EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R1304

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1304/2011 af 13. december 2011 om ophævelse af den midlertidige suspension af toldfriheden for 2012 ved indførsel til Den Europæiske Union af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009

EUT L 330 af 14.12.2011, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2012; ophævet ved 32012R1085

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/1304/oj

14.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/19


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1304/2011

af 13. december 2011

om ophævelse af den midlertidige suspension af toldfriheden for 2012 ved indførsel til Den Europæiske Union af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 af 30. november 2009 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2004/859/EF af 25. oktober 2004 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (2), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (3) og protokol 3 til EØS-aftalen (4) fastlægges ordningen for handelen med visse forarbejdede landbrugsvarer og andre landbrugsvarer mellem de kontraherende parter.

(2)

I protokol 3 til EØS-aftalen, ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 138/2004 (5), er der fastsat en nultoldsats for visse former for vand tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, henhørende under KN-kode 2202 10 00, og visse andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker, henhørende under KN-kode ex 2202 90 10.

(3)

Nultoldsatsen for dette vand og disse andre drikkevarer er blevet midlertidigt suspenderet for Norge ved aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (6), i det følgende benævnt »aftalen«, godkendt ved Rådets afgørelse 2004/859/EF. I henhold til punkt IV i det godkendte referat til aftalen er toldfri indførsel af varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 og ex 2202 90 10 med oprindelse i Norge kun tilladt inden for et toldfrit kontingent, mens indførsel ud over kontingentet belægges med told.

(4)

I henhold til punkt IV, tredje led, sidste punktum, i det godkendte referat til aftalen får de pågældende varer ubegrænset toldfri adgang til Den Europæiske Union, hvis kontingentet ikke er blevet opbrugt senest den 31. oktober i det foregående år. Ifølge de oplysninger, der er indberettet til Kommissionen, var det årlige kontingent for 2011 for det pågældende vand og de pågældende drikkevarer, som blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2010 (7), ikke blevet opbrugt den 31. oktober 2011. De pågældende varer bør derfor få ubegrænset toldfri adgang til Den Europæiske Union fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012.

(5)

Det er derfor nødvendigt at ophæve den midlertidige suspension af toldfriheden i henhold til protokol nr. 2.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Fra den 1. januar til den 31. december 2012 ophæves den midlertidige suspension af toldfriheden i henhold til protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge for varer henhørende under KN-kode 2202 10 00 (vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret) og ex 2202 90 10 (andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker (saccharose og invertsukker)).

2.   De oprindelsesregler, som gensidigt finder anvendelse på de i stk. 1 anførte varer, er fastsat i protokol nr. 3 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 328 af 15.12.2009, s. 10.

(2)  EUT L 370 af 17.12.2004, s. 70.

(3)  EFT L 171 af 27.6.1973, s. 2.

(4)  EFT L 22 af 24.1.2002, s. 37.

(5)  EUT L 342 af 18.11.2004, s. 30.

(6)  EUT L 370 af 17.12.2004, s. 72.

(7)  EUT L 341 af 23.12.2010, s. 1.


Top