Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1343

    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1343/2013 af 12. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

    EUT L 338 af 17.12.2013, p. 11–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 17/01/2020

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1343/oj

    17.12.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 338/11


    RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1343/2013

    af 12. december 2013

    om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, stk. 5 og stk. 6,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

    ud fra følgende betragtninger:

    A.   PROCEDURE

    1.   Gældende foranstaltninger

    (1)

    Ved Rådets forordning (EF) nr. 1184/2007 (2) blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af persulfater med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Taiwan og Amerikas Forenede Stater (»den oprindelige undersøgelse« og »de oprindelige foranstaltninger). Foranstaltningerne vedrørende Kina indførtes i form af en værditold på 71,8 % for alle virksomheder med undtagelse af to kinesiske eksporterende producenter, for hvilke der var indrømmet individuel told.

    2.   Indledning af en udløbsundersøgelse

    (2)

    Den 10. oktober 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) (3) i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af persulfater med oprindelse i Kina.

    (3)

    Den fornyede undersøgelse blev indledt efter en begrundet anmodning, der var blevet indgivet af to europæiske producenter, RheinPerChemie GmbH & Co. KG og United Initiators GmbH & Co. KG (»ansøgerne«), der tegner sig for 100 % af den samlede produktion af persulfater i Unionen.

    (4)

    Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

    3.   Undersøgelsen

    3.1.   Nuværende undersøgelsesperiode og betragtet periode

    (5)

    Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. oktober 2011 til 30. september 2012 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til udløbet af NUP (»den betragtede periode«).

    3.2.   Parter, som er berørt af undersøgelsen

    (6)

    Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de eksporterende producenter i Kina, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og de brugere, som den vidste, var berørt af sagen, producenterne i de potentielle referencelande og repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

    (7)

    I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i Kina og de ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, der var involveret i undersøgelsen, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17 anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af undersøgelsen og om at forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

    (8)

    Ingen af importørerne gav sig til kende.

    (9)

    Kun én eksporterende producent fra Kina besvarede spørgeskemaet. Af den grund var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter.

    (10)

    Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til de parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra to EU-producenter, én eksporterende producent i Kina og én producent i Tyrkiet, der betragtes som et potentielt referenceland.

    (11)

    Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

    a)

    EU-producenter

    RheinPerChemie GmbH & Co. KG, Tyskland

    United Initiators GmbH & Co. KG, Tyskland

    b)

    Eksporterende producent i Kina

    United Initiators (Shanghai) Co. Ltd., Shanghai (4).

    B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

    (12)

    Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig peroxosulfater (persulfater), herunder kaliumperoxomonosulfat, på nuværende tidspunkt henhørende under KN-kode 2833 40 00 og ex 2842 90 80.

    (13)

    Den pågældende vare anvendes som initiator eller oxideringsmiddel i en række sammenhænge. Blandt eksemplerne på disse anvendelser kan nævnes varens anvendelse som polymerisationsinitiator ved fremstilling af polymerer, som ætsemiddel ved fremstilling af trykte kredsløb, i hårkosmetik, ved krympning af tekstiler, ved papirfremstilling, ved rensning af tandproteser og som desinficeringsmiddel.

    (14)

    Undersøgelsen bekræftede, at den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og varer, som EU-erhvervsgrenen fremstiller og sælger på EU-markedet, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor anses for at være samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

    C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

    1.   Generelle bemærkninger

    (15)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der for nærværende fandt dumping sted, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger vedrørende visse varer, der importeres fra Kina, skulle udløbe.

    (16)

    Som anført i betragtning 9 var der kun én eksporterende producent fra Kina, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og denne eksporterede ikke det pågældende produkt til Unionen i NUP. Som anført nedenfor i betragtning 22, og som det beskrives mere indgående i betragtning 51 til 53, viste undersøgelsen, at stort set al import fra Kina i NUP blev foretaget af én eksportør, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, og som ikke er omfattet af nærværende undersøgelse. Af den grund kunne der ikke foretages nogen dumpinganalyse i denne sag.

    2.   Udviklingen i importen hvis foranstaltningerne ophæves

    (17)

    Med henblik på at vurdere sandsynligheden for fornyet dumping blev der taget hensyn til de oplysninger, som den samarbejdsvillige eksporterende producent i Kina havde indgivet, de oplysninger, som var blevet indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 18, og de foreliggende faktiske oplysninger, for så vidt angår de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter. De foreliggende faktiske oplysninger stammer fra anmodningen om udløbsundersøgelsen, fra de oplysninger, som blev offentliggjort som led i en udløbsundersøgelse, som Amerikas Forenede Stater indledte i marts 2013 (5), fra statistikker, som Kommissionen er i besiddelse af, f.eks. de månedlige oplysninger, som medlemsstaterne indsender i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»14.6-databasen«), og fra importoplysninger fra Eurostat.

    a)   Priser og mængden af varer, der importeres til Unionen fra Kina og andre tredjelande

    (18)

    De oplysninger, der var til rådighed i forbindelse med undersøgelsen, viste, at stort set al import fra Kina i NUP blev foretaget af én kinesisk eksportør, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse (6). Denne import er derfor ikke omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Priserne på disse varer lå under EU-erhvervsgrenens priser i den periode.

    (19)

    Selv om priserne på import fra Kina til Unionen steg med 29 % i den betragtede periode, var de stadig lave og lå under EU-erhvervsgrenens pris i NUP. EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet steg også, men mindre markant, dvs. 7 %.

    (20)

    Den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksportør, som er omfattet af de nuværende antidumpingforanstaltninger, eksporterede ikke det pågældende produkt til Unionen i NUP. Undersøgelsen viste dog, at denne eksportør foretog eksport til dumpingpriser til markeder i tredjelande, og at dens priser endda var lavere end priserne på den nuværende import fra Kina til Unionen. Dette er et tegn på, at eksportører fra Kina fortsat foretager dumping, og at deres priser er lave.

    (21)

    EU-markedet består stort set kun af import fra tre lande: Kina, Tyrkiet og USA, der hver tegner sig for mellem 8 % og 10 % af markedsandelen, og to EU-producenter med en markedsandel på mellem 65 % og 75 %. Undersøgelsen viste, at USA fortsat er til stede på EU-markedet, og at landet tegner sig for ca. en tredjedel af den samlede import i NUP. De amerikanske importpriser lå i gennemsnit 10 % over de kinesiske priser. Denne konklusion sammenholdt med det observerede underbud af EU-erhvervsgrenens priser er et tegn på, at den kinesiske import fortsat medfører et pres på salgspriserne i Unionen.

    (22)

    Som anført ovenfor i betragtning 18 blev kinesisk import i NUP kun foretaget af én eksportør, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Mellem 2009 og NUP steg mængden af denne import med 24 %, og den tilsvarende markedsandel steg fra 8 % til 9,6 % af det samlede EU-forbrug i samme periode.

    (23)

    Det er vigtigt at huske på, at der i årene 1995 til 2001 blev indført antidumpingforanstaltninger mod persulfater fra Kina. Da disse foranstaltninger blev ophævet, steg importmængden fra Kina fra mindre end 200 ton i 2001 til over 4 000 ton i 2003, og den mere end fordobledes i 2006 til næsten 9 000 ton. Med andre ord overtog den kinesiske import over 20 % af EU-markedet inden for få år. I perioden 2003-2006, mens forbruget steg med 7 %, blev Kinas markedsandel fordoblet. Dette viser, at kinesiske eksportører kan tage betydelige markedsandele på EU-markedet, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger.

    (24)

    I lyset af ovenstående kendsgerninger og overvejelser, særligt Kinas reaktion på ophævelsen af foranstaltningerne på EU-markedet i 2001, det kinesiske prisniveau i NUP og den fortsatte dumping på tredjelandes markeder, anses det for sandsynligt, at den billige kinesiske import til EU-markedet på kort sigt vil blive genoptaget i store mængder, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

    b)   De kinesiske producenters prispolitik på andre eksportmarkeder

    (25)

    Som anført i betragtning 16 ovenfor eksporterede den samarbejdsvillige kinesiske virksomhed ikke til Unionen i NUP, og det var ikke muligt at sammenligne virksomhedens normale værdier på hjemmemarkedet med eksportpriserne til Unionen. Det blev dog vurderet, som nævnt ovenfor i betragtning 24, at virksomhedens eksport til tredjelande foregik til dumpingpriser i NUP. Eftersom virksomheden blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, blev der fastsat normale værdier ud fra denne virksomheds oplysninger.

    (26)

    For de tre pågældende varetyper, for hvilke hjemmemarkedssalget var repræsentativt og havde fundet sted i normal handel, blev de normale gennemsnitsværdier fastsat ud fra de priser, som uafhængige kunder betalte på hjemmemarkedet. For én varetypes vedkommende var det nødvendigt at beregne den normale værdi ud fra produktionsomkostningerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi for denne type blev fastsat på baggrund af virksomhedens produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SAG-omkostninger«) og fortjenesten på hjemmemarkedssalget i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6.

    (27)

    Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik til tredjelande, som var blevet fastlagt på grundlag af de indsendte og verificerede data, viste en vejet gennemsnitlig dumpingmargen på 9,4 %.

    (28)

    For så vidt angår prispolitikken, er de gældende antidumpingforanstaltninger i USA og Indien også et klart tegn på de kinesiske eksporterende producenters dumping på andre markeder.

    c)   EU-markedets tiltrækningskraft

    (29)

    Undersøgelsen viste, at den samarbejdsvillige kinesiske virksomhed eksporterede til en lang række tredjelande som Brasilien, Indonesien, Malaysia, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Thailand og De Forenende Arabiske Emirater. Den kinesiske virksomheds eksportpriser til markeder i tredjelande blev derfor sammenlignet med EU-erhvervsgrenens salgspriser og priserne på den kinesiske import i NUP på EU-markedet. Sammenligningen viste, at priserne fra den samarbejdsvillige kinesiske eksportør lå langt, op til 40 %, under EU-erhvervsgrenens priser i NUP.

    (30)

    Analysen viste på den ene side, at priserne på EU-markedet er højere og derfor har en stor tiltrækningskraft, og på den anden side, at de priser, som andre kinesiske eksportører tilbyder, er lavere end den nuværende kinesiske importpris på EU-markedet.

    (31)

    Det er også værd at nævne, at de normale værdier for den samarbejdsvillige virksomhed i NUP generelt var lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser. Dette bekræfter EU-markedets tiltrækningskraft, da det tydeligvis skaber større fortjeneste for kinesiske producenter. Det lave prisniveau i Kina synes ikke at have andet grundlag end den store kapacitet og det betydelige udbud af den pågældende vare.

    (32)

    Som nævnt ovenfor i betragtning 28 er visse markeder i tredjelande, som USA og Indien, blevet mindre attraktive for kinesiske eksportører grundet de gældende antidumpingforanstaltninger. Endvidere viste det sig, at andre tredjelandes markeder, relativt set, opererede med lavere priser end EU-markedet. Med hensyn til markeder i andre tredjelande, som ikke er genstand for foranstaltninger, forsynes de allerede af de virksomheder, der er til stede på disse markeder, hvorfor enhver overskydende kapacitet i Kina sandsynligvis vil blive anvendt som eksport til EU-markedet.

    (33)

    På baggrund af ovenstående forventes det, at importen fra Kina vil fortsætte i større mængder og medføre et større pres på EU-markedets priser, såfremt de nuværende foranstaltninger ophæves.

    d)   Produktionskapacitet og overskydende kapacitet, der kan eksporteres

    (34)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 var analysen af den overskydende kapacitet i Kina, i mangel på andre oplysninger, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger nemlig de begrænsede oplysninger om markedssituationen i Kina, som den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent gav, oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen og de offentlig tilgængelige oplysninger om fem hovedproducenter, der blev identificeret i Kina, og data indsamlet i indledningsfasen. Oplysningerne fra disse kilder var kohærente.

    (35)

    På baggrund af disse oplysninger antages det, at den uudnyttede produktionskapacitet i Kina udgør mere end 100 000 ton, hvilket svarer til en mængde, der er tre gange så stor som EU-forbruget i NUP.

    (36)

    Ud fra den samarbejdsvillige producents kapacitetsudnyttelse konkluderedes det, at der muligvis er omfattende uudnyttet kapacitet i Kina, som kan anvendes til at øge produktionen og omdirigeres til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

    e)   Konklusion om sandsynligheden for fornyet dumping

    (37)

    I betragtning af ovenstående anses det for sandsynligt, at fornyet dumping vil finde sted, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Særligt størrelsen på de i Kina beregnede normale værdier, den samarbejdsvillige producents dumpingadfærd på markeder i tredjelande, de i Indien og USA gældende antidumpingforanstaltninger mod kinesiske eksportører, EU-markedets tiltrækningskraft sammenlignet med andre markeder og den betydelige uudnyttede produktionskapacitet i Kina peger på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

    D.   SITUATION PÅ EU-MARKEDET

    1.   Definition af EU-erhvervsgrenen

    (38)

    Denne undersøgelse bekræftede, at persulfater kun fremstilles af to producenter i Unionen. De tegner sig for 100 % af EU-produktionen i NUP. Begge producenter støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

    (39)

    Disse to virksomheder anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og vil herefter blive omtalt som »EU-erhvervsgrenen«.

    2.   Indledende bemærkning

    (40)

    For at sikre en fortrolig behandling af oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19, vises oplysningerne om de to EU-producenter i indekseret form eller i form af intervaller.

    (41)

    Analysen er blevet udført på baggrund af importoplysninger registreret under KN-koder for tre hovedtyper af samme produkt, ammoniumpersulfat, natriumpersulfat og kaliumpersulfat, og under Taric-koder for den fjerde type, kaliumperoxomonosulfat. Analysen af importen blev suppleret med data, der var blevet indsamlet i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 6.

    3.   EU-forbruget

    (42)

    EU-forbruget blev fastlagt ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat på KN-kodeniveau og Taric-kodeniveau.

    (43)

    EU-forbruget i NUP var en smule højere end i begyndelsen af den betragtede periode. Der blev noteret en stigning på 22 % mellem 2009 og 2010, men senere faldt forbruget støt med ca. 18 %.

    Tabel 1

    Forbrug

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Forbrug (ton)

    25 000 – 35 000

    35 000 – 45 000

    35 000 – 45 000

    25 000 – 35 000

    Indeks (2009 = 100)

    100

    122

    114

    103

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser, Eurostat, database jf. artikel 14, stk. 6

    4.   Mængde, priser og markedsandel for importen fra Kina

    (44)

    Mængderne og markedsandelene for importen fra Kina blev analyseret ud fra Eurostats oplysninger og de oplysninger, der var indsamlet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6.

    (45)

    Sammenligningen af ovennævnte databaser viser, at al import fra Kina hidrører fra den ene virksomhed, der konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Som konsekvens heraf kan markedsandelene for den kinesiske dumpingimport og dens prisudvikling ikke analyseres.

    (46)

    Endvidere, eftersom den kinesiske eksporterende producent, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, ikke eksporterede det pågældende produkt til Unionen i NUP, var det ikke muligt at beregne prisunderbuddet fra Kina.

    5.   Import fra andre tredjelande

    (47)

    Importmængden, priserne og markedsandele fra andre lande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. De blev fastlagt på basis af statistiske oplysninger, som blev angivet på KN-kodeniveau og Taric-kodeniveau. Grundet den fortrolige karakter, jf. betragtning 40, er tallene for markedsandelen fremlagt i indekseret form.

    Tabel 2

    Import fra andre tredjelande

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Tyrkiet

     

     

     

     

    Importmængde (ton)

    2 326

    3 002

    2 360

    3 026

    Indeks (2009 = 100)

    100

    129

    101

    130

    Pris, EUR/ton

    1 137

    1 010

    1 130

    1 158

    Indeks (2009 = 100)

    100

    89

    99

    102

    Markedsandel

    Indeks

    100

    106

    89

    126

    USA

     

     

     

     

    Importmængde (ton)

    3 662

    3 951

    4 156

    2 556

    Indeks (2009 = 100)

    100

    108

    114

    70

    Pris, EUR/ton

    1 053

    1 170

    1 201

    1 099

    Indeks (2009 = 100)

    100

    111

    114

    104

    Markedsandel

    Indeks

    100

    88

    100

    68

    Andre tredjelande

     

     

     

     

    Importmængde (ton)

    1 652

    1 605

    1 420

    1 105

    Indeks (2009 = 100)

    100

    97

    86

    67

    Pris, EUR/ton

    1 443

    1 518

    1 605

    1 738

    Indeks (2009 = 100)

    100

    105

    111

    120

    Markedsandel

    Indeks

    100

    80

    76

    65

    Tredjelande i alt

     

     

     

     

    Importmængde (ton)

    7 640

    8 558

    7 936

    6 687

    Indeks (2009 = 100)

    100

    112

    104

    88

    Pris, EUR/ton

    1 163

    1 179

    1 252

    1 231

    Indeks (2009 = 100)

    100

    101

    108

    106

    Markedsandel

    Indeks

    100

    92

    91

    85

    Kilde: Eurostat og Taric

    (48)

    Importmængden fra andre tredjelande til EU-markedet faldt med ca. 12 % i den betragtede periode, og i samme periode steg den gennemsnitlige pris med 6 %. Den markedsandel, som andre tredjelande tabte, blev dels overtaget af kinesiske importører og dels af EU-erhvervsgrenen. I samme periode øgede EU-erhvervsgrenen i gennemsnit sine priser med 7 % som anført i betragtning 64 nedenfor.

    6.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

    6.1.   Indledende bemærkninger

    (49)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

    6.2.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

    (50)

    EU-erhvervsgrenens produktion steg betydeligt i den betragtede periode. Stigningen var særlig markant mellem 2009 og 2010, hvor produktionen steg med 32 procentpoint. Herefter var den stabil med et lille fald mellem 2011 og NUP.

    Tabel 3

    Den samlede EU-produktion

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Produktion (ton)

    20 000 – 30 000

    25 000 – 35 000

    25 000 – 35 000

    25 000 – 35 000

    Indeks (2009 = 100)

    100

    132

    135

    125

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    (51)

    Produktionskapaciteten var stabil i den betragtede periode. I takt med at produktionen voksede i perioden 2009-2011, udviste kapacitetsudnyttelsen en samlet vækst på 34 %. Denne tendens ændrede sig i NUP, fordi faldet i produktionen også resulterede i, at kapacitetsudnyttelsen faldt med seks procentpoint som vist nedenfor:

    Tabel 4

    Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Produktionskapacitet (ton)

    35 000 – 45 000

    35 000 – 45 000

    35 000 – 45 000

    35 000 – 45 000

    Indeks (2009 = 100)

    100

    101

    101

    101

    Kapacitetsudnyttelse

    60 %

    79 %

    81 %

    75 %

    Indeks (2009 = 100)

    100

    131

    134

    124

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.3.   Lagerbeholdninger

    (52)

    Selv om EU-erhvervsgrenens slutlagre voksede markant mellem 2009 og NUP, forblev niveauet relativt lavt sammenlignet med produktionsniveauet.

    Tabel 5

    Slutlagre

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Slutlagre (ton)

    500 – 1 500

    1 000 – 2 000

    2 000 – 3 000

    1 500 – 2 500

    Indeks (2009 = 100)

    100

    144

    227

    184

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.4.   Salgsmængde

    (53)

    EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder fulgte forbrugstendensen med et højdepunkt i 2010, hvorefter den viste en faldende tendens de følgende år indtil slutningen af NUP. I den betragtede periode steg den med 6 %.

    Tabel 6

    Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Mængde (ton)

    15 000 – 25 000

    20 000 – 30 000

    20 000 – 30 000

    15 000 – 25 000

    Indeks (2009 = 100)

    100

    122

    113

    106

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.5.   Markedsandel

    (54)

    Da salgsmængden til Unionen fulgte forbrugstendensen, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel relativ stabil i den betragtede periode.

    Tabel 7

    EU-erhvervsgrenens markedsandel

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    EU-erhvervsgrenens markedsandel

    65 %-75 %

    65 %-75 %

    65 %-75 %

    65 %-75 %

    Indeks (2009 = 100)

    100

    100

    100

    103

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser, Eurostat og Taric

    6.6.   Vækst

    (55)

    Som forklaret ovenfor var EU-forbrugets vækst begrænset til 3 procentpoint i den betragtede periode. I samme periode formåede EU-erhvervsgrenen at øge sin salgsmængde og markedsandel en smule.

    6.7.   Beskæftigelse og produktivitet

    (56)

    Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var stabil mellem 2009 og NUP. Produktiviteten pr. ansat, målt som produktion i ton pr. ansat, steg dog betydeligt i denne periode på linje med produktionstendensen. De nærmere tal er som følger:

    Tabel 8

    Den samlede EU-beskæftigelse og -produktivitet

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Medarbejderindeks

    100

    100

    103

    101

    Produktivitetsindeks

    100

    132

    131

    124

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.8.   Enhedssalgspriser

    (57)

    EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 7 % mellem 2009 og NUP. Denne stigning på 7 % i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris skyldtes ændringer i det varesortiment, som den solgte i den betragtede periode. Under hensyntagen til den potentielle forskel i varesortimentet var denne pris betydeligt højere end den pris, som den samarbejdsvillige kinesiske producent forlangte for eksport til tredjelande.

    Tabel 9

    Enhedspris for EU-salg

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Enhedspris ved salg i Unionen (EUR/ton)

    1 100 – 1 300

    1 100 – 1 300

    1 200 – 1 400

    1 200 – 1 400

    Indeks (2009 = 100)

    100

    100

    105

    107

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.9.   Rentabilitet

    (58)

    I 2009 nåede EU-erhvervsgrenens rentabilitet næsten break-even. Efterfølgende, i perioden 2010 — NUP, lå rentabiliteten på over 10 %. Den pludselige stigning i rentabilitetsindekset mellem 2009 og 2010 skyldtes således et meget lavt basisniveau i 2009, som var et kritisk år for EU-erhvervsgrenen. I 2011 var den høje rentabilitet resultatet af en særlig omkostningsbesparende begivenhed, der ikke vil finde sted igen i fremtiden. Dette afspejler sig allerede i rentabilitetens fald i NUP, hvilket fortsat er tendensen.

    Tabel 10

    Rentabilitet

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Rentabilitet for EU-salg

    Indeks (2009 = 100)

    100

    2 400

    3 336

    1 854

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.10.   Investeringer og investeringsafkast

    (59)

    Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen formåede at bibeholde et højt investeringsniveau i den betragtede periode.

    (60)

    Investeringsafkastet fulgte rentabilitetstendensen i 2009 og 2010 tæt, hvorfor denne tendens ikke var repræsentativ, jf. betragtning 58.

    Tabel 11

    Investeringer og investeringsafkast

    Indeks (2009 = 100)

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Investeringer

    100

    71

    110

    99

    Investeringsafkast

    100

    3 166

    4 647

    2 455

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.11.   Likviditet og evne til at rejse kapital

    (61)

    Likviditeten, som påvirker erhvervsgrenens evne til selv at finansiere sine aktiviteter, udtrykt som en procentdel af omsætningen af den pågældende vare, fulgte en tendens, der lignede rentabilitetstendensen. Den voksede betydeligt frem til 2011 og faldt i NUP.

    Tabel 12

    Likviditet

     

    2009

    2010

    2011

    NUP

    Likviditet

    Indeks (2009 = 100)

    100

    288

    381

    172

    Kilde: Spørgeskemabesvarelser

    6.12.   Lønninger

    (62)

    Mens antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen forblev stabilt, steg deres lønninger med 12 % i den betragtede periode.

    6.13.   Dumpingmargenens størrelse

    (63)

    Som beskrevet ovenfor foretog Kina ikke dumping i den betragtede periode, hvorfor dumpingmargenens størrelse ikke kunne bestemmes.

    6.14.   Genrejsning efter tidligere dumping

    (64)

    I betragtning af fraværet af dumpingimport til lave priser fra Kina, EU-erhvervsgrenens relative høje kapacitetsudnyttelse og dens erobring af markedsandele, dens rentabilitetsniveau og visse finansielle indikatorers positive udvikling, konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode har genrejst sig efter virkningerne af den tidligere dumping. Genrejsningen er dog sket for nylig, og der er blevet observeret et vist fald inden for forskellige skadesindikatorer som rentabilitet, likviditet, investeringsafkast og investering på EU-markedet i NUP.

    7.   Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation

    (65)

    Undersøgelsen viste, at importen af billige dumpingvarer fra Kina ophørte på EU-markedet, lige efter de oprindelige foranstaltninger blev indført i 2007, og den fandt ikke sted i den betragtede periode eller NUP. Den import fra Kina, der er til stede på EU-markedet, stammer fra den ene kinesiske producent, der konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Hermed kunne EU-erhvervsgrenen opnå et højt produktionsniveau, øge sin salgsmængde, gennemsnitlige salgspris, markedsandele og rentabilitet samt forbedre sin overordnede finansielle situation.

    (66)

    Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP. I betragtning af nedgangen i forbruget og svækkelsen af visse skadesindikatorer i NUP, som beskrevet ovenfor, er EU-erhvervsgrenens situation stadig sårbar.

    E.   SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE

    1.   Indledende bemærkninger

    (67)

    For at kunne bestemme sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, blev den kinesiske imports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

    (68)

    I analysen blev der fokuseret på den uudnyttede kapacitet i Kina og de kinesiske eksportørers adfærd på markeder i tredjelande og på EU-markedet.

    2.   Uudnyttet kapacitet i Kina

    (69)

    Ud fra de oplysninger, som er blevet indsamlet og verificeret i løbet af undersøgelsen, vurderes det, at der forefindes ca. 100 000 ton uudnyttet produktionskapacitet for det pågældende produkt i Kina. Desuden er der en række mindre producenter fordelt over hele landet, hvilket betyder, at dette tal er endnu højere.

    (70)

    Grundet manglende samarbejde fra kinesiske eksportører foreligger der ingen data, der angiver det præcise procenttal for den kapacitet, som er uudnyttet, og som kan anvendes til eksport af det pågældende produkt til EU-markedet. Undersøgelsen viste dog, at den ene samarbejdsvillige kinesiske producent har en uudnyttet kapacitet på ca. 30 %. At ekstrapolere denne oplysning til alle kinesiske virksomheder ville betyde, at Kina på nuværende tidspunkt har en uudnyttet kapacitet på over 30 000 ton.

    (71)

    På baggrund af ovenstående ville 20-25 000 ton af det pågældende produkt være til rådighed til eksport i Kina, også hvis kinesiske virksomheder ikke udnytter deres kapacitet fuldt ud. I betragtning af undersøgelsesresultaterne og konklusionerne i betragtning 22 til 44, står det klart, at hvis foranstaltningerne ikke forlænges, vil man forsøge at eksportere den uudnyttede kapacitet i Kina til EU-markedet. Denne potentielle ekstra eksportmængde skal ses i sammenhæng med et EU-forbrug på ca. 25 000 til 35 000 ton i NUP.

    3.   Eksporten fra Kina

    (72)

    Som anført ovenfor i betragtning 20 viste undersøgelsen, at kinesisk eksport til tredjelande foregår til dumpingpriser. Endvidere førte resultaterne af udløbsundersøgelsen, som de relevante myndigheder i USA og Indien gennemførte, til den anbefaling, at de gældende antidumpingforanstaltninger, for så vidt angår persulfater fra Kina, bør forlænges. I denne situation forventes det, at de kinesiske eksportørers uudnyttede produktionskapacitet hovedsageligt vil blive anvendt til at producere eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Som beskrevet i betragtning 32 ovenfor og i betragtning af, at leveringen til markeder i andre tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, allerede foretages af virksomheder, som befinder sig på disse markeder, vil enhver uudnyttet kapacitet i Kina sandsynligvis blive anvendt til eksport af det pågældende produkt til EU-markedet.

    (73)

    Under hensyntagen til tidligere dumping fra kinesiske eksportører, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, samt deres nuværende dumpingadfærd i tredjelande kan det konkluderes, at denne eksport til Unionen vil blive foretaget til dumpingpriser.

    (74)

    Som anført i betragtning 23 ovenfor skal det desuden erindres, at der i årene 1995 til 2001 blev indført antidumpingforanstaltninger mod eksport af persulfater fra Kina. Da disse foranstaltninger ikke blev forlænget, steg importen fra Kina fra mindre end 200 ton i 2001 til næsten 10 000 ton i 2006, og den tegnede sig dermed for mere end 20 % af EU-markedet.

    4.   Konklusion

    (75)

    I lyset af undersøgelsesresultaterne, nemlig den uudnyttede kapacitet i Kina, Kinas fortsatte dumping til tredjelande, kinesiske eksportørers begrænsede muligheder for salg på markeder i de andre vigtigste tredjelande og deres dokumenterede evne til at omdirigere eksportmængder til EU-markedet vurderes det, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil det svække EU-erhvervsgrenens position på dens kernemarked, og der vil ske fornyet skade grundet sandsynligheden for kinesisk import til dumpingpriser. Der er ingen grund til at tro, at den forbedring af EU-erhvervsgrenens resultater, der er sket som følge af de gældende foranstaltninger, vil vare ved eller styrkes, hvis foranstaltningerne ophæves. Betingelserne er tværtimod gunstige for, at import fra Kina omdirigeres til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder, og det vil sandsynligvis underminere den positive udvikling på EU-markedet, som er opnået i den betragtede periode. Den sandsynlige dumpingimport fra Kina vil medføre et pres på EU-erhvervsgrenens salgspriser og bevirke, at den mister markedsandele. Som en konsekvens heraf vil den kinesiske dumpingimport have en negativ indflydelse på EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater, der stadig er sårbare, jf. betragtning 66.

    F.   UNIONENS INTERESSER

    1.   Indledning

    (76)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende foranstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

    (77)

    Eftersom denne undersøgelse er en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger, tillod den en vurdering af enhver uønsket negativ virkning, som de gældende antidumpingforanstaltninger måtte have på de interesserede parter.

    2.   EU-erhvervsgrenens interesser

    (78)

    I betragtning 70 konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af dens situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Af den grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningernes opretholdes, da EU-producenterne bør kunne opretholde EU-erhvervsgrenens salgsmængde, markedsandel, rentabilitet og dens overordnede økonomiske situation. Derimod ville det være en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, da der er grund til at forvente, at det vil forårsage fornyet skade, hvis importen fra Kina flyttes til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder.

    3.   Brugernes interesser

    (79)

    Ingen af de 44 brugere, som var blevet kontaktet, besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede. Der var heller ingen brugere, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af brugernes manglende interesse konkluderedes det, at det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne. Af undersøgelsen fremgik tillige, at det pågældende produkts indvirkning på omkostningerne til yderligt forarbejdede varer kun er marginal, og at det ikke har nogen negativ virkning på brugerindustrien, hvis foranstaltningerne opretholdes. Undersøgelsen viste også, at brugerne grundet produkttypen samt forskellige leveringskilder på markedet nemt kan skifte leverandør.

    4.   Importørernes interesser

    (80)

    Ingen af de 14 importører, som var blevet kontaktet, besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede. Der var heller ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af importørernes manglende interesse konkluderedes det, at det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne. Af undersøgelsen fremgik det, at importører nemt kan foretage indkøb fra forskellige kilder på markedet, særligt fra EU-erhvervsgrenen, amerikanske eksportører og eksportører fra Kina, der sælger til dumpingpriser.

    5.   Konklusion

    (81)

    I lyset af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

    G.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

    (82)

    Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

    (83)

    Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1184/2007, bør opretholdes, som fastlagt i grundforordningens artikel 11, stk. 2.

    (84)

    For at minimere risikoen for omgåelse, som følge af den store forskel i toldsatser, er det opfattelsen, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, der kun gælder for virksomheder, for hvilke der er indført individuel toldsats, omfatter forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restantidumpingtold, som gælder for alle andre producenter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på import af peroxosulfater (persulfater), herunder kaliumperoxomonosulfat, på nuværende tidspunkt henhørende under KN-kode 2833 40 00 og ex 2842 90 80 (Taric-kode 2842908020) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

    2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

    Virksomhed

    Antidumpingtold

    Taric-tillægskode

    ABC Chemicals (Shanghai) Co., Ltd., Shanghai

    0,0 %

    A820

    United Initiators Shanghai Co., Ltd

    24,5 %

    A821

    Alle andre virksomheder

    71,8 %

    A999

    3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

    4.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2013.

    På Rådets vegne

    J. NEVEROVIC

    Formand


    (1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

    (2)  EUT L 265 af 11.10.2007, s. 1.

    (3)  EUT C 305 af 10.10.2012, s. 15.

    (4)  Der mindes om, at navnet på virksomheden United Initiators Shanghai Co. Ltd. var Degussa-AJ (Shanghai) Initiators Co., Ltd., Shanghai i forbindelse med forordning (EF) nr. 1184/2007, ved hvilken der blev indført en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfater med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Taiwan og Amerikas Forenede Stater. Ændringen af navnet skyldtes en ændring i ejerskabet i 2008.

    (5)  Nr. A-570-847 (Review).

    (6)  Den virksomhed, som er omhandlet i nærværende betragtning, tages ikke op til fornyet behandling i den nuværende udløbsundersøgelse, eftersom der ved den oprindelige undersøgelse blev fastsat en nultold for denne virksomhed (forordning (EU) nr. 1184/2007).


    BILAG

    Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en dertil bemyndiget person i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:

    1)

    Navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen.

    2)

    Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) peroxosulfater, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og hovedsæde) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«

    Dato og underskrift


    Top