold til punkt 3 .

3 . AFPROEVNINGSBESTEMMELSER

3.1 . Almindelige forhold

De dele af koeretoejet , der kan have indflydelse paa emissionen af luftforurenende luftarter , skal vaere udformet , konstrueret og anbragt saaledes , at koeretoejet under normale koerebetingelser trods de svingninger , det er udsat for , opfylder bestemmelserne i dette direktiv .

3.2 . Beskrivelse af afproevningen

3.2.1 . Koeretoejet underkastes efter sin vaegtgruppe og i overensstemmelse med nedenstaaende bestemmelser proeverne type I , II og III .

3.2.1.1 . Type I proeven ( Afproevning af den gennemsnitlige emission af luftforurenende luftarter efter koldstart i byomraader med taet trafik )

3.2.1.1.1 . Denne afproevning gennemfoeres for koeretoejer i henhold til artikel 1 , hvis totalvaegt ikke overstiger 3500 kg .

3.2.1.1.2 . Koeretoejet anbringes paa en funktionsproevestand med bremse og svingmasse . Der gennemfoeres en uafbrudt afproevning af en varighed af i alt 13 minutter , der omfatter 4 cykler . Hver cyklus bestaar af 15 proeveafsnit ( tomgang , acceleration , konstant hastighed , retardation osv . ) . Under afproevningen opsamles udstoedningsgassen i en eller flere saekke . Gassen analyseres ; dens volumen maales , naar fyldningstiden er ophoert .

3.2.1.1.3 . Afproevningen gennemfoeres efter den i bilag III beskrevne fremgangsmaade . Ved opsamlingen og analysen af gassen skal de foreskrevne fremgangsmaader benyttes . Andre fremgangsmaader kan tillades , naar det er anerkendt , at de foerer til resultater af samme vaerdi .

3.2.1.1.4 . De ved afproevningen konstaterede maengder af kulilte og kulbrinter skal ligge under de vaerdier , der er angivet for den paagaeldende referencevaegt i nedenstaaende tabel :

Referencevaegt Rv kg * Kulilte g/proeve * Kulbrinter g/proeve *

Rv * 750 * 100 * 8,0 *

750 < Rv * 850 * 109 * 8,4 *

850 < Rv * 1020 * 117 * 8,7 *

1020 < Rv * 1250 * 134 * 9,4 *

1250 < Rv * 1470 * 152 * 10,1 *

1470 < Rv * 1700 * 169 * 10,8 *

1700 < Rv * 1930 * 186 * 11,4 *

1930 < Rv * 2150 * 203 * 12,1 *

2150 < Rv * 220 * 12,8 *

3.2.1.2 . Type II proeven ( Afproevning af emissionen af kulilte ved tomgang )

3.2.1.2.1 . Denne afproevning gennemfoeres for koeretoejer i henhold til artikel 1 .

3.2.1.2.2 . Indholdet af kulilte i den udstoedningsgas , der emitteres ved tomgang , maa ikke overstige 4,5 vol . % .

3.2.1.2.3 . Overholdelsen af denne vaerdi kontrolleres i overensstemmelse med den i bilag IV beskrevne fremgangsmaade .

3.2.1.3 . Type III proeven ( Afproevning af gasemissionen fra krumtaphuset )

3.2.1.3.1 . Denne afproevning gennemfoeres for koeretoejer i henhold til artikel 1 med undtagelse af koeretoejer med totaktmotor med krumtaphus-skylning .

3.2.1.3.2 . Kulbrintemaengden i den gas , der ikke indsuges igen af motoren fra krumtaphuset , skal udgoere mindre end 0,15 % af den af motoren forbrugte braendstofmaengde .

3.2.1.3.3 . Overholdelse af denne vaerdi kontrolleres i overensstemmelse med den i bilag V beskrevne fremgangsmaade .

3.2.2 . Undersoegelse af produktionens overensstemmelse med hensyn til begraensningen af emissionen af luftforurenende luftarter fra motoren foretages som regel ved hjaelp af den i meddelelsen i bilag VII indeholdte beskrivelse og om noedvendigt ved de under punkt 3.2 . naevnte afproevninger af type I , II og III eller enkelte af disse proever . Der gaelder dog foelgende :

3.2.2.1 . De ved type I proeven for et seriekoeretoej konstaterede maengder kulilte og kulbrinter maa ikke overstige de i nedenstaaende tabel angivne maengder L1 og L2 :

Referencevaegt Rv kg * Kulilte g/proeve L1 * Kulbrinter g/proeve L2 *

Rv * 750 * 120 * 10,4 *

750 < Rv * 850 * 131 * 10,9 *

850 < Rv * 1020 * 140 * 11,3 *

1020 < Rv * 1250 * 161 * 12,2 *

1250 < Rv * 1470 * 182 * 13,1 *

1470 < Rv * 1700 * 203 * 14,0 *

1700 < Rv * 1930 * 223 * 14,8 *

1930 < Rv * 2150 * 244 * 15,7 *

2150 < Rv * 264 * 16,6 *

3.2.2.1.1 . Hvis den emitterede maengde af kulilte eller kulbrinte for et koeretoej , udtaget af en serie , overstiger vaerdien L1 , henholdsvis L2 , kan fabrikanten kraeve stikproevemaalinger for nogle koeretoejer , udtaget af serien , idet det oprindeligt proevede koeretoej skal indgaa i stikproeven . Fabrikanten bestemmer stikproevens stoerrelse " n " . Derefter konstateres for den enkelte luftforurenende luftart den aritmetiske middelvaerdi x af de ved stikproeven konstaterede resultater samt stikproevens standardafvigelse S ( 1 ) . Serieproduktionen anses som forskriftsmaessig , naar foelgende betingelser er opfyldt :

x + K * S * L .

L er her den foreskrevne graensevaerdi i henhold til punkt 3.2.2.1 . for den enkelte luftforurenende luftart .

k en af n afhaengig statistisk faktor , der er angivet i foelgende tabel :

n * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * 10 *

k * 0,973 * 0,613 * 0,489 * 0,421 * 0,376 * 0,342 * 0,317 * 0,296 0,279 *

n * 11 * 12 * 13 * 14 * 15 * 16 * 17 * 18 * 19 *

k * 0,265 * 0,253 * 0,242 * 0,233 * 0,224 * 0,216 * 0,210 * 0,203 * 0,198 *

Naar n * 20 , bliver k = 0,860 / * n

( 1 ) S2 S = ( x - x)2 / ( n + 1 ) , hvor x er et hvilket som helst af de n enkeltresultater .

BILAG II

MOTORENS HOVEDSPECIFIKATIONER OG OPLYSNINGER OM AFPROEVNINGENS GENNEMFOERELSE ( 1 )

1 . Beskrivelse af motoren

1.1 . Maerke ...

1.2 . Type ...

1.3 . Arbejdsmaade : firetakt/totakt ( 2 ) ...

1.4 . Antal cylindre ...

1.5 . Boring ... mm

1.6 . Slaglaengde ... mm

1.7 . Slagvolumen ... cm3

1.8 . Volumetrisk kompressionsforhold ( 5 ) ...

1.9 . Koelingens art ...

1.10 . Turboladning med/uden ( 4 ) beskrivelse af systemet ...

1.11 . Krumtaphus-udluftning ( beskrivelse og skitser ) ...

1.12 . Luftfilter : Systemer eller maeker og typer ...

2 . Yderligere anordninger til rensning af udstoedningsgassen

( Saafremt de findes og ikke falder ind under en anden rubrik )

Beskrivelse og skitser ...

3 . Braendstof-foedesystem

3.1 . Beskrivelse og skitser af indsugningsledninger med tilbehoer ( dash pot-spjaelddaempere , forvarmere , ekstra lufttilslutninger osv . ) ...

3.2 . Braendstoftilfoersel ...

3.2.1 . Gennem karburator ( 4 ) ... Antal karburatorer ...

3.2.1.1 . Maerke ...

3.2.1.2 . Type ...

3.2.1.3 . Indstillingselementer ( 4 )

3.2.1.3.1 . Dyser ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.2 . Lufttragte : ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.3 . Benzinhoejden i svoemmerhuset : ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.4 . Svoemmervaegt ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.5 . Dysenaal : ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.4 . Starter haandbetjent/automatisk ( 4 ) , justering af indstillingen ( 5 ) ...

3.2.1.5 . Braendstofpumpe

Tryk ( 4 ) ... eller eller karakteristisk diagram ( 4 ) ...

3.2.2 . Ved indsproejtningsanordning ( 3 ) ...

3.2.2.1 . Pumpe ...

3.2.2.1.1 . Maerke ...

3.2.2.1.2 . Type ...

3.2.2.1.3 . Indsproejtningsmaengde : ... mm3 pr . slag ved ... pumpe-omdr./min ( 5 ) ( 4 )

eller karakteristisk diagram ( 3 ) ( 4 ) ...

3.2.2.2 . Indsproejtningsdyse(r )

3.2.2.2.1 . Maerke ...

3.2.2.2.2 . Type ...

3.2.2.2.3 . Aabningstryk : ... bar ( 3 ) ( 4 )

eller karakteristisk diagram ( 3 ) ( 4 ) ...

4 . Motorstyring

4.1 . Maksimale ventilloeftehoejder og aabnings - og lukkeventiler i forhold til doedpunkterne : ...

4.2 . Kontrol - og/eller indstillingsspillerum ( 3 ) ...

5 . Taending

5.1 . Stroemfordeler ...

5.1.1 . Maerke ...

5.1.2 . Type ...

5.1.3 . Taendingsindstillingskurve ( 6 ) ...

5.1.4 . Taendingstidspunkt ( 6 ) ...

5.1.5 . Kontaktaabning ( 6 ) ...

6 . Udstoednings-system

Beskrivelse og skitser ...

7 . Andre oplysninger om afproevningsbetingelserne

7.1 . Anvendt smoeremiddel

7.1.1 . Maerke ...

7.1.2 . Type ... ( Er der tilsat braendstoffet et smoeremiddel , maa procentdelen af olie angives ) .

7.2 . Taendroer

7.2.1 . Maerke ...

7.2.2 . Type ...

7.2.3 . Elektrodeafstand ...

7.3 . Taendspole

7.3.1 . Maerke ...

7.3.2 . Type ...

7.4 . Kondensator

7.4.1 . Type ...

8 . Motorens data

8.1 . Omdrejningstal i tomgang ... omdr./min . ( 6 )

8.2 . Omdrejningstal ved maksimalydelse : ... omdr./min . ( 6 )

8.3 . Maksimalydelse : ... HK ( ISO-BSI-CUNA-DIN-IGM-SAE osv . ) ( 1 )

( 1 ) For ukonventionelle motorer eller systemer maa udarbejdes tilsvarende skema .

( 2 ) Det , der ikke gaelder udstreges .

( 3 ) Det , der ikke gaelder , udstreges .

( 4 ) Tolerance angives .

( 5 ) Tolerance angives .

( 6 ) Tolerance angives .

BILAG III

TYPE I-PROEVEN

( Afproevning af den gennemsnitlige emission af luftforurenende luftarter efter koldstart i byomraader med taet trafik )

Fremgangsmaade ved type I-proeven i henhold til punkt 3.2.1.1 . i bilag I

1 . KOERECYKLUS PAA FUNKTIONSPROEVESTANDEN

1.1 . Cyklusbeskrivelse

Der koeres paa funktionsproevestanden en cyklus som beskrevet i den foelgende tabel og fremstillet i bilag 1 . En inddeling i koeremaader er indeholdt i bilag 2 .

Koerecyklus paa funktionsproevestanden

Nr . * Koeremaade * Proeveafsnit * Acceleration m/sek2 . * Hastighed km/t * Varighed af hver * Tid i alt sek . * Transmissionsforhold ved mekanisk gearsystem *

* * * * * koeremaade sek . * proeveafsnit sek . * * *

1 * Tomgang * 1 * * * 11 * 11 * 11 * 6 sek . PM + 5 sek . K1 ( 1 ) *

2 * Acceleration * 2 * 1,04 * 0-15 * 4 * 4 * 15 * 1 *

3 * Konstant hastighed * 3 * * 15 * 8 * 8 * 23 * 1 *

4 * Retardation * * - 0,69 * 15-10 * 2 * 5 * 25 * 1 *

5 * Retardation Motor frakoblet * 4 * - 0,92 * 10-0 * 3 * 5 * 28 * K1 *

Nr . * Koeremaade * Proeveafsnit * Acceleration m/sek2 . * Hastighed km/t * Varighed af hver * Tid i alt sek . * Transmissionsforhold ved mekanisk gearsystem *

* * * * * koeremaade sek . * proeveafsnit sek . * * *

6 * Tomgang * 5 * * * 21 * 21 * 49 * 16 sek . PM + 5 sek . K1

7 * Acceleration * 6 * 0,83 * 0-15 * 5 * 12 * 54 * 1 *

8 * Gearskift * 6 * * * 2 * 12 * 56 * *

9 * Acceleration * 6 * 0,94 * 15-32 * 5 * 12 * 61 * 2 *

10 * Konstant hastighed * 7 * * 32 * 24 * 24 * 85 * 2 *

11 * Retardation * 8 * - 0,75 * 32-10 * 8 * 11 * 93 * 2 *

12 * Retardation Motor frakoblet * 8 * - 0,92 * 10-0 * 3 * 11 * 96 * K2 *

13 * Tomgang * 9 * * * 21 * 21 * 117 * 16 sek . PM + 5 sek . K1 *

14 * Acceleration * 10 * 0,83 * 0-15 * 5 * 26 * 122 * 1 *

15 * Gearskift * 10 * * * 2 * 26 * 124 * *

16 * Acceleration * 10 * 0,62 * 15-35 * 9 * 26 * 133 * 2 *

17 * Gearskift * 10 * * * 2 * 26 * 135 * *

18 * Acceleration * 10 * 0,52 * 35-50 * 8 * 26 * 143 * 3 *

19 * Konstant hastighed * 11 * * 50 * 12 * 12 * 155 * 3 *

20 * Retardation * 12 * - 0,52 * 50-35 * 8 * 8 * 163 * 3 *

21 * Konstant hastighed * 13 * * 35 * 13 * 13 * 176 * 3 *

22 * Gearskift * 14 * * * 2 * 12 * 178 * *

23 * Retardation * 14 * - 0,86 * 32-10 * 7 * 12 * 185 * 2 *

24 * Retardation Motor frakoblet * 14 * - 0,92 * 10-0 * 3 * 12 * 188 * K2 *

25 * Tomgang * 15 * * * 7 * 7 * 195 * 7 sek . PM *

( 1 ) PM = tomgang , motor tilkoblet

K1 , K2 = 1 eller 2 , gear , motor frakoblet .

1.2 . Almindelige forskrifter for gennemfoering af koerecyklen

Til gennemfoerelse af en cyklus , der naermer sig den teoretiske koerecyklus inden for rammerne af de foreskrevne graenser , maa man finde frem til den gunstigste betjening af speeder og bremsepedal gennem indledende forsoegscykler .

1.3 . Gearets anvendelse

1.3.1 . Er den maksimale hastighed , der kan opnaas i 1 . gear , mindre end 15 km/t , benyttes 2 . , 3 . og 4 . gear .

1.3.2 . Koeretoejer med halvautomatisk gearsystem afproeves ved de transmissionsforhold , der normalt anvendes ved almindelig faerdsel . Gearskiftet skal benyttes som anvist af fabrikanten .

1.3.3 . Koeretoejer med automatisk kraftoverfoering skal afproeves ved stoerste udveksling ( drive ) . Speederen betjenes saaledes , at der opnaas saa konstante accelerationer som muligt , saaledes at kraftoverfoeringen kan indlaegge de forskellige gear i normal raekkefoelge . Desuden gaelder de i bilag I angivne skiftepunkter ikke her ; accelerationerne skal foelge den rette linie , der forbinder afslutningen af tomgangsafsnittet med begyndelsen af det derpaa foelgende afsnit med konstant hastighed . Tolerancerne i henhold til punkt 1.4 . er gaeldende .

1.3.4 . Koeretoejer med overgear ( overdrive ) , der betjenes af foereren , afproeves med frakoblet overgear .

1.4 . Tolerancer

1.4.1 . Afvigelser paa i 1 km/t fra den teoretiske hastighed ved acceleration , ved konstant hastighed og ved retardation under bremsning af koeretoejet er tilladt . Er retardationen stoerre uden benyttelse af bremsen , benyttes kun den i punkt 5.6.3 . angivne fremgangsmaade . Ved overgang fra et proeveafsnit til et andet er stoerre hastighedstolerancer end de foreskrevne tilladt , naar varigheden af de konstaterede afvigelser i det enkelte tilfaelde ikke overstiger 0,5 sek .

1.4.2 . Tidstolerancerne udgoer mere eller mindre 0,5 sek . Disse tolerancevaerdier gaelder for begyndelsen og slutningen af varigheden af det enkelte gearskift ( 1 ) .

1.4.3 . Tolerancerne for hastighed og tid kombineres i henhold til oplysningerne i bilag I .

2 . KOERETOEJ OG BRAENDSTOF

2.1 . Afproevningskoeretoejet

2.1.1 . Koeretoejet fremstilles i god mekanisk stand . Det skal vaere tilkoert og inden afproevningen have tilbagelagt mindst 3000 km .

2.1.2 . Udstoedningssystemet maa ikke have nogen laek , der vil kunne medfoere en reduktion af maengden af opsamlet gas ; denne maengde skal svare til den udstoedningsmaengde , der stroemmer ud fra motoren .

2.1.3 . Indsugningssystemets taethed kan afproeves for at sikre , at forbraendingsprocessen ikke aendres gennem utilsigtet lufttilfoersel .

2.1.4 . Motoren og de oevrige koeretoejsorganer skal vaere indstillet i henhold til fabrikantens forskrifter .

2.1.5 . I indsugningssystemet skal der anbringes et vakuummeter ved karburatoren , men efter luftspjaeldet .

2.1.6 . Proevestationen kan undersoege , om koeretoejets ydelse er i overensstemmelse med fabrikantens oplysninger , om det er normalt koeredygtigt og navnlig om det kan starte ved kold - og varmstart .

2.2 . Braendstof

2.2.1 . Som braendstof anvendes det i bilag VI definerede referencebraendstof . Foregaar motorens smoering med en braendstofblanding tilsaettes der referencebraendstoffet en olie , der i kvalitet og maengde er i overensstemmelse med producentens anbefalinger .

3 . AFPROEVNINGSUDSTYR

3.1 . Dynamometerbremse

Der er ikke foreskrevet nogen bestemt model . Dens indstilling maa dog ikke aendre sig i afproevningstiden . Dynamometerbremsen maa ikke fremkalde kendelige svingninger i koeretoejet , der vil kunne paavirke dettes normale arbejdsmaade . En absolut noedvendig bestanddel er en svingmasse-udligningsanordning , der goer det muligt at reproducere koerslen , som den er i trafikken ( svingmasseaekvivalenter ) .

3.2 . Anordning til opsamling af gassen

3.2.1 . Tilslutningsroerene skal vaere fremstillet af staal og saa vidt muligt have stive forbindelser . For at beskytte anordningen mod koeretoejssvingningerne skal der anvendes et fuldstaendig taet elastisk ringelement . Der kan ogsaa anvendes andre materialer , naar de ikke paavirker gassammensaetningen .

3.2.2 . Har det koeretoej , der skal afproeves , et udstoedningssystem , der bestaar af flere udstoedningsroer , skal disse forbindes med hinanden saa naer ved koeretoejet som muligt .

3.2.3 . Gastemperaturen i opsamlingsanordningen maa ikke paavirke motorens fejlfri gang , opsamlingssaekkenes holdbarhed og graden af kulbrinternes absortion i henhold til punkt 4.5.1 . paa ugunstig maade . Desuden skal kondensationen paa saekkens eller saekkenes vaegge vaere begraenset til et minimum .

3.2.4 . De enkelte ventiler , hvorved udstoedningsgassen ledes ud i det fri eller ind i opsamlingsordningen , skal vaere hurtigt skiftende ventiler .

3.2.5 . Opsamlingsanordningen bestaar af en eller flere tilstraekkeligt store saekke . Saekkene fremstilles af materialer , der hverken kan paavirke maalingerne eller gassens sammensaetning .

3.3 . Analyse-apparater

3.3.1 . Som sonde kan anvendes enten det opsamlingsroer , der foerer til opsamlingsanordningen , eller saekkens udtoemningsroer eller en saerlig sonde . Sondens munding maa imidlertid under ingen omstaendigheder ligge paa bunden af opsamlingssaekken .

3.3.2 . Apparaterne til analysen skal vaere ikke-dispersive infraroed-absorbtionsapparater . Apparater til kulbrinteanalysen skal vaere sensibiliseret for n-hexan .

3.4 . Apparater til volumenmaaling

3.4.1 . Der anvendes en volumetrisk maaler .

3.4.2 . Tryk - og temperaturmaalingerne til reduktion af volumen til normalbetingelserne gennemfoeres paa steder , der retter sig efter den maaler , der anvendes , og anvises af proevestationen .

3.4.3 . Anordningen til gasudtagningen kan vaere en pumpe eller en anden anordning , der holder trykket i maaleren konstant .

3.5 . Apparaternes noejagtighed

3.5.1 . Bremsen kalibreres ved en saerlig afproevning ; derfor angives dynamometrets noejagtighed ikke . Inertien af de roterende masser , derunder rullerne og bremserotoren ( se punkt 4.2 . ) , skal angives med mere eller mindre 20 kg noejagtighed .

3.5.2 . Koeretoejets hastighed maales ved omdrejningstallet for de med bremsens svinghjul forbundne ruller . Den skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2 km/t i omraadet 0-10 km/t og mere eller mindre 1 km/t over 10 km/t .

3.5.3 . Temperaturerne i henhold til punkt 5.1.1 . og punkt 6.3.3 . maa kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2é C .

3.5.4 . Det atmosfaeriske tryk skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 1 mm Hg .

3.5.5 . Undertrykket i koeretoejets indsugningsledning skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 5 mm Hg . De oevrige trykvaerdier ( modtrykket i opsamlingsanordningen , volumenkorrektionstrykket m.v . ) skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 5 mm vs .

3.5.6 . Maalerens stoerrelse og noejagtighed skal staa i forhold til volumen af den gas , der skal maales , saaledes at volumen kan maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2 % .

3.5.7 . Apparaterne til analysen skal have et maaleomraade , der er foreneligt med den kraevede maalenoejagtighed af mere eller mindre 3 % for de enkelte bestanddele , idet noejagtigheden af de anvendte kalibreringsgasser ikke tages i betragtning . Den tid , analysekredsloebet i alt kraever , skal ligge under et minut .

3.5.8 . Indholdet af kalibreringsgas maa ikke afvige mere end mere eller mindre 2 % fra den enkelte luftarts referencevaerdi . Som fortyndingsmiddel anvendes kvaelstof .

4 . AFPROEVNINGENS FORBEREDELSE

4.1 . Indstilling af bremsen

4.1.1 . Bremsen indstilles saaledes , at dens ydelse svarer til koeretoejets koersel med en konstant hastighed af 50 km/t paa plan vej .

4.1.2 . Til dette formaal maales undertrykket i motorens indsugningsledning ved en afproevning paa vej med 50 km/t enten i tredje gear eller med anvendelse af de i punkt 1.3 . angivne gearstillinger . Koeretoejet skal herunder vaere belastet indtil referencevaegten , og daektrykket skal vaere i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger . Undertrykket maales efter mindst 15 sekunders konstant hastighed paa plan vej . Af hensyn til vindpaavirkningen benyttes middelvaerdien af to maalinger i hver retning som udgangspunkt .

4.1.3 . Koeretoejet koeres derefter op paa funktionsproevestanden ; bremsen indstilles saaledes , at der i indsugningsledningen opnaas det samme undertryk som ved afproevningen paa vej i henhold til punkt 4.1.2 . Denne bremseindstilling bibeholdes under hele proeven .

4.1.4 . Denne indstilling gaelder for vaeskebremse . Ved andre bremsesystemer kan det vaere noedvendigt at undersoege , om den saaledes tilvejebragte indstilling gaelder for andre betingelser under koerecyklus mellem tomgang og tophastighed . Om noedvendigt koeres der med en gennemsnitsindstilling .

4.2 . Tilpasning af de aekvivalente svingmasser til koeretoejets translatorisk bevaegede masser

Der benyttes et svinghjul , med hvilket der opnaas en inerti for de roterende masser , der svarer til koeretoejets referencevaegt i henhold til nedenstaaende tabel :

Koeretoejets referencevaegt Rv , kg * AEkvivalente svingmasser , kg *

Rv * 750 * 680 *

750 < Rv * 850 * 800 *

850 < Rv * 1020 * 910 *

1020 < Rv * 1250 * 1130 *

1250 < Rv * 1470 * 1360 *

1470 < Rv * 1700 * 1590 *

1700 < Rv * 1930 * 1810 *

1930 < Rv * 2150 * 2040 *

2150 < Rv * 2270 *

4.3 . Forberedelse af koeretoejet

4.3.1 . Foer afproevningen udsaettes koeretoejet i mindst seks timer for en temperatur mellem 20 og 30 * C . Det kontrolleres desuden , at motorens koelevands - og olietemperatur ligger mellem 20 og 30 * C .

4.3.2 . Af hensyn til bremseindstillingen skal lufttrykket i daekkene ligesom ved gennemfoerelsen af den indledende afproevning paa vej vaere i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger . Er rullernes diameter imidlertid under 50 cm , oeges trykket med 30 til 50 % for at skaane daekkene .

4.4 . Afproevning af modtrykket

Ved den indledende afproevning kontrolleres det , at modtrykket fra opsamlingsanordningerne ikke overstiger 75 mm vs . idet maalingen foretages ved de forskellige hastigheder , der er fastsat i koerecyklen .

4.5 . Forberedelse af opsamlingssaekkene

4.5.1 . Paa forhaand behandles saekkene , saerlig med henblik paa kulbrinterne , saaledes , at kulbrintetabet i loebet af 20 minutter ligger under 2 % af det oprindelige indhold . Denne forhaandsbehandling foretages ved indledende forsoeg under temperaturforhold , der omtrent svarer til de yderste temperaturer , der optraeder ved de enkelte proever .

4.5.2 . Ved maalingen af tabene anvendes foelgende fremgangsmaade : Ved konstant motoromdrejningstal bestemmes loebende kulbrinteindholdet i den gas , der stroemmer ind i saekken , indtil saekken er fyldt . Indholdet ved fyldningens afslutning skal vaere lig middelvaerdien af registreringerne af indholdet . Toemningen af saekken foretages med pumperne til analyseapparaterne , og indholdet noteres kontinuerligt eller med bestemte tidsmellemrum . Har indholdet efter 20 minutters forloeb aendret sig med mere end 2 % toemmes saekkene , og de fyldes til ny maaling . Denne proces gentages , indtil saekkenes vaegge er maettede .

4.6 . Indstilling af analyseapparaterne

4.6.1 . Apparaternes kalibrering

Ved hjaelp af en gennemstroemningsmaaler og den trykreduktionsventil , der findes paa den enkelte flaske , lader man en gasmaengde stroemme ind i analyseapparatet ved et tryk , ved hvilket analyseapparatet fungerer korrekt . Apparatet justeres saaledes , at det viser den vaerdi som konstant vaerdi , der er angivet paa flasken med kalibreringsgassen . Idet man gaar ud fra den indstilling , der er opnaaet med flasken med det hoejeste indhold , opstilles en fejlkurve for apparatet i forhold til indholdet af de forskellige anvendte kalibreringsgasflasker .

4.6.2 . Apparaternes samlede reaktionstid

Gassen i flasken med det hoejeste indhold lader man stroemme ind i sonden . Herved skal den viste vaerdi , der svarer til det stoerste udslag , opnaas paa mindre end et minut . Naas denne vaerdi ikke , undersoeges analysekredsloebet systematisk for laeksteder .

4.7 . Indstilling af volumenmaaleapparatet

Ved hjaelp af en saek , der er fyldt under indledende proever , konstateres det , om volumenmaaling kan gennemfoeres med den angivne noejagtighed . Om noedvendigt maa der i hver enkelt tilfaelde udvaelges en egnet maaler .

5 . GENNEMFOERELSE AF AFPROEVNINGEN PAA PROEVESTANDEN

5.1 . Saerlige bestemmelser foer gennemfoerelsen af koerecyklen

5.1.1 . Temperaturen i afproevningsrummet skal under hele proevetiden udgoere mellem 20 og 30 * C og om muligt vaere den samme som i det rum , hvor koeretoejet blev forberedt .

5.1.2 . Koeretoejet skal under afproevningen staa omtrent horisontalt , for at en anormal braendstoffordeling forhindres .

5.1.3 . Afproevningen foregaar med opslaaet motorhjaelm . Om fornoedent kan der med henblik paa opretholdelse af normal motortemperatur benyttes en hjaelpekoeleblaeser , der enten virker paa koeleren ( vandkoeling ) eller paa luftindtaget ( luftkoeling ) .

5.1.4 . Den hastighed , der skal overholdes ved afproevningen , fremgaar af omdrejningstallet for de loeberuller , der er forbundet med proevestandens svingmasser . Med henblik paa bedoemmelse af de koerte cyklers anvendelighed noteres hastigheden som funktion af tiden under afproevningen .

5.1.5 . Notering af undertrykket kraeves ikke . Sker den samtidig med noteringen af hastigheden , kan det bedoemmes , om accelerationerne er udfoert rigtigt .

5.1.6 . Notering af temperaturen for koelevandet og for olien i oliesumpen kraeves heller ikke .

5.2 . Start af motoren

5.2.1 . Motoren startes med de dertil indrettede midler : starter , choker etc . efter fabrikantens anvisninger .

5.2.2 . Motoren koeres i tomgang med choker i ca . 40 sekunder . Begyndelsen af den foerste koercyklus falder sammen med betjeningen af ventilen til gasopsamlingsanordningen , der skal aktiveres , naar de forannaevnte 40 sekunder er gaaet .

5.3 . Betjening af chokeren

Chokeren skal saettes ud af funktion hurtigst muligt , og i hvert fald foer accelerationen fra 0 til 50 km/t paabegyndes . Kan denne bestemmelse ikke overholdes , maa tidspunktet for chokerfunktionens ophoer angives . Fremgangsmaaden ved indstillingen af chokeren fremgaar af fabrikantens oplysninger .

5.4 . Tomgang

5.4.1 . Haandbetjent gear :

5.4.1.1 . Under tomgangsperioderne er motoren tilkoblet , men gearudvekslingen i frigearstilling .

5.4.1.2 . For at gennemfoere accelerationen under overholdelse af den normale koerecyklus kobles der ud 5 sekunder foer den acceleration , der foelger efter tomgangen , og der skiftes til foerste gear .

5.4.1.3 . Den foerste tomgangstid ved cyklens begyndelse bestaar af 6 sekunder tomgang med tilkoblet motor og gearudvekslingen i frigearstilling og 5 sekunder med frakoblet motor i foerste gear .

5.4.1.4 . For tomgangstiderne inden for den enkelte cyklus udgoer tiderne hver gang 16 sekunder med gearudvekslingen i frigearstilling og 5 sekunder i foerste gear med frakoblet motor .

5.4.1.5 . Cyklens sidste tomgangstid skal udgoere 7 sekunder med tilkoblet motor og gearudvekslingen i frigearstilling .

5.4.2 . Halvautomatisk gear :

Fabrikantens anvisninger-for bykoersel foelges . Mangler saadanne anvisninger , foelges anvisningerne for haandbetjent gear .

5.4.3 . Automatiske kraftoverfoeringer :

Under hele afproevningen flyttes gearvaelgeren ikke , medmindre der foreligger modsatte anvisninger fra fabrikanten . I saa fald anvendes fremgangsmaaden for haandbetjent gear .

5.5 . Accelerationer

5.5.1 . Accelerationerne udfoeres saaledes , at der opnaas en saa konstant acceleration som muligt , saa laenge denne koeremaade varer .

5.2.2 . Kan accelerationen ikke gennemfoeres i den foreskrevne tid , tages den tid , der yderligere kraeves , saa vidt muligt fra tiden for gearskiftningen , og i hvert fald fra den derpaa foelgende periode for konstant hastighed .

5.6 . Retardationer

5.6.1 . Alle retardationer udfoeres ved , at speederen helt slippes med tilkoblet motor . Motorens frakobling uden anvendelse af gearstangen sker ved en hastighed af 10 km/t .

5.6.2 . Er varigheden af retardationerne laengere end den for det paagaeldende proeveafsnit fastsatte tid , benyttes koeretoejets bremser til overholdelse af cyklus-tiden

5.6.3 . Er varigheden af retardationen kortere end den for det paagaeldende proeveafsnit fastsatte tid , tilvejebringes overensstemmelsen med den teoretiske cyklus ved indlaeggelse af en tomgangsperiode i tilslutning til den naeste tomgangstid .

5.6.4 . Naar retardationstiden er udloebet ( koeretoejet staar stille paa rullerne ) , saettes i frigear , og motoren tilkobles .

5.7 . Konstante hastigheder

5.7.1 . Ved overgang fra acceleration til den naeste hoejere konstante hastighed skal " pumpning " eller lukning af karburatorspjaeldet undgaas .

5.7.2 . I perioderne med konstant hastighed skal speederen fastholdes i en bestemt stilling .

6 . GENNEMFOERELSEN AF GASOPSAMLING OG GASANALYSE

6.1 . Gaspsamling

6.1.1 . Gasopsamlingen finder sted paa det tidspunkt , hvor ventilen aabnes i henhold til punkt 5.2.2 .

6.1.2 . Anvendes flere saekke , sker skiftet til den naeste saek ved begyndelsen af den foerste tomgangsperiode i en koerecyklus .

6.1.3 . Saekkene skal lukkes hermetisk , naar de er fyldt .

6.1.4 . Ved afslutningen af sidste cyklus benyttes ventilen til at lade udstoedningsgassen fra motoren ud i det fri

6.2 . Analyse

6.2.1 . Analysen af gassen i den enkelte saek foretages saa hurtigt som muligt , under ingen omstaendigheder senere end 20 minutter efter , af fyldningen af den paagaeldende saek er begyndt .

6.2.2 . Lader man ikke sonden blive i saekken til stadighed , skal tilgang af luft ved sondens indfoerelse og gastab ved dens fjernelse undgaas .

6.2.3 . Analyseapparatet skal stabiliseres inden et minut efter tilslutningen til saekken .

6.2.4 . Som gasindhold ved hver enkelt af de maalte bestanddele regnes den vaerdi , der aflaeses efter stabilisering af maaleapparatet .

6.3 . Volumenmaaling

6.3.1 . For at hindre for store temperatursvingninger foregaar maalingen af saekkens eller saekkenes volumen , sa snart gassen haar naaet samme temperatur som omgivelserne .

6.3.2 . Saekkene toemmes gennem gasmaaleren .

6.3.3 . Den temperatur , der skal laegges til grund for beregningen ( tm ) , er den aritmetiske middelvaerdi for temperaturerne ved toemningens begyndelse og afslutning , idet den maksimale afvigelse mellem de to vaerdier skal vaere mindre end 5 * C .

6.3.4 . Det tryk , der skal laegges til grund for beregningen ( Pm ) er den aritmetiske middelvaerdi af de ved toemningens begyndelse og afslutning aflaeste absolutte tryk , idet den maksimale afvigelse mellem de to vaerdier skal vaere mindre end 4 mm Hg .

6.3.5 . Til det med maaleren malte gasvolumen laegges volumen af den gas , der er udtaget til selve analysen , safremt denne andel overstiger 1 % af det med maleren maalte volumen . Resultatet benaevnes Vm .

7 . BESTEMMELSE AF MAENGDEN AF DE EMITTEREDE LUFTFORURENENDE LUFTARTER

7.1 . Korrektion af de maalte gasvolumina

Gasvolumen i den enkelte saek reduceres til normale temperatur - og trykforhold ved anvendelse af foelgende formel :

V = Vm 275 / ( 273 + tm ) gange ( Pm - PH ) /760

hvori stoerrelserne Vm , tm , Pm og PH defineres som foelger :

Vm : Volumen i liter i henhold til punkt 6.3.5 ;

tm : Den aritmetiske middelvaerdi af de i henhold til punkt 6.3.3 . konstaterede temperatur-ydervaerdier i grader Celcius ;

Pm : Den aritmetiske middelvaerdi af de i henhold til punkt 6.3.4 . konstaterede tryk-ydervaerdier i millimeter Hg .

PH : Den maettede vanddamps tryk ved temperaturen tm , i millimeter Hg .

7.2 . Vaegten af de i den enkelte saek indeholdte luftforurenende luftarter

Vaegten af de i den enkelte saek indeholdte luftforurenende luftarter konstateres af produktet dCV , hvor C er volumenandel og der taetheden af den paagaeldende luftforurenende luftart :

- for kulilte d = 1.250

- for kulbrinte d = 3.844 ( n-hexan ) .

7.3 . Den samlede vaegt af de udstoedte luftforurenende luftarter

Vaegten M af hver af de luftforurenende luftarter , der afgives under afproevningen , konstateres ved addition af vaegtene af de i den enkelte saek indeholdte luftforurenende luftarter i henhold til punkt 7.2 .

( 1 ) Der goeres opmaerksom paa , at den fastsatte tid paa 2 sekunder omfatter varigheden af gearskiftet og om noedvendigt et vist tids-spillerum til tilpasning til koerecyklen .

Bermaerkning : Proevestationerne bot kontrollere analysens rigtighed ved maaling af de afgivne kuldioxidmaengder .

TILLAEG 1

KOERECYKLUS FOR BENZINMOTORER EFTER TYPE-1 TESTEN : se EFT

TILLAEG 2

Inddeling af koerecyklen ved type I-proeven

* Tid * * % *

1 . Inddeling efter koeremaader * * * *

Tomgang ( motor ) * 60 sek . * 30,8 * 35,4 *

Tomgang med koerende koeretoej og indkobling af et gear * 9 sek . * 4,6 * 35,4 *

Gearskift * 8 sek . * * 4,1 *

Acceleration * 36 sek . * * 18,5 *

Konstant hastighed * 57 sek . * * 29,2 *

Retardation * 25 sek . * * 12,8 *

* 195 sek . * * 100 *

2 . Inddeling efter benyttelse af de forskellige gear * * * *

Tomgang ( motor ) * 60 sek . * 30,8 * 35,4 *

Tomgang med koerende koeretoej og indkobling af et gear * 9 sek . * 4,6 * 35,4 *

Gearskift * 8 sek . * * 4,1 *

1 . gear * 24 sek . * * 12,3 *

2 . gear * 53 sek . * * 27,2 *

3 . gear * 41 sek . * * 21 *

* 195 sek . * * 100 *

Gennemsnitshastighed ved afproevningen : 19 km/t .

Faktisk koeretid : 195 sek .

Teoretisk koert straekning pr . cyklus : 1.013 km .

Hertil svarende straekning pr . afproevning ( 4 koerecykler ) : 4.052 km .

BILAG IV

TYPE II-PROEVEN

( Kontrol af kulilte-emissionen ved tomgang )

Fremgangsmade ved type II-proeven i henhold til punkt 3.2.1.2 . i bilag I

1 . Maaleforskrifter

1.1 . Som braendstof anvendes det i bilag VI definerede referencebraendstof .

1.2 . Kuliltens volumenandel males ved tomgang umiddelbart efter , at de 4 koerecykler i type I-proeven er koert .

1.3 . For koeretoejer med haandbetjent gear eller med halvautomatisk gear foretages afproevningen i frigear og med tilkoblet motor .

1.4 . For koeretoejer med automatisk gear foretages afproevningen med gearvaelgeren i stilling " N " eller " P " .

2 . Udtagning af gas

2.1 . Sonden til udtagning af gas indfoeres i forbindelsesroeret mellem koeretoejets udstoedning og saekken sa naer ved udstoedningen som muligt .

2.2 . Af hensyn til mulig fortyndelse af udstoedningsgassen med luft maales indholdet af kulilte ( T1 ) og kuldioxid ( T2 ) . Den volumenandel T , der sammenlignes med den foreskrevne graensevaerdi , beregnes efter foelgende formel :

T = T1 * 0,15 / ( T1 - T2 )

BILAG V

TYPE III-PROEVEN

( Kontrol af gas-emissionen fra krumtaphuset )

Fremgangsmaade ved type III-proeven i henhold til punkt 3.2.1.3 . i bilag I

1 . ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 . Type III-proeven foretages paa det koeretoej , der har vaeret underkastet type I og II proeverne .

1.2 . Alle , ogsaa taette , motorer underkastes afproevningen ; undtaget er motorer , for hvilke selv en ubetydelig utaethed betyder utilladelig paavirkning af motorens arbejsmade ( f.eks . 2-cyl . boxermotorer ) .

2 . AFPROEVNINGSFORSKRIFTER

2.1 . Tomgangen indstilles i henhold til fabrikantens forskrifter . Foreligger saadanne forskrifter ikke , indstilles tomgangen saaledes , at undertrykket i indsugningsroeret kommer op paa maksimum .

2.2 . Maalingerne foretages under foelgende tre saet arbejdsbetingelser for motoren :

Arbejdsbetingelser nr * Koeretoejets hastighed i km/t * Undertryk i indsugningsroer mm He * Bedoemmelsesfaktor *

1 * tomgang * * 0,25 *

2 * 50 mere eller mindre 2 * 400 mere eller mindre 8 * 0,25 *

3 * 50 mere eller mindre 2 * 250 mere eller mindre 8 * 0,50 *

2.3 . Kan motoren ikke arbejde med et undertryk paa 400 mm Hg , indstilles undertrykket saaledes , at det svarer til vaerdien ved koersel paa plan vej med en konstant hastighed paa 50 km/t .

Undertrykket ved arbejdsbetingelse nr . 3 er lig med forannaevnte vaerdi , dog multipliceret med forholdet

250/400 = 0,625

2.4 . Ved arbejdsbetingelserne nr . 2 og 3 i henhold til punkt 2.2 . vaelges motoromdrejningstallet i forhold til transmissionsforholdet saaledes , at det svarer til det laveste motoromdrejningstal hvormed koeretoejet under normale arbejdsbetingelser opnaar en hastighed af 50 km/t .

3 . AFPROEVNINGSMETODE

3.1 . For hver af arbejdsbetingelserne nr . 1 , 2 og 3 i henhold til punkt 2.2 . maales foelgende stoerrelser :

3.1.1 . Volumen Q n af den gas , der ikke i en bestemt tidsenhed suges tilbage af krumtaphus-udluftningen .

3.1.2 . vaegten C n af den i samme tidsenhed forbrugte benzin .

3.2 . De for volumen Q n i henhold til punkt 4.6 . aflaeste vaerdier under hver af de naevnte arbejdsbetingelser reduceres til normale forhold ( tryk 760 mm Hg , temperatur 0 * C ) ved foelgende formel :

Q' n = Q n H/760 gange 273/T .

3.3 . Kulbrinternes volumenandel t maales i henhold til punkt 4.4 . Paa forlangende af fabrikanten foretages der ikke nogen analyse af gassen i krumtaphuset . Det gas ud fra et fikseret indhold af kulbrinter paa 15.000 ppm .

3.4 . For kulbrinterne regnes der med en taethed paa 3,84 g/liter . Under hver af de naevnte arbejdsbetingelser beregnes vaegten af de kulbrinter , der stroemmer ud i det fri , efter foelgende formel :

P n = Q' n gange t gange 3,84 .

idet Q'n udgoer vaerdien af det korrigerede volumen .

3.5 . Gennemsnitsvaegten af kulbrinterne P af bezinforbruget C beregnes af de vaerdier , der fas under hver af de naevnte betingelser ved anvendelse af bedoemmelsesfaktorerne i henhold til punkt 2.2 . De udtrykkes i de samme enheder .

3.6 . Resultaternes anvendelse :

Koeretoejet anses som forskriftsmaessigt , nar

P * 0,15/100 gange C

4 . FREMGANGSMAADE VED MAALING AF DET GASVOLUMEN Q n . DER IKKE SUGES TILBAGE AF KRUMTAPHUSUDLUFTNINGEN

4.1 . Forberedelse af afproevningen

Inden afproevningen skal alle abninger lukkes , der ikke tjener til tilbageledning af gassen .

4.2 . Fremgangsmaadens princip

4.2.1 . I returroeret til krumtaphusudluftningen anbringes en forgrening , der ikke ma fremkalde yderligere tryktab , umiddelbart ved returroerets tilslutning til motoren .

4.2.2 . Paa udgangsstudsen af denne forgrening anbringes til opsamling af den gas , der ikke indsuges af motoren , en bloed saek , der bestar af et materiale , der ikke absorberer kulbrinter ( se bilaget ) . Denne saek toemmes ved hver maaling .

4.3 . Maalemetode

Inden hver maling lukkes saekken . Den tilsluttes i et bestemt tidsrum til forgreningen og toemmes derefter gennem en gasmaler .

Til korrigering af volumen i henhold til punkt 3.2 . males under toemningen trykket H i mm Hg og temperaturen N i grader C

4.4 . Maaling af kulbrinteindholdet

4.4.1 . Eventuelt males indholdet af kulbrinter under toemningen ved hjaelp af et ikke-dispersivt infraroed-analyse-apparat , der er sensibiliseret med n-hexan . Den konstaterede vaerdi multipliceres med faktoren 1.24 . for at den absolutte kulbrintekoncentration i krumtaphusgassen kan tages i betragtning .

4.4.2 . Apparat til analysen samt kalibreringsgassen skal opfylde bestemmelserne i punkterne 3.5.7 . og 3.5.8 . i bilag III .

4.5 . Maaling af benzinforbruget

Vaegten af den benzin , der er forbrugt under hver af de i punkt 2.2 . naevnte arbejdsbetingelser , konstateres . Denne vaegtvaerdi saettes i forhold til tidsenheden .

4.6 . Fremstilling af resultaterne

Ved anvendelse af bedoemmelsesfaktorerne og ved beregning af den bedoemte vaegt af kulbrinterne og det bedoemte braendstofforbrug saettes vaerdierne for Q' n ( hvorved n henviser til hver af arbejdsbetingelserne i henhold til punkt 2.2 . ) og vaerdierne for braendstofforbruget C n i forhold til den samme tidsenhed .

4.7 . Maalingsnoejagtighed

4.7.1 . Trykket i saekken under volumenmaalingen maales med en noejagtighed af mere eller mindre 1 mm Hg .

4.7.2 . Undertrykket i indsugningsledningen maales med en noejagtighed af mere eller mindre 8 mm Hg .

4.7.3 . Koeretoejets hastighed maales paa rullerne med en noejagtighed af mere eller mindre 2 km/t .

4.7.4 . Den emitterede gasmaengde maales med en noejagtighed af mere eller mindre 5 % .

4.7.5 . Gastemperaturen ved volumen-maalingen maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2 * C .

4.7.6 . Kulbrinteindholdet maales eventuelt med en noejagtighed af mere eller mindre 5 % uden hensyn til noejagtigheden af den anvendte kalibreringsgas .

4.7.7 . Benzinforbruget maales med en noejagtighed af mere eller mindre 4 % .

BILAG

Type III-proven : se EFT

BILAG VI

Tekniske data for referencebraendstof ( 1 ) og fremgangsmaade ved bestemmelsen af dem

* Graensevaerdier og enheder * * Fremgangsmaade *

Oktantal ( " Research " ) * 99 mere eller mindre 1 * ASTM ( 2 ) * D 908-67 *

Taethed 15/4 C * 0,742 mere eller mindre 0,007 * ASTM * D 1298-67 *

Damptrykt efter Reid * 0,6 mere eller mindre 0,04 bar * ASTM * D 323-58 *

* 8,82 mere eller mindre 0,59 psi * ATSM * D 323-58 *

Kogningsforloeb * * * *

Kogningsbegyndelse ( kogepunkt ) * * * *

- 10 vol % * 50 mere eller mindre 5 * C * ASTM * D 86-67 *

- 50 vol % * 100 mere eller mindre 10 * C * * *

- 90 vol % * 160 mere eller mindre 10 * C * * *

- Kogningsafslutning * 195 mere eller mindre 10 * C * * *

- Restprodukt * 2 ( vol % ) maks . * * *

- Tab * 1 ( vol % ) maks . * * *

Kulbrinternes sammensaetning * * ASTM * D 1319-66 T *

- Olefiner * 18 mere eller mindre 4 vol % * * *

- Aromater * 35 mere eller mindre 5 vol % * * *

- maettede * rest ( balance ) * * *

Oxydationsbestandighed * 480 minutter min . * ASTM * D 525-55 *

Rest efter afdampning * 4 mg/100 ml maks . * ASTM * D 381-64 *

Antioxydationsevne * 50 ppm min . * * *

Svovlindhold * 0,03 mere eller mindre 0,015 vaegt % * ASTM * D 1266-64 T

Blyindhold * 0,57 mere eller mindre 0,03 g/l * ASTM * D 526-66 *

* 2,587 mere eller mindre 0,136 g/IG * ASTM * D 526-66 *

- " Scavenger " -typen * automobilbenzin * * *

- Organisk blyforbindelse * ingen oplysninger * * *

Anden tilsaetning * Ingen * * *

( 1 ) Til fremstillingen af referencebraendstof maa kun anvendes grundprodukter , der loebende produceres af den europaeiske jordolieindustri under udelukkelse af ikke-konventionelle dele som pyrolysebenzin , materialer , der er fremstillet ved krakning , og benzol .

( 2 ) Forkortelse for " American Society For Testing and Materialse , 1916 Race St . , Philadelphia , Pennsylvania 19 103 , USA . Tallene efter lankestregen angiver aaret , hvor en norm er accepteret eller andret . Ved aendring af en eller flere ASTM-normer , kan de normer fortsal anvendes , der er accepteret i de her naevnte aar , saafremt det ikke aftales at erstatte dem med senere normer .

Den paagaeldende myndigheds navn

BILAG VII

Meddelelse om gennemfoerelse af Raadets direktiv af 20 . marts 1970 om tilnermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af udstoedningsgas fra motorkoeretoejer med styret taending

Loebenummer : ...

1 . Fabrikat ( firma ) : ...

2 . Type og handelsbetegnelse : ...

3 . Fabrikantens navn og adresse : ...

4 . Eventuelt navn og adresse paa fabrikantens repraesentant ...

5 . Koeretoejets referencevaegt : ...

6 . Koeretoejets teknisk tilladte totalvaegt : ...

7 . Gearsystem : ...

7.1 . Haandbetjent eller automatisk ( 1 )

7.2 . Antal gear : ...

7.3 . Hastighed ved et motoromdrejningstal paa 1000 omdr./min . i de enkelte gear ( 2 )

1 . ...

2 . ...

3 . ...

7.4 . Afproevning af ydelserne i henhold til punkt 2.1.6 . i bilag III : ...

8 . Fremstillet til afproevning den : ...

9 . Teknisk instans : ...

10 . Afproevningsrapport af : ...

11 . Afproevningsnummer : ...

12 . Koeretoejet er i overensstemmelse/ikke i overensstemmelse med ( 1 )

- direktivets artikel 2 , foerste led ,

- direktivets artikel 2 , andet led .

12 . Denne meddelelse er vedlagt foelgende bilag med forannaevnte loebenummer :

- I afskrift af den udfyldte blanket i henhold til bilag II med de angivne tegninger og skitser

- I fotografi af motoren og motorrummet

- I afskrift af testrapporten .

14 . Sted : ...

15 . Dato : ...

16 . Underskrift : ...

( 1 ) Det ikkegaeldende udstreges .

( 2 ) For koeretoejer med automatisk gear oplyses alle tekniske data for gearet .

Top