4.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/134

(1)

Efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011 (2) en endelig udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet også ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 (3) en endelig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Kina.

(3)

Udligningsforanstaltningerne blev indført i form af en værditold på mellem 4 % og 12 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 12 %.

(4)

Den 8. august 2011 indgav de kinesiske producenter Gold East Paper Co. Ltd. og Gold Huasheng Paper Co. Ltd. (»APP Group«) annullationssøgsmål vedrørende både gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011, for så vidt som de vedrører ansøgerne (4). Den 11. september 2014 forkastede Rettens tredje afdeling de to søgsmål.

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende udligningsforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Kina modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(6)

Anmodningen blev indgivet af fem EU-producenter (Arctic Paper Grycksbo AB, Burgo Group SpA, Fedrigoni SpA, Lecta Group og Sappi Europe SA), tilsammen »ansøgeren«, som tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af coated finpapir.

(7)

Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat subsidiering og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 13. maj 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(9)

Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende den 13. maj 2016 (7) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (8), af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen til Unionen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(10)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, og artikel 33, litra a), meddelte Kommissionen Kinas regering, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede den kinesiske regering til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen vedrørende indholdet af anmodningen om fornyet undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. Den kinesiske regering tog imod tilbuddet om konsultationer, og de blev efterfølgende afholdt den 11. maj 2016. Under konsultationerne blev der taget behørigt hensyn til de bemærkninger, der blev fremsat af de kinesiske myndigheder. Det var imidlertid ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

(11)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(12)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som, den vidste, var berørt, samt de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(13)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom, blev indrømmet en høring med Kommissionen.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(15)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle 36 kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16)

Der var kun én gruppe af eksporterende producenter i Kina, som indgav de oplysninger, der blev anmodet om i bilag I til indledningsmeddelelsen, med henblik på stikprøveudtagning (9). På en høring den 8. juni 2016 underrettede samme gruppe af eksporterende producenter Kommissionen om, at den ikke agtede at besvare spørgeskemaet. Dette blev forklaret med, at der ikke var noget eksportsalg til EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, og den komplekse gruppestruktur.

(17)

Alle kendte berørte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder blev underrettet om konsekvenserne af manglende samarbejde og om, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 28 kan træffe afgørelse på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger.

(18)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde under hensyntagen til den geografiske spredning. Den foreløbige stikprøve bestod af tre grupper af EU-producenter. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. En af de foreløbigt stikprøveudtagne EU-producenter underrettede Kommissionen om, at denne ikke ville være i stand til at besvare spørgeskemaet. Kommissionen modtog også en præcisering om, at to andre stikprøveudtagne parter var grupper bestående af flere producenter. Kommissionen ændrede stikprøvens sammensætning i overensstemmelse hermed ved at erstatte den ikke samarbejdsvillige producent med den næststørste producent, for så vidt angår salgs- og produktionsmængde, og ved at udtage de største producenter i de andre to grupper af foreløbigt udtagne producenter. Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen bemærkninger til den ændrede stikprøvesammensætning inden for fristen, bekræftede den stikprøven som ændret. Den endelige stikprøve tegnede sig for over 30 % af den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor betragtet som repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(19)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(20)

Kommissionen kontaktede fem potentielle importører, men der var ingen af dem, som indsendte stikprøveskemaet.

(21)

Den 13. maj 2016 sendte Kommissionen et spørgeskema til den kinesiske regering, herunder specifikke spørgeskemaer til China Development Bank, Export Import Bank of China (»EXIM«), Agricultural Bank of China og China Export & Credit Insurance Corporation (»Sinosure«), fordi de havde ydet lån og finansielle tjenester til industrien for coated finpapir i henhold til oplysningerne i anmodningen og/eller i den oprindelige undersøgelse. Den kinesiske regering blev desuden anmodet om at sende et spørgeskema beregnet til banker til alle andre finansielle institutioner, som, den kinesiske regering vidste, havde ydet lån til den pågældende erhvervsgren.

(22)

Den 24. juni 2016 modtog Kommissionen svar på spørgeskemaet fra den kinesiske regering. Kommissionen modtog ikke svar fra nogen af ovennævnte finansielle institutioner.

(23)

Den 2. september 2016 sendte Kommissionen en mangelskrivelse til den kinesiske regering. Den kinesiske regering anmodede om en forlængelse af fristen for svar på Kommissionens mangelskrivelse. Den 23. september 2016 meddelte den kinesiske regering Kommissionen, at den havde besluttet ikke at fremsende svar på mangelskrivelsen, og bekræftede, at den ikke længere ville samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(24)

Ved verbalnote af 7. oktober 2016 underrettede Kommissionen de kinesiske myndigheder om, at den som følge af manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regerings side i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 agtede at træffe afgørelse på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Det skal endvidere bemærkes, at en konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan være mindre gunstig, end hvis den kinesiske regering havde samarbejdet.

(25)

Der blev ikke sendt spørgeskemaer til de eksporterende producenter, som ikke besvarede Kommissionens anmodning i indledningsmeddelelsen. Kommissionen sendte heller ikke et spørgeskema til den kinesiske eksporterende producent, der er omhandlet i betragtning 16, da virksomheden havde meddelt, at den ikke ville besvare spørgeskemaet.

(26)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter og modtog spørgeskemabesvarelser fra dem alle tre.

(27)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige i forbindelse med en udløbsundersøgelse, med henblik på konstatering af subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos følgende EU-virksomheder:

(28)

Den pågældende vare er visse typer coated finpapir (»CFP«), som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1) og med oprindelse i Kina (»den undersøgte vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 4810 13 00, ex 4810 14 00, ex 4810 19 00, ex 4810 22 00, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10 og ex 4810 99 80 (Taric-kode 4810130020, 4810140020, 4810190020, 4810220020, 4810293020, 4810298020, 4810991020 og 4810998020).

(29)

Den pågældende vare omfatter ikke:

(30)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(31)

Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(32)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og som nævnt i indledningsmeddelelsen, om det var sandsynligt, at den gældende tolds udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(33)

Som forklaret ovenfor samarbejdede den kinesiske regering oprindelig med Kommissionen og besvarede spørgeskemaet. Da dette svar var meget mangelfuldt, blev der imidlertid fremsendt en mangelskrivelse den 2. september 2016. Efter at have modtaget mangelskrivelsen underrettede den kinesiske regering den 23. september 2016 Kommissionen om sin beslutning om at afbryde samarbejdet. Kommissionen modtog derfor kun en begrænset mængde uefterprøvede oplysninger fra den kinesiske regering.

(34)

Kommissionen modtog ingen besvarelser af specifikke spørgeskemaer beregnet til China Development Bank, EXIM, Agricultural Bank of China, Sinosure eller nogen anden finansiel institution eller forsikringsinstitution, som, den kinesiske regering vidste, havde ydet lån til industrien for coated finpapir.

(35)

Kommissionen gjorde alle interesserede parter bekendt med følgerne af manglende samarbejdsvilje og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse. Kommissionen anså i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 anvendelsen af de bedste foreliggende faktiske oplysninger nødvendig med henblik på at undersøge Kinas fortsatte subsidieringspraksis i papirindustrien.

(36)

For så vidt angår brugen af de foreliggende faktiske oplysninger, har appelorganet mindet om, at artikel 12, stk. 7, i SCM-aftalen udelukkende tillader brugen af sagens akter til at erstatte oplysninger, som måtte mangle, med henblik på at nå frem til en præcis konstatering af subsidiering eller skade. Appelorganet har således forklaret, at der skal være en forbindelse imellem de »nødvendige oplysninger«, som mangler, og de enkelte »foreliggende faktiske oplysninger«, hvorpå en afgørelse i henhold til artikel 12, stk. 7, bygger. Derfor skal en undersøgelsesmyndighed anvende de »foreliggende faktiske oplysninger«, som på fornuftig vis erstatter de oplysninger, som en interesseret part ikke har fremlagt, med henblik på at nå frem til en præcis konstatering. Appelorganet forklarede endvidere, at »foreliggende faktiske oplysninger« henviser til de faktiske oplysninger, som undersøgelsesmyndigheden er i besiddelse af, og som kan dokumenteres skriftligt. Da afgørelser i henhold til artikel 12, stk. 7, skal foretages ud fra »foreliggende faktiske oplysninger«, kan de ikke foretages ud fra ikke faktuelle antagelser eller ren spekulation. Endvidere skal alle dokumenterede kendsgerninger tages i betragtning af en undersøgelsesmyndighed, når den overvejer og evaluerer, hvilke foreliggende faktiske oplysninger der på fornuftig vis kan erstatte de manglende oplysninger. Appelorganet har forklaret, at vurderingen af den rimelige erstatning for de manglende »nødvendige oplysninger« omfatter en proces med overvejelser og evaluering fra undersøgelsesmyndighedens side. Hvis der er flere faktiske oplysninger til rådighed for en undersøgelsesmyndighed, som den er nødt til at vælge ud fra, er det derfor naturligt, at processen med overvejelser og evaluering omfatter et element af sammenligning med henblik på at nå frem til en præcis konstatering. Den evaluering af de »foreliggende faktiske oplysninger«, som kræves, og den form, den måtte antage, afhænger af de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, herunder arten, kvaliteten og mængden af beviser i sagen og de særlige afgørelser, der skal træffes. Arten og omfanget af den krævede forklaring og analyse vil nødvendigvis variere fra afgørelse til afgørelse (10).

(37)

Derfor anvendte Kommissionen til sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, som den rådede over, herunder navnlig:

(38)

I lyset af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de eksporterende producenter, der er nævnt ovenfor, besluttede Kommissionen, at den ville undersøge, om der fandt fortsat subsidiering sted på følgende måde. For det første undersøgte Kommissionen, om de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fortsatte med at medføre fordele for industrien for coated finpapir. Derefter undersøgte Kommissionen, om industrien for coated finpapir nød godt af nye subsidier som påstået i anmodningen (dvs. subsidier, som ikke blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse). Kommissionen besluttede, at på baggrund af konklusionerne om fortsat subsidiering med hensyn til de fleste af de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse samt nye subsidier var det ikke nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som ifølge klageren angiveligt fandtes. I henhold til grundforordningens artikel 18 bør Kommissionen undersøge, om der er bevis for fortsat subsidiering, uanset beløbets størrelse.

(39)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 5,37 % for APP Group (16) og 1,26 % for Chenming Group (17).

(40)

Kommissionen undersøgte først, om præferencelån indgår i gennemførelsen af den kinesiske regerings centrale planlægning, der har til formål at fremme udviklingen af papirfremstillingsindustrien, som det var tilfældet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(41)

Industrien for coated finpapir, der var genstand for Kommissionens undersøgelse, udgør en del af en bredere kategori af papirindustrien, også kaldet papirfremstillingsindustrien. Ansøgeren hævdede, at den kinesiske regering fortsat subsidierer sin papirindustri, og henviste til en række politik- og planlægningsdokumenter samt lovgivning, der danner grundlag for fortsat statsstøtte til denne industri.

(42)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at der findes særlige politikplaner for papirindustrien. Det fremgik af disse planer, at regeringsmyndighederne nøje overvåger papirindustriens resultater og gennemfører særlige politikker (f.eks. gennemførelsesdekreter) med henblik på efterlevelse af målene i politikplanerne. Undersøgelsen fastslog også, at de specifikke politikplaner indeholder bestemmelser om præferencelån til papirfremstillingsindustrien.

(43)

Kommissionen fastslog i den nuværende undersøgelse, at finansmarkedet i Kina fortsat fordrejes af interventioner fra den kinesiske regering. Konklusionerne i forbindelse med den oprindelige undersøgelse på grundlag af regeringens planer, der var gældende på det tidspunkt, opretholdes i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Både den 12. femårsplan (18), der gjaldt i NUP, og den tidligere 11. femårsplan betegner fortsat papirindustrien som en »tilskyndet erhvervsgren«.

(44)

Den 13. femårsplan (2016-2020) vedrører perioden efter den nuværende undersøgelsesperiode, men bekræfter fortsat subsidiering, også i fremtiden. Den 13. femårsplan udpeger nemlig papirindustrien som en »tilskyndet erhvervsgren«.

(45)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen med henvisning til statsrådets beslutning nr. 40 (19) (»beslutning nr. 40«), at denne retsakt er beordret af statsrådet, altså det højeste administrative organ i Kina, og dermed juridisk bindende for andre offentlige organer og økonomiske aktører. Heri klassificeredes erhvervssektorerne i »tilskyndede, begrænsede og afviklede projekter«. Retsakten udgjorde et bindende erhvervspolitisk dokument, som viser, hvordan den kinesiske regering opretholder en politik til støtte for grupper af virksomheder eller erhvervsgrene, såsom papirindustrien, som i registerkataloget er klassificeret som en »tilskyndet erhvervsgren«. På grundlag af den kinesiske regerings indlæg i forbindelse med denne undersøgelse bekræftede Kommissionen, at beslutning nr. 40 stadig er i kraft.

(46)

Der er i alt opført 26 erhvervsgrene i kategorien »tilskyndet«, som kun udgør en del af den kinesiske økonomi. Desuden er det kun visse aktiviteter i disse 26 erhvervsgrene, der har status som »tilskyndet«. Det hedder også i artikel 17 i beslutning nr. 40, at de »tilskyndede investeringsprojekter« er omfattet af specifikke privilegier og incitamenter (økonomisk støtte, fritagelse for importtold, momsfritagelse, skattefritagelse). Med hensyn til de »begrænsede og afviklede projekter« giver beslutning nr. 40 de statslige myndigheder beføjelse til at gribe direkte ind for at regulere markedet. I henhold til artikel 18 og 19 skal den relevante myndighed nemlig få de finansielle institutioner til at afholde sig fra at yde lån; de pålægger også statens prismyndighed at hæve elprisen og elselskaberne at stoppe elforsyningen til »begrænsede og afviklede projekter«. Det fremgår tydeligt af ovenstående, at beslutning nr. 40 indeholder bindende regler og instrukser for alle økonomiske institutioner og enheder om fremme af og støtte til tilskyndede erhvervsgrene som f.eks. papirfremstillingsindustrien.

(47)

Kommissionen fastslog i forbindelse med den nuværende undersøgelse, at en række politikdokumenter udtrykkeligt udpeger papirindustrien som en »tilskyndet erhvervsgren«. Dette gælder især den 12. femårsplan for papirindustrien. Denne plan gennemføres af det 12. femårsprogram for industriteknologiinnovation udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologi. Programmet henviser også til fremme af »industriel omstrukturering og modernisering (…) af papirindustrien og tilknyttede industrier«. Ovennævnte beslutning nr. 40 påpeger ligeledes støtte til udvikling og modernisering af papirindustrien. Så snarere end at fremsætte generelle opmuntrende udtalelser pålægger disse politikplaner enheder at opfylde samfundspolitiske mål om at støtte udviklingen af industrien for coated finpapir.

(48)

Endvidere indeholder 2007-udviklingspolitikken for papirfremstillingsindustrien (»2007-planen for papirfremstillingsindustrien«) særlige betingelser, retningslinjer og mål for papirfremstillingsindustrien. Som i den oprindelige undersøgelse beskriver 2007-planen for papirfremstillingsindustrien situationen i papirfremstillingsindustrien i Kina (f.eks. antal virksomheder, produktion, forbrug og eksport, statistik om, hvilken type råvarer der anvendes). I planen fastsættes politikker og mål for papirfremstillingsindustrien, for så vidt angår industrielt layout, anvendelse af råmaterialer, brug af teknologi og udstyr, varestruktur og organisationsstruktur hos papirproducenterne. Teksten indeholder også »udvælgelseskriterier« for erhvervsgrenen, da den fastsætter specifikke krav til forholdet mellem aktiver/passiver i papirfremstillingsindustrien, specifikke kreditvurderinger for papirfremstillingsindustrien og specifikke mål for stordriftsfordele, markedsandele, energi- og vandforbrug, som virksomhederne skal opfylde. Den pålægger virksomhederne at udarbejde udviklingsplaner på grundlag 2007-planen for papirfremstillingsindustrien. Den pålægger også lokale provinser og regioner at deltage i gennemførelsen af planen, mens et helt kapitel handler om »investering og finansiering« af papirfremstillingsindustrien. Det er i den forbindelse relevant at bemærke, at planen klart fastslår, at de finansielle institutioner ikke skal yde lån til projekter, som ikke opfylder dens bestemmelser. 2007-planen for papirfremstillingsindustrien er med andre ord et specifikt statsligt instrument rettet mod at regulere papirfremstillingsindustrien i Kina og kan kun betragtes som et obligatorisk industripolitisk redskab, der konkret skal gennemføres af de relevante interesserede parter i Kina (statslige myndigheder, finansielle institutioner og producenter). Da papirindustrien fortsat opføres som en »tilskyndet« erhvervsgren i den 12. og 13. femårsplan, og da der ikke blev fremlagt eller kunne findes noget dokument, der efterfulgte eller reviderede 2007-planen for papirfremstillingsindustrien, konkluderede Kommissionen, at 2007-planen for papirfremstillingsindustrien stadig er i kraft.

(49)

Desuden fastlægger artikel 34 i Commercial Banking Law [2015] nr. 34 overordnet, at forretningsbanker skal udøve deres lånevirksomhed i overensstemmelse med statens behov for økonomisk og social udvikling og ifølge retningslinjerne for statens erhvervspolitikker. Dette tyder på, at lån til producenter af coated finpapir fra statsejede banker og andre finansielle institutioner ydes i henhold til regeringsdirektiver og samfundspolitiske mål.

(50)

Endelig mindede Kommissionen om sine konklusioner i forbindelse med den oprindelige undersøgelse vedrørende den rolle, som National Development and Reform Commission (»NDRC«) spiller. NDRC er et agentur under statsrådet, som koordinerer den makroøkonomiske politik og forvalter regeringens investeringer. Statsrådet, som er det højeste regeringsadministrationsorgan, har bl.a. udarbejdet 2007-planen for papirfremstillingsindustrien, som skal følges af NDRC. Det blev i forbindelse med den oprindelige undersøgelse også fastslået, at NDRC på permanent basis skal indsamle detaljerede oplysninger fra virksomhederne. At der findes en sådan systematisk mekanisme til indsamling af virksomhedsrelaterede data, der skal anvendes i regeringens planer og projekter, viser, at disse planer og projekter betragtes som et vigtigt element i statens erhvervspolitik.

(51)

Det fremgår af ovenstående, at de finansielle institutioners beslutninger vedrørende papirindustrien (herunder industrien for coated finpapir) fortsat skal træffes under hensyntagen til behovet for at opfylde målene i de relevante politikplaner.

(52)

I lyset af ovenstående konstaterede Kommissionen, at forbindelsen mellem de specifikke politikmål som fastsat i disse planer og dokumenter og støtten til industrien for coated finpapir fortsat findes i NUP. Industrien for coated finpapir betragtes som en nøgle-/strategisk industri, hvis udvikling bliver aktivt fulgt af staten som et samfundspolitisk mål, herunder gennem præferencelån.

(53)

Kommissionen konkluderede i den oprindelige undersøgelse (20), at finansmarkedet i Kina fordrejedes af statslig indgriben, og at de rentesatser, der opkrævedes af ikke statsejede banker og andre finansielle institutioner sandsynligvis ville blive tilpasset de statslige rentsatser. Undersøgelsen afslørede ingen oplysninger, som modsiger ovenstående konstatering. Den kinesiske regering fremlagde heller ingen beviser i løbet af denne undersøgelse for, at denne situation havde ændret sig.

Anmodningen indeholdt påstande om, at den kinesiske regering fortsatte med at subsidiere industrien for coated finpapir gennem præferencelån. Kommissionen minder om, at ifølge WTO's appelorgan er den test, der anvendes til at fastslå, om en statsejet virksomhed er et offentligt organ, som følger: »Det afgørende er, om en enhed har fået beføjelse til at udøve statslige funktioner, snarere end hvordan dette opnås. Der er mange forskellige måder, hvorpå staten i snæver forstand kan tildele enheder beføjelse. Følgelig kan forskellige former for beviser være relevante for at godtgøre, at en sådan beføjelse er blevet tildelt en bestemt enhed. Dokumentation for, at en enhed faktisk udøver statslige funktioner, kan tjene som bevis for, at den er i besiddelse af eller har fået tildelt statslig beføjelse, navnlig når disse beviser tyder på en vedvarende og systematisk praksis. Efter vores opfattelse er konsekvensen, at tegn på, at en regering udøver betydelig kontrol over en enhed og dennes adfærd, kan tjene som bevis for, at den pågældende enhed har statslig beføjelse og udøver denne beføjelse ved udøvelsen af statslige funktioner. Vi understreger imidlertid, at bortset fra en udtrykkelig delegering af beføjelse i et retligt instrument, er det ikke sandsynligt, at forekomsten af udelukkende formelle forbindelser mellem en enhed og staten i snæver forstand rækker til at fastslå den nødvendige besiddelse af statslig beføjelse. Således viser f.eks. den blotte omstændighed, at staten ejer aktiemajoriteten i en enhed ikke, at staten udøver en betydelig kontrol med denne enhed, og i endnu mindre grad, at staten har tildelt den statslig beføjelse. Hvis der er bevis for, at der er mange formelle indicier for statslig kontrol, og der også er tegn på, at denne kontrol har været udøvet i betydeligt omfang, kan sådanne beviser i nogle tilfælde imidlertid tillade en antagelse af, at den pågældende enhed udøver statslig beføjelse« (21). I det foreliggende tilfælde og som forklaret nedenfor er den konklusion, at statsejede banker, som tilbød præferencelån, har beføjelse til at udøve offentlige funktioner, baseret på de bedste foreliggende faktiske oplysninger vedrørende statsligt ejerskab, formelle indicier for statslig kontrol samt dokumentation for, at den kinesiske regering fortsat udøver betydelig kontrol med disse banker.

(54)

Kommissionen fastslog på grundlag af de foreliggende oplysninger, at de fleste af de større banker fortsat var statsejede. Den kinesiske regering har oplyst, at den kinesiske regering er hovedaktionær i de fire største banker i Kina: Industrial and Commercial Bank of China (»ICBC«), Bank of China (»BOC«), China Construction Bank (»CCB«) og Agricultural Bank of China (»ABC«). Den kinesiske regering fremførte, at den ejede under 50 % af aktierne i Bank of Communications. Kommissionen har i forbindelse med nylige undersøgelser såsom udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler fastslået, at Bank of Communications er statskontrolleret gennem indirekte aktiebesiddelse (22).

(55)

Kommissionen konkluderede videre på samme grundlag, at der var beviser på formelle indicier for statslig kontrol i de statsejede banker. For eksempel, for så vidt angår EXIM, fremgår dens samfundspolitiske mandat af Notice of Establishing Export-Import Bank of China, udstedt af statsrådet, og vedtægterne for EXIM. Staten, som ejer 100 % af aktierne i EXIM, kontrollerer EXIM ved at udnævne medlemmerne af tilsynsrådet. Disse medlemmer repræsenterer statens interesse, herunder politiske hensyn, på møderne i EXIM. Der er ingen bestyrelse. Staten udnævner direkte EXIM's ledelse (23). Det fremgår af dens websted (24), at EXIM har »til formål at støtte Kinas udenrigshandel, investering og internationale økonomiske samarbejde«, og »at den er forpligtet til at øge den finansielle støtte til centrale sektorer og svage led i den kinesiske økonomi for at sikre bæredygtig og sund økonomisk og social udvikling«.

(56)

Selv om den kinesiske regering hævder, at de statsejede banker ikke er offentlige organer, og at indlåns- og udlånsrentemarkedet er blevet liberaliseret, er der ingen beviser på en gennemgribende reform af banksektoren i Kina, som ville skabe et mere markedsorienteret system for ydelse af lån. I de seneste undersøgelser konkluderede Kommissionen faktisk det modsatte (25).

(57)

Hverken den kinesiske regering i sit ikke efterprøvede svar eller de statsejede banker og andre finansielle institutioner, som var bestemt til at modtage et spørgeskema, har leveret tilstrækkelige beviser for, at virksomheder ydes lån i henhold til passende kreditvurderingsevalueringer. Kommissionen råder således ikke over oplysninger, der er i strid med den tidligere konstatering af, at statsejede banker støtter tilskyndede erhvervsgrene og/eller gennemfører nationale politikker, som tidligere nævnt i betragtning 40 og 52.

(58)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de specifikke offentlige politikmål som fastsat i retsgrundlaget ovenfor er ved at blive gennemført, for så vidt angår papirindustrien, af statsejede banker, der udøver statslige funktioner, og som dermed fungerer som offentlige organer i henhold til grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og i overensstemmelse med WTO's relevante retspraksis.

(59)

Desuden fastslog Kommissionen, at selv hvis de statsejede banker ikke blev anset for at være offentlige organer, ville de også blive betragtet som underlagt og styret af den kinesiske regering med hensyn til at udøve funktioner, der normalt udøves af staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), for så vidt angår den normative ramme, der er beskrevet ovenfor i betragtning 40 og 52. Deres adfærd ville dermed under alle omstændigheder kunne tilskrives den kinesiske regering. Af samme årsager ville lån, der er ydet af andre finansielle institutioner til virksomheder i papirsektoren, blive tilskrevet den kinesiske regering.

(60)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at papirindustrien nød godt af præferencelån. Kommissionen fastlagde fordelens størrelse som forskellen mellem det beløb, som virksomheden betaler for statslånet, og det beløb, som virksomheden ville skulle betale for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som den faktisk kunne opnå. Dette beløb blev derefter fordelt på de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning. Det konstaterede subsidiebeløb, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 5,37 % for APP Group og 1,26 % for Chenming Group.

(61)

I forbindelse med den nuværende undersøgelse fandt Kommissionen ud fra de foreliggende oplysninger intet tegn på, at ydelsen af præferencelån til producenter af coated finpapir i Kina ophørte.

(62)

Kommissionen bemærker, at ansøgeren i sin anmodning og i efterfølgende bemærkninger fremlagde eksempler på yderligere lån modtaget af de eksporterende producenter også i NUP, herunder:

(63)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke det kunne fastslås, at de lån, som ansøgeren havde gjort opmærksom på, var blevet ydet på normale markedsvilkår. På grundlag af de foreliggende oplysninger fandt Kommissionen imidlertid, at de kinesiske eksporterende producenter fortsat nød godt af præferencelån. Faktisk betegnes papirindustrien fortsat som en »tilskyndet erhvervsgren«. Desuden fastslog Kommissionen i nylige undersøgelser, at præferencelånene til tilskyndede erhvervsgrene var blevet ydet til renter, som ligger et godt stykke under dem, der ville være blevet opkrævet, hvis der ikke havde været fordrejninger på det finansielle marked, herunder i en situation uden gyldige kreditvurderinger (26).

(64)

Derfor konkluderede Kommissionen, uden at det var nødvendigt at sætte tal på det subsidiebeløb, der er tildelt i form af præferencelån, at den kinesiske regering fortsatte med at yde præferencelån til gunstige rentesatser i tråd med politikken i specifikke planer og direktiver vedrørende papirindustrien. Direkte overførsel af midler i form af præferencelån var fortsat til rådighed for virksomheder i papirindustrien i NUP.

(65)

Som påvist i betragtning 40 og 52 ovenfor er der en række juridiske dokumenter, specifikt rettet mod virksomheder i papirsektoren, som styrer de finansielle institutioner. På grundlag af disse dokumenter påvises det, at de finansielle institutioner kun tilbyder præferencelån til et begrænset antal erhvervsgrene/virksomheder, der følger den kinesiske regerings relevante politikker.

(66)

Kommissionen konkluderede derfor, at subsidier i form af præferencelån ikke er alment tilgængelige, men er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Desuden fremlagde ingen af de interesserede parter bevis for, at præferencelån er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(67)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at industrien for coated finpapir fortsat nyder godt af subsidier i form af præferencelån. Da der er tale om et finansielt bidrag, en fordel for de eksporterende producenter og specificitet, betragtes subsidiet fortsat som udligningsberettiget.

(68)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til dette subsidie var på 1,22 % for APP Group og på 0,58 % for Chenming Group.

(69)

Med dette subsidiebeløb kan en virksomhed, der godkendes til certifikatet for virksomheder med højteknologi og ny teknologi, få nedsat indkomstskat på 15 % i forhold til den normale indkomstskat på 25 %.

(70)

Subsidiebeløbet har ifølge artikel 28 i Enterprise Income Tax Law of the PRC (nr. 63 meddelt den 16. marts 2007) og Administrative Measures for the determination of High and New Tech Enterprises form af en skattemæssig præferencebehandling. Notice of the State Administration of Taxation on the Issues concerning Enterprise Income Tax Payment of High & New Technology Enterprises (Guo Shui Han [2008] nr. 985) vedrører også denne ordning og indeholder supplerende oplysninger om gennemførelsen heraf.

(71)

Artikel 10 i Administrative Measures for the determination of High and New Tech Enterprises indeholder de kriterier, som virksomhederne skal opfylde for at opnå denne nedsatte indkomstskat. Hvis virksomheden opfylder samtlige betingelser i artikel 10, skal den indsende en ansøgning til de relevante myndigheder i henhold til proceduren i artikel 11 i samme retsakt.

(72)

Virksomheder, der ønsker at ansøge om denne nedsatte indkomstskat, skal indsende en online-ansøgning til det lokale videnskabs- og teknologiagentur, som foretager en foreløbig behandling. Det lokale videnskabs- og teknologiagentur udarbejder derefter en henstilling til videnskabs- og teknologiagenturet for den pågældende provins. Inden certifikatet for virksomheder med højteknologi og ny teknologi udstedes, kan sidstnævnte også beslutte at gennemføre en undersøgelse hos ansøgeren.

(73)

Som fastslået i forbindelse med den oprindelige undersøgelse bør den nedsatte indkomstskat betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er desuden specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet selve den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, har begrænset adgangen til denne nedsatte indkomstskat til kun at omfatte visse virksomheder og erhvervsgrene, der er klassificeret som tilskyndede, såsom virksomheder i industrien for coated finpapir.

(74)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne nedsatte indkomstskattesats. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger afgivet af ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (27) og offentligt tilgængelige oplysninger (28), at industrien for coated finpapir fortsat drog fordel af præferencebeskatningspolitikker for virksomheder, der anerkendes som virksomheder med højteknologi eller ny teknologi (herunder også industrien for coated finpapir).

(75)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(76)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(77)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne skattemæssige præferencebehandling var på 0,02 % for APP Group og på 0,05 % for Chenming Group.

(78)

Den kinesiske regering yder skattemæssig præferencebehandling, som kommer alle de virksomheder til gode, der anerkendes som virksomheder, som gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter (»FoU«). Denne anerkendelse gør, at virksomheder, der afholder FoU-udgifter med henblik på at udvikle nye teknologier, nye produkter og nye håndværk, kan fratrække yderligere 50 % af deres FoU-udgifter i deres skyldige indkomstskat. Også udgifter fra immaterielle FoU-aktiver giver støtteberettigede virksomheder ret til et fradrag på 150 % af de faktiske omkostninger, som disse virksomheder har afholdt.

(79)

Skattemæssig præferencebehandling fastsættes i artikel 30, stk. 1, i Enterprise Income Tax Law of the PRC (nr. 63 meddelt den 16. marts 2007), artikel 95 i Regulations on the Implementation of Enterprise Income Tax Law of the PRC, statsrådets dekret nr. 512, meddelt den 6. december 2007, og Guide to Key Fields (meddelelse nr. 6, 2007).

(80)

Skattemæssig præferencebehandling giver en fordel til virksomheder, som gennemfører FoU-projekter. Kun FoU-projekter fra virksomheder med ny teknologi og højteknologi, der modtager støtte fra staten, og projekter opført i Guide to Key Fields of High Tech Industrialization under den nuværende udviklingsprioritet, som blev meddelt af kommissionen for national udvikling og reform, er støtteberettigede under denne ordning.

(81)

Virksomheder, der ønsker at ansøge om denne skattemæssige præferencebehandling, skal indsende detaljerede oplysninger om FoU-projekterne til det lokale videnskabs- og teknologiagentur. Efter en gennemgang udsteder skattekontoret en meddelelse om godkendelse. Det beløb, der er underlagt selskabsskat, reduceres med et beløb svarende 50 % af de faktiske udgifter til godkendte projekter.

(82)

Som fastslået i forbindelse med den oprindelige undersøgelse bør den skattemæssige præferencebehandling betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænsede adgangen til denne ordning til kun at omfatte visse virksomheder og erhvervsgrene, der er klassificeret som tilskyndede, såsom virksomheder i industrien for coated finpapir.

(83)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne skattemæssige præferencebehandling. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger fra ansøgeren i anmodningen, at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af præferencebeskatningspolitikker for FoU i NUP. Virksomheder, der formelt anerkendes som virksomheder med højteknologi og ny teknologi, er faktisk stadig omfattet af skattemæssig præferencebehandling.

(84)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(85)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(86)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne ordning var på 1,34 % for APP Group og på 0,21 % for Chenming Group.

(87)

Skattefritagelse af dividende vedrører hjemmehørende virksomheder i Kina, som er aktionærer i andre hjemmehørende virksomheder i Kina. Førstnævnte har ret til en skattefritagelse på indtægter fra visse dividender udbetalt af sidstnævnte.

(88)

Denne skattefritagelse af dividende er fastsat i artikel 26 i Enterprise Income Tax Law of the PRC og yderligere uddybet i artikel 83 i Regulations on the Implementation of Enterprise Income Tax Law of the PRC, statsrådets dekret nr. 512, meddelt den 6. december 2007.

(89)

Denne skattefritagelse af dividende giver en fordel til alle hjemmehørende virksomheder, som er aktionærer i andre hjemmehørende virksomheder i Kina.

(90)

Virksomhederne kan anvende denne skattefritagelse af dividende direkte gennem deres selvangivelse.

(91)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at denne skattefritagelse af dividende bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet selve den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte hjemmehørende virksomheder i Kina, der modtager dividende fra andre hjemmehørende virksomheder i Kina, i modsætning til virksomheder, der investerer i udenlandske virksomheder.

(92)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne skattefritagelse af dividende. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger fra ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (29), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af skattefritagelse af dividende.

(93)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(94)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(95)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 1,17 % for APP Group og på 0,61 % for Chenming Group.

(96)

Denne ordning giver fordele i form af momsfritagelse og toldfri import af investeringsgoder til virksomheder med udenlandsk kapital (»FIE'er«) eller nationale virksomheder, som bliver indrømmet statens certifikat for tilskyndede projekter, som udstedes af de kinesiske myndigheder i henhold relevant lovgivning vedrørende investeringer, skat og told.

(97)

Fritagelse for moms og told er baseret på en række retlige bestemmelser, nemlig Circular of the State Council on Adjusting Tax Policies on Imported Equipment nr. 37/1997, Announcement of the Ministry of Finance, the General Administration of Customs and the State Administration of Taxation [2008] nr. 43, Notice of the NDRC on the relevant issues concerning the Handling of Confirmation letter on Domestic or Foreign-funded Projects encouraged to develop by the State, nr. 316/2006 af 22. februar 2006 og Catalogue on non-duty-exemptible articles for importation for either FIE's or domestic enterprises 2008.

(98)

Støtteberettigelsen er begrænset til ansøgere, enten FIE'er eller hjemlige virksomheder, som kan opnå statens certifikat for tilskyndede projekter.

(99)

I henhold til artikel I.1 i Notice of the NDRC on the relevant issues concerning the Handling of Confirmation letter on Domestic or Foreign-funded Projects encouraged to develop by the State, nr. 316/2006 af 22. februar 2006 er udenlandske investeringsprojekter, der opfylder kriterierne »for tilskyndede udenlandske investeringsprojekter med teknikoverførsel i »Guiding Catalogue of Foreign Investment Industries« og »Industrial Catalogue for Foreign Investment in the Central and Western Regions«, fritaget for told og moms på import, undtagen projekter, der er opført i »Catalogue of Import Commodities Not Enjoying Tax Exemption of the Foreign Invested Projects«. Kommissionen for national udvikling og reform udsteder Projects Confirmation Letter (bekræftelsesbrev) til udenlandske investeringsprojekter i tilskyndelseskategorien med en samlet investering på 30 mio. USD eller derover. Kommissionerne eller de økonomiske kommuner på provinsniveau udsteder Projects Confirmation Letter (bekræftelsesbrev) til udenlandske investeringsprojekter i tilskyndelseskategorien med en samlet investering på under 30 mio. USD. Når virksomhederne har modtaget Project Confirmation Letter for tilskyndelseskategorien, kan de forelægge certifikaterne og andre ansøgningsdokumenter for de lokale toldmyndigheder med henblik på at blive berettigede til fritagelse for told og moms på import af udstyr.

(100)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at fritagelse for moms og told bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet selve lovgivningen, som den subsidieydende myndighed arbejder ud fra, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder, der investerer i henhold til særlige virksomhedskategorier, som er nærmere bestemt i lovgivningen (nemlig catalogue for guidance of industries for foreign investment og catalogue of key industries, products and technologies which the state currently encourages development).

(101)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne fritagelse for moms og told. Kommissionen fastslog ud fra de bedste foreliggende faktiske oplysninger, og navnlig Kommissionens konklusioner vedrørende dette subsidie i nylige undersøgelser (30), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af en fritagelse for moms og told på importeret udstyr.

(102)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(103)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(104)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til dette subsidie var på 0,03 % for APP Group og på 0,05 % for Chenming Group.

(105)

Denne foranstaltning giver fordele i form af momsnedsættelse for FIE'er ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet.

(106)

Momsnedsættelserne bygger på en række retlige bestemmelser:

(107)

Støtteberettigelsen er begrænset til FIE'er, der køber udstyr fremstillet på hjemmemarkedet og er omfattet af den tilskyndede kategori.

(108)

Programmet vedrører momsrefusion for FIE'er ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet, hvis udstyret ikke hører under Non-Exemptible Catalogue, og hvis værdien af udstyret ikke overstiger den samlede investeringsgrænse for FIE'er i henhold til »trial Administrative measures on Purchase of Domestically Produced Equipment«.

(109)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse var alle samarbejdsvillige producenter omfattet af denne foranstaltning.

(110)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at momsnedsættelse bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra b), idet subsidiet er betinget af anvendelsen af indenlandske varer frem for importerede varer.

(111)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af disse momsnedsættelser og toldfritagelser. Kommissionen fastslog ud fra nylige undersøgelser (31), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af momsnedsættelse ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet.

(112)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(113)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(114)

Kommissionen fastslog i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, at industrien for coated finpapir var omfattet af en række tilskudsordninger. Kommissionen vurderede navnlig i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fem ordninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde underrettet om, og fandt dem alle udligningsberettigede. Kommissionen noterede sig også seks yderligere ordninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde underrettet om, men vurderede dem ikke på grund af de små beløb, der var involveret.

(115)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at producenterne af coated finpapir som led i den kinesiske regerings planer om at støtte papirindustrien har modtaget en række tilskud, der bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af tilvejebringelse af midler, som medfører en fordel for modtagervirksomhederne.

(116)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af disse tilskud. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger fra ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (32), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af tilskud som en tilskyndet erhvervsgren.

(117)

Kommissionen kunne f.eks. ud fra Chenming Group's årsberetning for 2015 fastslå, at den i 2015 modtog offentlige tilskud på 245 mio. CNY, hvilket fremgik af resultatopgørelsen. Et andet beløb på 150 mio. CNY blev opført som »Special funds China Development Bank«, en statsejet bank. Der blev ikke fremlagt yderligere opdelte oplysninger vedrørende arten af de modtagne tilskud eller specifikke beløb. Disse tilskud tilsammen beløber sig til over 1 % af Chenming Group's omsætning i 2015. Ansøgeren fremlagde også beviser i anmodningen om, at Chenming Group modtog tilskud til betaling af tjenester fra kloakvæsenet fra Financial Bureau of the Shouguang City i 2014.

(118)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering fortsat yder en række tilskud til industrien for coated finpapir, og at producenterne af coated finpapir i Kina fortsat er omfattet af disse tilskud, men fandt det ikke nødvendigt at sætte tal på de opnåede fordele. Disse tilskud anses for at være specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, og de synes også at være ydet på ad hoc-basis.

(119)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(120)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen ved anvendelse af benchmark for jordpriser i Taiwan, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 2,81 % for APP Group og på 0,69 % for Chenming Group.

(121)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at industrien for coated finpapir i Kina nød godt af tilrådighedsstillelse af jord og mere specifikt brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(122)

Ansøgeren fremlagde bevis i anmodningen for, at den kinesiske regering fortsatte med at yde brugsrettigheder til jord til industrien for coated finpapir mod utilstrækkeligt vederlag. Det retlige grundlag for denne påstand er følgende dokumenter, som den kinesiske regering har fremlagt:

(123)

Den kinesiske regering nægtede at fremlægge data vedrørende de faktiske priser på brugsrettigheder til jord, det regelbundne og konkurrencebaserede marked for jord, som den hævder er indført i Kina, og den metode, der anvendes, når staten eksproprierer jord fra tidligere brugere.

(124)

Al jord er i henhold til artikel 2 i Land Administration Law statsejet, idet jord ifølge den kinesiske forfatning og de relevante retlige bestemmelser er den kinesiske befolknings fælles eje. Jord kan ikke sælges, men der kan i henhold til lovgivningen tildeles brugsrettigheder til jord: De statslige myndigheder tildeler jorden gennem offentlige udbud, pristilbud eller auktioner.

(125)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at den kinesiske regerings indrømmelse af brugsrettigheder til jord bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 2, idet der indrømmes goder, som medfører en fordel for modtagervirksomhederne.

(126)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af tildeling af brugsrettigheder til jord. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger afgivet af ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (33) og ikke efterprøvede oplysninger i den kinesiske regerings spørgeskemabesvarelse, at industrien for coated finpapir fortsat drog fordel af tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag i NUP. På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen, at vederlaget for brugsrettigheder til jord fortsat var subsidieret, fordi den ordning, som den kinesiske regering har indført, ikke overholder markedsprincipperne. Da papirindustrien vedblev med at være en »tilskyndet erhvervsgren« i den 12. femårsplan i den nuværende undersøgelsesperiode og fortsætter med at være en »tilskyndet erhvervsgren« i den 13. femårsplan, fastslog Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at præferencetildelingen af jord fortsætter. De kinesiske myndigheders tildeling af brugsrettigheder til jord til papirindustrien som en af de tilskyndede erhvervsgrene viser, at subsidiet er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2.

(127)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(128)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

(129)

Retsgrundlaget for denne ordning er:

(130)

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen råder over, og i betragtning af den kinesiske regerings og Sinosures manglende samarbejdsvilje konkluderede Kommissionen, at Sinosure er et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 2, litra b). Som det var tilfældet med præferencelån ovenfor er navnlig den konklusion, at Sinosure har beføjelse til at udøve offentlige funktioner, baseret på de bedste foreliggende faktiske oplysninger vedrørende statsligt ejerskab, formelle indicier for statslig kontrol samt dokumentation for, at den kinesiske regering fortsat udøver betydelig kontrol over Sinosure.

(131)

Som bekræftet i den nuværende undersøgelse ud fra de tilgængelige oplysninger har regeringen fuld ejendomsret og finansiel kontrol over Sinosure. Sinosure er en statslig virksomhed, der ejes 100 % af statsrådet. Den registrerede kapital på 4 mia. RMB stammer fra venturefonden for eksportkreditforsikring i overensstemmelse med statens budget. Dertil kommer, at staten i 2011 tilførte 20 mia. RMB gennem China Investment Corporation, den statslige investeringsfond (34). Vedtægterne foreskriver, at virksomhedens kompetente afdeling i erhvervsspørgsmål er finansministeriet, og kræver også, at Sinosure fremlægger finansielle og regnskabsmæssige rapporter samt en rapport om gennemførelse af budgettet til finansministeriet med henblik på undersøgelse og godkendelse.

(132)

Med hensyn til regeringens kontrol har Sinosure i sin egenskab af statslig virksomhed ikke en bestyrelse. Hvad angår tilsynsrådet, udpeges alle medlemmerne af statsrådet og udfører deres opgaver i henhold til »Interim Regulation on the Board of Supervisors of Important State-owned Financial Institution«. Den øverste ledelse i Sinosure udpeges også af regeringen. Det fremgår af Sinosures websted (35), at formanden for Sinosure er sekretær for partikomitéen, og at størstedelen af den øverste ledelse også er medlemmer af partikomitéen.

(133)

Sinosure har i en årrække ikke offentliggjort sin årsberetning (36), herunder årsberetningen for NUP. Sinosures årsberetning for 2011 viser imidlertid, at Sinosure udøver offentlige funktioner og politikker, så det kan konkluderes, at denne enhed er et direkte udtryk for regeringens politik. Sinosures årsberetning for 2011 indeholder en række erklæringer i den forbindelse, nemlig: Sinosure udøvede »proaktivt den politiske funktion som eksportkreditagentur ... og fik en god start i det første år af den 12. »femårsplanperiode«« (s. 4 i årsberetningen for 2011); »fremme af erhvervsreformen styrkede Sinosures politiske funktion som eksportkreditagentur. Centralkomitéens konference om økonomi lagde vægt på denne funktion og fastlagde klare krav til kreditforsikring, som lagde grunden for vores vækstmønster« (s. 5 i årsberetningen for 2011); »I 2011 gennemførte Sinosure centralkomitéens og statsrådets strategier, afgørelser og ordninger samt statslige politikker vedrørende diplomati, udenrigshandel, industri og finanser og varetog til fulde sin politiske funktion og opnåede en hurtig vækst« (s. 11 i årsberetningen for 2011); »Sinosure gennemførte fuldt ud den statslige politik »Special Arrangement for Export Financing Insurance for Large Complete-set Equipment« og opfyldte sine forpligtelser, der er fastlagt af staten« (s. 11 i årsberetningen for 2011).

(134)

I udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler blev det fastslået, at Sinosures årsberetning for 2014 bekræftede den situation, der beskrives i årsberetningen for 2011, da »Sinosure ikke sparede nogen anstrengelser med henblik på at støtte Kinas nationale politikker og søgte at opnå dette ved at udforske nye idéer og koncepter, forbedre arbejdsmetoder, optimere varer og tjenester samt øge effektiviteten i udøvelsen af sine politiske funktioner«, eller at det har en rolle som »politikstøttende organ« (37).

(135)

Den institutionelle ramme og andre dokumenter, der udstedes af den kinesiske regering, hvorunder Sinosure opererer, viser endvidere, at Sinosure har beføjelse til at gennemføre regeringens politik. Notice on the Implementation of the Strategy of Promoting Trade through Science and Technology by Utilising Export Credit Insurance (Shang Ji Fa [2004] nr. 368 af 26. juli 2004) blev udstedt af MOFCOM og Sinosure i fællesskab i 2004 og regulerer stadig Sinosures aktiviteter. Et af målene i denne meddelelse er at fremme eksport af højteknologi og ny teknologi og produkter med en stor værditilvækst gennem yderligere anvendelse af eksportkreditforsikring.

(136)

Som anført i betragtning 40-52 fastslog Kommissionen, at industrien for coated finpapir af den kinesiske regering betragtes som en nøgle-/strategisk erhvervsgren, hvis udvikling aktivt følges af staten som et samfundspolitisk mål. Det skal erindres, at papirindustrien er en af de 26 erhvervsgrene, der er klassificeret som »tilskyndede«, som anført i betragtning 46. Kommissionen bemærkede, at de aktiviteter, som Sinosure udfører inden for eksportkreditforsikring, er en integreret del af den bredere finansielle sektor, hvor det er fastslået, at staten griber direkte ind og fordrejer den normale funktion på det finansielle marked i Kina (jf. betragtning 53 ovenfor).

(137)

Kommissionen er bekendt med andre dokumenter, som beviser, at Sinosure direkte gennemfører statslige politikker bl.a. til fordel for de eksporterende producenter. Den såkaldte 840-plan er beskrevet i statsrådets meddelelse af 27. maj 2009 (38). Navnet henviser til brugen af 84 mia. USD i eksportforsikring, og det er en af de seks foranstaltninger, som blev iværksat af statsrådet i 2009 for at stabilisere eksportefterspørgslen som følge af den globale krise og den deraf følgende øgede efterspørgsel efter eksportkreditforsikring. De seks foranstaltninger omfatter bl.a. en forbedret dækning af eksportkreditforsikring, kortfristet eksportkreditforsikring til et beløb af 84 mia. USD i 2009 og en nedsættelse af præmien. Som det eneste politiske eksportkreditforsikringsselskab er Sinosure opført som forvalter af planen. Hvad angår nedsættelsen af forsikringspræmien, skulle Sinosure sikre, at den gennemsnitlige præmie for kortfristet eksportkreditforsikring blev nedbragt med 30 % på grundlag af den samlede gennemsnitlige præmie i 2008.

(138)

Den såkaldte 421-plan blev inkluderet i Notice on the issues to implement special arrangements for financing of insurance on the export of large complete sets of equipment, som blev udstedt i fællesskab af handelsministeriet og finansministeriet den 22. juni 2009. Dette var også en vigtig politisk støtte til Kinas »going out«-politik som reaktion på den globale finanskrise i 2009 og indeholdt 42,1 mia. USD til finansiering af forsikring til støtte for eksport af store komplette sæt af udstyr. Sinosure og en række andre finansielle institutioner forvalter og sørger for finansieringen. Virksomheder, der er omfattet af dette dokument, kan nyde godt af finansielle præferenceforanstaltninger, herunder eksportkreditforsikring. Som følge af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje var Kommissionen ikke i stand til at indhente yderligere oplysninger om anvendelsen af denne meddelelse. I mangel af beviser på det modsatte fandt Kommissionen, at papirindustrien også er omfattet af dette dokument.

(139)

På grundlag af ovenstående elementer konkluderede Kommissionen, at Sinosure er et offentligt organ, da det har beføjelse til at udøve statslige funktioner. De samme konklusioner blev draget i tidligere antisubsidieundersøgelser vedrørende tilskyndede erhvervsgrene i Kina (39).

(140)

Da Sinosure er et offentligt organ med statslig beføjelse og varetager statslige love og planer, udgør indrømmelse af eksportkreditforsikring til producenter af coated finpapir et finansielt bidrag i form af potentiel direkte overførsel af midler fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i).

(141)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb. Under alle omstændigheder konkluderede Kommissionen ud fra oplysninger i klagen og i de nylige undersøgelser (40), at der er tale om en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra c), da Sinosure yder eksportkreditforsikring på mere favorable vilkår end dem, modtageren normalt ville kunne opnå på markedet, eller yder forsikringsdækning, der ellers ikke ville være tilgængelig på markedet.

(142)

Det fremgår af artikel 11 i vedtægterne, som blev indsendt i den kinesiske regerings spørgeskemabesvarelse, at virksomheden skal operere på breakeven-niveau. Med andre ord søger Sinosure ifølge vedtægterne ikke at opnå en rimelig fortjeneste, men sigter kun mod breakeven i overensstemmelse med sin funktion som det eneste officielle eksportkreditforsikringsselskab i Kina. Som forklaret ovenfor fremgår det af oplysningerne i sagen, at de retlige og politiske rammer, inden for hvilke Sinosure driver virksomhed, kræver, at den statsejede virksomhed gennemfører de statslige politikker og planer til opfyldelse af sit samfundspolitiske mandat. Blandt de tilskyndede erhvervsgrene, der får specifik støtte fra staten, har producenterne af coated finpapir haft fuld adgang til eksportkreditforsikring gennem Sinosure til præferencesatser. Sinosure giver derfor papirsektoren ubegrænset adgang til forsikringsdækning, og de lave forsikringspræmier, som det tilbyder, afspejler ikke de faktiske risici ved forsikring af eksporten i denne sektor.

(143)

I udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler blev det desuden fastslået, at Sinosure led tab i 2015, dvs. i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse (41), og ville have været tabsgivende i 2013 og 2014, hvis der ikke var blevet registreret visse ikke operationelle indtægter (42). På grundlag af alle de foreliggende oplysninger i sagen kan det allerede konkluderes, at de præmier, der opkræves af Sinosure, stadig er utilstrækkelige til at dække de langsigtede aktiviteter.

(144)

Ud fra ovenstående fastslog Kommissionen, at der var tale om en fordel, som industrien for coated finpapir ellers ikke ville have haft adgang til.

(145)

Subsidierne er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), og derfor specifikke.

(146)

Kommissionen konkluderede ud fra de foreliggende oplysninger, at producenter af coated finpapir i Kina nød godt af eksportkreditforsikring fra Sinosure i NUP.

(147)

Fra 1. juli 2015 er momsrefusions- eller -fritagelsesordningen for produktion og arbejdskraftintensive tjenesteydelser med omfattende brug af ressourcer konsolideret i »Notice of Ministry of Finance and State Administration of Taxation to Print and Issue Catalogue of Products and Labour Services with Comprehensive Utilization of Resources (CaiShui [2015] nr.78)«. Hjemmemarkedssalget af coated finpapir er underlagt en momssats på 17 %. I henhold til meddelelsen får virksomheder en momsnedsættelse på 50 % for varer fremstillet med mindst 70 % genbrugsfibre og restprodukter fra landbruget såsom bagasse, affaldspapir og halm.

(148)

Ifølge ikke efterprøvede oplysninger fra den kinesiske regering i henhold til ovennævnte meddelelse finder momsrefusionspolitikkerne anvendelse på salg af varer, til hvis produktion der medgår genbrugs- eller overskudsmaterialer eller -energi fra anden produktion.

(149)

Ifølge ikke efterprøvede oplysninger fra den kinesiske regering forvaltes ordningen af statens skatteadministration i Folkerepublikken Kina med bistand fra andre kompetente myndigheder og gennemføres af de lokale skattemyndigheder inden for deres respektive jurisdiktioner. Virksomheder, der ansøger om momsrefusion, skal indsende deres ansøgning og andre relevante dokumenter til skattemyndighederne med henblik på undersøgelse. Efter at ansøgningen er godkendt, kan ansøgeren være omfattet af fordelene.

(150)

Kommissionen fastslog, at den kinesiske regerings momsnedsættelse på varer fremstillet af mindst 70 % genbrugsfibre og restprodukter fra landbruget bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen endvidere, at subsidiet var specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2.

(151)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ikke var omfattet af denne momsnedsættelse som påstået af ansøgeren. Den meddelelse, der er omhandlet i betragtning 147, nævner udtrykkeligt papir som varer, hvortil der anvendes ressourcer såsom bagasse, affaldspapir og halm, og fastslår, at producenterne skal overholde de tekniske forskrifter, der gælder for papirmasse- og papirindustrien. På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering yder subsidier i form af momsnedsættelser for varer fremstillet med mindst 70 % genbrugsfibre og restprodukter fra landbruget til industrien for coated finpapir, og at producenterne af coated finpapir i Kina er omfattet af disse nedsættelser i NUP.

(152)

Kommissionen konkluderede ud fra de foreliggende oplysninger, at producenter af coated finpapir i Kina nød godt af dette subsidie i NUP.

(153)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenter af coated finpapir i Kina fortsat nød godt af udligningsberettigede subsidier i NUP.

(154)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og særlig de oplysninger fra ansøgeren, som omfattede data fra en uafhængig leverandør af industry intelligence-oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

(155)

Produktionskapaciteten til coated træfrit papir i Kina var på 7 629 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode (43), hvoraf 40 % går til fremstilling af CFP (44). Den samlede produktion af coated træfrit papir i Kina havde en kapacitetsudnyttelse på 85 % (45) i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket førte til en uudnyttet kapacitet på 1 167 000 ton, dvs. 32 % af det samlede forbrug af CFP i Unionen. Hvis det antages, at kun 40 % af denne kapacitet ville blive anvendt til CFP, blev den uudnyttede kapacitet i Kina til fremstilling af den pågældende vare fastlagt til at være på omkring 13 % af det samlede EU-forbrug.

(156)

Kommissionen fandt desuden, at det er let for producenterne at omstille produktionen af andre coatede træfri produkter til den pågældende vare (46). Hvis de kinesiske producenter omstiller produktionen til CFP, ville dette medføre en stigning på 3 877 000 ton i produktionskapaciteten, hvilket er over 100 % af det samlede EU-forbrug (fastslået til 3 589 694 ton).

(157)

Selv om niveauet af uudnyttet kapacitet til coated finpapir forventes at dale en smule, med 4 %, forventes efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked at falde med over 10 % frem til 2021 (47).

(158)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere CFP til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen fandt også, at dette eksportpotentiale kunne vokse som følge af den forventede nedgang i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina.

(159)

Undersøgelsen har vist, at EU-efterspørgslen efter CFP forblev betydelig. Selv om EU-forbruget faldt i den betragtede periode, er EU-markedet stadig det største marked i verden og tegner sig for 25 %-30 % af den samlede efterspørgsel.

(160)

På grundlag af de foreliggende oplysninger var priserne ved eksport fra Kina til tredjelande tæt på Unionen i gennemsnit 7 % lavere end priserne i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. En sådan prisforskel er betydelig i betragtning af, at markedet for CFP er konkurrencedygtigt og meget prisfølsomt.

(161)

Desuden forventes efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina at falde, hvilket giver de kinesiske producenter et stærkt incitament til at finde alternative markeder til at absorbere den kinesiske overkapacitet. Det amerikanske marked, som er et andet vigtigt marked for CFP, er fortsat uattraktivt for Kina, fordi USA har indført antidumping- og udligningsforanstaltninger over for Kina for den pågældende vare.

(162)

I den forbindelse hævdede den kinesiske regering, at det lave importniveau fra Kina viste, at EU-markedet slet ikke var attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter. Den gjorde desuden gældende, at ifølge kinesiske eksportstatistikker eksporterede Kina i 2015 mere CFP til tre andre lande (Indien, Japan, Thailand) og til andre europæiske lande uden for Unionen, hvilket viser, at disse lande uden handelsbeskyttelsesforanstaltninger var mere attraktive. Den kinesiske regering anførte også, at Kina i øjeblikket er part i 14 FTA'er med forskellige handelspartnere, og at landet ligger i forhandlinger om endnu flere. Dette ville føre til øget eksport af CFP til de berørte partnerlande.

(163)

For så vidt angår virkningen af FTA'erne, blev påstanden fremsat i forbindelse med kinesiske varer i almindelighed og indeholdt ikke noget bevis med hensyn til den pågældende vare. Påstanden blev anset for at være for bred og mangle belæg. Under alle omstændigheder peger de oplysninger, Kommissionen råder over, i modsat retning, som forklaret i betragtning 166.

(164)

Den kinesiske eksport af CFP til Unionen faldt til tæt på nul efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2010, hvilket tyder på, at det var disse foranstaltninger, der gjorde EU-markedet uattraktivt for kinesisk eksport. En ophævelse af foranstaltningerne ville gøre EU-markedet attraktivt igen. Disse påstande blev derfor afvist.

(165)

APP Group erkendte, at det europæiske marked traditionelt er et vigtigt marked for CFP, men hævdede, at dets betydning var dalende som følge af det konstante fald i efterspørgslen, hvorimod den sideløbende efterspørgsel i andre lande enten har været stabil eller er vokset i løbet af det sidste par år. Gruppen hævdede også, at EU-markedets manglende tiltrækningskraft fremgik af faldet i importen fra andre lande efter indførelsen af foranstaltningerne og af det høje eksportniveau af CFP fremstillet af EU-erhvervsgrenen.

(166)

Trods det faldende forbrug af CFP i Unionen er EU-markedet stadig det største marked for CFP i verden. De foreliggende oplysninger tyder på, at EU-markedet fortsat vil være verdens største marked for CFP, i det mindste i den nærmeste fremtid (48). På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger forventes efterspørgslen efter CFP at falde i Kina, og en potentiel vækst på andre markeder ville ikke være tilstrækkelig til at nedbringe EU-markedets tiltrækningskraft, fordi de er små i forhold til EU-markedet. I undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse var mængden af og markedsandelen for importen til Unionen fra andre lande end Kina større end i den betragtede periode i den nuværende undersøgelse. Importen af CFP fra tredjelande i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse var imidlertid hovedsagelig import af CFP fra Schweiz, hvor en af EU-producenterne ejede en virksomhed, som fremstiller CFP. Den nuværende undersøgelse har fastslået, at denne producent indstillede produktionen af CFP i 2011, så derfor forsvandt importen fra Schweiz næsten. Faldet i importen fra tredjelande har således intet at gøre med EU-markedets påståede manglende tiltrækningskraft, og påstanden afvises.

(167)

Endvidere rokker EU-erhvervsgrenens relativt høje eksportniveau ikke ved konklusionen om, at EU-markedet er attraktivt, da gennemsnitspriserne uden for Unionen, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med subsidieret eksport af CFP fra Kina, i størstedelen af den betragtede periode lå under de gennemsnitlige priser i Unionen. Påstanden afvises derfor.

(168)

På baggrund af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne blev ophævet, var det sandsynligt, at eksporten fra Kina ville blive rettet mod EU-markedet.

(169)

Kommissionen konkluderede på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger, at der var tilstrækkelige beviser for, at subsidieringen af industrien for coated finpapir i Kina fortsatte i den betragtede periode og sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden.

(170)

Subsidieringen af industrien for coated finpapir gjorde det muligt for de kinesiske producenter at fastholde deres produktionskapacitet på et niveau langt over efterspørgslen på hjemmemarkedet på trods af stadig mindre markeder i Kina og resten af verden.

(171)

Kommissionen fandt derfor, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i en tilbagevenden af betydelige mængder af subsidieret import af den pågældende vare til EU-markedet. Den kinesiske regering fortsatte med at tilbyde forskellige subsidieordninger til industrien for coated finpapir, og Kommissionen har tilstrækkelig dokumentation for, at industrien for coated finpapir nød godt af en række dem i NUP.

(172)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet af 10 kendte producenter, hvoraf nogle er grupper, som ejer flere papirfabrikker. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(173)

Den samlede EU-produktion blev fastsat til omkring 4 606 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. De virksomheder, der støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse, tegnede sig for over 70 % af den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode. Som anført i betragtning 18 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 30 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(174)

De makroøkonomiske data, som blev fremlagt af ansøgeren, var blevet leveret af Euro-Graph (49), og de blev behørigt efterprøvet.

(175)

Kommissionen fastlagde EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importen fra tredjelande sammen ud fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(176)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbrug

(177)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 10 %. Det faldt med 8 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo. Det anslåede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode var 21 % lavere end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (4 572 057 ton). Faldet i forbruget afspejler den faldende efterspørgsel efter grafisk papir i al almindelighed, hvilket hovedsagelig skyldes den hurtige vækst i de digitale medier, som erstatter de traditionelle trykte medier.

(178)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(179)

I den betragtede periode var importmængden til Unionen fra Kina ubetydelig.

(180)

På grund af den ubetydelige importmængde af CFP fra Kina til Unionen, det forhold, at den udgjorde under 0,5 % af den samlede import under de relevante KN-koder både i Eurostats statistikker og i Kinas officielle eksportstatitstikker, og den manglende pålidelighed i forbindelse med priserne på dette beskedne salg var det ikke muligt at anvende EU's importstatistikker til at drage nogen konklusioner vedrørende priserne på importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at der burde anvendes data vedrørende salg af CFP fra Kina til andre lande i stedet som en indikator for at fastslå, hvad underbuddet ville have været, hvis kinesiske virksomheder havde solgt til disse priser til Unionen.

(181)

Kommissionen fastsatte det teoretiske prisunderbudsniveau i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-erhvervsgrenen forlangte af uafhængige kunder på EU-markedet, justeret til niveauet ab fabrik, og den vejede gennemsnitlige pris ved eksport fra Kina til lande, der ligger tæt på Unionen, justeret til EU-cif-værdiniveau og under inddragelse af importomkostningerne. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev priserne ved eksport fra Kina til andre lande baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. Der blev indhentet oplysninger fra forskellige kilder med henblik på at fastsætte eksportprisen. Det mest egnede grundlag fandtes at være de fakturaer fra de kinesiske eksporterende producenter til tredjelande beliggende tæt på Unionen, dvs. Egypten, Rusland og Tyrkiet, som blev fremlagt af ansøgeren, beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit. Prissammenligningen viste, at hvis de kinesiske eksportører i undersøgelsesperioden havde solgt til disse priser til Unionen, ville de have underbudt EU-erhvervsgrenens priser med 5,4 %.

(182)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande end Kina i den betragtede periode med hensyn til denne imports mængde, markedsandel og gennemsnitspris. Tabellen bygger på data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

Tabel 3

Import fra tredjelande

(183)

Den samlede importmængde til Unionen fra andre lande end Kina var lille i hele den betragtede periode, og dens samlede markedsandel svingede omkring 1 %. Gennemsnitspriserne på denne import var højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser. I den nuværende undersøgelsesperiode var der ingen af tredjelandene, der enkeltvis havde en markedsandel på over 0,4 %.

(184)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske indikatorer, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. Som nævnt i betragtning 18 blev der anvendt stikprøver i forbindelse med EU-erhvervsgrenen.

(185)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer alene for de stikprøveudtagne virksomheder ud fra de efterprøvede data i spørgeskemabesvarelserne. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(186)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiebeløbets størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(187)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(188)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(189)

I den betragtede periode faldt produktionen med 12 %. Den faldt med 7 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo.

(190)

Allerede inden den betragtede periode havde EU-producenterne iværksat omfattende omstruktureringsbestræbelser for at afhjælpe strukturel overkapacitet, og disse bestræbelser fortsatte i den betragtede periode. Som følge af såvel visse fabrikslukninger som omlægning af andre fabrikker til fremstilling af andre papirvarer end CFP nedbragte EU-erhvervsgrenen sin produktionskapacitet til CFP med omkring 901 216 ton mellem 2012 og undersøgelsesperioden, dvs. med 15 %.

(191)

Den fortsatte nedbringelse af produktionskapaciteten gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde en forholdsvis stabil kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode og endda at nå op på 92,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode, næsten fire procentpoint højere end i 2012.

(192)

Det fremgik af undersøgelsen, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirindustriens langsigtede levedygtighed på grund af store investeringer i anlægsaktiver og de deraf følgende konsekvenser for de gennemsnitlige produktionsomkostninger.

(193)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(194)

I den betragtede periode faldt salgsmængden på EU-markedet med 10 %. Den faldt med 8 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo.

(195)

I den betragtede periode var der næsten ingen import af CFP, så EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil på omkring 99 %.

(196)

I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen ikke nogen vækst i produktion og salg. Tværtimod fulgte disse økonomiske indikatorer tæt den nedadgående tendens i EU-forbruget.

(197)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(198)

I den betragtede periode faldt antallet af ansatte med 24 %, og der forekom fald hvert år. Dette afspejler en del af de langsigtede omstruktureringsbestræbelser, som EU-erhvervsgrenen har iværksat med henblik på at løse problemer med strukturel overkapacitet, som forklaret i betragtning 190.

(199)

Disse omfattende nedskæringer i arbejdsstyrken medførte markante stigninger i produktiviteten, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, som steg med 17 % i den betragtede periode.

(200)

I den betragtede periode var der næsten ingen import af CFP fra Kina, så det kan konkluderes, at der ikke var nogen indvirkning af subsidiebeløbets størrelse på EU-erhvervsgrenen, som var på vej til genrejsning efter tidligere subsidiering.

(201)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger

(202)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen faldt med 6 % i den betragtede periode. Med en lille tidsforskydning fulgte pristendensen tendensen i produktionsomkostningerne.

(203)

EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger faldt også med 6 % i den betragtede periode, og det største fald konstateredes i perioden 2013-2014 (minus 8 %).

(204)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(205)

I 2013 faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 4 % i forhold til niveauet i 2012, stabiliserede sig dernæst og nåede i den nuværende undersøgelsesperiode et niveau, der var 4 % højere end i 2012.

(206)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(207)

EU-erhvervsgrenens slutlagre voksede med 8 % i perioden 2012-2013 og forblev derefter relativt stabile i resten af den betragtede periode. Den faldende produktionsmængde førte til en samlet stigning i slutlagrenes niveau i procent af produktionen på 14 % i den betragtede periode.

(208)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(209)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat af dens salg af CFP til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sin rentabilitet fra omkring 0,7 % til 2,3 %. Det bemærkes, at i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev målfortjenesten for erhvervsgrenen fastsat til 8 % (50). 2014 var det bedste år, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet nåede op på 5 %, navnlig som følge af lavere omkostninger til råmaterialer, især papirmasse, men også på grund af positive virkninger af omstruktureringsbestræbelserne og øget effektivitet. I den nuværende undersøgelsesperiode blev rentabiliteten påvirket negativt af den faldende vekselkurs for det britiske pund i forhold til euroen.

(210)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. I den betragtede periode var likviditeten positiv, og tendensen afspejlede i vidt omfang udviklingen i rentabiliteten, hvor 2014 var det bedste år.

(211)

I betragtning af den faldende efterspørgsel efter CFP både i og uden for Unionen i den betragtede periode investerede EU-erhvervsgrenen ikke i ny kapacitet, og investeringsniveauet faldt samlet set med 15 %. De foretagne investeringer havde fokus på vedligeholdelse, genanskaffelser, forbedring af energieffektiviteten og på foranstaltninger, der har til formål at sikre overensstemmelse med miljøbeskyttelsesstandarder.

(212)

Investeringsafkastet udgøres af fortjenesten udtrykt i procent af anlægsaktivernes bogførte saldoværdi. Udviklingen i den betragtede periode var påvirket både af den faldende nettoaktivværdi og udviklingen i rentabiliteten, hvilket forklarer de negative resultater i 2013 og de langt bedre resultater i 2014 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(213)

I betragtning af den eksisterende gæld, EU-erhvervsgrenens relativt lave rentabilitet og den konstant faldende efterspørgsel efter CFP er EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blevet forbedret i forhold til i den oprindelige undersøgelse, men er fortsat begrænset.

(214)

I den betragtede periode udviste skadesindikatorerne et broget billede. Mens finansielle resultatindikatorer som f.eks. rentabilitet, likviditet og investeringsafkast blev forbedret, fortsatte mængdeindikatorer som f.eks. produktion og salg med at falde.

(215)

Forbedringen af de finansielle resultatindikatorer var et resultat af både faldet i priserne på råmaterialer i 2014 og EU-producenternes omstruktureringsbestræbelser, som sigter mod at nedbringe produktionskapaciteten og øge effektiviteten. Den negative tendens i produktion og salgsmængde var et resultat af den fortsat faldende efterspørgsel efter CFP både i og uden for EU, der krævede, at EU-erhvervsgrenen fortsatte omstruktureringen, herunder lukkede visse papirfabrikker og omstillede andre til produktion af andre typer papir.

(216)

Det forventede yderligere fald i efterspørgslen efter CFP de næste 5-10 år underbygger konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens situation fortsat vil være en udfordring, og at der skal ske yderligere nedskæringer i produktionen og produktionskapaciteten.

(217)

Undersøgelsen bekræftede, at de foranstaltninger, der blev indført ved den oprindelige undersøgelse, har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen, som genvandt sin markedsandel og var i stand til at hæve sine priser på CFP til et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, samt til at finansiere sine omstruktureringsaktiviteter.

(218)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4. I betragtning af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP og de dermed forbundne høje omstruktureringsomkostninger, som begge havde en betydelig indflydelse på dens rentabilitet, er den ikke desto mindre i en sårbar situation.

(219)

I betragtning 171 ovenfor konkluderede Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne ville føre til fornyet subsidieret eksport af CFP fra Kina til Unionen.

(220)

I betragtning 181 fandt Kommissionen, at i undersøgelsesperioden var priserne på eksport af CFP fra Kina til markeder, der ligger tæt på Unionen, lavere end dem, som blev opkrævet af EU-erhvervsgrenen i Unionen. Som følge heraf konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet.

(221)

Som nævnt i betragtning 166 er EU-markedet desuden det største marked for CFP i verden. Dets samlede størrelse og eksistensen af store CFP-købere gør det virkelig meget attraktivt for kinesiske producenter, fordi så store leverancer ville give dem mulighed for at bruge mere af den (i øjeblikket overskydende) produktionskapacitet, hvilket igen ville sænke enhedsproduktionsomkostningerne. Hvis foranstaltningerne blev ophævet, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter i betragtning af de økonomiske fordele ved at udnytte overskydende produktionskapacitet i Kina (jf. betragtning 154-158) ville tilbyde CFP til subsidierede priser på EU-markedet og lægge pres på EU-erhvervsgrenens priser og rentabilitet.

(222)

Undersøgelsen har vist (se betragtning 218), at EU-erhvervsgrenens situation er sårbar.

(223)

Undersøgelsen har også bekræftet resultaterne i den oprindelige undersøgelse om, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirproducenternes langsigtede levedygtighed, fordi produktionsprocessen er kapitalintensiv. I en situation uden subsidieret import i den betragtede periode fik EU-erhvervsgrenen mulighed for at hæve priserne på CFP til et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, at finansiere omstruktureringen og at øge produktionskapacitetsudnyttelsesgraden. Enhver fornyet subsidieret import og deraf følgende pristryk ville vende denne positive udvikling, da dette ville fratage EU-erhvervsgrenen den nødvendige likviditet til at finansiere omstruktureringsbestræbelserne med henblik på tilpasning til faldende efterspørgsel på verdensplan efter CFP. Dette ville også undergrave de positive virkninger af tidligere omstruktureringsbestræbelser og føre til en forværring af alle skadesindikatorerne.

(224)

Kommissionen konkluderer derfor, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne over for importen af CFP fra Kina efter al sandsynlighed ville medføre fornyet skade.

(225)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(226)

Undersøgelsen viste, at de gældende foranstaltninger havde gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere subsidiering, holde priserne på CFP på et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, og forbedre sine finansielle resultater. Disse positive tendenser havde gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at klare de udfordringer, der opstod som følge af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP, ved at gennemføre langsigtede omstruktureringsplaner, herunder lukning af nogle papirfabrikker og omlægning af andre til produktion af andre typer papir.

(227)

I en situation uden pristryk fra subsidieret import fra Kina bliver EU-erhvervsgrenen i stand til at holde priserne på CFP på et niveau, der mere end blot dækker dens omkostninger, generere de nødvendige indtægter til at finansiere sine omstruktureringsbestræbelser og tilpasse sig de udfordringer, der er opstået som følge af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP.

(228)

På grundlag heraf konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde udligningsforanstaltningerne.

(229)

Der blev ikke udvist samarbejdsvilje fra nogen importører/forhandlere. Ud fra den omstændighed, at der i den betragtede periode næsten ikke var nogen import af CFP fra Kina, konkluderede Kommissionen, at importen af den pågældende vare ikke udgør en større andel af importørernes/forhandlernes forretningsaktiviteter, og at der ikke var grundlag for at antage, at de ville blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis foranstaltningerne blev opretholdt.

(230)

Der blev ikke udvist samarbejdsvilje fra nogen individuelle brugere. Kommissionen modtog et skriftligt indlæg fra en sammenslutning af trykkerier (Intergraf) med støtte fra tre andre sammenslutninger (BPIF, Gratkom og Bundesverband Druck und Medien).

(231)

Det fremgik af indlægget, at Unionens grafiske industri var ramt af trykte mediers udskiftning med digitale medier samt af massiv import af tryksager, navnlig fra Kina. Heraf følger, at antidumpingforanstaltningerne undergravede konkurrenceevnen i Unionens grafiske industri, som har behov for toldfri adgang til papir. Den eneste dokumentation vedrørende påstanden om massiv import var et overslag over den samlede import af tryksager med oprindelse i Kina, som omfatter en bred vifte af tryksager, der ikke er trykt på CFP. Ud fra de foreliggende oplysninger kunne Kommissionen ikke vurdere, hvilken del af de varer, der importeres fra Kina, der trykkes på CFP, og hvilken del der trykkes på andre typer papir.

(232)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstateredes det, at de fleste af de varer, som trykkes på CFP, er »tidsfølsomme« varer som f.eks. tidsskrifter, brochurer, adresserede reklameforsendelser og indstik, der i mindre grad importeres fra Kina på grund af transporttiden. De oplysninger, som blev fremlagt af ansøgeren i forbindelse med denne undersøgelse, bekræftede, at konklusionerne i den oprindelige undersøgelse stadig var gyldige.

(233)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er sandsynligt, at visse tryksager trykkes på CFP uden for Unionen på grund af antidumping- og udligningstold, men indvirkningen heraf på den økonomiske situation i Unionens grafiske industri er begrænset.

(234)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger over for importen fra Kina.

(235)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger. De fik også en frist på 11 dage, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kun ansøgeren fremsatte bemærkninger til støtte for Kommissionens konklusioner og forslag om at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger.

(236)

Det følger af ovenstående, at de udligningsforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 18.

(237)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (51) —