OVERSÆTTELSE

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Cameroun om status for de EU-ledede styrker under transit gennem Republikken Camerouns område

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »EU«,

på den ene side, og

REPUBLIKKEN CAMEROUN i det følgende benævnt »transitstaten«,

på den anden side,

herefter tilsammen benævnt »parterne«,

ER UNDER HENSYN TIL

—	FN’s Sikkerhedsråds resolution 1778 (2007) af 25. september 2007

—	Rådets fælles aktion 2007/677/FUSP af 15. oktober 2007 om Den Europæiske Unions militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik (EUFOR Tchad/RCA)

—	at denne aftale ikke anfægter de rettigheder og forpligtelser, som parterne har i henhold til internationale aftaler og andre instrumenter om oprettelse af internationale domstole, herunder statutten for Den Internationale Straffedomstol —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne aftale fastsætter de nærmere betingelser for transit gennem republikken Camerouns område for EUFOR’s personel og materiel med kurs mod Tchad og RCA.

2.   Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på EU-ledede styrker og disses personel.

3.   Denne aftales bestemmelser finder kun anvendelse på transitstatens område.

4.   I denne aftale forstås ved:

a)	»EU-ledede styrker (EUFOR)«: EU’s militære hovedkvarter og de nationale kontingenter, der bidrager til operationen, samt disses udstyr og transportmidler

b)	»operation«: forberedelse, fastlæggelse, gennemførelse og opretholdelse af militærmissionen på baggrund af det mandat, der følger af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1778 (2007) af 25. september 2007

c)	»EU-øverstbefalende«: den øverstbefalende i operationsområdet

d)	»EU’s militære hovedkvarter«: det militære hovedkvarter og dele heraf, uanset disses placering, som er under kommando af EU-officerer, der har ansvaret for den militære kommando eller ledelse af operationen

e)	»nationale kontingenter«: enheder og elementer, som tilhører Den Europæiske Unions medlemsstater og andre stater, der deltager i operationen

f)

»EUFOR-personel«: civilt og militært personel, som er udstationeret ved EUFOR, samt personel, der er deployeret til forberedelse af operationen, og personel på tjenesterejse for en udsenderstat eller en EU-institution som led i operationen, og som, medmindre andet er bestemt i aftalen, befinder sig på transitstatens område, dog ikke lokalt personel og personel ansat af internationale kommercielle entreprenører

g)	»lokalt personel«: personel, der er statsborgere i eller har fast bopæl i transitstaten

h)	»faciliteter«: alle bygninger, kvarterer og områder, der er nødvendige for EUFOR og EUFOR-personel

i)	»udsenderstat«: den stat, der stiller et nationalt kontingent til rådighed for EUFOR.

Artikel 2

Almindelige bestemmelser

1.   EUFOR og EUFOR-personel skal overholde transitstatens love og forskrifter og afstå fra enhver handling eller aktivitet, der er uforenelig med denne aftales mål.

2.   EUFOR underretter regelmæssigt transitstatens regering om størrelsen af og navnene på det EUFOR-personel, der befinder sig på transitstatens område.

Artikel 3

Identifikation

1.   EUFOR-personel skal altid bære deres pas eller deres militære identitetskort på sig.

2.   EUFOR-køretøjer, fly, fartøjer og andre transportmidler skal være forsynet med EUFOR-kendingsmærker og/eller nummerplader, som meddeles transitstatens relevante myndigheder.

3.   EUFOR har ret til at føre Den Europæiske Unions flag samt anvende mærker, som f.eks. militære emblemer, navne og officielle symboler, på sine bygninger, køretøjer og andre transportmidler. Der skal på EUFOR-personellets uniformer bæres et særligt EUFOR-emblem. Nationale flag eller emblemer for de nationale kontingenter, som udgør operationen, kan anvendes på EUFOR-bygninger, køretøjer og andre transportmidler samt på uniformer efter afgørelse truffet af operationens EU-øverstbefalende.

Artikel 4

Grænsepassage og bevægelser på transitstatens område

1.   EUFOR-personel kan kun indrejse på transitstatens område på grundlag af de i artikel 3, stk. 1, omhandlede dokumenter og, ved første indrejse, en individuel eller kollektiv marchordre udstedt af EUFOR. De er ikke omfattet af visumreglerne. De er undtaget fra udrejse- indrejse- og toldkontrol ved indrejse i, udrejse fra eller ophold på transitstatens område.

2.   EUFOR-personel er undtaget fra transitstatens regler for registrering af og kontrol med udlændinge, men anses ikke for at opnå nogen ret til varigt ophold eller bopæl på transitstatens område.

3.   Listen over EUFOR-aktiver og -transportmidler, der til støtte for operationen føres ind i, gennem eller ud af transitstatens område, meddeles transitstaten til orientering. Disse ressourcer og transportmidler bærer det særlige EUFOR-emblem med henblik på hurtig identifikation. Transitstaten forenkler de administrative og toldmæssige formaliteter for EUFOR. EUFOR er fritaget for at skulle medføre enhver anden tolddokumentation samt for kontrol.

4.   EUFOR-personel kan føre motorkøretøjer, sejle fartøjer og flyve fly på transitstatens område, hvis det har gyldigt nationalt, internationalt eller militært henholdsvis kørekort eller skibsfører- eller pilotcertifikat.

5.   Med henblik på operationen sikrer transitstaten EUFOR og EUFOR-personel bevægelses- og rejsefrihed på sit område i de transitkorridorer, der er defineret i arrangementerne i artikel 18 nedenfor, herunder også på sit søterritorium og i sit luftrum. Bevægelsesfrihed på transitstatens søterritorium skal omfatte standsning og opankring under alle vilkår.

6.   Med henblik på operationen kan EUFOR benytte offentlige veje, broer, færger, lufthavne og havne uden betaling af afgifter, gebyrer, skatter og lignende. EUFOR fritages ikke for vejningsgebyrer, vejafgifter og den edb-baserede havneskat, hvis betaling fastsættes i arrangementerne i artikel 18 nedenfor.

Artikel 5

EUFOR’s privilegier og immuniteter ydet af transitstaten

1.   EUFOR-faciliteter er ukrænkelige. Transitstatens repræsentanter har kun adgang til dem med tilladelse fra operationens EU-øverstbefalende.

2.   EUFOR-faciliteter, disses inventar og andre aktiver samt transportmidler nyder immunitet med hensyn til ransagning, rekvisition, arrest eller tvangsfuldbyrdelse.

3.   EUFOR indkvarterer ikke personer, der er eftersøgt af transitstatens retsvæsen.

4.   EUFOR-ejendom og aktiver nyder immunitet med hensyn til enhver form for retsforfølgning.

5.   EUFOR-arkiver og -dokumenter er ukrænkelige.

6.   EUFOR’s officielle korrespondance er ukrænkelig. Ved officiel korrespondance forstås al korrespondance vedrørende operationen og dens funktioner.

7.   EUFOR og EUFOR’s leverandører og kontrahenter er for indkøbte og importerede varer, præsterede tjenesteydelser og faciliteter, som EUFOR anvender med henblik på operationen, fritaget for alle nationale, regionale og kommunale skatter, afgifter og gebyrer af lignende art, for så vidt de pågældende leverandører og kontrahenter ikke er statsborgere i transitstaten.

8.   Transitstaten tillader indførsel af genstande til brug for operationen og fritager disse for told, gebyrer, skatter, undtagen den i artikel 4, stk. 6, ovenfor nævnte edb-baserede havneskat, og lignende afgifter bortset fra betaling for lager- og fragtydelser samt tilsvarende ydelser.

Artikel 6

EUFOR-personellets privilegier og immuniteter ydet af transitstaten

1.   EUFOR-personel må hverken fængsles eller tilbageholdes.

2.   EUFOR-personels dokumenter, korrespondance og ejendom er ukrænkelige, medmindre der er tale om gennemførelsesforanstaltninger, der er tilladt i henhold til stk. 6.

3.   EUFOR-personel nyder immunitet med hensyn til transitstatens strafferetlige jurisdiktion.

EUFOR-personellets immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion kan ophæves af udsenderstaten eller den pågældende EU-institution. En sådan ophævelse skal altid være eksplicit.

4.   EUFOR-personel nyder immunitet med hensyn til transitstatens civilretlige og administrative jurisdiktion for så vidt angår udøvelsen af deres officielle funktioner. Hvis der indledes civilretlig retssag mod EUFOR-personel for en domstol i transitstaten, skal operationens EU-øverstbefalende og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen omgående underrettes. Før sagen indledes ved domstolen, skal operationens EU-øverstbefalende og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen efter en formel rådgivende udtalelse fra transitstatens kompetente myndigheder over for vedkommende domstol attestere, om den pågældende handling blev begået af EUFOR-personel som led i udøvelsen af dettes officielle funktioner.

Hvis handlingen blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, må retssagen ikke indledes, og bestemmelserne i artikel 15 finder anvendelse. Hvis handlingen ikke blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, kan retssagen gennemføres. Den attestering, der afgives af den EU-øverstbefalende og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen, er bindende i forhold til jurisdiktionen i transitstaten, som ikke kan anfægte den.

Hvis EUFOR-personel indleder en retssag, afskærer dette dem fra at påberåbe sig jurisdiktionel immunitet med hensyn til ethvert modkrav, der er direkte forbundet med den principale påstand.

5.   EUFOR-personel er ikke forpligtet til at vidne i retten.

6.   Der må ikke træffes nogen gennemførelsesforanstaltninger over for EUFOR-personel, medmindre de sagsøges i en civilretlig retssag, der ikke vedrører deres officielle funktioner. Ejendom tilhørende EUFOR-personel, som af operationens EU-øverstbefalende attesteres som værende nødvendig for udøvelsen af personellets officielle funktioner, må ikke konfiskeres med henblik på fuldbyrdelse af en dom, retsafgørelse eller kendelse. I civilretlige retssager må EUFOR-personel ikke underkastes nogen begrænsninger i deres personlige frihed eller nogen anden tvangsforanstaltning.

7.   EUFOR-personellets immunitet med hensyn til transitstatens jurisdiktion fritager det ikke for at være underlagt de respektive udsenderstaters jurisdiktioner.

8.   EUFOR-personel er med hensyn til tjenesteydelser præsteret for EUFOR fritaget for de bestemmelser om social sikring, der eventuelt gælder i transitstaten.

9.   EUFOR-personel er fritaget for enhver form for beskatning i transitstaten af de vederlag og honorarer, som EUFOR og udsenderstaterne betaler dem, samt af enhver indkomst, der modtages uden for transitstaten.

10.   Transitstaten tillader i overensstemmelse med de love og anordninger, den måtte vedtage, indførsel af genstande til EUFOR-personellets personlige brug og fritager disse for told, skatter og lignende afgifter bortset fra betaling for lager- og fragtydelser samt tilsvarende ydelser.

EUFOR-personellets personlige bagage er fritaget for kontrol, medmindre der er vægtige grunde til at antage, at den indeholder genstande, der ikke er til EUFOR-personellets personlige brug, eller import- eller eksportartikler, der i transitstaten er forbudt ved lov eller underlagt karantæneregler. En sådan inspektion må kun udføres i nærværelse af det berørte EUFOR-personel eller af en bemyndiget repræsentant for EUFOR.

Artikel 7

Lokalt personel

Lokalt personel nyder ingen privilegier og immuniteter. Transitstaten skal dog udøve sin jurisdiktion på en sådan måde, at det ikke i urimeligt omfang griber forstyrrende ind i udførelsen af operationens funktioner.

Artikel 8

Strafferetlig jurisdiktion

En udsenderstats kompetente myndigheder kan på transitstatens område og i samarbejde med dennes kompetente myndigheder udøve den strafferetlige og disciplinære jurisdiktion, de er tillagt i henhold til udsenderstatens lovgivning, over EUFOR-personel, der er underlagt udsenderstatens relevante lovgivning.

Artikel 9

Uniform og våben

1.   Uniform bæres efter operationens EU-øverstbefalendes regler.

2.   Militært EUFOR-personel må bære individuelle håndvåben og tilhørende ammunition, hvis de har tjenstlig bemyndigelse til det. En liste over de pågældende våben og dem, der bærer dem, sendes til transitstatens kompetente myndigheder.

Artikel 10

Transitstatens støtte og indgåelse af kontrakter

1.   Transitstaten bistår på anmodning EUFOR med at finde egnede faciliteter.

2.   Såfremt transitstaten råder over egne faciliteter, stiller den gratis disse til rådighed, såfremt sådanne faciliteter er nødvendige med henblik på udførelse af EUFOR’s administrative og operative aktiviteter.

3.   Transitstaten bistår og støtter, så vidt dens midler og kapacitet rækker, forberedelsen, fastlæggelsen, gennemførelsen og opretholdelsen af operationen. De sikkerhedsforanstaltninger, som transitstaten træffer i henhold til bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, nedenfor, er baseret på et kulanceprincip.

4.   Den lovgivning, der finder anvendelse på kontrakter, der indgås af EUFOR i transitstaten, er lovgivningen i den stat, hvor sagen behandles. Den procedure for bilæggelse af tvister, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, 4 og 5, finder anvendelse på tvister, der skyldes kontrakternes gennemførelse.

5.   Transitstaten fremmer gennemførelsen af kontrakter, som EUFOR har indgået med handelsvirksomheder med henblik på operationen.

Artikel 11

Ændringer af faciliteter

1.   EUFOR bemyndiges til, under operationens varighed og i henhold til reglerne i arrangementerne i artikel 18 nedenfor, at opføre, ombygge eller på anden måde ændre faciliteter, når dette er nødvendigt af transithensyn.

2.   Transitstaten kan ikke kræve erstatning af EUFOR for sådanne opførelser, ombygninger eller ændringer, medmindre de faciliteter, der fandtes ved operationens start, lider betydelig overlast.

Artikel 12

EUFOR-personel, der er afgået ved døden

1.   Operationens EU-øverstbefalende har ret til at forestå og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til hjemsendelse af EUFOR-personel, der er afgået ved døden, samt den pågældende persons personlige ejendele.

2.   Der foretages ikke obduktion af EUFOR-medlemmer uden den pågældende stats samtykke og overværelse af en repræsentant for EUFOR og/eller den pågældende stat.

3.   Transitstaten og EUFOR samarbejder i videst muligt omfang med henblik på hurtig hjemsendelse af EUFOR-personel, der er afgået ved døden.

Artikel 13

EUFOR’s sikkerhed og militærpoliti

1.   Transitstaten træffer passende foranstaltninger til at sikre EUFOR’s og dets personels sikkerhed.

2.   EUFOR er bemyndiget til i tæt samarbejde med transitstatens kompetente myndigheder at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte sine faciliteter og konvojer.

3.   De nationale kontingenter kan råde over personel fra kriminalpolitiet med henblik på at gennemføre de undersøgelser, der er nødvendige for at udøve den strafferetlige jurisdiktion, der er omhandlet i artikel 8 ovenfor.

Artikel 14

Kommunikation

1.   EUFOR kan installere og drive radiosende- og -modtageanlæg samt satellitsystemer. Det rådfører sig med transitstatens kompetente myndigheder for at undgå konflikter vedrørende brug af de dertil egnede frekvenser. Der gives adgang til frekvensspektret i henhold til transitstatens gældende lovgivning.

2.   EUFOR har ret til ubegrænset radio- (herunder satellitradio, bærbar eller håndholdt radio-), telefon-, telegraf- og faxkommunikation samt anden kommunikation og til at installere de nødvendige anlæg til opretholdelse af sådan kommunikation på og mellem EUFOR-faciliteter.

3.   EUFOR kan ved hjælp af egne faciliteter træffe foranstaltninger til behandling og befordring af post, der er adresseret til og/eller afsendt af EUFOR-personel.

Artikel 15

Erstatningskrav for død, tilskadekomst, skade eller tab

1.   Erstatningskrav for skade på eller tab af privat eller offentlig ejendom og erstatningskrav for personers død eller tilskadekomst samt skade på eller tab af EUFOR-ejendom som følge af nødvendigheder i forbindelse med EUFOR’s transit afgøres i mindelighed.

2.   Sådanne krav forelægges for EUFOR via transitstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra transitstatens juridiske og fysiske personer eller for transitstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra EUFOR.

3.   Hvis der ikke kan findes en mindelig ordning, forelægges erstatningskravet for en kravskommission, der er ligeligt sammensat af repræsentanter for EUFOR og repræsentanter for transitstaten. Afgørelserne vedrørende erstatningskravene træffes i fællesskab.

4.   Hvis der ikke kan opnås en ordning i kravskommissionen, forelægges kravene for en voldgiftsdomstol, hvis afgørelser er bindende.

5.   Voldgiftsdomstolen sammensættes af tre voldgiftsmand, idet én voldgiftsmand udnævnes af transitstaten, én voldgiftsmand af EUFOR og den tredje af transitstaten og EUFOR i fællesskab. Har én af parterne inden senest to måneder ikke udnævnt nogen voldgiftsmand, eller kan der mellem transitstaten og EUFOR ikke opnås enighed om udnævnelsen af den tredje voldgiftsmand, udnævnes den pågældende voldgiftsmand af præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol.

6.   EUFOR og transitstatens forvaltningsmyndigheder indgår en administrativ ordning for at fastlægge kravskommissionens og domstolens mandat, hvilken procedure der skal anvendes i disse instanser, og under hvilke betingelser erstatningskravene skal fremsættes.

Artikel 16

Forbindelser og tvister

1.   Alle spørgsmål, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale, drøftes i fællesskab af repræsentanter for EUFOR og transitstatens kompetente myndigheder.

2.   I mangel af forudgående bilæggelse løses tvister om fortolkning eller anvendelse af denne aftale mellem transitstatens og EU’s repræsentanter udelukkende med diplomatiske midler.

Artikel 17

Andre bestemmelser

1.   Når der i denne aftale henvises til EUFOR’s og EUFOR-personellets privilegier, immuniteter og rettigheder, er transitstatens regering ansvarlig for, at dennes lokale myndigheder implementerer og overholder sådanne privilegier, immuniteter og rettigheder.

2.   Intet i denne aftale tilsigter eller kan anses for at fravige rettigheder, som en EU-medlemsstat eller en anden stat, der bidrager til EUFOR, har ifølge andre aftaler.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelser

Med henblik på gennemførelsen af denne aftale kan operative, administrative og tekniske spørgsmål gøres til genstand for separate arrangementer, som skal indgås mellem operationens EU-øverstbefalende og transitstatens forvaltningsmyndigheder.

Artikel 19

Ikrafttræden og ophævelse

1.   Denne aftale træder i kraft ved undertegnelsen og forbliver i kraft indtil den dato, hvor EUFOR’s sidste personel er udrejst som officielt meddelt transitstatens myndigheder af EUFOR.

2.   Uanset stk. 1 anses bestemmelserne i artikel 4, stk. 6, artikel 5, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, artikel 6, stk. 1, 3, 4, 6 og 8-10, artikel 10, stk. 2, artikel 11, artikel 13, stk. 1,2 og 3, samt artikel 15 for at finde anvendelse fra den dato, hvor det første EUFOR-personel deployeres, hvis denne dato er tidligere end datoen for denne aftales ikrafttræden.

3.   Aftalen kan ændres på grundlag af en fælles skriftlig aftale mellem parterne.

4.   Ophævelsen af denne aftale berører ikke eventuelle rettigheder eller forpligtelser, der følger af gennemførelsen af denne aftale forud for ophævelsen.