(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 119/97 (2) en endelig antidumpingtold på mellem 32,5 % og 39,4 % på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) og en endelig antidumpingtold på 10,5 % på importen fra Malaysia. Disse toldsatser anvendtes på andre ringmekanismer end dem med 17 eller 23 ringe, mens der på ringmekanismer med 17 og 23 ringe anvendtes en told svarende til forskellen mellem mindsteimportprisen på 325 EUR pr. 1 000 stk. og varens pris, frit Unionens grænse, ufortoldet, når sidstnævnte pris var lavere end mindsteimportprisen.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 2100/2000 (3) øgede Rådet ovennævnte told på andre kinesiske ringmekanismer end dem med 17 eller 23 ringe efter en antiabsorbtionsundersøgelse i henhold til artikel 12 i grundforordningen. Den ændrede told på denne import fra Kina varierede fra 51,2 % til 78,8 %.

(3)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 1208/2004 (4) de endelige antidumpingforanstaltninger til at omfatte importen af visse ringmekanismer afsendt fra Vietnam, uanset om de er angivet med oprindelse i Vietnam eller ej.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 2074/2004 (5) udvidede Rådet de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina som følge af en udløbsundersøgelse. Der blev ikke modtaget nogen anmodning om en undersøgelse vedrørende foranstaltningerne over for Malaysia, der derfor udløb i januar 2002.

(5)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 33/2006 (6) de endelige antidumpingforanstaltninger til at omfatte importen af visse ringmekanismer afsendt fra Den Demokratiske Folkerepublik Laos (»Laos«), uanset om de er angivet med oprindelse i Laos eller ej.

(6)

Ved forordning (EF) nr. 818/2008 (7) og som følge af en antiomgåelsesundersøgelse udvidede Rådet foranstaltningernes anvendelsesområde til at omfatte visse let ændrede ringmekanismer.

(7)

Efter en udløbsundersøgelse blev antidumpingtolden på importen af visse ringmekanismer i februar 2010 forlænget med fem år ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 157/2010 (8) og efter endnu en udløbsundersøgelse med yderligere fem år i maj 2016 ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/703 (9) (»de gældende foranstaltninger«).

(8)

Den gældende antidumpingtold er på 51,2 % for én eksporterende producent og på 78,8 % for alle andre eksporterende producenter.

(9)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende foranstaltninger (10) modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(10)

Anmodningen om den fornyede undersøgelse blev indgivet den 12. februar 2021 af EU-producenten Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH (»ansøgeren«), som tegnede sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af ringmekanismer. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(11)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 11. maj 2021 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til at omfatte Vietnam og Den Demokratiske Folkerepublik Laos på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (11) (»indledningsmeddelelsen«).

(12)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(13)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(14)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring.

(15)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at de tre kendte EU-producenter, IML Industria Meccanica Lombarda SRL, Koloman Handler Fémárugyár Magyarország Kft og Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH, skulle indsende det udfyldte spørgeskema senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen opfordrede også andre EU-producenter og eventuelle repræsentative sammenslutninger til at give sig til kende og anmode om et spørgeskema. Ingen andre EU-producenter eller repræsentative sammenslutninger gav sig til kende.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(18)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Ingen eksporterende producenter fra Kina afgav de ønskede oplysninger og/eller indvilligede i at indgå i stikprøven. De kinesiske producenter samarbejdede således ikke, og konklusionerne vedrørende importen fra Kina blev derfor truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(20)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(21)

Kommissionen sendte spørgeskemaet til EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted (12) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(22)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH og Koloman Handler Kft., to parter, som tilhørte den samme gruppe med et produktionsanlæg, og som herefter benævnes »Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH«, og M.L. Industria Meccanica Lombarda S.r.l.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

—

Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH, Oroszlany, Ungarn

—

I.M.L. Industria Meccanica Lombarda S.r.l., Offanengo, Italien.

(24)

Den undersøgte vare er den samme som i den foregående udløbsundersøgelse, dvs. visse ringmekanismer, der består af to stålplader eller -bånd, hvortil der er fastgjort mindst fire halvringe af stål, og som holdes sammen af en dækplade af stål. De kan åbnes enten ved at trække i halvringene eller med en lille triggermekanisme af stål, der er fastgjort til ringmekanismen (»den undersøgte vare«). Ved ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2016/703 henhørte ringmekanismer under KN-kode ex 8305 10 00 (Taric-kode 8305100011, 8305100013, 8305100019, 8305100021, 8305100023, 8305100029, 8305100034 og 8305100035).

(25)

Ringmekanismer anvendes til en lang række formål, f.eks. til fremstilling af softwaremanualer, kataloger og brochurer, tekniske manualer, ringbind samt præsentationsmapper og andre former for sagsmapper samt foto- og frimærkealbum.

(26)

Der blev solgt et stort antal forskellige typer ringmekanismer i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Forskellene mellem disse typer blev fastlagt på grundlag af grundpladens bredde, type mekanisme, antal ringe, åbningsmekanisme, nominel indholdskapacitet, ringens diameter, ringenes form, længde og afstand mellem ringene. Da alle typer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og kan erstatte hinanden inden for visse intervaller, blev det fastslået, at alle ringmekanismer udgør en og samme vare med henblik på denne procedure. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(27)

Som det fremgik af den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (13), har følgende varer samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(28)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Kina, om end på et meget lavere niveau end i den foregående udløbsundersøgelse (dvs. fra januar 2014 til december 2014). Ifølge Comext (Eurostat) tegnede importen af ringbind fra Kina sig for ca. 0,7 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 2,3 % i den foregående udløbsundersøgelse.

(29)

Som nævnt i betragtning 19 samarbejdede ingen af de kinesiske eksportører/producenter i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor GOC om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Folkerepublikken Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, offentligt tilgængelige data for de to tyrkiske virksomheder, der er aktive under NACE rev. 2-kode 2599, oplysninger fra ansøgeren, oplysninger fra Tyrkiets nationale statistiske kontor, Eurostats COMEXT-database, Global Trade Atlas, OECD's websted for International Transport and Insurance Costs of Merchandise Trade (ITIC) og Verdensbankens »doing business«-websted.

(31)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(32)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(33)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(34)

Den 20. oktober 2021 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Tyrkiet. Kommissionen modtog en bemærkning fra ansøgeren vedrørende det første notat.

(35)

Den 7. februar 2022 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende de to tyrkiske virksomheder (D S C Otomotiv og Samet Kalip ve Madeni), der opererer under NACE rev. 2-kode 2599 og fremstiller varer i samme generelle kategori som ringmekanismer, som grundlag for at fastsætte SA&G-omkostningerne og fortjenesten med henblik på at beregne den normale værdi.

(36)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(37)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(38)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(39)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (14) — stål er den vigtigste produktionsfaktor i fremstillingen af ringmekanismer — konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(40)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (15). Kommissionen konkluderede navnlig, at i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der stadig en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (16), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (17). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (18). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (19). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (20), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (21).

(41)

Anmodningen indeholdt oplysninger om fordrejningerne i stålsektoren, og den henviste navnlig til de seneste resultater i de antidumpingundersøgelser, som Europa-Kommissionen har gennemført, og som bekræftede forekomsten af fordrejninger i stålsektoren. Anmodningen indeholdt yderligere oplysninger om fordrejninger i sektoren for ikke-jernholdige metaller, navnlig vedrørende nikkel, som er et vigtigt råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare. Anmodningen henviste desuden til Kommissionens rapport om væsentlige fordrejninger i Kina (22) (»rapporten«) og fremhævede navnlig fordrejningerne på arbejdsmarkedet og i adgangen til finansiering.

(42)

I den nuværende undersøgelse undersøgte Kommissionen, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(43)

Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største stålproducenter ejes af staten. Nogle af dem nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd. (»Tisco«) på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er involveret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« (23). Baosteel er en anden stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel) (24). Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de 10 største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder (25). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (26). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (27). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (28).

(44)

Derudover nævnes mange af de største producenter i stålindustrien specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner »Tisco« på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er involveret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« (29).

(45)

Da sektoren for ringmekanismer er meget fragmenteret, og de fleste producenter er statsejede virksomheder, var det umuligt at fastslå det nøjagtige forhold mellem statsejede og privatejede producenter af ringmekanismer i løbet af undersøgelsen.

(46)

Med en stor andel af statsejede virksomheder i stålsektoren, som fremstiller det vigtigste råmateriale til fremstilling af ringmekanismer, forhindres selv privatejede producenter i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren for ringmekanismer er således underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning som beskrevet i betragtning 47-53.

(47)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, omfattede undersøgelsen ikke individuelle virksomheder, idet sektoren for ringmekanismer er meget fragmenteret og overvejende består af SMV'er.

(48)

Desuden er der indført politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, i sektoren for ringmekanismer.

(49)

Stålindustrien, som fremstiller den vigtigste komponent til fremstillingen af ringmekanismer, betragtes af GOC som en nøgleindustri (30). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (31). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (32).

(50)

I den 13. femårsplan om økonomisk og social udvikling (33) planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (34). Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (35).

(51)

I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (36) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri.

(52)

GOC styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter vedrørende bl.a. markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetseliminering, vareudvalg, flytning, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer GOC praktisk talt alle aspekter i udviklingen og driften af sektoren (37). Det nuværende problem med overkapacitet er vel nok det tydeligste eksempel på følgerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(53)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål som det vigtigste råmateriale til fremstilling af ringmekanismer. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(54)

I den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i stålsektoren, der er nævnt i betragtning 40, ikke ville berøre producenterne af ringmekanismer.

(55)

Sektoren for ringmekanismer påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 40. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af ringmekanismer eller de vigtigste input hertil) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (38).

(56)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for ringmekanismer ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 40. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(57)

Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af ringmekanismer er behov for en række input. Kina er en af de største producenter af stål — det vigtigste råmateriale i produktionsprocessen for ringmekanismer. Når producenter af ringmekanismer køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(58)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for ringmekanismer, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.), som er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputtet til input osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(59)

Som anført i betragtning 29 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(60)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(61)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(62)

Som forklaret i betragtning 34 og 35 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: Det første notat om produktionsfaktorer af 20. oktober 2021 (»det første notat«) og det andet notat om produktionsfaktorer af 7. februar 2022 (»det andet notat«). I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(63)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Tyrkiet og Thailand som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at begge lande klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare eller af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.

(64)

Der blev modtaget én bemærkning til notatet fra ansøgeren. Ansøgeren var enig i, at begge lande var klassificeret som mellemindkomstlande i den øverste halvdel. Ansøgeren anførte imidlertid i sit svar vedrørende det første notat, at den på grundlag af årtiers fremstilling og salg af den undersøgte vare ikke havde kendskab til virksomheder i Tyrkiet og Thailand, der producerer ringmekanismer. Ansøgeren fastholdt desuden, at der var forvirring mellem produktionen af ringbind, dvs. et produkt i efterfølgende produktionsled, og ringmekanismer, dvs. metaldelen til ringbindet. For så vidt angår de virksomheder, som Kommissionen præsenterede som producenter i Tyrkiet og Thailand, bemærkede ansøgeren, at alle de virksomheder, der var opført i notatet af 20. oktober, var papirvarevirksomheder, der fremstillede varen i efterfølgende produktionsled. Ansøgeren forklarede, at den i anmodningen om en fornyet undersøgelse havde valgt Tyrkiet på grund af landets størrelse og økonomiske udvikling, og var bekendt med den manglende produktion af ringmekanismer i Tyrkiet. Den havde derfor foreslået virksomheder med lignende produktionsmetoder, produktionsfaktorer og produktionselementer baseret på NACE rev. 2-kode 2599.

(65)

Da alle lande, hvor der foregår produktion af den undersøgte vare, har et andet økonomisk udviklingsniveau end Kina, anførte Kommissionen, at den ville anvende produktionen af en vare i samme generelle varekategori, NACE rev. 2-kode 2599, som den undersøgte vare for at fastsætte et passende repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(66)

For de ovennævnte betragtede lande efterprøvede Kommissionen yderligere tilgængeligheden af de offentlige data og navnlig offentlige finansielle oplysninger fra producenterne i den generelle varekategori NACE rev. 2-kode 2599.

(67)

Kommissionen undersøgte endvidere de offentligt tilgængelige finansielle data for de virksomheder, som ansøgeren havde udpeget (NACE rev. 2-kode 2599). Selv om disse virksomheder ikke fremstiller nogen typer af den undersøgte vare, anvender de lignende produktionsfaktorer i deres fremstillingsprocesser. Kommissionen fandt, at kun to af de seks udpegede virksomheder opererede under NACE rev. 2-kode 2599, nemlig D S C Otomotiv og Samet Kalip ve Madeni, begge i Tyrkiet. Kommissionen konstaterede, at de to udpegede virksomheder var rentable i den nuværende undersøgelsesperiode. Det forholdsvis høje niveau for SA&G-omkostninger og fortjeneste ved anvendelse af det vejede gennemsnit for de to virksomheder kan forklares ved, at begge disse virksomheder er store producenter i deres respektive sektorer. D S C Otomotiv leverer til bilindustrien, mens Samet Kalip er en vigtig aktør på verdensmarkedet for møbeltilbehør. Under alle omstændigheder har Kommissionen ikke modtaget oplysninger, der tyder på, at niveauet af SA&G-omkostninger og fortjeneste for D S C Otomotiv og Samet Kalip ikke ville være rimeligt for den sektor, hvor de er aktive.

(68)

Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Tyrkiet. Analysen af importdata viste, at importen til Tyrkiet af de vigtigste produktionsfaktorer ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (41), og at Tyrkiet derfor kunne anvendes som et passende repræsentativt land.

(69)

I lyset af ovenstående betragtninger underrettede Kommissionen med det andet notat de interesserede parter om, at den agtede at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at tilvejebringe ikke-fordrejede priser eller referenceværdier til beregning af den normale værdi.

(70)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af Tyrkiet som et repræsentativt land. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(71)

Den første udvælgelse af mulige repræsentative lande og egnede virksomheder med offentligt tilgængelige oplysninger er ikke til hinder for, at Kommissionen på et senere tidspunkt kan supplere eller begrænse denne udvælgelse og undersøgelsen i forbindelse hermed, herunder ved at fremsætte nye forslag om mulige repræsentative lande. Formålet med notaterne vedrørende produktionsfaktorerne er netop at opfordre interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens tjenestegrenes foreløbige undersøgelse og, hvis det er berettiget, at modtage forslag til alternativer, som Kommissionens tjenestegrene kan vurdere. Notatet indeholder et særligt bilag, der skal vejlede parterne i fremlæggelsen af oplysninger om eventuelle yderligere repræsentative lande og/eller virksomheder med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(72)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var et passende repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(73)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(74)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(75)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer og biprodukter. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende oplysninger fra Tyrkiets nationale statistiske institut (42) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft og energi.

(76)

Desuden inkluderede Kommissionen i beregningen et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte den finansielle data fra en af de EU-producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og som fremlagde specifikke oplysninger til dette formål (43), nemlig Koloman Handler Kft (»KH«). Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.3.5.

(77)

Endelig anvendte Kommissionen, som anført i det andet notat, de finansielle oplysninger fra de udvalgte tyrkiske virksomheder, der er anført i betragtning 67, til at fastsætte SA&G-omkostninger samt fortjeneste.

(78)

Ved hjælp af de to notater om produktionsfaktorer forsøgte Kommissionen at opstille en liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes til at opstille en liste over alle de input, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som producenterne i Kina anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer.

(79)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede i forbindelse med den fornyede undersøgelse, måtte Kommissionen basere sig på den europæiske producent KH med henblik på at fastlægge de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen af ringmekanismer. På grundlag af data indhentet fra de kinesiske virksomheder i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og oplysninger, der er tilgængelige på webstederne for de kinesiske producenter af ringmekanismer, svarer deres produktionsproces og de anvendte materialer tilsyneladende til KH's.

(80)

I mangel af samarbejde havde Kommissionen ikke mere detaljerede varekoder for hver produktionsfaktor end de 6-cifrede koder fra det harmoniserede system (»HS-koder«).

(81)

I betragtning af alle de oplysninger, der er fremlagt af KH, og da der ikke er fremsat nogen bemærkninger til de to notater om kilderne til fastsættelse af den normale værdi for produktionsfaktorerne, er følgende produktionsfaktorer og HS-koder, hvor det er relevant, blevet identificeret:

Produktionsfaktorer for ringmekanismer

(82)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents fabrik i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag for hvert råmateriale, der blev anvendt af KH i produktionen af ringmekanismer, den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. Kommissionen efterprøvede de indberettede anvendte råmaterialer og de relevante forbrugskvoter i forbindelse med fremstillingen af den undersøgte vare. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755 (44). Oplysningerne om importstatistikkerne var stadig tilstrækkeligt repræsentative efter udelukkelsen af denne import. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 60 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(83)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til producentens fabrik, anvendte Kommissionen det repræsentative lands importtold på de respektive niveauer, afhængigt af oprindelseslandet for de importerede mængder (45). Kommissionen tilføjede indenlandske transportomkostninger beregnet pr. kg på grundlag af noteringerne for leverancer ved grænsen til Istanbul-Kapikule, jf. Verdensbankens rapport »Doing Business« (46).

(84)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede i forbindelse med den fornyede undersøgelse, baserede Kommissionen sig på data fra KH med henblik på at fastlægge biprodukter hidrørende fra produktionen af ringmekanismer. Virksomheden indberettede kun ét biprodukt: affald og skrot, af fortinnet jern og stål.

(85)

Da der ikke var nogen import af ovennævnte produkt i Tyrkiet, søgte Kommissionen en alternativ referencekilde. På grundlag af et udtræk fra GTA udpegede Kommissionen den største eksportør i verden af dette produkt — Amerikas Forenede Stater (»USA«). Referenceværdien blev efterfølgende beregnet som den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. enhed ved hjemtagelse (cif + importtold i lande med import fra USA) baseret på USA's eksport til resten af verden i den nuværende undersøgelsesperiode.

(86)

Med henblik på at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen offentligt tilgængelige tyrkiske nationale statistikker, som omfatter arbejdsgiverafgifter og -bidrag (47).

(87)

Som grundlag for beregningen anvendte Kommissionen statistikker fra Turkstat Data Portal, som indeholdt detaljerede oplysninger om arbejdskraftomkostninger pr. time i forskellige økonomiske sektorer på årsbasis. Kommissionen anvendte som referenceværdi de tal, der blev rapporteret for NACE rev. 2-kode C.25 »Fremstilling af færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr«.

(88)

Med henblik på at fastsætte referenceværdien for elektricitet anvendte Kommissionen erhvervsgrenens elpriser efter forbrugsintervaller, der var offentliggjort på webstedet for Tyrkiets nationale statistiske kontor (»Turkstat«) (48).

(89)

Kommissionen anvendte noteringen på den elpris, der var tilgængelig på Turkstat Data Portal, og som giver et halvårsgennemsnit af enhedspriserne for elektricitet. Kommissionen anvendte som referencepris et gennemsnit af de industrisatser, der var fastsat for den nuværende undersøgelsesperiode.

(90)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(91)

Ud over produktionsfaktorerne i betragtning 81 beregnede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side blev beregningen af disse indirekte produktionsomkostninger baseret på andelen af indirekte produktionsomkostninger divideret med de produktionsomkostninger, som KH havde oplyst. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(92)

Med hensyn til SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle data for de to tyrkiske producenter, der er anført i betragtning 67. Kommissionen fastsatte først procentdelen af SA&G-omkostninger og fortjenesten i forhold til omkostningerne ved de solgte varer (»COGS«) for hver producent. Derefter blev der fastsat gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjeneste i det repræsentative land (vægtet med virksomhedernes omsætning). Interesserede parter fik adgang til disse virksomheders offentligt tilgængelige reviderede regnskaber i et bilag til det andet notat.

(93)

På grundlag af ovenstående benchmarks beregnede Kommissionen den normale værdi efter følgende metode.

(94)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på KH's oplysninger om forbruget af hver produktionsfaktor (råmaterialer, arbejdskraft og energi) til produktionen af den undersøgte vare. Disse forbrugsmængder blev multipliceret med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed i Tyrkiet som beskrevet i afsnit 3.3.4.

(95)

Dernæst tilføjede Kommissionen de i betragtning 90 beskrevne andele af indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(96)

Endelig anvendte Kommissionen i tillæg til de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i betragtning 95, SA&G-omkostninger og fortjeneste i det repræsentative land, jf. betragtning 92. SA&G-omkostninger og fortjeneste udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til hhv. 31,3 % og 24,7 %.

(97)

Den normale værdi, der blev beregnet som beskrevet i betragtning 93-96, blev reduceret med den ikkefordrejede værdi af biproduktet. Den ikkefordrejede værdi af biproduktet blev fastsat ved at multiplicere den mængde, der blev solgt i den nuværende undersøgelsesperiode, som oplyst af KH, med dens ikkefordrejede pris pr. enhed som fastsat i Tyrkiet, jf. afsnit 3.3.4.2.

(98)

For visse varer anvender Kina en politik med kun delvis tilbagebetaling af moms ved eksport. For at sikre, at den normale værdi udtrykkes på det samme afgiftsniveau som eksportprisen, opjusteres den normale værdi med den del af momsen, der blev opkrævet på eksport af den undersøgte vare, og som ikke blev tilbagebetalt til de kinesiske eksporterende producenter. Data fra den kinesiske told- og skatteforvaltnings websted og data fra Transcustoms (49) viste imidlertid, at momsen på eksport af ringmekanismer ikke blev refunderet fuldt ud i den nuværende undersøgelsesperiode. Den endelige normale værdi blev derfor følgelig opjusteret med 3 %.

(99)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen af de eksporterende producenter samarbejdede, gælder den normale værdi på landsplan.

(100)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(101)

Ifølge Eurostat blev der kun importeret 356 000 ringmekanismer fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne mængde er ubetydelig, ikke kun i lyset af det samlede EU-forbrug, men også fordi der som forklaret i betragtning 26 blev solgt et stort antal forskellige typer ringmekanismer i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, har Kommissionen ingen indikation af varesortimentet inden for så små importmængder. Af disse grunde konkluderede Kommissionen, at disse lave mængder ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en konklusion om fortsat dumping, og den undersøgte sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(102)

Som følge af konklusionen i betragtning 101 undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende elementer blev undersøgt: forekomsten af dumping baseret på eksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(103)

På grundlag af GTA-importstatistikker udpegede Kommissionen de fire største importører af ringmekanismer fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode: Mexico, USA, Malaysia og Vietnam (50). Disse fire lande tegnede sig for 61 % af den samlede import på verdensplan af den undersøgte vare fra Kina.

(104)

Hvad angår den kinesiske eksport af ringmekanismer til disse fire hovedmarkeder, blev der foretaget dumpingberegninger efter den metode, der er beskrevet nedenfor.

(105)

For at vurdere dumping fra Kina til tredjelande anvendte Kommissionen den beregnede normale værdi som beskrevet i betragtning 93-99.

(106)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, blev den sandsynlige eksportpris til Unionen anslået ved at analysere de kinesiske eksportpriser til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af de relevante landespecifikke importstatistikker fra GTA.

(107)

Malaysia og Vietnam indberettede kun deres importværdier på cif-niveau. Kommissionen justerede derfor de indberettede værdier til fob-niveau ved at fratrække omkostninger ved søfragt og forsikring (51). Denne justering var ikke nødvendig for Mexico og USA, da der forelå importværdier på fob-niveau.

(108)

I anden fase blev fob-importværdierne for alle fire lande justeret til ab fabrik ved at fratrække indenlandske transportomkostninger i Kina (52).

(109)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi og eksportpriserne til tredjelande på grundlag af priserne ab fabrik.

(110)

Ovenstående sammenligning viste landsdækkende dumpingmargener for den kinesiske eksport til de fire lande udtrykt i procent af cif-værdien (53), som anført i det følgende:

(111)

Den gennemsnitlige eksportpris, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode for hvert af de ovennævnte lande, ville føre til en dumpingmargen på over 20 % i forhold til den normale værdi, der er fastsat i afsnit 3.3.6. Dette tyder på, at hvis importen fra Kina trænger ind i Unionen på dette niveau, ville der være tale om dumpingimport.

(112)

Den uudnyttede kapacitet i Kina, som blev anslået til 375 mio. stk. i anmodningen om en udløbsundersøgelse, overstiger mere end 7 gange det samlede EU-forbrug på 40-60 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. Den kinesiske kapacitet er blevet øget markant i løbet af det seneste årti og udgør i øjeblikket ca. 830 mio. stk., hvilket er langt mere end den nuværende produktion på 455 mio. stk.

(113)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere ringmekanismer til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(114)

Ifølge GTA-dataene eksporterede de kinesiske eksporterende producenter til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, der i gennemsnit var mellem 1,2 % og 32,5 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. I betragtning af dette prisniveau er det potentielt attraktivt for de kinesiske eksportører at eksportere til Unionen, da foranstaltningernes udløb ville gøre det muligt for dem at sælge til priser, der er højere end deres priser ved eksport til andre lande, men stadig lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(115)

EU-markedet er også attraktivt for de kinesiske producenter i betragtning af dets størrelse, da det ifølge anmodningen om en udløbsundersøgelse er det største marked på verdensplan for nogle typer ringmekanismer.

(116)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Navnlig størrelsen på den beregnede normale værdi i Kina, niveauet for de kinesiske eksportpriser til tredjelandes markeder, EU-markedets tiltrækningskraft og den betydelige produktionskapacitet i Kina peger på en stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe.

(117)

Den samme vare blev fremstillet af to EU-producenter i undersøgelsesperioden: Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH (Oroszlany, Ungarn) og I.M.L. Industria Meccanica Lombarda Srl., (Offanengo, Italien). De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(118)

Begge producenter (førstnævnte er ansøgeren) har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Da virksomhederne tilsammen tegnede sig for den samlede EU-produktion af ringmekanismer i den nuværende undersøgelsesperiode, anses de for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(119)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til at være på ca. [40 000-60 000] stk. (54). Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de to producenter. Da de mikro- og makroøkonomiske tal blev fastsat på grundlag af data fra to EU-producenter, blev dataene fremlagt i intervalform for at sikre fortroligheden.

(120)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af a) EU-erhvervsgrenens verificerede salgsmængder af samme vare på EU-markedet som angivet i EU-producenternes respektive spørgeskemabesvarelser og b) importmængden af ringmekanismer (Taric-niveau) til EU-markedet som indberettet i Eurostat og omregnet til stk. Inden for den Taric-nomenklatur, der var gældende på tidspunktet for ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2016/703, identificerede Kommissionen to grupper af ringmekanismer:

(121)

I Eurostat er måleenheden for ringmekanismer vægt (kg). Kommissionen beregnede en omregningsfaktor for hver af ovennævnte grupper af ringmekanismer på grundlag af EU-erhvervsgrenens efterprøvede produktionsdata. Den anvendte de således beregnede omregningsfaktorer til at fastsætte de relevante importmængder i stk.

(122)

Beregningen af disse omregningsfaktorer blev behørigt forklaret i et notat til sagen (55). I dette notat fremlagde Kommissionen kilden til de data, den anvendte til at beregne de to omregningsfaktorer (EU-erhvervsgrenens salgstal for den nuværende undersøgelsesperiode i vægt og enhed) og den anvendte metode (den samlede vægt af EU-salget af hver varegruppe divideret med det tilsvarende antal stk.). Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette notat til sagen.

(123)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

Forbrug på EU-markedet

(124)

Den nuværende undersøgelse viste at EU-forbruget af ringmekanismer faldt med 31 % i den betragtede periode, fra ca. 70-90 mio. stk. i 2017 til 40-60 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode (56).

(125)

Det fortsatte fald i EU-forbruget skyldes digitaliseringen. EU-erhvervsgrenen mener imidlertid, at virkningen af digitaliseringen befinder sig i den sidste fase, og at markedet gradvist vil stabilisere sig, navnlig for så vidt angår de vigtigste markeder, dvs. skolemarkedet og markedet for vareprøver. Desuden resulterede covid-19-udbruddet i 2020 i et yderligere midlertidigt fald i efterspørgslen i det pågældende år.

(126)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostat-statistikker, som forklaret i betragtning 120. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importen med EU-forbruget, jf. tabel 1.

(127)

Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(128)

Importmængden af ringmekanismer med oprindelse i Kina forblev på et meget lavt niveau i hele den betragtede periode og svingede omkring en markedsandel på 1 %.

(129)

Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, og i betragtning af de meget lave mængder, der blev importeret til Unionen fra Kina, jf. betragtning 101, kunne der ikke fastsættes pålidelige importpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og det var derfor ikke muligt at foretage en meningsfuld beregning af prisunderbud.

(130)

Under disse omstændigheder fastsatte Kommissionen prisunderbuddet for importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(131)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste et underbud på op til 32,5 % afhængigt af priserne på de vigtigste eksportmarkeder, der blev anvendt. Der forventes et lignende underbudsniveau på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(132)

Kommissionen fastsatte importmængder og -priser efter samme metode som for Kina (se betragtning 126).

(133)

Importmængden fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 3

Import fra tredjelande

(134)

I hele den betragtede periode var Indien og Cambodja de lande, der eksporterede flest ringmekanismer til Unionen. Importen fra disse lande tegnede sig for betydelige markedsandele på EU-markedet i hele den betragtede periode og lå på mellem 10 % og 16 %. Det skal dog også bemærkes, at importmængden og markedsandelen for importen fra Indien og Cambodja faldt kraftigt i den betragtede periode. Priserne på denne import faldt også, og EU-erhvervsgrenen har ikke fremlagt bevis for, at denne import finder sted til dumpingpriser på EU-markedet.

(135)

Importen fra andre tredjelande er ubetydelig. Thailand, der tidligere var den næststørste eksportør til Unionen, forsvandt næsten fra markedet.

(136)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(137)

Som nævnt i betragtning 16 blev der ikke anvendt stikprøveudtagning til konstatering af, hvilken skade der måtte være forvoldt EU-erhvervsgrenen. I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen derfor ikke mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer, idet begge EU-producenter samarbejdede i forbindelse med den fornyede undersøgelse.

(138)

For at respektere fortrolige forretningsoplysninger har det været nødvendigt at fremlægge oplysningerne om de to EU-producenter i form af intervaller. Fremlæggelse af de nøjagtige tal ville gøre det muligt for hver af EU-producenterne at beregne den anden producents nøjagtige produktionstal, og der ville være risiko for, at andre markedsaktører, der var i besiddelse af markedsdata, ville være i stand til at gøre det samme.

(139)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(140)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 22 % i den betragtede periode. Denne udvikling fulgte udviklingen i forbruget, selv om faldet i EU-erhvervsgrenens produktionsmængde var mindre end faldet i forbruget. I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen det samme fald på 22 % i kapacitetsudnyttelsesgraden, mens kapaciteten forblev stabil. Kapacitetsudnyttelsesgraden nåede et rekordlavt niveau på 50-60 % i absolutte tal i den nuværende undersøgelsesperiode.

(141)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(142)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 21 % i den betragtede periode. Selv om hovedårsagen til dette fald var det samtidige fald i forbruget, var faldet i salgsmængderne mindre udtalt end faldet i forbruget og i importen af den undersøgte vare fra tredjelande. Som følge heraf steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 15 % i den betragtede periode og var på mellem 70 % og 80 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(143)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og de dermed forbundne enhedsproduktionsomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgspriser i Unionen og produktionsomkostninger

(144)

Faldet i de vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser på 7 % var langt mere udtalt end det lille fald i produktionsomkostningerne.

(145)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser fulgte tendensen i de vejede gennemsnitlige EU-salgspriser krævet af de vigtigste eksporterende lande ved salg af ringmekanismer til Unionen, jf. tabel 3. På trods af den lave kapacitetsudnyttelse faldt de gennemsnitlige produktionsomkostninger lidt i den betragtede periode, hvilket hovedsageligt skyldtes et fald i arbejdskraftomkostningerne som følge af EU-producenternes omstrukturering.

(146)

Beskæftigelsen, produktiviteten og de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(147)

Beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter faldt med 22 % i den betragtede periode som følge af EU-erhvervsgrenens løbende omstruktureringsbestræbelser med henblik på at imødegå de ændrede markedsvilkår. På grund af disse løbende omstruktureringsbestræbelser forblev EU-erhvervsgrenens arbejdsproduktivitet stabil i den betragtede periode på trods af det markante fald i produktionen, jf. tabel 4.

(148)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg støt fra 2017 til 2019 og faldt derefter kraftigt med 4 % i forhold til 2017 i den nuværende undersøgelsesperiode, hovedsagelig som følge af midlertidige foranstaltninger i lyset af covid-19-pandemien.

(149)

De to EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Lagerbeholdninger

(150)

EU-erhvervsgrenens ultimolagre steg med 12 % i den betragtede periode. I betragtning af det samtidige fald i produktionen var lagerbeholdningerne imidlertid forholdsvis høje i hele den betragtede periode, hvilket EU-producenterne anså for at være normalt for at give fleksibilitet til at reagere på efterspørgslen og navnlig på sæsonudsving.

(151)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(152)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Fra 2017 til 2019 svingede EU-erhvervsgrenens fortjeneste omkring det minimumsniveau for rentabiliteten, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c (6 %). I den nuværende undersøgelsesperiode faldt den dog langt under dette niveau. Faldet i rentabiliteten skyldes hovedsagelig nedgangen i salgsprisen.

(153)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at opretholde en positiv likviditet i den betragtede periode, selv om den i den nuværende undersøgelsesperiode faldt med 28 % i forhold til 2017.

(154)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke formåede at bevare et højt investeringsniveau i den betragtede periode. Investeringerne faldt med 60 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2017. Desuden vedrører de nuværende investeringer vedligeholdelse og ikke maskiner med henblik på at øge produktionen.

(155)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det lykkedes også EU-erhvervsgrenen at opretholde et positivt investeringsafkast i den betragtede periode, selv om det i den nuværende undersøgelsesperiode faldt med 47 % i forhold til 2017.

(156)

EU-producenternes evne til at rejse kapital blev ikke indberettet som en vanskelighed i den betragtede periode.

(157)

Som forklaret i betragtning 101 udgør importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode ikke et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der fortsat finder dumping sted. Der har været antidumpingforanstaltninger over for ringmekanismer siden 1997, og EU-erhvervsgrenen har siden da konstant været konfronteret med urimelig handelspraksis i den forbindelse, som har ført til yderligere undersøgelser og flere forlængelser af foranstaltningerne (jf. betragtning 1-7). De indikatorer, der er fremlagt ovenfor, viser, at den fortsatte dumping, omgåelse og tidligere absorbtionspraksis har svækket EU-erhvervsgrenen, som derfor fortsat er sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(158)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

EU-producenternes eksportresultater

(159)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 23 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens eksport udgjorde 10-15 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg i den betragtede periode.

(160)

Faldet i den gennemsnitlige enhedspris ved eksport til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder var dobbelt så stort som faldet i den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen på det samlede marked i den betragtede periode.

(161)

Importmængden af ringmekanismer med oprindelse i Kina forblev meget lav i den betragtede periode.

(162)

Undersøgelsen viste, at opretholdelsen af foranstaltningerne siden 1997 og den lave importmængde af lavprisdumpingvarer fra Kina gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde en positiv rentabilitet i hele den betragtede periode. Ikke desto mindre var den opnåede rentabilitet lav og lå et godt stykke under 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(163)

Skadesindikatorerne viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation er vanskelig set i lyset af den globale konkurrence og et faldende forbrug. EU-erhvervsgrenen har reageret på disse udfordringer ved at omstrukturere sin beskæftigelse.

(164)

De undersøgte indikatorer viser, at antidumpingforanstaltningerne har opnået det tilsigtede resultat ved at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt.

(165)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(166)

Da Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne over for importen fra Kina fik lov at udløbe. Ud fra de tendenser, der er beskrevet ovenfor, har antidumpingforanstaltningerne tilsyneladende opnået deres tilsigtede virkning ved at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt.

(167)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i det pågældende land, EU-markedets tiltrækningskraft og den sandsynlige virkning af importen fra det pågældende land på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(168)

Som nævnt i betragtning 113 har de kinesiske eksportører en betydelig uudnyttet kapacitet og kan derfor på kort tid øge deres eksport. Deres uudnyttede kapacitet anslås til ca. 375 mio. stk., hvilket er mere end syv gange så meget som forbruget i Unionen.

(169)

De kinesiske eksporterende producenter har været involveret i en række forskellige former for urimelig handelspraksis for at omgå foranstaltningerne over for importen af ringmekanismer fra Kina, jf. betragtning 3, 5 og 6. Undersøgelsen viste desuden, at priserne på EU-markedet er højere end priserne på tredjelandsmarkeder, jf. betragtning 114.

(170)

Alle ovenstående forhold tyder på, at de kinesiske eksporterende producenter betragter EU-markedet som et attraktivt marked, og det er sandsynligt, at betydelige mængder, der i øjeblikket eksporteres til andre lande, samt produktion fra en del af den eksisterende uudnyttede kapacitet vil blive omledt til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(171)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, forventes der en stigning i importen fra det pågældende land på grund af den eksisterende uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 168-170. Denne import vil sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser eller i det mindste lægge et kraftigt nedadgående pres på EU-erhvervsgrenens ikkeskadevoldende prisniveau, jf. betragtning 129-131.

(172)

Den forventede tilstrømning af store mængder kinesisk import til dumpingpriser vil medføre, at EU-erhvervsgrenen vil være tvunget til at reducere sin produktion eller sænke sine priser yderligere i forhold til sine omkostninger. EU-erhvervsgrenen befinder sig allerede i en vanskelig situation med en beskeden rentabilitet, jf. betragtning 162-163. Den er derfor hverken i stand til at sænke sine priser yderligere eller til at ofre salgsmængderne uden at bringe levedygtigheden i fare.

(173)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at bortfaldet af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil medføre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes fornyet skade. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil den sandsynlige betydelige stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser, forværre EU-erhvervsgrenens allerede skrøbelige økonomiske situation yderligere og dermed bringe dens levedygtighed i fare.

(174)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde foranstaltningerne. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(175)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(176)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og sandsynligheden for fornyet skade.

(177)

Som konkluderet i betragtning 165 lider EU-erhvervsgrenen ikke længere skade, men befinder sig i en skrøbelig situation. I en sådan situation kan EU-erhvervsgrenen ikke håndtere en ophævelse af foranstaltningerne, som sandsynligvis vil føre til en kraftig stigning i dumpingimporten. En ophævelse af foranstaltningerne ville derfor bringe erhvervsgrenens levedygtighed i fare. Det er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne videreføres.

(178)

Alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Imidlertid samarbejdede ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere med Kommissionen. En ikke forretningsmæssigt forbundet importør gav sig til kende og blev registreret som en interesseret part, men parten fremsatte ingen bemærkninger til sagen.

(179)

Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på brugerne og/eller importørerne, som kunne opveje de positive virkninger af foranstaltningerne.

(180)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(181)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat eller fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for visse ringmekanismer med oprindelse i Folkerepublikken Kina opretholdes.

(182)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(183)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(184)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(185)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings artikel 1, stk. 3, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder". De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(186)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (57). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at anvende den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(187)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Alle parter fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(188)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (58) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(189)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har afgivet en positiv udtalelse —