27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/2

(1)

I april 2011 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 405/2011 (2) (»forordningen om endelig udligningstold«) en endelig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål, som tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89, med oprindelse i Indien. Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den endelige forordning, benævnes i det følgende »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

De endelige foranstaltninger indebar en udligningstold i form af en værditold på mellem 3,3 % og 4,3 % på importen fra individuelt nævnte eksportører, en told på 4,0 % på importen fra samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og en resttold på 4,3 % på importen fra alle andre virksomheder i Indien.

(3)

Der blev indgivet en anmodning om en delvis interimsundersøgelse af Viraj Profiles Vpl. Ltd., en eksporterende producent i Indien (»ansøgeren«). Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af spørgsmålet om subsidiering, for så vidt angik ansøgeren. Ansøgeren forelagde tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at de omstændigheder i forbindelse med subsidieringen, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig betydeligt, og at disse ændringer var af varig karakter.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 9. august 2012 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, begrænset til en undersøgelse af subsidiering for så vidt angik ansøgeren.

(5)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(6)

Kommissionen informerede officielt ansøgeren, de indiske myndigheder og Eurofer, der repræsenterede EU-erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse (»EU-erhvervsgrenen«) om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger, som blev fremsat i forbindelse med indledningen af undersøgelsen, blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(8)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse. Den fremsendte også et spørgeskema til de indiske myndigheder.

(9)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra ansøgeren og de indiske myndigheder.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at undersøge, om der fandt subsidiering sted. Der blev aflagt kontrolbesøg hos ansøgeren.

(11)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89, med oprindelse i Indien.

(12)

På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske regering og interesserede parter, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(13)

Ordningerne i litra a) og b) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) — lov nr. 22 af 1992 om (udvikling og regulering af) udenrigshandel — der trådte i kraft den 7. august 1992 (udenrigshandelsloven). Ved loven om udenrigshandel bemyndiges de indiske myndigheder til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser sammenfattes i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Det Foreign Trade Policy-dokument, der er relevant for NUP, er »Foreign Trade Policy 2009-2014« (»FTP 09-14«). Desuden fastlægger de indiske myndigheder også de procedurer, der styrer FTP 09-14 i »Handbook of Procedures, Volume I« (»Procedurehåndbogen I 09-14«), der ajourføres regelmæssigt.

(14)

Den under litra c) nævnte eksportkreditordning er baseret på afsnit 21 og 35A i bankloven af 1949 (»Banking Regulation Act 1949«), der tillader Reserve Bank of India at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(15)

Ud fra EU-erhvervsgrenens påstand undersøgte Kommissionen desuden, om ansøgeren:

(16)

Endelig verificerede Kommissionen, om følgende ordninger, som blev undersøgt i den oprindelse undersøgelse:

stadig ikke anvendes af ansøgeren.

(17)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP. Det blev dog konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige, nemlig 0,02 %. Det blev derfor konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om denne ordning er udligningsberettiget.

(18)

Det blev konkluderet, at ansøgeren havde status af EOU-virksomhed og modtog subsidier under denne ordning i NUP.

(19)

Virksomheden påstod, for så vidt angår denne ordning, at Kommissionen burde afvige fra den metode, som anvendtes til at beregne virksomhedens fordel under EOU-ordningen i den oprindelige undersøgelse. Virksomheden påstod, at visse fordele under EOU-ordningen burde betragtes som en tilladt godtgørelsesordning, jf. bilag II og III til grundforordningen, og at de derfor ikke var udligningsberettigede.

(20)

Det blev dog konstateret, at uanset hvilken beregningsmetode der anvendtes, ville subsidiesatsen i denne ordning ikke overstige 0,22 %, hvilket fører til en samlet subsidiemargen under bagatelgrænsen, og det blev derfor besluttet ikke at analysere denne påstand yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(21)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke brugte denne ordning i NUP.

(22)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP. Det blev dog konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige. Det blev derfor konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om denne ordning er udligningsberettiget.

(23)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke brugte denne ordning i NUP.

(24)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren ikke modtog andre fordele i NUP i forbindelse med betingelserne for råvarer og køb af energi, som kunne indebære et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, og som derfor kunne betragtes som subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. EU-erhvervsgrenens påstande under litra c)-e) i betragtning 15 blev derfor fundet irrelevante i forbindelse med denne undersøgelse.

(25)

Det skal erindres, at de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren i den oprindelige undersøgelse, udtrykt som en værditold, blev fastsat til 4,3 %.

(26)

I NUP blev de udligningsberettigede beløb for ansøgeren udtrykt som en værditold, fra kun en udligningsberettiget ordning, fastsat til 0,22 %.

(27)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at subsidieringens omfang med hensyn til den ansøgende eksporterende producent er faldet.

(28)

Det blev også undersøgt, om de ændrede omstændigheder vedrørende de undersøgte ordninger kunne betragtes som værende af varig karakter.

(29)

Som nævnt ovenfor bekræftede den nuværende undersøgelses konklusioner vedrørende EPCGS-ordningen konklusionerne fra den oprindelige undersøgelse, hvor subsidierne i henhold til denne ordning blev fundet ubetydelige.

(30)

Derudover modtog ansøgeren i den oprindelige undersøgelse det største subsidie under EOU-ordningen, men fordelen fra denne ordning er faldet i løbet af NUP. Der er fremlagt beviser for, at denne ændring er af varig karakter, da den vedrører det lavere niveau i tolden på skrot af rustfrit stål og ferronikkel, som er de to vigtigste råvarer, som ansøgeren anvender til at fremstille den pågældende vare.

(31)

Ud fra ovenstående er der indikationer af, at ansøgeren fortsat vil modtage subsidier i fremtiden af et beløb, som ligger under bagatelgrænsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt at ændre udligningstolden for ansøgeren for at afspejle subsidieringens nuværende omfang. Tolden bør fastsættes til 0 % for ansøgeren.

(32)

Hvad angår den told, der på nuværende tidspunkt finder anvendelse for importen af den pågældende vare fra eksporterende producenter, der er opført i bilaget til den endelige forordning, skal det bemærkes, at de nuværende nærmere bestemmelser i de undersøgte ordninger og deres udligningsberettigelse er uændrede i forhold til den tidligere undersøgelse. Der er således ingen grund til igen at beregne subsidieringen og tolden for disse virksomheder. Derfor forbliver den told, der gælder for virksomheder, der er opført i bilaget til den endelige forordning, uændret.

(33)

Hvad angår tolden for alle andre virksomheder, bemærkes det, at tolden i den oprindelige forordning blev fastsat til den højeste individuelle subsidiemargen, der blev konstateret for virksomhederne i stikprøven. Dette svarer til ansøgerens subsidiemargen. Da ansøgerens margen har ændret sig efter denne interimsundersøgelse, bør tolden for alle andre virksomheder revideres og fastsættes til den næsthøjeste subsidiemargen. Da den næsthøjeste sats er den sats, der gælder for virksomheder, der er opført i bilaget, bør tolden for alle andre virksomheder fastsættes til dette niveau, dvs. 4 %.

(34)

De indiske myndigheder og de øvrige interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at foreslå en ændring af den gældende told for ansøgeren.

(35)

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(36)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt —