This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008R1275
Commission Regulation (EC) No 1275/2008 of 17 December 2008 implementing Directive 2005/32/EC of the European Parliament and of the Council with regard to ecodesign requirements for standby and off mode electric power consumption of electrical and electronic household and office equipment (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 af 17. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 af 17. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand (EØS-relevant tekst)
EUT L 339 af 18.12.2008, p. 45–52
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/03/2021
18.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 339/45 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1275/2008
af 17. december 2008
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF (1), særlig artikel 15, stk. 1,
efter høring af konsultationsforummet om miljøvenligt design, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til direktiv 2005/32/EF fastlægger Kommissionen krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, der sælges og handles i betydelige mængder, har en væsentlig miljøpåvirkning og har et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske deres miljøpåvirkning, uden at det medfører urimelige omkostninger. |
(2) |
Ifølge artikel 16, stk. 2, andet led, i direktiv 2005/32/EF udsteder Kommissionen efter proceduren i artikel 19, stk. 3, og kriterierne i artikel 15, stk. 2, og efter høring af konsultationsforummet en separat gennemførelsesforanstaltning til reducering af en produktgruppes tab ved standby. |
(3) |
Kommissionen har gennemført en forberedende undersøgelse for at få analyseret de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af tab i standbytilstand og slukket tilstand. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med interessenter og berørte parter fra EU og tredjelande, og resultaterne er gjort offentligt tilgængelige. |
(4) |
I den forberedende undersøgelse angives det, at der er tab i standbytilstand og slukket tilstand for størstedelen af de elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr, der sælges i EU, og at det årlige elforbrug i standbytilstand og slukket tilstand i EU anslås til 47 TWh i 2005, svarende til en CO2-emission på 19 mio. tons. Hvis der ikke træffes specifikke foranstaltninger, skønnes forbruget at stige til 49 TWh i 2020. Det konkluderes, at elforbruget i tilknytning til standbytilstand og slukket tilstand kan reduceres betydeligt. |
(5) |
Elforbruget ved standbytilstand og slukket tilstand bør forbedres ved at anvende eksisterende generiske omkostningseffektive teknologier, som fører til lavere samlede udgifter til anskaffelse og drift af udstyret. |
(6) |
Der bør stilles krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til elforbruget i standbytilstand og slukket tilstand med det formål at harmonisere sådanne krav i hele EU og bidrage til et velfungerende indre marked og en forbedring af de pågældende produkters miljømæssige egenskaber. |
(7) |
Kravene til miljøvenligt design bør ikke have en negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber og bør ikke være til skade for sundhed, sikkerhed og miljø. Især bør fordelene ved at nedbringe elforbruget i brugsfasen være større end de potentielle større miljøpåvirkninger i produktionsfasen for udstyr, der har en standbyfunktion og/eller tab i slukket tilstanden. |
(8) |
Denne forordning bør kun anvendes på produkter, der er husholdningsapparater og kontormateriel beregnet til brug i hjemmet, hvilket for informationsteknologisk udstyr svarer til klasse B-udstyr som anført i EN 55022:2006. Anvendelsesområdet bør fastlægges på en sådan måde, at produkter, der endnu ikke er på markedet, men har samme brugsegenskaber som de produkter, der udtrykkeligt er nævnt i forordningen, bliver designet, så de opfylder kravene. Produktlisten kan suppleres ved ændring af forordningen, når det bliver relevant. |
(9) |
Det bør overvejes at lade driftstilstande, der ikke er omhandlet i denne forordning, såsom computeres ACPI S3-tilstand, omfatte af produktspecifikke gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/32/EF. |
(10) |
Generelt bør kravene til standbytilstand og slukket tilstand i produktspecifikke gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/32/EF ikke være mindre strenge end kravene i denne forordning. |
(11) |
For at undgå unødige energitab bør det tilstræbes, at produkter overgår til en »0-watt«-forbrugstilstand, når de ikke yder nogen funktion. Om det er teknisk muligt og hensigtsmæssigt, bør afgøres for hvert enkelt produkt i de relevante gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/32/EF. |
(12) |
Ved at indføre krav til miljøvenligt design i to faser skulle producenterne være sikret en passende tidsramme for ændring af produkters design med hensyn til standbyfunktion og tab i slukket tilstand. Tidsplanen for faserne bør lægges sådan, at der undgås negative virkninger på det markedsførte udstyrs brugsegenskaber, og at der tages hensyn til omkostningsvirkningerne for producenterne, navnlig smv’er, samtidig med, at denne forordnings politiske målsætninger nås til tiden. Målingerne af strømforbruget bør udføres med alment anerkendt teknik, og producenterne kan anvende harmoniserede standarder, der er fastlagt i henhold til artikel 9 i direktiv 2005/32/EF. |
(13) |
Denne forordning ventes at øge udbredelsen på markedet af teknologi, der forbedrer energieffektiviteten for standbyfunktion og tab i slukket tilstand og dermed giver en anslået energibesparelse på 35 TWh i 2020 sammenlignet med et scenario med uændret praksis. |
(14) |
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF bør det i denne forordning specificeres, at de gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering er den interne designkontrol, der er fastlagt i bilag IV til direktiv 2005/32/EF, og det forvaltningssystem, der er fastlagt i bilag V til direktiv 2005/32/EF. |
(15) |
For at lette kontrollen af overholdelsen bør producenterne pålægges at give oplysninger i den tekniske dokumentation, der henvises til i bilag IV og V til direktiv 2005/32/EF, om driftsbetingelserne under hensyntagen til definitionerne af standbytilstand og slukket tilstand og det tilsvarende energiforbrug. |
(16) |
Der bør fastlægges benchmarks for de teknologier med et lavt elforbrug i standbytilstand og slukket tilstand, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Dette vil bidrage til at sikre en bred tilgængelighed af og let adgang til information, navnlig for smv’er og meget små virksomheder, hvilket yderligere vil befordre integrationen af de bedste designteknologier til nedbringelse af energiforbruget i standbytilstand og slukket tilstand. |
(17) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2005/32/EF — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
I denne forordning fastsættes de krav til miljøvenligt design i tilknytning til elforbruget i standbytilstand og slukket tilstand. Denne forordning finder anvendelse på elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning gælder definitionerne i direktiv 2005/32/EF. Tillige forstås ved:
1) |
»elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr« (i det følgende benævnt »udstyr«): alle energiforbrugende produkter
også når det markedsføres til anden brug end i husholdninger og kontorer |
2) |
»standbytilstand«: en tilstand, hvori udstyret er tilsluttet lysnettet, er afhængigt af energitilførsel fra lysnettet for at fungere efter hensigten og kun har følgende funktioner, som kan virke i en ubegrænset tidsperiode:
|
3) |
»reaktiveringsfunktion«: en funktion, der muliggør aktivering af andre tilstande, herunder tændt tilstand, ved hjælp af en fjernstyret afbryder, f.eks. en fjernbetjening, en indbygget sensor, en timer eller en tilstand med det formål at aktivere yderligere funktioner, herunder den primære funktion |
4) |
»informations- eller statusdisplay«: en kontinuerlig funktion, der giver information eller angiver udstyrets status i et display, herunder klokkeslæt |
5) |
»tændt tilstand«: en tilstand, hvori udstyret er tilsluttet lysnettet, og hvor som minimum hovedfunktionen eller en af hovedfunktionerne i udstyret er aktiveret |
6) |
»slukket tilstand«: en tilstand, hvor udstyret er tilsluttet lysnettet og ikke yder nogen funktion; følgende betragtes også som slukket tilstand:
|
7) |
»informationsteknologisk udstyr«: alt udstyr, hvis primære funktion er enten input, lagring, display, genfinding, transmission, behandling, flytning eller kontrol af data eller af telekommunikationsmeddelelser eller en kombination af disse funktioner, og som kan være udstyret med en eller flere terminalporte, der typisk anvendes til informationsoverførsel |
8) |
»hjemmet«: omgivelser, hvor radio- og tv-apparater kan forventes at være i brug inden for en afstand af 10 m fra det pågældende apparat. |
Artikel 3
Krav til miljøvenligt design
Kravene til miljøvenligt design i tilknytning til elforbrug i standbytilstand og slukket tilstand er fastlagt i bilag II.
Artikel 4
Overensstemmelsesvurdering
Proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF er den interne designkontrol, der er fastlagt i bilag IV til direktiv 2005/32/EF, eller det forvaltningssystem, der er fastlagt i bilag V til direktiv 2005/32/EF.
Artikel 5
Verifikationsprocedure til markedstilsyn
Tilsyn foretages efter verifikationsproceduren i bilag III.
Artikel 6
Benchmarks
De vejledende benchmarks for de miljømæssigt bedste produkter og teknikker, der i øjeblikket findes på markedet, er angivet i bilag IV.
Artikel 7
Revision
Senest seks år efter denne forordnings ikrafttræden revurderer Kommissionen den i lyset af den teknologiske udvikling og forelægger resultatet af denne revurdering for konsultationsforummet.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Punkt 1 i bilag II anvendes fra etårsdagen efter den i stk. 1 angivne dato.
Punkt 2 i bilag II anvendes fra fireårsdagen efter den i stk. 1 angivne dato.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2008.
På Kommissionens vegne
Andris PIEBALGS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.
(2) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24.
BILAG I
Liste over energiforbrugende produkter, der er omfattet af denne forordning
1. |
Husholdningsapparater Vaskemaskiner Tørretumblere Opvaskemaskiner Madlavning: Elektriske ovne Elkomfurer Mikrobølgeovne Brødristere Frituregryder Kværne, kaffemaskiner og udstyr til åbning eller lukning af beholdere eller pakker Elektriske knive Andre apparater til madlavning, rengøring og vedligeholdelse af tøj Hårtrimmere, hårtørrere, tandbørster, barbermaskiner, massageapparater og andre apparater til kropspleje Vægte |
2. |
Informationsteknologisk udstyr primært beregnet til brug i hjemmet |
3. |
Forbrugerudstyr Radioapparater Tv-apparater Videokameraer Videooptagere Hi-fi-optagere Forstærkere Hjemmebiografanlæg Musikinstrumenter Og andet udstyr til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, herunder signaler og anden teknologi til transmission af lyd og billeder på anden måde end ved telekommunikation |
4. |
Legetøj og fritids- og sportsudstyr Elektriske tog og racerbaner Håndholdte spillekonsoller Sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter Andet legetøj og fritids- og sportsudstyr |
BILAG II
Krav til miljøvenligt design
1. |
Et år efter denne forordnings ikrafttræden:
|
2. |
Fire år efter denne forordnings ikrafttræden:
|
3. |
Målinger Det i punkt 1.a), 1.b), 2.a) og 2.b) omhandlede strømforbrug skal fastslås ved en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måleprocedure under anvendelse af alment anerkendte måleteknikker. Effektmålinger på 0,50 W eller derover skal foretages med en usikkerhed på højst 2 % ved et konfidensniveau på 95 %. Effektmålinger på mindre end 0,50 W skal foretages med en usikkerhed på højst 0,01 W eller derunder ved et konfidensniveau på 95 %. |
4. |
Oplysninger fra producenterne I forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i henhold til artikel 4 skal den tekniske dokumentation indeholde følgende elementer:
|
BILAG III
Verifikationsprocedure
Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn ifølge artikel 3, stk. 2, i direktiv 2005/32/EF, anvende følgende verifikationsprocedure for de gældende krav i henhold til bilag II, punkt 1.a) og 1.b) eller punkt 2.a) og 2.b).
Med hensyn til strømforbrug på mere end 1,00 W: Medlemsstaternes myndigheder skal teste en enkelt enhed.
Modellen anses for at overholde bestemmelserne i bilag II, punkt 1.a) og 1.b) eller punkt 2.a) og 2.b), hvis resultaterne for slukket tilstand og standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 10 %.
I modsat fald skal der testes endnu tre enheder. Modellen anses for at være i overensstemmelse med denne forordning, hvis gennemsnittet af resultaterne af de sidste tre test af slukket tilstand og/eller standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 10 %.
Med hensyn til strømforbrug på 1,00 W og derunder: Medlemsstaternes myndigheder skal teste en enkelt enhed.
Modellen anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag II, punkt 1.a) og 1.b) eller punkt 2.a) og 2.b), hvis resultaterne for slukket tilstand og/eller standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 0,10 W.
I modsat fald skal der testes endnu tre enheder. Modellen anses for at være i overensstemmelse med denne forordning, hvis gennemsnittet af resultaterne af de sidste tre test af slukket tilstand og/eller standbytilstand ikke overstiger grænseværdierne med mere end 0,10 W.
Hvis grænseværdierne overskrides, anses modellen for ikke at være overensstemmende.
BILAG IV
Benchmarks
Der er fastlagt følgende benchmarks, jf. bilag I, del 3, punkt 2, til direktiv 2005/32/EF:
Slukket tilstand: 0 W-0,3 W med slukknap på forsiden afhængigt bl.a. af specifikationerne i tilknytning til elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til direktiv 2004/108/EF.
Standbytilstand — reaktiveringsfunktion: 0,1 W
Standbytilstand — display: simple displays og lavenergilysdioder 0,1 W, større displays (f.eks. til tidsangivelse) kræver mere energi.