(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Efter en antiomgåelsesundersøgelse blev denne told ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (3) udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Kina. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 (4) indførtes en »fritagelsesordning« for visse dele til cykler. Siden da er der blevet foretaget flere undersøgelser, som har ført til ændring af de oprindelige foranstaltninger.

(2)

De gældende foranstaltninger er den endelige antidumpingtold, som blev indført ved Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 (5). Den i øjeblikket gældende antidumpingtold varierer fra 0 % til 48,5 % (»de gældende foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 (6) udvidede Rådet også foranstaltningerne over for importen af cykler med oprindelse i Kina til at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien eller ej. Egentlige eksporterende producenter i disse lande blev indrømmet en række undtagelser i forbindelse med denne undersøgelse.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/776 (7) udvidede Kommissionen foranstaltningerne over for importen af cykler med oprindelse i Kina til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i Cambodja, Pakistan og Filippinerne eller ej. Egentlige eksporterende producenter i disse lande blev indrømmet en række undtagelser i forbindelse med denne undersøgelse.

(5)

Den 14. december 2017 (8) stadfæstede Den Europæiske Unions Domstol den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret, og som annullerede forordningen om indførelse af antidumpingforanstaltninger, for så vidt angik ansøgeren, Giant Co. Ltd. Giant Co. Ltd. er derfor ikke omfattet af foranstaltningerne og var ikke omfattet af denne undersøgelse.

(6)

Kommissionen ændrede ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/49 (9) foranstaltningerne over for importen af cykler med oprindelse i Kina efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4.

(7)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger (10) indgav European Bicycle Manufacturer's Association (»EBMA« eller »ansøgeren«) en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet den 5. marts 2018. Ansøgeren handler på vegne af cykelproducenter i EU, der tegner sig for mere end 45 % af Unionens samlede produktion af cykler. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Den 4. juni 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (11) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(9)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2018 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(10)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen officielt følgende parter om indledningen af udløbsundersøgelsen: ansøgeren, de kendte EU-producenter og deres relevante sammenslutninger, de kendte eksporterende producenter i Kina, de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, leverandørerne af dele og sammenslutningen af brugere i Unionen, som Kommissionen vidste, var berørt af sagen, samt myndighederne i Kina.

(11)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til skriftligt at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Forud for indledningen havde mere end 70 EU-producenter afgivet de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklæret sig villige til at samarbejde med Kommissionen. På denne baggrund havde Kommissionen udtaget en foreløbig stikprøve på tre producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til salgsmængde og produktion af samme vare i Unionen. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 22 % af EU-erhvervsgrenens anslåede samlede produktion og for 21 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(14)

Efter indledningen af sagen viste det sig, at en række EU-producenter helt eller delvis gav produktionsprocessen i underentreprise til tredjepartsvirksomheder, der drev virksomhed inden for rammerne af forarbejdningsaftaler (»forarbejdningspartnere«). Derfor anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger fra de ti største EU-producenter vedrørende deres forretningsmodeller og produktionsmængder. I lyset af de nye oplysninger, der blev modtaget, besluttede Kommissionen at medtage yderligere to EU-producenter i stikprøven for at dække de forskellige forretningsmodeller, der anvendes i EU. Den endelige stikprøve dækkede 27 % af den anslåede samlede produktionsmængde og 26 % af den anslåede samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i 2017. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(15)

For at Kommissionen kunne afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører opfordret til at deltage i undersøgelsen. De blev anmodet om at give sig til kende ved at indgive de oplysninger til Kommissionen om deres virksomheder, som er opført i bilag II til indledningsmeddelelsen.

(16)

Derudover kontaktede Kommissionen i den indledende fase 75 importører, der var anført i anmodningen, og opfordrede dem til at gøre rede for deres aktiviteter og udfylde bilag II til indledningsmeddelelsen. Ingen af dem henvendte sig.

(17)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter af den undersøgte vare i Kina om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(18)

Seks eksporterende producenter/producenter gav sig til kende efter indledningen af proceduren, hvoraf den ene efterfølgende ophørte med at samarbejde. Kun to af de resterende fem samarbejdsvillige eksporterende producenter/producenter eksporterede cykler til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(19)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en repræsentativ stikprøve bestående af tre grupper af eksporterende producenter/producenter baseret på den største angivne eksportmængde, både til EU og til tredjelande, og produktionen af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(20)

På dette grundlag tegner de tre grupper af kinesiske eksporterende producenter/producenter, der indgik i stikprøven, sig for ca. 89 % af de fem samarbejdsvillige virksomheders/grupper af virksomheders samlede angivne produktion og salg. Overordnet set tegner de tre grupper i stikprøven sig for 18 % af salget af cykler fra Kina til EU og 1 % af produktionen af cykler i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode.

(21)

Parterne fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til den foreslåede stikprøve. Kommissionen modtog kun bemærkninger fra ansøgeren. Ansøgeren hævdede for det første, at de producenter, der gav sig til kende, ikke er kinesiske cykelproducenter, da de er forretningsmæssigt forbundet med taiwanesiske virksomheder. For det andet hævdede ansøgeren, at virksomhederne i stikprøven og de virksomheder, der gav sig til kende, ikke er typiske kinesiske cykelproducenter og ikke er beliggende i den kinesiske cykelindustris tre vigtigste centre. For det tredje hævdede ansøgeren, at virksomhederne i stikprøven og de virksomheder, der gav sig til kende, ikke fremstiller cykler i lavprissegmentet. For det fjerde hævdede ansøgeren, at to af virksomhederne i stikprøven er pålagt en antidumpingværditold på nul procent.

(22)

Kommissionen bemærkede, at ansøgeren ikke fremlagde dokumentation for, at beliggenheden ville gøre en forskel med hensyn til produktionstyperne eller omkostningerne, eller at de udvalgte virksomheder ikke fremstiller cykler i lavprissegmentet. Desuden kunne Kommissionen konstatere, at de eksporterende producenter i stikprøven også fremstillede cykler i lavprissegmentet.

(23)

Ved udtagningen af stikprøven var Kommissionen desuden bundet af bestemmelserne i grundforordningens artikel 17 om at udtage en repræsentativ stikprøve blandt de virksomheder, der gav sig til kende. Med hensyn til disse samarbejdsvillige virksomheder fastslog Kommissionen, at uanset virksomhedens ejerskab, beliggenhed og produktsortiment fremstillede alle de virksomheder, der blev udtaget til stikprøven, cykler i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode.

(24)

EBMA's påstande vedrørende stikprøveudtagningen blev derfor afvist.

(25)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fem EU-producenter i stikprøven, de tre eksporterende producenter i stikprøven, ansøgeren og Kinas regering (»den kinesiske regering«). De fem stikprøveudtagne EU-producenter samt de ti forarbejdningspartnere, de tre eksporterende producenter i stikprøven og ansøgeren besvarede spørgeskemaet.

(26)

Kommissionen efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende interesserede parter:

(27)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(28)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle producenter i det pågældende land til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår de input, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. De samme seks eksporterende producenter/producenter, der indsendte besvarelser af stikprøveskemaet, indsendte også de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III.

(29)

For at indhente de nødvendige oplysninger i forbindelse med sin undersøgelse sendte Kommissionen også et spørgeskema til den kinesiske regering vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Den kinesiske regering besvarede ikke spørgeskemaet.

(30)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget indlæg eller yderligere beviser i den forbindelse.

(31)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at i lyset af de tilgængelige oplysninger kunne den blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(32)

Den 4. juli 2018 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»det første notat om produktionsfaktorer«) om de interesserede parters synspunkter vedrørende de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende ved fastsættelsen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvender i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden seks mulige repræsentative lande: Brasilien, Mexico, Rusland, Serbien, Thailand og Tyrkiet.

(33)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra én eksporterende producent og én EU-producent samt ansøgeren, mens myndighederne i det pågældende land ikke fremsatte nogen bemærkninger.

(34)

Kommissionen behandlede bemærkningerne til det første notat om produktionsfaktorer i et andet notat af 9. august 2018 (»det andet notat om produktionsfaktorer«). Kommissionen fastsatte også listen over faktorer i produktionen og konkluderede, at Serbien på dette tidspunkt var det mest egnede repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(35)

Den 7. juni 2019 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre antidumpingtold (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(36)

Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren og fra China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«).

(37)

Den undersøgte vare er cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), henhørende under KN-kode 8712 00 30 og ex 8712 00 70 (Taric-kode 8712007091, 8712007092 og 8712007099) (»den undersøgte vare« eller »cykler«).

(38)

Kommissionen bemærkede, at der er sket ændringer i sektoren siden den tidligere fornyede undersøgelse. Der er sket en lang række teknologiske udviklinger, især med hensyn til de anvendte råmaterialer. Desuden har markedet ændret sig betydeligt, og særlige kategorier af cykler er blevet mere populære og har opnået en betydelig markedsandel. For at afspejle denne udvikling besluttede Kommissionen at justere de cykelkategorier, der blev anvendt i den tidligere fornyede undersøgelse. Alle interesserede parter blev underrettet om denne beslutning og opfordret til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(39)

Cyklerne blev derfor klassificeret under følgende hovedtyper:

(40)

Alle typer cykler som defineret ovenfor har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. De sælges desuden gennem lignende distributionskanaler på EU-markedet, såsom detailhandlere, sportskæder, varehuse og uafhængige cykelhandlere. Da cykler har de samme grundlæggende anvendelsesformål, er visse modeller af forskellige typer indbyrdes udskiftelige og konkurrerer med hinanden.

(41)

Det konkluderedes derfor, at alle cykeltyperne udgør en enkelt vare.

(42)

Denne udløbsundersøgelse bekræftede, at cykler, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og det repræsentative land, Serbien, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare i alle henseender, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(43)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(44)

Seks virksomheder/grupper af virksomheder besvarede stikprøveskemaet; en af disse virksomheder/grupper af virksomheder trak senere sit samarbejde tilbage. De fem samarbejdsvillige virksomheders samlede angivne eksport af cykler til Unionen var [120 000-150 000] enheder i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til 18 % af den samlede importmængde af den undersøgte vare fra Kina registreret af Eurostat for den samme periode. De samarbejdsvillige virksomheders/grupper af virksomheders samlede angivne produktionskapacitet udgjorde ca. en million enheder, hvilket er omkring 1 % af den samlede anslåede kinesiske produktionskapacitet (117 mio. enheder).

(45)

I betragtning af den begrænsede samarbejdsvilje anvendte Kommissionen artikel 18 og baserede sine konklusioner vedrørende det kinesiske marked for cykler, herunder produktion, kapacitet og uudnyttet kapacitet, på de foreliggende faktiske oplysninger.

(46)

Desuden oplyste Ideal Group, en af grupperne i stikprøven, ikke Kommissionen om sine salgspriser ved salg via en forretningsmæssigt forbundet forhandler til den første uafhængige kunde i forbindelse med både salg til Unionen og salg til resten af verden. Kommissionen anvendte derfor grundforordningens artikel 18 og benyttede de bedste foreliggende faktiske oplysninger for den del af denne gruppes eksportsalg.

(47)

I den nuværende undersøgelsesperiode viser de statistiske data fra Eurostat, at der blev importeret 747 313 cykler til Unionen fra Kina, hvilket udgør ca. 4 % af det samlede EU-forbrug. Kommissionen konkluderede derfor, at den faktiske import i den nuværende undersøgelsesperiode var tilstrækkeligt repræsentativ til at undersøge, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(48)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(49)

Men »[s]åfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land, fordi der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste,« jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje samt fraværet af påstande fra de eksporterende producenter var passende.

(50)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(51)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste af elementer i den foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af disse elementer på priserne og omkostningerne i eksportlandet for den undersøgte vare. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise, at der findes et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af, om der foreligger fordrejninger, kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situationen i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende elementer i det eksporterende lands økonomiske og administrative struktur giver regeringen materielle beføjelser til at gribe ind i markedskræfterne og derfor tyder på, at priser og omkostninger ikke er et resultat af de frie markedskræfters spil.

(52)

»Hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c).

(53)

I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport om Kina (»rapporten«) (12). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på indledningsstadiet. I den forbindelse og som følge af den manglende samarbejdsvilje har Kommissionen taget udgangspunkt i rapporten, som viser, at der foreligger væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger, for så vidt angår vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og specifikke sektorer (f.eks. stål, aluminium og kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne på indledningsstadiet.

(54)

Anmodningen støtter også påstande om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra b), og underbygger således rapporten.

(55)

Ansøgeren henviser for det første til de bestemmelser, der indgår i den 13. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler (»den 13. cykelplan«). Specifikke bestemmelser i denne plan findes i afsnit 5.1 i anmodningen. Desuden henviser ansøgeren til forekomsten af statsejede virksomheder (»statsejede virksomheder«) i cykelindustrien (afsnit 5.2 i anmodningen) samt det store pres, der udøves på de mindre producenter for at konsolidere sig i overensstemmelse med den 13. cykelplan (afsnit 5.2 i anmodningen).

(56)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, eftersom der foreligger betydelige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder, navnlig kinesisk lovgivning, offentliggjorte officielle kinesiske politikdokumenter, rapporter offentliggjort af internationale organisationer og undersøgelser/artikler udarbejdet af anerkendte akademikere, der specifikt er udpeget i rapporten. Denne analyse omfattede undersøgelse af de betydelige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder også sektoren for den undersøgte vare.

(57)

Som anført i betragtning 29 fremlagde den kinesiske regering intet svar på det spørgeskema, den havde modtaget. De eksporterende producenter, som besvarede spørgeskemaet, fremsatte ingen bemærkninger og fremlagde ej heller dokumentation, der enten støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, og den yderligere dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, om forekomsten af betydelige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(58)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, som ejes af hele befolkningen og kollektivt af arbejderne«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (13). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en betydelig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske ejendomslovgivning er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statens ejerskab (14).

(59)

Desuden er den socialistiske markedsøkonomi ifølge den kinesiske lovgivning udviklet under ledelse af Kinas Kommunistiske Parti (»KKP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i KKP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige), hvilket danner en strukturel overbygning, hvori KKP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik KKP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter den allerede eksisterende første sætning i bestemmelsen: »det socialistiske system er det grundlæggende system i Folkerepublikken Kina«, blev der indsat en sætning nr. 2 med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske kendetegn, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« (15) Dette illustrerer den kontrol, som KKP har med Kinas økonomiske system. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker ud over den sædvanlige situation i andre lande, hvor regeringer udøver en bred makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(60)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med KKP's politiske dagsorden snarere end at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (16). De kinesiske myndigheders interventionistiske økonomiske værktøjer er mangfoldige, herunder systemet for industriel planlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(61)

På niveauet for den overordnede administrative kontrol er retningen for den kinesiske økonomi for det første underlagt et komplekst system for industriel planlægning, der påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker, der berører alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer opstiller bredere mål. Planerne specificerer også midlerne til at støtte de relevante industrier/sektorer samt tidsrammerne, inden for hvilke målene skal nås. Visse planer indeholder eksplicitte mål for output. I henhold til planerne udpeges der individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og der fastsættes specifikke udviklingsmål for dem (industriel opgradering, international ekspansion osv.). De erhvervsdrivende — både private og statsejede — skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter i henhold til de forhold, der pålægges dem i medfør af planlægningssystemet. Ikke kun på grund af planernes bindende karakter, men også på grund af, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også punkt 3.3.2.5) (17).

(62)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.3.2.9) (18). Dette gælder også for andre dele af Kinas finansielle system, såsom markederne for aktier, obligationer, privat egenkapital osv. Selv om disse er mindre betydningsfulde end banksektoren, er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre, at de finansielle markeder er velfungerende, men i stedet til at sikre, at staten og KKP har kontrol over og mulighed for at intervenere heri (19).

(63)

For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det er specifikt fastsat i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet gennem statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (20). På investeringsområdet bevarer den kinesiske regering ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer — samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer — anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at fremme industripolitiske mål, såsom opretholdelse af statskontrol over nøglesektorer eller styrkelse af den indenlandske industri (21).

(64)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. En sådan betydelig statslig indgriben er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en effektfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (22).

(65)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(66)

Med hensyn til statens ejerskab har den kinesiske regering fortsat en vis grad af ejerskab inden for cykelsektoren. Selv om cykelindustrien i Kina er meget fragmenteret med et stort antal små producenter, er de største cykelproducenter, herunder Flying Pidgeon og Phoenix, statsejede virksomheder, men det er ikke muligt at anslå de nøjagtige tal på grundlag af oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(67)

Med hensyn til statens kontrol opretholder regeringen og KKP strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomhederne. Staten (og i mange henseender også KKP) udarbejder og fører ikke kun aktivt tilsyn med de enkelte virksomheders gennemførelse af generelle økonomiske politikker, men forbeholder sig også retten til at deltage i deres operationelle beslutningstagning. De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i jern- og stålindustrien, uddybes i afsnit 3.3.2.4.

(68)

Analysen af statens politiske tilsyn og vejledning i sektoren kan findes i afsnit 3.3.2.4 og 3.3.2.5. Med det høje niveau for statslig kontrol og indgriben inden for cykelsektoren som beskrevet nedenfor forhindres selv privatejede cykelproducenter i at operere på markedsvilkår.

(69)

De kinesiske myndigheders kontrol, politiske tilsyn og vejledning af sektoren fremgår yderligere af målsætningerne for den førende sektorspecifikke industrisammenslutning, China Bicycle Organisation (»CBA«), som har en stærk tilknytning til den kinesiske regering og KKP. Ifølge CBA's websted består sammenslutningen af 650 medlemmer, der tegner sig for 80 % af industriens samlede årlige produktionsmængde og eksportmængde. Formålet med sammenslutningen er: at koncentrere industriens kræfter, håndtere industriens anliggender, tjene industrien og fremme udviklingen af erhvervsgrenen (23). Vedtægterne for CBA peger i retning af en stærk tilknytning til den kinesiske regering og KKP, herunder artikel 2: »Formålet med sammenslutningen er: I overensstemmelse med Xi Jinpings teori om socialisme med kinesiske kendetegn i en ny æra og ånden i KKP's 19. nationale kongres fuldt ud at gennemføre de nationale relevante industripolitikker, støtte regeringsadministrationen for at styrke ledelsen af industrien […] Sammenslutningen skal overholde forfatningen, love og forskrifter samt nationale politikker i overensstemmelse med socialismens kerneværdier« (24). Desuden offentliggjorde CBA den 13. cykelplan, og i en undersøgelse, som blev gennemført for nylig, konstaterede Europa-Kommissionen, at dette blev gjort, mens den havde en stærk forbindelse til den kinesiske regering (25).

(70)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at markedet for cykler i Kina blev anvendt i betydeligt omfang af virksomheder, der er underlagt ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra den kinesiske regerings side.

(71)

Den kinesiske regering er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder (som fastsat i kinesisk lovgivning) kan anses for at afspejle de tilsvarende ejerskabsrettigheder (26), udgør KKP-celler i virksomheder — statsejede som private — en anden kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en KKP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre KKP-medlemmer som specificeret i KKP's forfatning (27)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere synes dette krav ikke altid at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. I hvert fald siden 2016 har KKP imidlertid styrket sit krav om at kontrollere virksomhedsbeslutninger i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at KKP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og at følge partidisciplinen (28). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at KKP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsafgørelser inden for deres respektive virksomheder (29). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, herunder også jern- og stålsektoren. Det fastslås således, at disse regler også gælder for cykelproducenterne og leverandørerne af deres råmaterialer.

(72)

Navnlig inden for cykelsektoren er der tætte forbindelser mellem beslutningstagningsprocessen i de virksomheder, der er aktive i sektoren, og staten, navnlig KKP. Partistrukturer overlapper på personplan med en række kinesiske cykelproducenters ledelsesorganer. Eksempelvis har formanden for Shanghai Phoenix Enterprise også fungeret som partisekretær i denne virksomhed siden 2012 (30). Ligeledes var vicegeneralsekretæren for partikomitéen i Shanghai Zhonglu samtidig medlem af overvågningsudvalget (31).

(73)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.3.2.8) og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet (32).

(74)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at statens tilstedeværelse i virksomheder inden for cykelsektoren samt i finanssektoren og andre inputsektorer kombineret med den ramme, der er beskrevet i afsnit 3.3.2.3 og i de følgende afsnit, giver den kinesiske regering mulighed for at gribe ind, for så vidt angår priser og omkostninger.

(75)

Den kinesiske økonomis retning afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne hos de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcer flyttes til sektorer, som regeringen har udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret på grundlag af markedskræfterne (33).

(76)

Udviklingsplanen for den lette industri 2016-2020 (»udviklingsplanen for den lette industri«), der blev udarbejdet af den kinesiske regering med det formål at gennemføre den 13. femårsplan samt Made in China 2025-strategien, udpegede bl.a. cykler som en af nøgleindustrierne. I planen anbefales det også at »fremme cykelindustrien, så den kan udvikle sig i en retning, hvor nøgleordene er let, diversificeret, modebetonet og intelligent. Fremskynde FoU og anvendelse af lette højstyrkematerialer, transmissioner, transmissionssystemer, ny energi, intelligent følerteknologi og Internet of Things-teknologi. Fokusere på udvikling af diversificerede cykler, der er moderne og egnede til fritidsbrug, motion og fitness samt lange strækninger og har foldesystemer af høj kvalitet […].«

(77)

Udviklingsplanen for den lette industri indeholder også en liste over en række konkrete politiske foranstaltninger til fremme af nøgleindustrierne. Det første sæt af foranstaltninger vedrører en reform med henblik på øget markedsadgang, hovedsagelig gennem en forenkling af de administrative skridt (dvs. fjernelse af unødvendige godkendelser samt reduktion og harmonisering af gebyrer og godkendelsesprocedurer). Det andet sæt af foranstaltninger vedrører forøgelsen af finansiel skattepolitisk støtte:

(78)

Den tredje række af foranstaltninger vedrører forøgelsen af finansiel politisk støtte, navnlig i form af at:

(79)

Udviklingsplanen for den lette industri udvikles også på lokalt plan. Dette er tilfældet for Tianjin kommunes 12. femårige udviklingsplan for den lette industri samt tekstilindustrien (2011-2015), hvori det blev anbefalet at oprette fire centre for den lette industri på nationalt plan i provinsen: »I byen Tianjin skal der etableres en cykelproduktion og et eksportgrundlag på nationalt plan. Ved at tage industriparken »China bicycle kingdom« i distriktet Wuqqing, og (el)cykelindustriparken i distriktet Binhai som kernen, vil vi intensivt udvikle fremstillingsindustrierne for (el)cykler, reservedele osv.«

(80)

På tilsvarende vis fastsætter Tianjins 13. femårsplan for industriel økonomisk udvikling klare mål inden for industrien for cykler og elektriske cykler, herunder inden for industrien for dele til cykler, som f.eks.:

(81)

Ydermere omfatter den 13. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler (»den 13. cykelplan«), udstedt af China Bicycle Association (»CBA«), cykler som værende blandt de »fremspirende industrier«: »De fremspirende industrier er blevet prioriteret yderligere og er nu omfattet af den nationale strategi i lighed med f.eks. ny energi, nye materialer, internettet, energibesparelse og miljøbeskyttelse samt informationsteknologi, så det er blevet en uundgåelig tendens for traditionelle industrier at komme ind i mellemsegmentet og det øvre segment. Navnlig efter at det på den femte plenarforsamling blev foreslået »at fremme kulstoffattig udvikling af trafik og transport og tilskynde til grønne rejser på cykler«, vil cykelindustrien uden tvivl få gavn af de nye historiske udviklingsmuligheder.«

(82)

Den 13. cykelplan fastsætter målbare mål i cykelindustrien, der skal nås af den kinesiske regering inden 2020: »Indtægter fra de vigtigste aktiviteter hos de ovenfor nævnte virksomheder i hele erhvervsgrenen vil nå den gennemsnitlige årlige vækstrate på 6 % og udgøre over 200 mia. RMB inden 2020. Eksporten af cykler og reservedele vil forblive stabil, og eksporten af elektriske cykler vil blive øget i væsentlig grad. Integrationen af erhvervsgrenen vil blive styrket yderligere, og de førende virksomheders bidrag til produktionsmængden vil overstige 50 %. Erhvervsgrenen vil nære, opbygge i fællesskab samt forbedre tre til fem industriklynger og særlige regioner. »Andelen af cykler og elektriske cykler med lithiumbatteri i mellemprissegmentet og det øvre segment vil stige år for år.« Den 13. cykelplan omfatter desuden planer om styrkelse af mærkevarekultiveringen og en indsats for at skabe internationale mærkevarer.

(83)

Som påvist ovenfor overvåges og støttes cykelindustrien nøje af den kinesiske regering. Gennemførelsen af de forskellige mål i forskellige planer kræver en stærk inddragelse af den kinesiske regering i cykelindustrien.

(84)

Kommissionen fandt, at ovennævnte dokumentation vedrørende cykelsektoren var tilstrækkelig til at konstatere, at offentlige politikker eller foranstaltninger påvirker de frie markedskræfter i denne sektor.

(85)

Kommissionen fandt imidlertid også, at der er en betydelig statslig indgriben med hensyn til de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af cykler. De fleste komponenter, der anvendes til fremstilling af cykler, er fremstillet af råmaterialer, som er genstand for en omfattende indgriben fra den kinesiske regerings side (34), herunder aluminium og stål (der kan bruges til at fremstille stel, forgafler, styr, hjul og eger, kæder, gearskiftemekanismer, gear, kabler, bagagebærere), gummi (til fremstilling af hjul) og kemikalier (plastelementer og -maling).

(86)

Som eksempel kan nævnes, at aluminium er omfattet af udviklingsplanen for industrien for ikke-jernholdige metaller 2016-2020 (13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller), som indeholder strenge kvantitative og kvalitative mål og omfattende støtteforanstaltninger til industrien med henblik på udvikling heraf. Stål er omfattet af planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020 (»13. femårsplan for stål«), som dækker næsten alle aspekter af udviklingen i industrien, herunder mål for produktionskapaciteten, opgradering og sikring af effektiv forsyning, omstrukturering af industrien, finansiel støtte, kvantitative mål og stålværkernes geografiske placering. Ligeledes er der i den 13. femårsplan for den petrokemiske industri og den kemiske industri (2016-2020) bestemmelser om en streng regulering af den kemiske sektor, som omfatter råmaterialer, der anvendes til at fremstille dele til cykler, som f.eks. gummi, maling og plast.

(87)

Hertil kommer, at stålsektoren er kendetegnet ved en stor tilstedeværelse af statsejede virksomheder. En række af de største producenter ejes af staten, og der henvises specifikt til nogle af dem i planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020 (35) som eksempler på resultaterne af den 12. femårige planlægningsperiode (f.eks. Baosteel, Anshan Iron and Steel, Wuhan Iron and Steel osv.). Stål reguleres inden for rammerne af en række planer, direktiver og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, såsom planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020. Ifølge denne plan er stålindustrien »en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (36).

(88)

I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (37) planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (38). Planen fokuserer også på at opnå produktkvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af renere stål, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (39).

(89)

Fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013)« (40) (»fortegnelsen«) anfører jern og stål som tilskyndede industrier. I fortegnelsen opfordres især til »udvikling og anvendelse af teknologier til opgradering af stålprodukter med høj ydeevne og høj kvalitet, herunder men ikke begrænset til karosseriplader af høj styrke på mindst 600 MPa, stålrør til olie- og gastransmissioner med høj ydeevne, brede og tykke plader af høj styrke til skibe, skibsstål, plader af moderat tykkelse på mindst 420 MPa til bygninger, broer og andre strukturer, stål til jernbaneskinner til højhastigheds- og sværgodstransport, siliciumstål med lavt jerntab og kraftig magnetisk induktion, korrosions- og slidbestandigt stål, legeret ressourcebesparende rustfrit stål (moderne ferritisk rustfrit stål, rustfrit duplex stål samt nitrogenholdigt rustfrit stål), specielle stålstænger og valsetråd til basale højtydende komponenter (højtydende gear, bolte svarende til eller over grade 12.9, højstyrkefjederstål og rulle-/kuglelejer med lang levetid) samt smedede materialer af specialstål af høj kvalitet (værktøjs- og formstål, rustfrit stål og stål til maskiner, osv.)«. Anvendelsesområdet for fortegnelsen blev bekræftet i den antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (41), der blev gennemført for nylig.

(90)

Aluminium er også genstand for stærk statslig indgriben i Kina. For det første er aluminiumssektoren kendetegnet ved en stor tilstedeværelse af statsejede virksomheder. Ifølge skøn tegner statsejede virksomheder sig for mere end 50 % af den samlede produktion af primær aluminium i Kina. (42) En undersøgelse af den kinesiske industri for ikke-jernholdige metaller, der blev gennemført for nylig, peger også i retning af, at statsejede virksomheder tegner sig for en dominerende markedsandel på hjemmemarkedet (43). Selv om en forøgelse af kapaciteten i de seneste år til dels tilskrives privatejede virksomheder, ville en sådan kapacitetsforøgelse normalt også indebære forskellige former for (lokalt) statsligt engagement, som f.eks. en tolerance over for ulovlig kapacitetsudvidelse (44). Desuden er aluminiumsproduktionskapaciteten hos de største statsejede virksomheder også steget, om end i mindre omfang (45).

(91)

Den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller har til formål at opgradere den række af varetyper, der produceres af den kinesiske aluminiumsindustri, bl.a. gennem støtte til innovation. Den opfordrer til en hurtig udvikling af systemet med blandet ejerskab og til fremme af de statsejede virksomheders levedygtighed. Den giver endvidere mulighed for at lagre ikke-jernholdige metaller for at forbedre forsyningssikkerheden, også for aluminium, og fastsætter specifikke kvantitative mål for at nedbringe energiforbruget, øge andelen af genvunden aluminium i produktionen og øge kapacitetsudnyttelsen (46).

(92)

Planen fastlægger desuden strukturelle tilpasninger med strengere kontrol med nye anlæg til smeltning og afskaffelse af forældet kapacitet. Den indeholder bestemmelser om den geografiske fordeling af forarbejdningsanlæg, fokuserer på projekter, der har til formål at øge udnyttelsen af bauxit og aluminiumoxid, og dækker elforsynings- og prispolitikken (47).

(93)

Standardvilkårene for aluminiumsindustrien, der udstedes af ministeriet for industri og informationsteknologi (»MIIT«), indførselsbetingelser gældende for aluminiumsindustrien, udstedt af den nationale udviklings- og reformkommission (National Development and Reform Commission (»NDRC«)) og retningslinjerne for fremskyndelse af omstruktureringen af aluminiumsindustrien (48), udstedt af NDRC, udgør andre politikdokumenter, der er målrettet mod aluminiumssektoren.

(94)

De talrige planer, direktiver og andre dokumenter vedrørende aluminium, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, viser således tydeligt den kinesiske regerings omfattende indgreb i aluminiumssektoren (49).

(95)

Det konstateres derfor, at den kinesiske regering har indført en række offentlige politikker, der har indflydelse på de frie markedskræfter, for så vidt angår produktion af cykler, herunder de råmaterialer, der anvendes i denne sektor. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

(96)

I henhold til oplysningerne i sagen synes det kinesiske konkurssystem ikke at være tilstrækkeligt til at opfylde sine egne hovedmål, f.eks. retten til retfærdigt at afvikle fordringer og gæld og at beskytte kreditorernes og debitorernes lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt er opbygget ud fra de samme principper som tilsvarende lovgivning i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Statens rolle i insolvensbehandlingen forbliver desuden stærk og aktiv og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (50).

(97)

Desuden er manglerne ved ordningen for ejendomsret særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (51). Al jord ejes af den kinesiske stat (fællesejede landdistrikter og statsejede byområder). Tildelingen af jord afhænger udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (52). Myndighederne søger desuden ofte at nå specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, i forbindelse med tildeling af jord (53).

(98)

Derfor synes de kinesiske love om konkurs og ejendomsret ikke at fungere ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, samt i forbindelse med levering og erhvervelse af jord i Kina. Disse love gælder også for cykelsektoren, herunder de eksporterende producenter af den undersøgte vare. Kommissionen har navnlig i en tidligere undersøgelse fastslået, at producenter af elektriske cykler, en sektor, der i vidt omfang er styret af de samme politikinstrumenter som cykler (f.eks. den 13. femårsplan for industrien for cykler og elektriske cykler), har nydt godt af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag (54). Undersøgelser af andre sektorer, der er blevet gennemført for nylig, har også bekræftet, at der er sikret brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag (55).

(99)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslove inden for cykelsektoren, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

(100)

Et system med markedsbaseret løn kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere forhindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger (56). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (57). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husholdningsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (58). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(101)

Intet i denne undersøgelses sagsakter har vist, at cykelsektoren ikke er omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system, som er beskrevet. Cykelsektoren ser således ud til at blive påvirket af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(102)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at lønomkostningerne var fordrejet i cykelsektoren, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

(103)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(104)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (59), som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Ligesom de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat forbundet med staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af KKP) (60), og ligesom de ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udarbejdet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (61). Dette forværres af andre regler, som dirigerer finansiering hen mod de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (62).

(105)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, viser den relevante dokumentation, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter (63). Resultaterne af tidligere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter førte også frem til samme konklusion (64).

(106)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (65).

(107)

Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne til kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(108)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Dette har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(109)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser resulterer i for lave priser og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(110)

Samlet set tyder væksten i kreditter i Kina på en forværret effektivitet i kapitaltildelingen, uden at der er tegn på den kreditstramning, der kunne forventes på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-selskaber«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(111)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(112)

Intet i denne undersøgelses sagsakter har vist, at cykelproducenter og/eller leverandører af råmaterialer og andre input ikke drager fordel af dette finansielle system. Rent faktisk viste den for nylig gennemførte undersøgelse af producenter af elektriske cykler, som er omfattet af de samme politikinstrumenter som cykelproducenter (jf. betragtning 80-81), at de nød godt af præferencelån (66), præferentiel finansiering og forsikring (eksportkreditforsikring) (67), fritagelse for skat af dividender mellem kvalificerede kinesiske virksomheder (68) og tilskudsordninger (69). Desuden fremgår det af den foreliggende undersøgelses sagsakter, at nogle af de samarbejdsvillige producenter modtog lån i undersøgelsesperioden. Derfor medfører sidstnævnte støtte og det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, der er beskrevet ovenfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(113)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at cykelproducenterne havde adgang til finansiering fra institutioner, der opfylder offentlige politikmål eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(114)

Kommissionen bemærkede, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til nogen bestemt industrisektor. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.3.2.1-3.3.2.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.3.2.6-3.3.2.8 og i del B i rapporten.

(115)

For at kunne fremstille cykler er der behov for en bred vifte af input. Når cykelproducenterne køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger, hvad angår den finansielle sektor/kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(116)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for cykler, der ikke kan anvendes, men også omkostningerne til input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med allokering af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, er at finde over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina, gennem en kombination af produktionsfaktorer er udsat for betydelige fordrejninger. Det samme gælder for inputtene til input osv.

(117)

Analysen i afsnit 3.3.2.2-3.3.2.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i almindelighed såvel som inden for cykelsektoren (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag, i mangel af samarbejdsvilje fra den kinesiske regerings side og fordi de kinesiske eksporterende producenter kun fremlagde begrænsede oplysninger om dette emne, konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(118)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at der ikke blev fremført nogen påstande om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(119)

CCCME fremførte i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionens analyse af væsentlige fordrejninger var makroskopisk og generel. For det første mente CCCME, at en socialistisk markedsøkonomi i sagens natur er en markedsøkonomi med en fælles markedsøkonomis kendetegn, hvilket giver virksomhederne fuld autonomi til at træffe operationelle beslutninger, herunder fastsætte priser. CCCME fremførte endvidere, at den kinesiske regering gennemfører makrokontrol for at sikre en stabil national økonomi, men at denne makrokontrol ikke bør misforstås som statslig indgriben i individuelle virksomheder, og at den ikke har nogen indflydelse på omkostningerne eller priserne på deres produkter.

(120)

For det andet var CCCME ikke enigt i, at den kinesiske regering griber meget ind på markedet for aluminium, stål, gummi og kemikalier. Selv om der forekommer fordrejninger på disse markeder, er dette ikke tilfældet på markedet for cykelkomponenter, da de omfatter flere faser i forarbejdningen af disse råvarer, og deres pris påvirkes af andre faktorer som f.eks. særlige tekniske karakteristika ved cykler og den enkelte forbrugers efterspørgsel. Enhver fordrejning på markedet for aluminium, stål, gummi og kemikalier ville derfor ikke påvirke priserne på cykelkomponenter.

(121)

For det tredje mente CCCME, at forekomsten af et subsidie ikke bør anvendes som bevis for, at der foreligger en markedsfordrejning, da subsidier findes i mange andre lande, som anses for fuldt ud at være markedsøkonomiske lande. CCCME bemærker også, at resultaterne vedrørende subsidier i forbindelse med elektriske cykler (70) er urimelige.

(122)

I sit indlæg fremførte CCCME endvidere, at både markederne for cykler og dele til cykler er frie markeder uden statslig indgriben, da mange producenter af cykler og dele til cykler er privatejede eller udenlandsk finansierede virksomheder. CCCME tilføjede endvidere, at selv om der er nogle virksomheder, som ejes eller finansieres af staten, er der ingen forskel på dem og andre virksomheder, som kan have indflydelse på priserne på cykler eller dele til cykler, da alle økonomiske aktører skal overholde de samme regler og bestemmelser, herunder momsbetalinger, sundheds- og pensionsbetalinger osv.

(123)

Indledningsvis bemærkede Kommissionen, at CCCME ikke underbyggede sine påstande med nogen som helst dokumentation for at afkræfte beviserne i dette afsnit om forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina generelt og specifikt i cykelsektoren og i leverandørindustriernes sektorer. CCCME's påstande kunne derfor helt klart afvises som ubegrundede.

(124)

Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af de elementer, som er omhandlet deri, på priserne og omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, i eksportlandet. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal drages på grundlag af alle de foreliggende beviser for, at nævnte elementer har en potentiel indvirkning på priserne og omkostningerne. Kommissionen bemærkede, at CCCME selv anerkendte, at den kinesiske regering udøver kontrol for at sikre en stabil national økonomi. Som nærmere forklaret i afsnit 3.3.2.1-3.3.2.9 har den kinesiske regerings interventionistiske karakter en direkte og indirekte indvirkning på virksomhedernes omkostningsstruktur og på de endelige priser. Det fremgår klart af omfanget af den kinesiske regerings indgriben i cykelsektoren, at der som minimum var en potentiel indvirkning på markedet for cykler og/eller dele heraf.

(125)

Med hensyn til fordrejningerne, for så vidt angår råmaterialer, gav Kommissionen flere eksempler på specifikke statslige indgreb på de markeder, hvor forekomsten af væsentlige fordrejninger påvistes i afsnit 3.3.2.5. Kommissionen bemærkede igen, at CCCME ikke fremlagde beviser, der tydede på det modsatte. Kommissionen påpegede endvidere, at forekomsten af prisforvridende elementer på markederne for aluminium, stål, gummi og kemikalier i det mindste medfører en potentiel overførsel af disse prisfordrejninger til leveringen af forarbejdede dele til cykler, som er fremstillet af disse råmaterialer, og dermed påvirker priserne på eller omkostningerne til cykler. Ud over en påstand om, at de ubestridte fordrejninger, for så vidt angår råmaterialerne, ikke har nogen indvirkning på aftagerindustrien, har CCCME ikke fremlagt dokumentation for, at cykelindustrien ikke er berørt af disse fordrejninger.

(126)

Med hensyn til CCCME's påstand vedrørende subsidier understregede Kommissionen, at subsidier er en af en række indikatorer for pris- og omkostningsfordrejninger i en økonomi, da de har en direkte eller indirekte, faktisk eller potentiel indvirkning på sådanne omkostninger og priser, som normalt falder for modtagervirksomhederne og/eller deres kunder. Subsidier såsom tilrådighedsstillelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag eller adgang til præferencelån og præferentiel finansiering i en given sektor nedbringer producentens omkostninger og påvirker derfor produktionsomkostningerne og/eller priserne på deres produkter (71). Kommissionen bemærkede også, at det forhold, at konklusionerne i forbindelse med elektriske cykler betragtes som urimelige af CCCME, er af begrænset relevans, da forekomsten af subsidier ved indrømmelse af brugsrettigheder til jord og præferencelån konsekvent blev bekræftet i en række nylige undersøgelser og ikke kun var begrænset til elektriske cykler, men fandt anvendelse i hele den kinesiske økonomi (se betragtning 98). CCCME's argument om, at virksomheder i andre økonomier også kunne drage fordel af subsidier, er irrelevant i forbindelse med denne undersøgelse, som beskæftiger sig med situationen for den undersøgte vare i Kina og ikke abstrakt med subsidiesituationen i andre lande.

(127)

Med hensyn til argumentet om, at et stort antal cykelproducenter er privatejede virksomheder, at alle virksomheder i Kina er underlagt frie markedsvilkår, og at det er de samme regler, som gælder for både privatejede og statsejede virksomheder, bemærkede Kommissionen endelig, at et af de elementer i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), som er en indikator for væsentlige fordrejninger i en økonomi, er, at »det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side«. Som forklaret i betragtning 66 var det umuligt at fastslå den nøjagtige andel af statsejede og privatejede cykelproducentvirksomheder i Kina på grund af mangel på tilstrækkelige markedsdata. Selv om statsejede virksomheder ikke har nogen dominerende stilling i en given sektor, er statsligt ejerskab imidlertid også kun én af indikatorerne for væsentlige fordrejninger. Statskontrol og politisk tilsyn eller politisk vejledning er andre indikatorer, der er anført i artikel 2, stk. 6a, litra b), og da de i vid udstrækning er til stede i cykelsektoren (se afsnit 3.3.2.3), fastslog Kommissionen, at hele cykelsektoren i Kina er genstand for væsentlige fordrejninger. For det andet udelukker det forhold, at både statsejede og privatejede virksomheder er underlagt de samme regler og bestemmelser som f.eks. momsbetalinger, sundheds- og pensionsbetalinger osv., ikke, at alle disse virksomheder opererer i et miljø, der er karakteriseret ved væsentlige fordrejninger, som påvirker disse virksomheders omkostninger og priser.

(128)

På baggrund af ovenstående blev CCCME's påstande vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger afvist.

(129)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

(130)

I det første notat om produktionsfaktorer oplyste Kommissionen de interesserede parter om, at den havde udpeget seks mulige repræsentative lande: Brasilien, Mexico, Rusland, Serbien, Thailand og Tyrkiet, og den opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande. I det andet notat om produktionsfaktorer oplyste Kommissionen de interesserede parter om, at Serbien var det passende repræsentative land.

(131)

Brasilien, Mexico, Rusland, Serbien, Thailand og Tyrkiet betragtes af Verdensbanken som lande med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, dvs. de er alle klassificeret som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomst.

(132)

I sine bemærkninger til det første notat om produktionsfaktorer advarede ansøgeren om, at den alvorlige økonomiske krise, som Brasilien har oplevet i den seneste tid, kan have påvirket importen af cykelkomponenter og forværret cykelproducenternes resultater på deres hjemmemarked.

(133)

Kommissionen bemærkede, at ansøgeren ikke forelagde dokumentation for, at importen til Brasilien blev påvirket, eller at forværringen af de brasilianske producenters resultater på hjemmemarkedet var systematisk. Selv om Kommissionen erkendte, at den eneste kendte virksomhed, der fremstiller cykler, med offentligt tilgængelige data havde et negativt driftsoverskud, kunne den ikke ekstrapolere denne konklusion til hele landet.

(134)

I alle de seks lande, der er nævnt i afsnit 3.3.3.2, udpegede Kommissionen en række producenter, der producerer varer under NACE-kode 3092 (»Nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Unionen«) i forbindelse med fremstilling af cykler (74).

(135)

I sine bemærkninger til det første notat om produktionsfaktorer påpegede ansøgeren, at der findes subsidier til energi i Rusland, og at disse kan påvirke produktionen af energiintensive materialer som f.eks. aluminium, der anvendes til fremstilling af cykler.

(136)

Kommissionen bemærkede, at ansøgeren ikke fremlagde dokumentation for disse subsidier eller deres materielle indvirkning på produktionen af cykler. Påstanden blev derfor afvist.

(137)

Ansøgeren hævdede, at de serbiske producenter køber dele til cykler fra Unionen (ca. 30 %), Kina (ca. 30 %), andre asiatiske lande (ca. 30 %) og hjemmemarkedet (ca. 10 %), og at de tyrkiske producenter køber dele til cykler fra Unionen (ca. 15 %), Kina (ca. 30 %), andre asiatiske lande (ca. 30 %), hjemmemarkedet (ca. 20 %) og fra andre lande (ca. 5 %).

(138)

Kommissionen efterprøvede og bekræftede disse oplysninger ved hjælp af Global Trade Atlas-databasen (75) og anså dette for at være et tegn på åbne markeder med diversificerede forsyningskilder.

(139)

Ansøgeren bemærkede, at Unionen forhøjede tolden på importen af cykler fra Thailand (ved at trække GSP-præferencerne tilbage i 2015 (76)), hvilket førte til et fald i den thailandske eksport af cykler til Unionen. Ansøgeren hævdede, at dette i alvorlig grad påvirkede resultaterne for de thailandske producenter, som i overvejende grad eksporterer til Unionen. Ansøgeren hævdede også, at de thailandske producenter blev tabsgivende. Ansøgeren fremlagde imidlertid hverken oplysninger om de thailandske producenters rentabilitet eller omfanget af deres eksport.

(140)

Kommissionen konstaterede, at rentabiliteten for de to thailandske producenter, der var anført i notatet af 4. juli, var positiv i 2016. Kommissionen undersøgte også virksomheder i Thailand, der fremstiller cykler som sekundær virksomhed (dvs. sekundær NACE-kode 3092), og konstaterede, at ud af 93 virksomheder, for hvilke resultatopgørelser for 2017 eller 2016 var tilgængelige i Orbis-databasen, var 76 fortjenstgivende (77). Ovennævnte påstand blev derfor afvist.

(141)

For alle seks lande, der er nævnt i betragtning 130, blev tilgængeligheden af offentlige data (og navnlig offentlige finansielle data fra producenterne af den undersøgte vare) yderligere kontrolleret af Kommissionen.

(142)

Kommissionen ledte efter cykelproducenter med offentligt tilgængelige finansielle data, der kunne anvendes til at fastsætte ikke-fordrejede og rimelige beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste. Som nævnt i den første og den anden note om produktionsfaktorer har Kommissionen anvendt Orbis-databasen (78) som kilde til data og udvalgte virksomheder med primær NACE-kode 3092 for at begrænse analysen til producenter, der har cykler som kernevirksomhed. Kommissionen begrænsede desuden søgningen til virksomheder med offentligt tilgængelige resultatopgørelser for den seneste periode (2016 og 2017). Dette reducerede søgningen til én virksomhed i Brasilien, 29 i Rusland og seks i Serbien. Kommissionen udvalgte derefter rentable virksomheder. Dette førte til, at den ene virksomhed i Brasilien og ti virksomheder i Rusland, som havde en negativ rentabilitet i 2016 og 2017, blev udelukket.

(143)

Kommissionen bemærkede endelig, at de seks serbiske virksomheder havde offentligt tilgængelige data for 2017, mens de resterende 19 russiske virksomheder kun havde offentligt tilgængelige data indtil 2016. Eftersom den nuværende undersøgelsesperiode består af de tre sidste kvartaler i 2017 og første kvartal af 2018, fandt Kommissionen, at Serbien var et passende repræsentativt land.

(144)

Kommissionen meddelte derfor alle interesserede parter, der er nævnt i det andet notat om produktionsfaktorer, at den havde til hensigt at anvende Serbien som et passende repræsentativt land, hvis den konkluderede, at alle betingelserne for at anvende den metode, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville blive opfyldt. Under hensyntagen til alle ovenstående elementer og parternes bemærkninger besluttede Kommissionen, at det endelige valg af et passende repræsentativt land var Serbien og udvalgte følgende seks virksomheder med offentligt tilgængelige finansielle data, som kunne anvendes til at fastslå et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til SA&G og fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit:

(145)

Da det blev fastslået, at Serbien var et egnet repræsentativt land på grundlag af disse elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(146)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Serbien alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Serbien har navnlig en væsentlig produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, SA&G og fortjeneste.

(147)

Med henblik på beregningen af den normale værdi fulgte Kommissionen den metode, der blev forklaret i det andet notat om produktionsfaktorer, og medregnede SA&G og fortjeneste fra de seks virksomheder i Serbien, jf. betragtning 144, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit.

(148)

Desuden inkluderede Kommissionen et beløb for produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Dette blev anslået ved hjælp af den andel af produktionsomkostningerne, der ligger over de produktionsomkostninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter har indberettet som de respektive ikke-fordrejede produktionsomkostninger (der dækker forbruget af materialer, arbejdskraft, energi og vand), og som er fastlagt i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i afsnit 3.3.8.

(149)

I sit andet notat om produktionsfaktorer anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer. Efter det andet notat om produktionsfaktorer bemærkede Kommissionen imidlertid, at de oplysninger, som GTA indberettede vedrørende importen af dele til cykler til Serbien, var ufuldstændige i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen anvendte derfor Eurostat til at fastsætte omkostningerne til materiale (79), elektricitet og naturgas (80), Bloombergs data fra Republikken Serbiens statistiske kontor for omkostningerne til vand (81) og de finansielle data fra de seks serbiske virksomheder, der er anført i betragtning 144, med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(150)

Som forklaret i punkt 3.3.5 blev de indirekte produktionsomkostninger lagt til SA&G og fortjenesten og baseret på den andel af de indirekte produktionsomkostninger, der ligger over de produktionsomkostninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter har indberettet som de respektive ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(151)

Gennem det første og andet notat om produktionsfaktorer forsøgte Kommissionen at opstille en foreløbig liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes til alle de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som producenterne i Kina anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare.

(152)

Kommissionen anvendte de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, og svarene på bilag III til indledningsmeddelelsen fra de seks oprindelige samarbejdsvillige producenter i Kina (82) med henblik på at opstille en fuldstændig liste over produktionsfaktorerne for cykler.

(153)

Af hensyn til sammenligneligheden mellem den kinesiske og den serbiske nomenklatur udpegede Kommissionen for hver produktionsfaktor de relevante 6-cifrede HS-koder på niveauet for HS-underposition (seks cifre) på grundlag af oplysninger fra både ansøgeren og de samarbejdsvillige producenter i Kina. Kina, Serbien og EU anvender alle det harmoniserede system, så toldkoderne for alle tre lande stemmer overens.

(154)

På grundlag af alle de oplysninger, som ansøgeren og de samarbejdsvillige producenter i Kina har fremlagt, er følgende produktionsfaktorer og HS-koder, hvor det er relevant, blevet udpeget:

Tabel 1

(155)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på materialer, som de blev leveret ved døren hos den eksporterende producents fabrik, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen importpriserne i det repræsentative land for hvert materiale, der blev anvendt af de samarbejdsvillige producenter i Kina.

(156)

For at fastsætte den normale værdi i henhold til Kommissionens metode bør importtolden for produktionsfaktorerne og de materialer, der importeres til Serbien, samt de indenlandske transportomkostninger lægges til disse importpriser. Dette ville medføre en højere normal værdi, da importtolden ville øge importpriserne yderligere på dele til cykler. Følgelig en endnu højere dumpingmargen. På baggrund af konklusionen i betragtning 178 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen, at justeringer for importtold og indenlandsk transport var unødvendige.

(157)

I ILO's statistikker blev der hentet oplysninger om månedslønninger i fremstillingssektoren og ugentlige arbejdstimer i Serbien for den nuværende undersøgelsesperiode. For Ideal, som indberettede de samlede lønomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode, ekstrapolerede Kommissionen den individuelle gennemsnitlige månedsløn og erstattede den med ILO's gennemsnitlige månedsløn. For Oyama, der indberettede løn for person-timer, ekstrapolerede Kommissionen først de månedlige arbejdstimer fra ILO's data om arbejdstimer pr. uge og dividerede derefter den gennemsnitlige månedsløn med den gennemsnitlige arbejdstid og opnåede dermed den gennemsnitlige løn pr. time, som i sidste ende blev brugt til at erstatte de oplysninger, som virksomheden havde fremlagt.

(158)

Priserne på elektricitet og naturgas for andre forbrugere end husholdninger og især for den mellemstore industri var umiddelbart tilgængelige i Eurostat for Serbien (83) i 2017. Elprisen blev indberettet i euro pr. kWh og gasprisen i euro pr. gigajoule. Sidstnævnte har en fast omregningssats med kubikmeter, som var den måleenhed, der blev anvendt af de samarbejdsvillige producenter i Kina til indberetning af deres gasforbrug.

(159)

De data, der blev anvendt til fastsættelse af vandprisen, blev indhentet i Bloomberg-databasen i rækken af Serbiens forbrugerprisindekser (Consumer Prices) i Water Supply Index, hvoraf der fremgår et beløb på 269,1 RSD for januar 2019.

(160)

For at fastsætte den normale værdi fulgte Kommissionen følgende to trin.

(161)

Først fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Dette blev gjort ved at multiplicere udnyttelsesfaktoren for hver produktionsfaktor med de ikke-fordrejede enhedsomkostninger. Udnyttelsesfaktorerne for materialer, arbejdskraft, energi og vand blev oplyst af de samarbejdsvillige eksporterende producenter. De ikke-fordrejede enhedsomkostninger var dem, der blev konstateret i det repræsentative land.

(162)

Som det andet fastsatte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger. Disse blev beregnet ved hjælp af den andel af de indirekte produktionsomkostninger, der ligger over de produktionsomkostninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter har indberettet som de respektive ikke-fordrejede produktionsomkostninger (der dækker forbruget af materialer, arbejdskraft, energi og vand), og som er fastlagt i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i afsnit 3.3.6.

(163)

For det tredje lagde Kommissionen de gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenesten hos seks virksomheder i Serbien (Capriolo, Planet bike, Venera bike, Kripton, Crossbike og Cassini Wheels) til ovennævnte produktionsomkostninger. De blev konstateret på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger om disse virksomheders årsregnskaber i 2017 (84) og blev udtrykt som følgende procentsatser:

(164)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Der blev fastsat forskellige normale værdier for hver eksporterende producent.

(165)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME, at Kommissionen ikke anvendte data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med fastsættelsen af den ikke-fordrejede normale værdi. CCCME fremførte, at eftersom Kina ikke længere betragtes som et land uden markedsøkonomi, bør faktorer som energiomkostninger, indirekte produktionsomkostninger, SA&G og fortjeneste ikke erstattes af benchmarks. CCCME fremførte også, at andre produktionsfaktorer som stel af carbon ikke bør erstattes, da carbon anvendt i disse stel ikke blev nævnt som materiale, der var genstand for væsentlige fordrejninger i Kina.

(166)

Kommissionen bemærkede, at påstanden om, at den ikke anvendte data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, da den ikke-fordrejede normale værdi blev fastsat, er faktuelt ukorrekt. Som nævnt i betragtning 150 og 161 anvendte Kommissionen alle de udnyttelsesfaktorer for materialer, arbejdskraft, energi og vand samt forholdet mellem indirekte produktionsomkostninger, som blev indberettet af de samarbejdsvillige eksporterende producenter og efterprøvet af Kommissionen.

(167)

Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME's argument om, at Kina ikke længere anses for at være et land uden markedsøkonomi, også er irrelevant. Kommissionen minder om, at det af betragtning 2 i den nye antidumpinglovgivning klart fremgår, at »[n]ærværende forordning berører ikke fastlæggelsen af, om et WTO-medlem er et land med markedsøkonomi, eller de vilkår, der er angivet i protokoller og andre instrumenter, som har dannet grundlag for de berørte landes tiltrædelse til Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, der fandt sted den 15. april 1994« (87). Da den nye antidumpinglovgivning ikke længere skelner mellem lande med og uden markedsøkonomi, mangler dette argument fra CCCME ethvert retsgrundlag, som kan anvendes på denne undersøgelse. Anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, sker fra sag til sag og under hensyntagen til al foreliggende dokumentation vedrørende eksportlandet.

(168)

Kommissionen bemærkede endvidere, at det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger, og derfor beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier. Det fastsættes også, at den normale værdi skal indeholde et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G samt fortjeneste. Anvendelsen af omkostninger på hjemmemarkedet i denne forbindelse er kun mulig, i det omfang det er godtgjort, at sådanne omkostninger ikke er fordrejede, ud fra nøjagtige og relevante beviser, navnlig på grundlag af bevismateriale, som de interesserede parter har fremlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, litra c). CCCME fremlagde ikke dokumentation for denne påstand.

(169)

Endelig bemærkede Kommissionen også, at ingen af de tre samarbejdsvillige producenter i stikprøven i Kina hævdede, at produktionsfaktorerne var blevet købt til ikke-fordrejede værdier.

(170)

Påstanden blev derfor afvist.

(171)

Ud af de to producenter/grupper af producenter i Kina, der indgik i stikprøven, og som solgte den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, solgte den ene direkte til uafhængige kunder, og den anden solgte via forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(172)

De eksporterende producenter eksporterede den undersøgte vare enten direkte til uafhængige kunder i Unionen eller via en forhandler. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den pris, der reelt er betalt eller skal betales for den undersøgte vare, når varen sælges med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(173)

Desuden oplyste en af de eksporterende producenter i stikprøven, som nævnt i betragtning 46, ikke Kommissionen om sine salgspriser ved salg via en forretningsmæssigt forbundet forhandler til den første uafhængige kunde i forbindelse med både salg til Unionen og salg til resten af verden. På grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, anvendte Kommissionen derfor kun transaktioner, for hvilke prisen ved salg til en uafhængig kunde kunne konstateres, med henblik på at fastsætte eksportprisen for den pågældende gruppe af eksporterende producenter.

(174)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sammenlignede Kommissionen den beregnede normale værdi med eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik.

(175)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen eksportprisen for forskelle, der påvirkede prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for indenlandske transportomkostninger, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(176)

For en af de eksporterende producenter blev eksportprisen desuden justeret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ved at fratrække provisioner på kontoen for salg via en forhandler. Beregningen af provisionerne var baseret på forhandlerens SA&G og en rimelig fortjenstmargen. Ved justeringen for fortjeneste anvendte Kommissionen det niveau, der blev konstateret i forbindelse med den undersøgelse, som førte til fastsættelse af det nuværende toldniveau.

(177)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(178)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 2,56 % for Ideal og 49,82 % for Oyama.

(179)

Kommissionen beregnede også den gennemsnitlige dumpingmargen for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter. I betragtning af den begrænsede samarbejdsvilje fra Kinas side, der blev drøftet i afsnit 3.2, anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(180)

For det første anvendte Kommissionen den gennemsnitlige normale værdi for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter/grupper af producenter til at fastsætte den normale værdi.

(181)

For det andet anvendte Kommissionen Eurostat-data efter fradrag af de to samarbejdsvillige eksporterende producenters eksport. Til sammenligningen justerede Kommissionen eksportprisen til niveauet ab fabrik ved anvendelse af de gennemsnitlige efterprøvede justeringer, herunder transportomkostningerne, for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(182)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 206 %. Denne dumpingmargen ville være højere, hvis den normale værdi for de samarbejdsvillige eksporterende producenter var blevet justeret for indenlandske transportomkostninger og importafgifter til Serbien, jf. betragtning 156.

(183)

For at anvende alle de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 beregnede Kommissionen alternativt dumpingmargenen ved at anvende den gennemsnitlige beregnede normale værdi oplyst i klagen. Dette var baseret på Tyrkiet som repræsentativt land. Selv om denne alternative normale værdi kun omfattede de vigtigste produktionsfaktorer (15-20, afhængigt af cykeltyperne), var den deraf følgende dumpingmargen 86 %.

(184)

Der er således ingen tvivl om, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(185)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(186)

For at undersøge sandsynligheden for fortsat dumping blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(187)

Ifølge China Bicycles Association udgjorde den samlede produktion af cykler 80 mio. enheder i 2017.

(188)

Desuden indberettede de fem samarbejdsvillige virksomheder en kapacitetsudnyttelsesgrad på mellem 38 % og 96 % i den nuværende undersøgelsesperiode (dvs. et vejet gennemsnit på 68 %). Efter at have anvendt de bedste foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 i betragtning af den begrænsede samarbejdsvilje skønnede Kommissionen, at der var en samlet kapacitet på 117 mio. cykler (88). På dette grundlag vil den kinesiske industris uudnyttede kapacitet være på ca. 37 mio. cykler, hvilket er mere end det dobbelte af det samlede EU-forbrug (dvs. 18 mio. cykler).

(189)

Som fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 (89) og bekræftet i løbet af undersøgelsen er produktionen af cykler desuden hovedsagelig en samleproces, der let kan øges ved at øge antallet af ansatte. De kinesiske producenter kunne derfor hurtigt opbygge ny kapacitet ved at ansætte nyt personale.

(190)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere cykler til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(191)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at Kommissionen beregnede den kinesiske industris uudnyttede kapacitet ved et groft skøn og undlod at fremlægge dokumentation til støtte herfor.

(192)

Kommissionen mindede om, at på grund af den begrænsede samarbejdsvilje fra Kinas side blev grundforordningens artikel 18 anvendt til at anslå den uudnyttede kapacitet. Som forklaret i betragtning 187 og 188 baserede Kommissionen desuden sin beregning på de samlede produktionstal fra China Bicycle Association. Desuden fremlægger CCCME ud over en påstand ikke noget bevis for, at Kommissionen beregnede den uudnyttede kapacitet i Kina forkert. Påstanden blev derfor afvist.

(193)

Det første element til støtte for EU-markedets tiltrækningskraft er de kinesiske producenters prisadfærd, når de sælger til EU-markedet set i forhold til andre eksportmarkeder. Hvis man ser på den samlede kinesiske eksport af cykler i den nuværende undersøgelsesperiode (90), var denne på ca. 58 mio. stk., hvoraf 15 mio. blev solgt til USA (dvs. 26 % af den samlede kinesiske eksport af cykler). Den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til USA er på 50 EUR pr. cykel, hvilket er lavere end ved salg til EU (EUR 64 EUR pr. cykel) og betydeligt lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspris i den nuværende undersøgelsesperiode (129 EUR pr. cykel). Endvidere er det sandsynligt, at indførelsen af en tillægstold i form af en værditold på 10 % på kinesiske cykler i USA fra den 1. januar 2019, jf. afsnit 301 i den amerikanske handelslov (U.S. Trade Act) (91), i væsentlig grad vil påvirke den kinesiske eksport af cykler til dette land. Desuden forhøjede USA den 10. maj 2019 igen tillægstolden i form af en værdiimporttold, så den nåede op på 25 % (92). Virkningen på den kinesiske eksport af cykler til USA forventes således at være endnu større. Som følge heraf vil Unionen blive mere attraktiv end det nuværende største marked for kinesiske cykler, hvis de eksisterende foranstaltninger udløber.

(194)

Unionen er overordnet set attraktiv med hensyn til priser for de kinesiske cykelproducenter. De kinesiske eksportører solgte i 149 lande (svarende til 71 % af den samlede værdi af deres eksport af cykler), og priserne var i gennemsnit lavere end i Unionen. Kun i 24 lande (som tegner sig for 25 % af den samlede værdi af deres eksport af cykler) solgte de til priser, der i gennemsnit var højere end i Unionen.

(195)

Det kan konkluderes, at eksport til Unionen vil være mere attraktiv for de kinesiske eksportører end eksport til de fleste andre lande, der tegner sig for størstedelen af deres eksport.

(196)

Det andet element til støtte for EU-markedets tiltrækningskraft er eksistensen af handelsbeskyttelse og andre restriktive importforanstaltninger over for kinesiske cykler på et stort antal eksportmarkeder. Der findes sådanne foranstaltninger i Mexico og Argentina. Disse lande tegner sig for 4 % af den samlede eksportmængde til resten af verden for de eksporterende producenter i stikprøven og 1 % af den samlede kinesiske eksport i den nuværende undersøgelsesperiode (93).

(197)

Som nævnt i betragtning 193 vil indførelsen af tillægstold i form af en værdiimporttold på 10 % på kinesiske cykler i USA fra den 1. januar 2019 i væsentlig grad påvirke den kinesiske eksport af cykler. USA tegner sig nemlig alene for 58 % af eksportmængden til resten af verden for de eksporterende producenter i stikprøven og 26 %, når der tages hensyn til al eksport fra Kina. Allerede i første kvartal 2019 var den kinesiske eksport af cykler til USA 54 % lavere end i første kvartal 2018 (dvs. ca. 1,4 mio. enheder mindre). Denne virkning forventes at blive endnu større efter USA's beslutning om at forhøje tillægstolden i form af en værdiimporttold yderligere, nemlig til 25 % den 10. maj 2019 (94).

(198)

Denne tillægstold på det største eksportmarked for kinesiske cykler ledsaget af ophævelsen af de gældende foranstaltninger på EU-markedet vil sandsynligvis resultere i en omdirigering af den kinesiske eksport fra USA til Unionen.

(199)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME, at Kommissionen ikke fremlagde nogen dokumentation for, at den uudnyttede kapacitet i Kina er rettet mod EU-markedet.

(200)

Kommissionen bemærkede, at den ikke gjorde gældende, at den uudnyttede kapacitet er rettet mod EU-markedet, men at den sandsynligvis ville blive det, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. I betragtning 193-198 anførte Kommissionen en række omstændigheder, der på det kraftigste peger i retning af denne sandsynlighed. Ingen af disse omstændigheder blev anfægtet af CCCME.

(201)

Påstanden blev derfor afvist.

(202)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at der fortsat vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne udløber.

(203)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(204)

Kommissionen fandt også bevis for, at der sandsynligvis fortsat vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Den uudnyttede kapacitet i Kina var betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden tyder de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på markeder i tredjelande, der viser, at priserne ved eksport til størstedelen af disse markeder er lavere end ved eksport til EU, på, at der er sandsynlighed for fortsat dumping til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. På baggrund af EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser og den omstændighed, at andre markeder stadig er beskyttede som følge af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, anførte navnlig USA, at den kinesiske eksport og uudnyttede kapacitet sandsynligvis vil blive rettet mod EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen konkluderede derfor, at der var stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne ville føre til øget eksport af cykler fra Kina til Unionen til dumpingpriser.

(205)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(206)

Der var over 400 kendte producenter i Unionen, som fremstillede cykler, i den nuværende undersøgelsesperiode. Som nævnt i betragtning 14 gav nogle af dem helt eller delvis produktionsprocessen i underentreprise til tredjepartsvirksomheder, der drev virksomhed inden for rammerne af forarbejdningsaftaler (»forarbejdningspartnere«). Disse 400 producenter og forarbejdningspartnere udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. En del af EU-erhvervsgrenen fremstiller også elektriske cykler og anvender til en vis grad samme produktionsudstyr, som der anvendes til den undersøgte vare.

(207)

Den samlede EU-produktion blev skønnet til 11,2 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette tal er baseret på data indsamlet af Confederation of European Bicycle Industry (»CONEBI«).

(208)

Kommissionen skønnede EU-forbruget på grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt af ansøgeren og CONEBI.

(209)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget

(210)

EU-forbruget faldt med 5 % i den betragtede periode, dvs. til 18,3 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i forbruget skyldes hovedsagelig parallelvæksten på markedet for elektriske cykler, som steg fra 1 139 000 til 1 982 269 stk. i perioden januar 2014-september 2017 (95).

(211)

Kommissionen fastsatte importmængden og priserne på grundlag af importstatistikker på Taric-niveau fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med EU-forbruget som angivet i tabel 2.

(212)

I den betragtede periode udviklede importen fra Kina til Unionen sig som følger:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

(213)

Mængden af import fra Kina forblev lav og lå tæt på niveauet i den tidligere fornyede undersøgelse. Tendensen — en stigning på 51 % i den betragtede periode — viser imidlertid en fornyet interesse i EU-markedet.

(214)

Kombinationen af faldet i forbruget og stigningen i importmængden førte til en stigning i markedsandelen fra 2,6 % i 2014 til 4,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(215)

I den betragtede periode udviklede prisen på importen fra Kina til Unionen sig som følger:

Tabel 4

Importpriser

(216)

Prisen på den kinesiske import steg med 64 % i den betragtede periode. På grundlag af Eurostats oplysninger tager importpriserne ikke hensyn til de forskellige varetyper og prisforskellene mellem de forskellige typer af den pågældende vare. På grund af de kinesiske eksportørers begrænsede samarbejdsvilje, jf. betragtning 45, måtte Kommissionen imidlertid basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(217)

De gennemsnitlige salgspriser hos de samarbejdsvillige EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet blev på dette grundlag sammenlignet med de gennemsnitlige priser på importen fra Kina. Det blev konstateret, at priserne på over 80 % af importen (al import undtagen varer fra de to samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter) underbød EU-erhvervsgrenens priser med 19,1 %. Når den gældende antidumpingtold trækkes fra, var underbudsmargenen 43,0 %.

(218)

For så vidt angår de to samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, blev sammenligningen foretaget på OEM-prisniveauet (OEM = Original Equipment Manufacturer), da begge producenter udelukkende eksporterede OEM-modeller til EU-markedet. Der blev også konstateret et underbud på 6,4 % for en af de to eksportører.

(219)

Importmængden, markedsandelen og importpriserne vedrørende importen fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importmængde, markedsandel og importpriser for alle andre lande end Kina

(220)

I den betragtede periode faldt importmængden fra andre tredjelande med 15 %. Markedsandelen faldt fra 38,3 % til 34,1 % i den betragtede periode.

(221)

De gennemsnitlige importpriser fra tredjelande var systematisk højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Forskellen lå på mellem 92 og 142 EUR pr. stk. i den betragtede periode.

(222)

De gennemsnitlige importpriser fra tredjelande var systematisk højere end EU-producenternes priser som indberettet i tabel 12 i betragtning 250. Afhængigt af året varierede forskellen mellem 30 og 58 EUR pr. stk.

(223)

Importen til Unionen fra andre lande, der er pålagt antidumpingforanstaltninger efter antiomgåelsesundersøgelserne omhandlet i betragtning 3 og 4, udviklede sig som følger:

Tabel 6

Importmængde, markedsandel og importpriser for andre lande, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger

(224)

I den betragtede periode faldt importmængden fra andre tredjelande, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, med 7 %.

(225)

Den samlede markedsandel fulgte en lignende tendens og faldt fra 17,3 % til 16,9 % i den betragtede periode, da alle lande med undtagelse af Cambodja mistede markedsandele.

(226)

Den gennemsnitlige importpris steg i den betragtede periode fra 105 til 130 EUR pr. stk.

(227)

Det bør bemærkes, at langt størstedelen af importen fra de andre lande, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, kom fra egentlige producenter, som var undtaget fra udvidelsen af foranstaltningerne (96).

(228)

Importen til Unionen fra andre lande, der ikke er omfattet af antidumpingtold, udviklede sig som følger:

Tabel 7

Importmængde, markedsandel og importpriser for andre lande, der ikke er omfattet af antidumpingforanstaltninger

(229)

Importen fra andre lande, der ikke var omfattet af antidumpingforanstaltninger, faldt med 22 %. Udtrykt i mængde var de tre første lande Taiwan, Bangladesh og Thailand.

(230)

Disse landes markedsandel faldt således fra 21 % til 17,3 % i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra Taiwan og Thailand faldt med henholdsvis 3 og 1,8 procentpoint, mens markedsandelen for importen fra Bangladesh steg med 1,1 procentpoint.

(231)

I den betragtede periode var de gennemsnitlige importpriser fra andre lande, der ikke er omfattet af antidumpingforanstaltninger, højere end de gennemsnitlige kinesiske importpriser. Priserne ved import fra andre lande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, varierede fra 78 til 320 EUR pr. stk.

(232)

Undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen omfattede en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(233)

Der blev, jf. betragtning 13 og 14, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(234)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, vækst, dumpingmargenernes størrelse og genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping) blev vurderet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev foretaget på grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt af ansøgeren og CONEBI.

(235)

Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdninger, salgspris og omkostninger, arbejdskraftomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet.

(236)

En yderligere analyse af visse mikroøkonomiske indikatorer (arbejdskraftomkostninger, investeringer og investeringsafkast) blev anset for at være nødvendig på grund af visse cykelproducenters særegenhed i forbindelse med, at visse produktionsprocesser gives i underentreprise til forarbejdningspartnere som nævnt i betragtning 206. Denne vurdering blev foretaget for alle de forarbejdningspartnere, der havde indgået forarbejdningsaftaler med to af de EU-producenter, der indgik i stikprøven, i den betragtede periode. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet hos de fem største forarbejdningspartnere, hvad angår produktionsmængde.

(237)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse sig på følgende måde:

Tabel 8

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(238)

Efter en stigning i 2015 faldt produktionen gradvist og sluttede i undersøgelsesperioden på et lidt lavere niveau end i 2014, dvs. på 11,2 mio. cykler. Kapaciteten fulgte en lignende tendens og steg først for derefter at falde, idet der dog blev registreret en samlet stigning på 2 % i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen faldt følgelig med 2,9 procentpoint og nåede ned på 74,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(239)

Kapacitet henviser til det teoretiske antal cykler, som kan fremstilles på de tilgængelige produktionslinjer. Kapaciteten kan øges ved at indføre yderligere skift, alt afhængigt af efterspørgslen og tilgængeligheden af personale og dele. Desuden kan de samme produktionslinjer også anvendes til produktion af elektriske cykler uden ekstra omkostninger. I betragtning af muligheden for at tilpasse disse parametre bør indikatorerne for kapacitet og kapacitetsudnyttelse analyseres med omhu og ikke tillægges nogen stor betydning i skadesanalysen.

(240)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens salg i EU og dens markedsandel i forhold til forbruget sig således:

Tabel 9

Salgsmængde og markedsandel

(241)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet forblev stabilt i den betragtede periode og udgjorde ca. 11,3 mio. cykler.

(242)

Som følge af det faldende forbrug, jf. tabel 2 i betragtning 209, steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 2,6 procentpoint og nåede op på 61,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(243)

I løbet af den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet sig på følgende måde:

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

(244)

I den betragtede periode steg beskæftigelsen med 17 %, mens produktiviteten fulgte en modsatrettet tendens. Faldet i produktiviteten skyldes til dels, at nogle EU-producenter flyttede produktionen af visse dele hjem eller integrerede visse processer som f.eks. maling i deres aktiviteter. De øgede derfor antallet af ansatte uden at øge produktionsmængden. Produktiviteten fulgte derfor en nedadgående tendens. I den tidligere fornyede undersøgelse blev beskæftigelsen fastsat på et lavere niveau. I tabellen ovenfor er de indberettede tal for beskæftigelsen baseret på de seneste ajourførte data fra EBMA og omfatter al direkte eller indirekte arbejdskraft, som er involveret i cykelproduktionen.

(245)

Da dens salg forblev stabilt, mens forbruget faldt i den betragtede periode, lykkedes det EU-erhvervsgrenen at konsolidere sin position på markedet, hvilket førte til en stigning i markedsandelen i den betragtede periode (+ 2,6 procentpoint).

(246)

Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode på et betydeligt niveau, jf. afsnit 3 ovenfor, og de kinesiske eksporterende producenters priser underbød fortsat i høj grad EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(247)

Den kombinerede virkning af den stigende mængde dumpingimport til lave priser fra Kina og de faktiske dumpingmargener gjorde det ikke muligt for EU-erhvervsgrenen fuldt ud at genrejse sig fra tidligere dumping.

(248)

I den betragtede periode udviklede de stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger sig som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(249)

Slutlagrene voksede gradvist — med 15 % — mellem 2014 og 2017. Set i forhold til produktionsmængden viser de ikke nogen væsentlig stigning i perioden 2014-2017. Der er tale om et sæsonprodukt, og EU-erhvervsgrenen er nødt til at øge sine lagre inden salgssæsonen. Dette afspejles i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor afslutningen af den nuværende undersøgelsesperiode falder sammen med begyndelsen af salgssæsonen, hvilket medfører en betydelig stigning i lagerbeholdningerne.

(250)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Salgspriser og -omkostninger i Unionen

(251)

I den betragtede periode lykkedes det EU-erhvervsgrenen at øge sine gennemsnitlige salgspriser med 9 %. De gennemsnitlige produktionsomkostninger steg en smule, dvs. med 3 %.

(252)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de fem EU-producenter i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger

(253)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 33 % i den betragtede periode. Denne indikator blev hovedsageligt påvirket af den betydelige stigning i lønningerne i Bulgarien, hvor en af virksomhederne i stikprøven er beliggende. Lønningerne steg med næsten 50 % i denne medlemsstat i den betragtede periode (97).

(254)

Desuden blev de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for de forarbejdningspartnere, der arbejdede for de fem producenter i stikprøven i den betragtede periode, også analyseret. De udviklede sig som følger:

Tabel 14

Forarbejdningspartnernes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger

(255)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 9 % i løbet af den betragtede periode.

(256)

Rentabiliteten og likviditeten udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 15

Rentabilitet

(257)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode lykkedes det de stikprøveudtagne EU-producenter at øge deres rentabilitet. Efter at være steget til 5 % i 2015 faldt rentabiliteten gradvist til 2,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Mens EU-erhvervsgrenen var rentabel i den betragtede periode, forblev dens fortjeneste lavere end den målfortjeneste (8 %), der blev fastsat i den tidligere fornyede undersøgelse.

(258)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Den udviklede sig positivt i den betragtede periode.

Tabel 16

Likviditet

(259)

Udviklingen i likviditeten afspejler hovedsagelig udviklingen i EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet. Situationen med hensyn til likviditeten i den nuværende undersøgelsesperiode skyldes hovedsagelig den betydelige stigning i lagerbeholdningen, der analyseres i betragtning 249.

(260)

I løbet af den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens investeringer og investeringsafkast sig på følgende måde:

Tabel 17

Investeringer og investeringsafkast

(261)

Investeringerne steg betydeligt, dvs. med 87 % i perioden 2014-2016. Fra 2017 og frem faldt investeringerne i overensstemmelse med rentabilitetstendensen. Det samlede fald i investeringerne var på 32 % i den betragtede periode.

(262)

EU-producenterne foretog flere investeringer i modernisering og automatisering af produktionslinjerne. Nogle virksomheder optimerede også deres kapacitet ved at øge lagerkapaciteten.

(263)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet i den betragtede periode fulgte delvis rentabilitetstendensen, da det steg betydeligt i 2015, inden det faldt gradvist, men det forblev dog over niveauet i 2014.

(264)

Forarbejdningspartnernes investeringer og investeringsafkast blev også analyseret. De udviklede sig som følger:

Tabel 18

Forarbejdningspartnernes investeringer og investeringsafkast

(265)

Forarbejdningspartnerne foretog regelmæssige investeringer i den betragtede periode. Tendensen viser en stigning i investeringerne på 20 % i den betragtede periode.

(266)

Investeringerne bestod af nye produktionslinjer, automatisering af eksisterende linjer og tilbageflytning af produktionen af visse dele.

(267)

I den betragtede periode svingede investeringsafkastet mellem 23 og 31 % og udviste en samlet beskeden stigning fra 26 % i 2014 til 27 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(268)

Den generelle forbedring af rentabiliteten og likviditeten havde en positiv indvirkning på EU-producenternes og deres forarbejdningspartneres evne til at rejse kapital, da de fleste af dem baserede sig på deres egne ressourcer til finansiering af deres aktiviteter og investeringer. Nogle af virksomhederne benyttede sig også af europæiske eller nationale udviklingsprogrammer, mens andre gjorde brug af bankfinansiering.

(269)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenens situation på makroniveau har været forholdsvis stabil i den betragtede periode, hvor Unionens cykelindustri gennemgår en omlægning på grund af den stigende vækst på markedet for elektriske cykler i Unionen. Mens forbruget faldt i den betragtede periode, forblev salgsmængden og produktionsmængden begge stabile, hvilket gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge sin markedsandel.

(270)

Undersøgelsen har også vist, at erhvervsgrenens situation på mikroniveau er blevet forbedret i den betragtede periode som følge af en mere begrænset stigning i omkostningerne end i priserne, som medførte forbedret rentabilitet, og også som følge af investeringer, som begyndte at give bonus. Den opnåede fortjeneste forblev dog under den målfortjeneste, som blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, i hele den betragtede periode. Forarbejdningspartnernes situation er den samme.

(271)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. grundforordningens artikel 3.

(272)

Men selv om EU-erhvervsgrenens situation har stabiliseret sig, er den stadig skrøbelig, som det fremgår af den fortjeneste, der blev opnået i den betragtede periode.

(273)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EBMA, at Kommissionen ikke tog hensyn til den fulde markedssituation i analysen af EU-erhvervsgrenens resultater, navnlig for så vidt angår importen af delecykler uden ladestation (»dockless bike sharing bicycles«) fra Kina og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i perioden fra 2016 til den nuværende undersøgelsesperiode. EBMA hævdede også, at analysen af beskæftigelse og produktivitet i betragtning 243-244 risikerer fejlfortolkning.

(274)

Kommissionen mindede om, at de makroøkonomiske indikatorer i afsnit 4.5 blev vurderet for EU-erhvervsgrenen som helhed og for alle varetyper samlet. Der blev ikke fremlagt konkrete beviser for, at der var en forbindelse mellem importen af delecykler uden ladestation og forringelsen af disse indikatorer, som kunne berettige til en specifik analyse af varetypen. Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede endvidere perioden fra 2014 til den nuværende undersøgelsesperiode, i løbet af hvilken visse indikatorer udviste forbedringer. Med hensyn til niveauet for og udviklingen i den kinesiske import bemærkede Kommissionen, at den allerede har analyseret og gjort opmærksom på den fornyede interesse i betragtning 213.

(275)

Vedrørende beskæftigelse og produktivitet bemærkede Kommissionen, at der ikke er plads til fejlfortolkning, da den allerede i betragtning 243-244 har fremlagt en detaljeret analyse af beskæftigelsesdataene, den konstaterede udvikling i produktiviteten og årsagerne til denne tendens. Det samlede antal ansatte kan være steget, men i mange tilfælde dækker dette tilbageflytning af visse aktiviteter som f.eks. fremstilling af visse dele eller maling. Produktionsmængden af cykler steg derfor ikke i samme takt, og produktiviteten fulgte en nedadgående tendens.

(276)

Begge EBMA's påstande blev derfor afvist.

(277)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME også, at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig fra tidligere skade, hvilket berettiger til foranstaltningernes ophør.

(278)

Kommissionen gentog konklusionerne i betragtning 269-272, hvori den også konkluderede, at EU-erhvervsgrenens situation stadig er skrøbelig. Dette fremgår bl.a. af den fortjeneste, der blev opnået i den betragtede periode, og som forblev under den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse og ikke kan ændres i den nuværende undersøgelse.

(279)

CCCME's påstand blev derfor afvist.

(280)

Da EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, også, om der var sandsynlighed for fornyet væsentlig skade som følge af import fra Kina, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe.

(281)

Kommissionen analyserede følgende elementer for at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves: a) sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger, b) EU-markedets tiltrækningskraft, c) produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina og d) eksistensen af handelsbegrænsende foranstaltninger over for eksporten af cykler fra Kina i andre tredjelande.

(282)

Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 185), og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe (jf. betragtning 202).

(283)

Som forklaret i betragtning 215-218 var de kinesiske importpriser væsentligt lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på trods af de antidumpingforanstaltninger, der var i kraft i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode var på 129 EUR pr. stk., mens den gennemsnitlige importpris fra Kina var på næsten halvdelen, 77 EUR pr. stk. På dette grundlag blev det konkluderet, at den kinesiske eksport af cykler til EU ville finde sted til skadevoldende dumpingpriser, som underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(284)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at forskellen i priserne på importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg skyldtes forskellen mellem de varer, der blev sammenlignet, og ikke dumpingpriser og priser på skadevoldende import, og at Kommissionen ikke foretog en prissammenligning baseret på varetyper. CCCME hævdede også, at selv om foranstaltningerne udløber, kan de kinesiske eksportører opretholde det nuværende prisniveau og vil undlade at eksportere cykler til Unionen til dumpingpriser og skadevoldende priser.

(285)

Kommissionen bemærkede, at på grund af den begrænsede samarbejdsvilje fra de kinesiske eksportørers side var en prissammenligning baseret på varetyper ikke mulig. Skaden blev vurderet for alle varetyper som helhed, og der blev ikke givet forrang til varetyper i det øvre varesegment. Dette blev sikret ved stikprøveudtagning af EU-producenter, som der ikke blev modtaget bemærkninger til. Producenterne blev udtaget på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde, og deres produktion dækkede derfor alle varetyper og ikke kun varer i det øvre varesegment. For så vidt angår den anden påstand, mindede Kommissionen om betragtning 185, og at der allerede var blevet konstateret dumping fra de kinesiske eksportørers side i den nuværende undersøgelsesperiode.

(286)

Derfor blev begge CCCME's påstande afvist.

(287)

EU-markedet er attraktivt med hensyn til størrelse og priser. Ifølge de foreliggende oplysninger fra ansøgeren (98) er EU-markedet det største marked i verden med hensyn til efterspørgsel.

(288)

Som beskrevet i betragtning 193 blev det anset for attraktivt med hensyn til priser, idet priserne ved eksport til EU i gennemsnit var højere end ved eksport til andre lande.

(289)

Kinesiske eksportstatistikker viser også, at de kinesiske priser ved eksport til de vigtigste eksportmarkeder, dvs. USA, Indonesien og Japan i gennemsnit var lavere (50 EUR pr. stk.) end ved eksport til EU (64 EUR pr. stk.) i den nuværende undersøgelsesperiode.

(290)

EU-markedets tiltrækningskraft bekræftes også af tendensen i importen fra Kina, som trods de gældende foranstaltninger viser en betydelig stigning i den betragtede periode (+ 51 %).

(291)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at selv om foranstaltningerne ophæves, er det vanskeligt for de kinesiske eksportører at genvinde Unionens kunder på kort sigt. Desuden ville det etablerede netværk i andre lande, den faldende efterspørgsel i Unionen og konkurrencen fra de genrejste EU-producenter virke afskrækkende på de kinesiske eksportører.

(292)

Kommissionen mindede om konklusionerne i betragtning 212, navnlig om, at den kinesiske import steg med 59 % inden for en periode på 27 måneder (2016 til den nuværende undersøgelsesperiode). Desuden bekræfter den omgåelsespraksis, der er omhandlet i betragtning 3 og 4, at de kinesiske eksportører stadig er meget interesserede i EU-markedet og kan trænge ind på markedet ret hurtigt.

(293)

CCCMC's påstand blev således afvist.

(294)

Som forklaret i betragtning 187-190 blev den kinesiske cykelproduktionskapacitet konservativt fastsat til 117 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. På grundlag af en produktionsmængde på 80 mio. enheder var den disponible uudnyttede kapacitet således på 37 mio. cykler i den nuværende undersøgelsesperiode. En sådan kapacitet ville være tilstrækkelig til at dække det dobbelte af forbruget på EU-markedet.

(295)

Desuden er de kinesiske eksporterende producenter, som bekræftet af China Bicycle Association, hovedsagelig eksportorienterede, da 75 % af deres årlige produktion eksporteres (99).

(296)

På dette grundlag blev det konkluderet, at de kinesiske eksporterende producenter var eksportorienterede, og at de ville have tilstrækkelig uudnyttet kapacitet til i væsentlig grad at øge deres eksport til EU, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(297)

Som nævnt i betragtning 196 findes der en række handelshindringer på nogle af Kinas vigtigste eksportmarkeder for cykler, herunder f.eks. Argentina og Mexico, hvor der er indført antidumpingforanstaltninger.

(298)

Som nævnt i betragtning 197 har stigningen i værdiimporttolden i USA (25 %) på importen af cykler med oprindelse i Kina endvidere gjort det amerikanske marked mindre attraktivt.

(299)

Ud over EU-markedets tiltrækningskraft, som er nævnt i betragtning 287 og 290, er begrænsningerne på disse eksportmarkeder for Kina en anden indikator for, at der sandsynligvis vil blive fokuseret på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(300)

Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina fortsat foregik til dumpingpriser, og at der ikke var tegn på, at en sådan dumpingpraksis ville ophøre fremover.

(301)

Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det desuden med rimelighed forventes, at der som følge af EU-markedets tiltrækningskraft, den tilgængelige uudnyttede kapacitet i Kina og eksistensen af handelshindringer på andre markeder vil ske en betydelig stigning i importen til Unionen til skadevoldende dumpingpriser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser.

(302)

I en sådan situation vil den kinesiske eksport til EU hurtigt vinde markedsandele fra EU-erhvervsgrenen, som vil stå over for et øjeblikkeligt fald i sine salgsmængder og en stigning i sine faste omkostninger pr. enhed.

(303)

I betragtning af visse distributionskanalers prisfølsomhed og den kinesiske imports sandsynlige prisniveau vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive tvunget til at sænke sine priser for at forsvare sin markedsandel. Stigningen i de faste omkostninger kombineret med et fald i salgspriserne ville omgående have negative virkninger for EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som forblev langt under målfortjenesten i hele den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen ville derfor blive tabsgivende, EU-erhvervsgrenens generelle økonomiske situation ville blive påvirket negativt, og der ville igen blive forvoldt væsentlig skade.

(304)

På grund af deres industrielle forbindelser ville forarbejdningspartnernes situation blive påvirket negativt med et fald i produktionsmængden og en stigning i de faste omkostninger. På lang sigt vil EU-erhvervsgrenens aktiviteter som helhed være i fare, hvilket vil føre til lukning af flere produktionsanlæg.

(305)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade som følge af importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves.

(306)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed.

(307)

Det bør for det første erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger.

(308)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(309)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

(310)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation. Hvis foranstaltningerne udløber, vil EU-erhvervsgrenens situation hurtigt blive forværret, hvilket igen vil føre til tab på kort sigt og gradvis eliminering af hele erhvervsgrenen på lang sigt.

(311)

Som nævnt i betragtning 14, skal det erindres, at en betydelig del af produktionen er givet i underentreprise til forarbejdningspartnere, som foretog betydelige investeringer i den undersøgte vare i den betragtede periode. I betragtning af, at forarbejdningspartnerne er stærkt afhængige af deres forretningspartneres aktivitetsniveau, vil deres situation også blive påvirket negativt, hvis foranstaltningerne ophæves.

(312)

På dette grundlag blev det konkluderet, at en videreførelse af foranstaltningerne over for importen fra Kina var i EU-erhvervsgrenens interesse, da den ville gøre det muligt for den yderligere at stabilisere sin stilling på markedet og sikre sin beskæftigelse. Det vil også gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at udnytte fordelene ved de betydelige investeringer, der er foretaget i den betragtede periode, for at sikre sin fremtidige udvikling.

(313)

I januar 2019 indførte Kommissionen udlignings- og antidumpingforanstaltninger over for importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 (100) og (EU) 2019/73 (101).

(314)

Som nævnt i betragtning 206, er en del af EU-erhvervsgrenen også involveret i produktionen af elektriske cykler, hvortil de i vid udstrækning anvender de samme maskiner, den samme arbejdskraft og de samme samlelinjer som til den undersøgte vare. I denne forbindelse vil enhver nedgang i produktionen og salget af konventionelle cykler efter ophævelsen af foranstaltningerne have en afsmittende negativ virkning på aktiviteten i sektoren for elektriske cykler i Unionen. Faktisk ville de faste omkostninger skulle dækkes med en lavere produktionsmængde, hvilket ville øge omkostningerne og have negative konsekvenser for disse indbyrdes forbundne industriers økonomiske situation.

(315)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at kinesiske cykler ikke vil skylle ind over EU-markedet, og at den samlede produktion af cykler og elektriske cykler med sikkerhed vil stige. Ifølge CCCME vil den påståede mulighed, at faste omkostninger ville skulle absorberes af en lavere produktionsmængde, ikke på nogen måde blive en realitet.

(316)

Kommissionen har allerede ovenfor i betragtning 301-302 analyseret den forventede udvikling i importen fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og den omfattende negative indvirkning på produktionen af cykler. I betragtning af at produktionen af elektriske cykler er ret begrænset (10 gange mindre end produktionen af konventionelle cykler i 2016), er det usandsynligt, at en stigning i produktionen af elektriske cykler ville kunne opveje de negative indvirkninger på de faste omkostninger som følge af nedgangen i produktionen af konventionelle cykler.

(317)

Derfor blev CCCME's påstand afvist.

(318)

I betragtning af ligheden mellem konventionelle og elektriske cykler vil ophævelsen af foranstaltningerne over for den undersøgte vare desuden tilskynde til urigtig angivelse af elektriske cykler som konventionelle cykler ved import til EU, hvilket vil føre til svig med hensyn til de foranstaltninger, der gælder for elektriske cykler. Under sådanne omstændigheder ville effektiviteten af antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne over for elektriske cykler blive alvorligt undermineret, og EU-erhvervsgrenen for elektriske cykler ville blive påvirket negativt.

(319)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at konventionelle og elektriske cykler er helt forskellige produkter, og at prisen på elektriske cykler normalt er meget højere end prisen på konventionelle cykler. Under disse omstændigheder er det let for medlemsstaternes toldmyndigheder at skelne mellem de to produkter, og der vil således næppe være nogen mulighed for, at der forekommer ukorrekt toldangivelse.

(320)

Kommissionen bemærker, at elektriske cykler i vid udstrækning ligner de konventionelle cykler med hensyn til komponenter og priser. Den vigtigste forskel er motoren og batteriet, som kunne integreres i en senere fase. En ukorrekt toldangivelse kunne derfor anses for sandsynlig. Den omstændighed, at der i denne sektor er en lang tradition for at omgå antidumpingforanstaltningerne, jf. betragtning 1, 3 og 4, understøtter yderligere denne konklusion.

(321)

Derfor afviste Kommissionen ovennævnte påstand.

(322)

Det blev derfor konkluderet, at opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for den undersøgte vare også ville være i producenterne af elektriske cyklers interesse.

(323)

Ifølge en undersøgelse (102), der for nylig blev gennemført i fællesskab af EBMA og CONEBI, fremstillede mere end 400 virksomheder dele og komponenter til både konventionelle og elektriske cykler i 20 forskellige medlemsstater i 2018. I alt beskæftigede disse virksomheder mere end 22 000 ansatte.

(324)

Det skal erindres, at antidumpingforanstaltningerne som forklaret i betragtning 1 blev udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Kina efter en antiomgåelsesundersøgelse. Efter en sådan undersøgelse blev der indført en fritagelsesordning for at fremme den lokale produktion af dele til cykler ved at begrænse indholdet af kinesiske dele til cykler, der anvendes, til under 60 % af den samlede værdi. Derfor har cykelproducenterne et incitament til at købe deres dele uden for Kina og køber dem lokalt i betydeligt omfang, hvilket også sikrer en kort leveringstid og reducerer deres lagerbeholdninger. Producenterne af dele til cykler drager derfor også fordel af udvidelsen af de eksisterende foranstaltninger til at omfatte væsentlige dele til cykler.

(325)

I den betragtede periode gjorde leverandørerne desuden betydelige bestræbelser på at flytte produktionen af dele og komponenter tilbage til EU ved at foretage betydelige investeringer i forskning og udvikling samt maskiner. I betragtning af disse investeringers særlige karakter og de langvarige forbindelser mellem de to industrier er bæredygtigheden i industrien for dele til cykler tæt forbundet med eksistensen af en levedygtig cykelindustri i Unionen. Et hvert fald i produktions- og salgsmængden for Unionens cykelindustri ville have en skadelig virkning på industrien for dele til cykler.

(326)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil der ikke være negative konsekvenser for producenterne af dele til cykler, da produktions- og salgsmængden for EU-cykelindustrien ikke vil falde. Desuden vil der blive anvendt dele i produktionen af elektriske cykler, som vil vokse.

(327)

Kommissionen gentog de argumenter, der er omhandlet i betragtning 316. Ophævelsen af foranstaltningerne vil sandsynligvis have en omfattende negativ indvirkning på cykelproduktionen, som ikke kunne opvejes af en stigning i produktionen af elektriske cykler. Industrien for dele til cykler er tæt tilknyttet og vil derfor straks blive berørt.

(328)

Påstanden blev derfor afvist.

(329)

På dette grundlag blev det fastslået, at industrien for dele til cykler i EU også ville opleve negative konsekvenser, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Det blev derfor konkluderet, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger er i industrien for cykeldeles interesse.

(330)

Som nævnt i betragtning 15 og 16 opfordrede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører til at deltage i undersøgelsen og kontaktede direkte 75 importører. Som i den seneste fornyede undersøgelse gav ingen af dem sig til kende eller samarbejdede på nogen måde i forbindelse med undersøgelsen.

(331)

Det skal erindres, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at forhindre import, men at genskabe redelige handelsvilkår og sikre, at der ikke forekommer import til skadevoldende dumpingpriser.

(332)

Det fremgik af undersøgelsen, at en betydelig importmængde, som tegnede sig for en markedsandel på over 17 % i den nuværende undersøgelsesperiode, kom fra lande, der ikke var omfattet af antidumpingforanstaltninger. Som nævnt i betragtning 227 kom størstedelen af importen fra andre lande, der er omfattet af foranstaltninger, med en markedsandel på over 15 % i den nuværende undersøgelsesperiode fra egentlige producenter, der var fritaget for foranstaltningernes udvidelse. Da import ikke omfattet af foranstaltninger tegnede sig for mere end 32 % af markedsandelen i den nuværende undersøgelsesperiode, blev det derfor konkluderet, at importører stadig kunne købe cykler fra en lang række lande.

(333)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ indvirkning på importørernes situation, og at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(334)

Det skal for det første erindres, at det i tidligere undersøgelser blev konkluderet, at foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for brugerne/forbrugerne.

(335)

Det Europæiske Cyklistforbund (»ECF«), der repræsenterer cyklistsammenslutninger og -forbund, og Cykelfrämjandet, organisationen for cyklister i Sverige, udtrykte begge deres støtte til opretholdelsen af foranstaltningerne. De hævdede, at cyklister ville få gavn af udbuddet af produkter med høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder, mens meget billige cykler ikke ville opfylde sikkerhedsstandarderne og afskrække dem fra at bruge cykler, da disse ville være ubehagelige at køre på, upålidelige og mangle det nødvendige udstyr til daglig brug. De gjorde også opmærksom på, at forbrugeren prioriterer kvalitet over pris, og at cykler til lav pris og af dårlig kvalitet forringer cyklistens oplevelse og udgør en trussel mod sikkerheden.

(336)

Virkningerne af antidumpingtolden på forbrugerpriserne blev anset for ikke at være betydelige, da visse kinesiske producenter har en nultold, mens der findes andre forsyningskilder på EU-markedet. Ydermere opererer størstedelen af EU-producenterne under den fritagelsesordning, hvorefter de væsentlige dele til cykler kan importeres fra Kina uden told, for så vidt angår op til 60 % af den samlede værdi af de anvendte dele. Samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår, øger dette konkurrencen på markedet mellem cykler produceret i EU og importerede cykler.

(337)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at købsprisen på cykler for EU-forbrugere er steget, og at personer med lav indkomst ikke kan købe en cykel på grund af antidumpingforanstaltningerne. CCCME tilføjede, at antidumpingforanstaltningerne har til formål at beskytte interesserne hos mindretalsproducenterne i det øvre varesegment på bekostning af miljøet og folkesundheden.

(338)

Kommissionen bemærkede, at opretholdelsen af foranstaltningerne øgede leverandørernes diversitet og efterfølgende prisforskellene. Som det fremgår af tabel 6 og 7 i betragtning 223 og 228, var de gennemsnitlige importpriser fra andre lande ofte lavere end priserne på importen fra Kina. Derfor er Unionens forbrugere ikke blevet påvirket negativt af foranstaltningerne.

(339)

Med hensyn til det andet krav fra CCCME gentog Kommissionen sit svar i betragtning 268 og henviste til tabel 12 i betragtning 250, hvor den gennemsnitlige salgspris i Unionen varierede fra 118 EUR til 129 EUR pr. stk., hvilket ikke kan betragtes som en vejledende pris for en cykel i det øvre varesegment.

(340)

Begge påstande blev ligeledes afvist.

(341)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen negativ indvirkning på brugernes situation, og at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(342)

EU-erhvervsgrenen for cykler består af ca. 400 virksomheder, hovedsagelig SMV'er, og beskæftigede direkte over 20 000 personer på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. IndustriAll European Trade Union, som er en sammenslutning af uafhængige fagforeninger, der repræsenterer arbejdere og funktionærer i forskellige sektorer, gav udtryk for sin støtte til videreførelse af foranstaltningerne. Den hævdede, at foranstaltningerne ville styrke væksten i denne industri, der som helhed forventes at beskæftige 200 000 personer om ca. 5 år. Den hævdede også, at foranstaltningerne ville gøre det muligt for industrien at tage de strategiske udfordringer op, der består i at omdanne cykler til intelligente cykler eller at organisere en cirkulær økonomi for cykler (genbrug, genanvendelse og genfremstilling).

(343)

AEGIS Europe, som samler 25 europæiske industrisammenslutninger, gav også udtryk for sin støtte til foranstaltningerne, idet man hævdede, at de sikrer lige konkurrencevilkår og retter op på de forvridninger, som en statsledet, handelsforstyrrende økonomisk model skaber på det internationale marked.

(344)

På grundlag af de foreliggende oplysninger om Unionens interesser konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af cykler med oprindelse i Kina.

(345)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af cykler med oprindelse i Kina. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(346)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af cykler med oprindelse i Kina, der indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 502/2013, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/49, og den udvidelse, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 og i gennemførelsesforordning (EU) 2015/776, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(347)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør straks fremsendes til Kommissionen (103) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.