Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1139

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1139/2014 af 27. oktober 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for artiskokker, courgetter, appelsiner, klementiner, mandariner og satsumas, citroner, æbler og pærer

    EUT L 307 af 28.10.2014, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/1139/oj

    28.10.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 307/34


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1139/2014

    af 27. oktober 2014

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for artiskokker, courgetter, appelsiner, klementiner, mandariner og satsumas, citroner, æbler og pærer

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2) skal der føres tilsyn med importen af de produkter, der er anført i bilag XVIII. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3).

    (2)

    I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2011, 2012 og 2013 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for artiskokker, klementiner, mandariner og satsumas fra den 1. november 2014, for appelsiner fra den 1. december 2014 og for courgetter, citroner, æbler og pærer fra den 1. januar 2015.

    (3)

    Gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af læsbarhedsgrunde bør nævnte forordnings bilag XVIII udskiftes i sin helhed.

    (4)

    For at sikre at foranstaltningen finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de opdaterede data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I bilag XVIII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 udskiftes de mængder, som udløser tillægstold for artiskokker, courgetter, appelsiner, klementiner, mandariner og satsumas, citroner, æbler og pærer med de mængder, der er angivet i den tilsvarende kolonne i det nævnte bilag som angivet i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2014.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

    (3)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

    (4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.


    BILAG

    »BILAG XVIII

    TILLÆGSIMPORTTOLD: AFSNIT IV, KAPITEL I, AFDELING 2

    Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen for kun at være vejledende. Anvendelsesområdet for tillægstolden i dette bilag bestemmes af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.

    Løbenummer

    KN-kode

    Varebeskrivelse

    Anvendelsesperiode

    Udløsningsmængde (ton)

    78.0015

    0702 00 00

    Tomater

    1. oktober til 31. maj

    445 127

    78.0020

    1. juni til 30. september

    27 287

    78.0065

    0707 00 05

    Agurker

    1. maj til 31. oktober

    12 678

    78.0075

    1. november til 30. april

    12 677

    78.0085

    0709 91 00

    Artiskokker

    1. november til 30. juni

    7 421

    78.0100

    0709 93 10

    Courgetter

    1. januar til 31. december

    263 359

    78.0110

    0805 10 20

    Appelsiner

    1. december til 31. maj

    251 798

    78.0120

    0805 20 10

    Klementiner

    1. november til slutningen af februar

    81 399

    78.0130

    0805 20 30

    0805 20 50

    0805 20 70

    0805 20 90

    Mandariner (herunder tangeriner og satsumas), wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter

    1. november til slutningen af februar

    101 160

    78.0155

    0805 50 10

    Citroner

    1. juni til 31. december

    302 950

    78.0160

    1. januar til 31. maj

    41 410

    78.0170

    0806 10 10

    Spisedruer

    21. juli til 20. november

    69 907

    78.0175

    0808 10 80

    Æbler

    1. januar til 31. august

    558 203

    78.0180

    1. september til 31. december

    464 902

    78.0220

    0808 30 90

    Pærer

    1. januar til 30. april

    184 269

    78.0235

    1. juli til 31. december

    235 468

    78.0250

    0809 10 00

    Abrikoser

    1. juni til 31. juli

    5 630

    78.0265

    0809 29 00

    Kirsebær, undtagen surkirsebær

    21. maj til 10. august

    32 371

    78.0270

    0809 30

    Ferskner, herunder blodferskner og nektariner

    11. juni til 30. september

    3 146

    78.0280

    0809 40 05

    Blommer

    11. juni til 30. september

    16 404«


    Top