—

EØF/EFTA-landenes bidrag, som anslås til 912 000 EUR (4)

—

et ansøgerlands (Tyrkiets) bidrag, som anslås til 958 000 EUR (5).

—

Driftsbudgettet anslås til i alt 40 638 000 EUR (6).

—

Administrationsbudgettet anslås til i alt 1 232 000 EUR (6).

—

udvikling og forvaltning af et bæredygtigt sundhedsovervågningssystem

—

forbedring af systemet for overførsel og udveksling af oplysninger og sundhedsdata, herunder offentlig adgang

—

udvikling og anvendelse af mekanismer til analyse og indberetning af oplysninger og høring af medlemsstater og berørte parter om relevante sundhedsspørgsmål på fællesskabsplan

—

forbedring af analyse af og viden om den virkning, udviklingen på det sundhedspolitiske område og andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter har på sundheden

—

støtte til udvekslingen af oplysninger om vurdering af sundhedsteknologier, herunder nye informationsteknologier, og erfaringer med god praksis.

—

Udvikling og anvendelse af indikatorer og indsamling af data om socioøkonomiske sundhedsdeterminanter, sundhedsmæssige uligheder, kønsspecifik sundhedstilstand, sundhedstilstanden inden for bestemte befolkningsgrupper (herunder gennemførlighed og udgiftsberegning). Fordeling af indikatoren for leveår med godt helbred på socioøkonomiske kategorier ved hjælp af standard EU-metodologi (10). Emnet behandles i tæt samarbejde med Eurostat for at undgå, at aktiviteterne overlapper hinanden. Der foretages navnlig en koordinering med de aktiviteter, der udfoldes af Eurostats taskforce for socioøkonomiske gruppers forventede levetid.

—

Udvikling af indikatorer og indsamling af data om folkesundhed, politikker til forebyggelse og sundhedsfremme i medlemsstaterne og indikatorer for EU-politik og -lovgivning med virkninger for sundheden (herunder gennemførlighed og udgiftsberegning).

—

Fremme af sundhedsindikatorsystemer og rapportering i medlemsstaterne med anvendelse af Fællesskabets sundhedsindikatorliste og indikatoren for leveår med godt helbred, navnlig med fokus på integration af deres anvendelse i de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter den 1. maj 2004, og kandidatlandene.

—

Pilotundersøgelser vedrørende sundhedsundersøgelser som led i gennemførlighedsundersøgelsen (11). Oprettelse eller forbedring af sygelighedsregistre for alle medlemsstater vedrørende vigtige og kroniske sygdomme (herunder gennemførlighed og udgiftsberegning) for hvilke der findes holdbare, veldefinerede indikatorer (12), og for dem, der endnu ikke indgår i eksisterende projekter (13).

—

Identifikation og evaluering på grundlag af eksisterende eller nyligt udviklede instrumenter til interview-baserede sundhedsundersøgelser, af rækker af ad hoc-spørgsmål under sundhedsdelen af det europæiske system for statistiske undersøgelsesmoduler på det sociale område.

—

Videreudvikling og gennemførelse af det ikke-sprogafhængige system til automatisk kodning af dødsårsager (IRIS).

—

Gennemførelse af personskadedatabasen (IDB) (14) i alle medlemsstater, navnlig dataindsamling og behandling af data om alle personskader (herunder ulykker i hjemmet og i fritiden) i overensstemmelse med det nye harmoniserede kodningssystem.

—

Fremlæggelse af dokumentation for og udarbejdelse af rapporter om den virkning, Fællesskabets politikker har på sundhed, sundhed og økonomisk vækst og bæredygtig udvikling.

—

Udarbejdelse af rapporter om udvalgte befolkningsgrupper (f.eks. kvinder og børn), om virkningen og risikofaktorerne i forbindelse med handicap (f.eks. synshandicap), om beskyttelse af befolkningen mod risici i forbindelse med eksponering for elektromagnetiske felter, om udvælgelse af relevante indikatorer og retningslinjer for elektromagnetiske felter og om forbindelserne mellem miljøfaktorer og sundhedstilstand.

—

Støtte til tilbundsgående analyser af statistikker over dødsårsager med henblik på at tilvejebringe ny viden om dødelighedsmønstre og overvåge ændringer i EU samt analyser af dødsårsager, som kan undgås (herunder arbejde i retning af en acceptabel definition af dødsårsager, som kan undgås).

—

Støtte til projekter om sygdomskendskab vedrørende forekomst, behandling, risikofaktorer, strategier til mindskelse af risici, omkostninger ved sygdom og social støtte med henblik på udarbejdelse af henstillinger om bedste praksis.

—

Udvikling af strategier og mekanismer for udveksling af oplysninger mellem personer, der er ramt af en sjælden sygdom, og fremme af bedre epidemiologiske undersøgelser, kodificering, klassificering og definition.

—

Støtte til europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme i et forsøg på at opstille retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med behandling og udveksle viden om disse sygdomme sammen med evaluering af resultaterne.

—

Gennemførlighedsundersøgelser med henblik på udvikling af mekanismer til indsamling af omfattende data om omfanget og virkningen af sundhedstjenesteydelser på tværs af grænser, som integreres i eksisterende dataindsamlingssystemer i medlemsstaterne uden en urimelig stor ekstra administrativ byrde.

—

Forbedring af links mellem nationale og regionale websteder og ikke-statslige organisationers websteder og EU′s sundhedsportal (15); forbedring af EU′s lister og adgang til relevante medicinske oplysningskilder.

—

Fremme af projekter til forbedring af strømmen af sundhedsinformationer i og mellem sundhedsinstitutioner (forbedring af patientsikkerhed og af udarbejdelsen af folkesundhedsrapporter, bidrag til effektiv udnyttelse af netværker og/eller illustration af forholdet mellem udgifter og kvalitet).

—

Udvikling af rapportering om patienters og sundhedsprofessionelles ændrede adfærd og opfattelse som følge af e-sundhedsløsninger, udarbejdelse af modeller over sikkerheds- og risikomæssige følger af ikt-relaterede ændringer.

—

Fremme og formidling af pilotprojekter under Fællesskabets innovationsprogram og andre relevante fællesskabsinstrumenter (16) vedrørende patientjournaler, patient-, personale- og genstandsidentifikatorer, e-receptudskrivning, datasæt til anvendelse i hastesituationer og udvikling af semantisk interoperabilitet.

—

Analyse af juridiske, medicinske og etiske fortrolighedaspekter; ejendomsret og adgang til data, som fremkommer ved brug af e-sundhedsværktøjer og elektronisk sundhedsovervågning, navnlig i forbindelse med tværnational udveksling af elektroniske patientjournaler; overvågnings- og rapporteringssystemer; forebyggelse og pr-aktivitet, palliativ pleje og hjemmepleje.

—

Udvikling af et miljø- og sundhedsinformationssystem ved at udbygge forbindelsen mellem data, pilotundersøgelser vedrørende fælles miljøovervågning og sundhedsvariabler; undersøgelser af lokalmiljø og sundhedsintervention, som omfatter beskrivelse af sociale og økonomiske forhold; undersøgelser af eventuelle miljørelaterede årsager til (luftvejs- og hjerte-kar-) sygdomme, undersøgelser af de sundhedsmæssige virkninger af langvarig og kombineret lav eksponering for miljøfaktorer; forbedring af kvaliteten af data om dødelighed og sygelighed i tilknytning til luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme; reaktionerne ved udsættelse for forurening, ledsagesygdomme og tidlig varsling på grundlag af mønsterpåvisning.

—

Rapportering om sundhedsrelevante retningslinjer for byplanlægning, navnlig forebyggelse og sundhedsfremme.

—

Iværksættelse af yderligere undersøgelser af elektromagnetiske felter i forhold til de mangler, der er identificeret af EU′s videnskabelige komitéer, relevante projekter og WHO (dvs. vedrørende de langsigtede virkninger af lav eksponering for elektromagnetiske felter, herunder radiofrekvensidentifikation — RFID), og af en gennemførlighedsundersøgelse af varslingsindikatorer og overvågningsbehov i forbindelse med elektromagnetiske felter; fremme af undersøgelser af bedste praksis for risikovurdering og kommunikation, støtte til udarbejdelse af retningslinjer for elektromagnetiske felters dosimetri og retningslinjer for installation til el- og mobiltelefonfirmaer.

—

Fremme af patientsikkerhed og sundhedstjenesteydelsers kvalitet ved bidrag til udbygning af europæisk samarbejde og samarbejde mellem kompetente myndigheder og relevante berørte parter. Aktioner på dette område omfatter udveksling af eksempler på bedste praksis med hensyn til forbedring af patientsikkerheden, herunder inddragelse af sundhedsprofessionelle og koordinering af uddannelse og information i den forbindelse; udvikling af en bedre forståelse af interventioner med henblik på patientsikkerhed og de økonomiske følger af usikre tjenesteydelser og lægelig fejlbehandling; bistand til nationale og regionale organer til gennemførelse af strategier til forebyggelse af personskader.

—

Netværksaktiviteter mellem folkesundhedsrelaterede rådgivende organer i medlemsstaterne.

—

Støtte til initiativer og partnerskaber vedrørende vurdering og forbedring af sundhedskompetence.

—

Udvikling af redskaber til overvågning af sundhedspolitikkers omkostningseffektivitet og virkninger for økonomien.

—

Opbygning af opmærksomhed, netværksaktiviteter og kontakter beregnet til at tilvejebringe strategiske investeringer på sundhedsområdet med støtte fra EU′s strukturfonde.

—

Støtte til EU-netværket for vurdering af sundhedsteknologi ved hjælp af arbejde, som er afsluttet gennem eksisterende projektaktiviteter (17), og forbindelser til arbejdet i lægemiddelforummet.

—

Etablering af et netværk af jurister, som arbejder med lovgivning, der er relevant for sundhed i EU-medlemsstaterne (»EU-sundhedslovgivning«). Netværket bør tilvejebringe informationer om, hvordan lovgivning kan anvendes til at fremme sundheden og bidrage til udarbejdelse af politikker og konsekvensanalyser. Det kunne også fungere som en platform for udveksling og overførsel af viden om sundhedslovgivning.

—

risici for ikke-overførbare sygdomme som f.eks. sygdomme som følge af kemikalie- og miljørelaterede problemer, der kræver hurtig indgriben

—

videreudvikling af systemet for tidlig varsling med hensyn til kemiske agenser og aktiviteter vedrørende sporbarhed ved transport over grænserne af farlige stoffer af betydning for folkesundheden

—

aspekter vedrørende styringen af overførbare sygdomme i relation til indvandreres og omrejsende personers sundhedstilstand samt spørgsmål, der involverer flere lande, herunder screening og kontaktopsporing

—

bistand i forbindelse med logistiske prioriteringer (f.eks. indkøb, oplagring, fordeling af medicin) og ikke-medicinsk intervention (f.eks. foranstaltninger til øget social afstand, screening ved ind- og udgang og desinficeringsforanstaltninger) i nødsituationer.

—

Aktiviteter til støtte for almen beredskabsplanlægning. Der kan være tale om at sætte forskellige sundhedsinstitutioner (dvs. hospitaler og krisecentre på nationalt/regionalt niveau) i forbindelse med hinanden med henblik på beredskab i forbindelse med begivenheder, der involverer store menneskemængder, og kapacitetsopbygning til at afbøde virkningerne af nødsituationer, der involverer store menneskemængder (f.eks. tilskadekomne og mere elle mindre store tilstrømninger af migranter, sårbare grupper, fordrevne og flygtninge). Der er også behov for aktiviteter til at støtte kontinuitetsplaner for nødsituationer (f.eks. folkesundhedstjenesteydelser i forbindelse med begivenheder med store følgevirkninger).

—

Aktiviteter, som øger brugen af eksisterende og nye redskaber og instrumenter, herunder retlige, til støtte for internationale passagerers sporbarhed (opsporing af flypassagerer i tilfælde af eventuel forurening med patogene mikroorganismer) og kontaktopsporing.

—

Aktiviteter til støtte for kapacitetsopbygning med henblik på fælles retshåndhævelse og udøvelse af myndighed på sundhedsområdet.

—

Aktiviteter til støtte for den kapacitetsopbygning og de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde det internationale sundhedsregulativ, der er vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen (22) (f.eks. mekanismer, som om nødvendigt udløser og gennemfører opsporing af internationale passagerer).

—

Anvendelse af innovative it-værktøjer til analyse af trusler mod sundheden, f.eks. geografiske informationssystemer (GIS), »tid/rum-analyse«, nye systemer for tidlig varsling og prognoser, automatiseret analyse og udveksling af diagnostiske data.

—

Tilgang til behandling af transportspørgsmål (f.eks. øvelse med forsendelsesprøver) og anvendelse af nye diagnostiske metoder (f.eks. ringtest for nye patogener).

—

programmer for bekæmpelse og forebyggelse af smitsomme børnesygdomme (herunder aktiviteter, der fremmer udveksling af eksempler på bedste praksis for vaccinations- og immuniseringsprogrammer, f.eks. sygdomme, som kan forebygges ved vaccination i henhold til beslutning 2119/98/EF (23). Aktiviteter til imødegåelse af negative virkninger (af vacciner, kemiske stoffer, antivirale lægemidler, andre lægemidler og medicinsk udstyr) i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

—

netværksaktiviteter og udveksling af informationer mellem medlemsstater for at forbedre patientsikkerhed og sundhedstjenesteydelsernes kvalitet, navnlig styring og bekæmpelse af infektioner forårsaget i sundhedssektoren og antibiotikaresistens, herunder andre former for eksponering i forbindelse med hospitals- eller plejemiljø (kemisk eksponering, narkotika, desinfektionsmiddel, luftkvaliteten indendørs, etc.). Aktiviteter vedrørende udveksling af eksempler på bedste praksis for patientsikkerhed (rapporterings- og læringssystemer, uddannelse), udvikling af mekanismer og redskaber til at forbedre informationer til patienter, borgere og sundhedsprofessionelle om patientsikkerhed, til at skabe bedre forståelse af interventioner med henblik på patientsikkerhed og af de økonomiske følger af usikre tjenesteydelser og lægelig fejlbehandling samt til at støtte nationale politikker og programmer.

—

Udvikling af redskaber, som giver praktisk vejledning om risikovurderings- og valideringsmetodologi i forbindelse med udtagning/tapning, behandling, opbevaring og distribution af stoffer af menneskelig oprindelse.

—

Gennemførelse af en detaljeret risikovurdering af forskellige former for procedurer med det formål at udarbejde specifikke retningslinjer for de enkelte processer og stoffer. De bør tage hensyn til behandlingstypen og den måde, hvorpå stofferne anvendes i den menneskelige krop.

—

Foranstaltninger til fremme af frivillig og vederlagsfri afgivelse af stoffer af menneskelig oprindelse. Aktionerne bør sigte mod udveksling af oplysninger om almindelig praksis for godtgørelse af donorer, som afgiver stoffer af menneskelig oprindelse på hospitaler eller i udtagningsorganer.

—

underbygge EU-politikker og -aktiviteter vedrørende sundhedsdeterminanter

—

støtte aktioner med henblik på tilvejebringelse og udveksling af god praksis

—

fremme tværgående og integrerende tilgange til flere sundhedsdeterminanter og maksimere landenes bestræbelser.

—

udvikling af innovative strategier og bedste praksis inden for metoder til forebyggelse af rygning og rygestop med fokus på unge og den erhvervsaktive befolkning

—

passiv rygning: evaluering af den virkning, som medlemsstaters politikker vedrørende et røgfrit miljø har på eksponering for passiv rygning og tobaksforbrug

—

kontrol med tobaksvarer: tiltag vedrørende effektiviteten, gennemførelsen og udviklingen af EU′s og medlemsstaternes foranstaltninger til bekæmpelse af tobaksrygning, navnlig i forbindelse med tobaksingredienser, kontrol med røg og offentlige informationer om gennemførelse af rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning på EU-niveau.

—

udvikling af en standardmetodologi for costbenefitanalyser af alkoholpolitikker med det formål at evaluere de økonomiske virkninger af de eksisterende alkoholpolitikker i EU

—

udvikling af standardanalyser, hvor der foretages en sammenligning af kraftigt drikkeri, kraftigt lejlighedsdrikkeri (binge-drinking), fuldskab, de forhold, hvorunder der indtages alkohol, alkoholisme og uregistreret forbrug

—

indsamling af eksempler på bedste praksis i forbindelse med strategier på arbejdspladsen, som går ud på at mindske de økonomiske konsekvenser af skadeligt og farligt alkoholforbrug (f.eks. reducere fravær, drikkeri og tømmermænd i arbejdstiden og arbejdsløshed)

—

netværksaktiviteter, evaluering og indsamling af eksempler på bedste praksis i forbindelse med samfundsmobiliserings- og interventionsprojekter med tilstrækkelige ressourcer, som omfatter forskellige sektorer og partnere for at skabe sikrere rammer omkring indtagelse af alkohol

—

støtte til udvikling af bedste praksis inden for reklame, selvregulering og overvågning.

—

udvikling og forbedring af forebyggende programmer under hensyn til kønsforskelle og rettet mod særlige miljøer (f.eks. arbejdspladser)

—

gennemførelse af bæredygtige skadebegrænsende programmer blandt sårbare grupper for at forebygge overførsel af smitsomme sygdomme (f.eks. tuberkulose, hepatitis, hiv/aids) blandt indsatte, stiknarkomaner og deres seksuelle partnere og fra moder til barn

—

udvikling af bedste praksis for at forbedre stofmisbrugeres adgang til sociale, psykologiske og medicinske tjenesteydelser, med fokus på unge

—

udvikling og forbedring af erhvervsuddannelse for fagfolk, som arbejder direkte med stofmisbrugere (f.eks. nødtjenester).

—

god praksis i forbindelse med uddannelsesprogrammer vedrørende ernæring og fysisk aktivitet, herunder i skoler

—

støtte til styring af initiativer til samarbejde mellem flere aktører om sund livsstil i samfundsgrupper med fokus på sårbare grupper, især børn

—

effektive aktioner, der fører til ændringer i forbrugernes adfærd med hensyn til valg af fødevarer og fysisk aktivitet

—

evaluering (vurderinger af de sundhedsmæssige konsekvenser/cost-benefit-analyser) af politikker og foranstaltninger

—

dokumentation eller redskaber til støtte for udarbejdelse af politikker vedrørende markedsføring af fødevarer til børn

—

øget fysisk aktivitet ved at skabe sunde miljøer og inddrage andre sektorer (f.eks. byudvikling, transport, arkitektur).

—

hiv-overførsel mellem mænd, som dyrker sex med mænd, i Europa ved i tæt samarbejde med ECDC og andre relevante europæiske organer at opbygge et netværk til støtte for en kommunikationsstrategi for forebyggelse, hvor der gøres brug af målrettede, innovative mekanismer

—

metoder til udveksling og formidling af både nationale og internationale erfaringer med oplysningskampagner vedrørende hiv/aids og seksuel sundhed

—

identifikation af god praksis og vejledning vedrørende frivillig rådgivning og testning i forbindelse med hiv under hensyn til specifikke sårbare gruppers mangfoldighed (f.eks. unge, indvandrergrupper, stiknarkomaner)

—

identifikation og formidling af eksempler på god praksis i forbindelse med skadebegrænsende aktiviteter (forebyggelse, behandling, pleje og støtte) med fokus på sårbare grupper, navnlig stiknarkomaner

—

innovative strategier til fremme af sikrere sex blandt unge og i højrisikogrupper, herunder adgang til målrettede tjenester, og større bevidsthed omkring seksuelt overførte infektioner og forebyggelse heraf.

—

udvikling af en mekanisme til identifikation og revision af god praksis, som integrerer viden fra eksisterende projekter og omfatter foranstaltninger, som skaber synlig anerkendelse af bedste praksis inden for fremme af mental sundhed, forebyggelse af mentale sygdomme, bekæmpelse af stigmatisering, fremme af inddragelse af mennesker med mentale sundhedsproblemer og deres menneskerettigheder

—

støtte af ledelse og netværksopbygning med henblik på generel integration af fremme af mental sundhed og forebyggelse af mentale sygdomme på arbejdspladsen med fremme af en positiv balance mellem mental sundhed og arbejdsliv

—

kortlægning af dokumentationsgrundlaget for omkostningseffektiv investering i fremme af mental sundhed og forebyggelse af mentale sygdomme.

—

udveksling af eksempler på god praksis i forbindelse med oplysningsarbejde, herunder udvikling af platforme/netværk eller lignende generelle mekanismer for flere aktører

—

dokumentering og evaluering af god praksis i forbindelse håndtering af spørgsmål om behandlingsadgang og forskellige behandlingsresultater i de enkelte samfundsgrupper

—

innovative tilgange til håndtering af sundhedsspørgsmål i forbindelse med indvandrere og omrejsende personer

—

udveksling og udarbejdelse af henstillinger om god praksis for sundhedsfremme på arbejdspladsen med fokus på ældre arbejdstagere og forlængelse af arbejdslivet. Det skal ske i tæt tilknytning til arbejdsmiljøpolitikken.

—

foranstaltninger til forebyggelse og korrektion med det formål at reducere eksponering for radon

—

korrigerende foranstaltninger med det formål at forbedre udluftning, navnlig på skoler

—

anvendelse og vedligeholdelse af fyringsanlæg

—

fugt i bygninger.

—

udvikling og gennemførelse af sikkerhedsstyringsordninger for højrisikosportsaktiviteter i samarbejde med europæiske idrætsorganisationer

—

udvikling af handlingsorienterede redskaber i tæt samarbejde med det europæiske arbejdsmiljøagentur (29) med henblik på forebyggelse af personskader blandt unge arbejdstagere

—

støtte til gennemførelsesaktioner, som sigter mod udvikling af nationale handlingsplaner for børns sikkerhed, med fokus på tilskyndelse og intensiv kommunikation

—

fremme udveksling af informationer og viden gennem ekspertpaneler, høringer og en slags bæredygtig »clearing« af eksempler på god praksis.

—

Fremme af samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om indholdet af fælles europæiske kurser og undervisningsmoduler på nøgleområder inden for folkesundhed og udvikling af skræddersyede læseplaner for sundhedspersoner og andre, der i deres arbejde har at gøre med mentale sundhedstjenesteydelser.

—

Støtte på kort sigt til kapacitetsudvikling i udvalgte europæiske netværk af stor betydning for folkesundheden og med en meget stor europæisk opsøgning for derved at afhjælpe specifikke geografiske og udviklingsmæssige svagheder. Udvikling af kapaciteten hos ikke-statslige organisationer, der er aktive på hiv/aids-området, til at støtte inddragelse af hiv/aids-smittede i antiretrovirale behandlingsprogrammer og fremme deres tillid hertil, vil få særlig opmærksomhed.

1)

revision og opdatering af rapporten om gennemførelsen af Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (31)

2)

støtte til ad hoc-pilotundersøgelser på grundlag af Eurobarometer-undersøgelsen

3)

rapportering om indarbejdelse af krav til sundhedsbeskyttelse i de forskellige fællesskabspolitikker, herunder de metodologier, der allerede er udviklet på fællesskabsplan til vurdering af følgerne for sundheden

4)

forvaltning, redigering, opdatering og udvikling af EU′s sundhedsportal

5)

kommunikation om folkesundhedsprogrammet

6)

støtte til oprettelse af videnskabelige sekretariater

7)

patientsikkerhed: oprettelse af et integreret paraplynetværk til at forbedre samarbejdet inden for patientsikkerhed med fokus på kulturer, ledelse og sygehusforvaltning, rapporterings- og læringsmekanismer, udveksling af eksempler på bedste praksis og inddragelse af berørte aktører.

1)

oprettelse af platforme til forberedelse, gennemførelse og evaluering af øvelser, tilrettelæggelse af undervisning i beslutningstagningsredskaber og team building, udvikling af it-redskaber inden for beredskab og tilrettelæggelse af specialiserede workshopper

2)

kortlægning og beskrivelse af den nuværende situation med hensyn til referencelaboratorier, herunder gennemførlighedsundersøgelser, for at forbedre troværdig og rettidig identifikation af influenzavirusstammer og EU-standarder for særligt relevante patogener, herunder tilvejebringelse af vigtige tekniske og diagnostiske midler

3)

udarbejdelse af en vejledning i god praksis for organer, som arbejder med kvalitet inden for stoffer af menneskelig oprindelse.

1)

evaluering af resultaterne af sundhedsadvarsler i form af tekst og billeder i medlemsstaterne og udarbejdelse af flere sæt advarsler i form af tekst og billeder

2)

støtte til tjenester til oprettelse og gennemførelse af berørte aktørers netværk og høringsprocesser for sundhedsdeterminanter, navnlig vedrørende ernæring og fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og hiv/aids

3)

mental sundhed: undersøgelse vedrørende dokumentationsgrundlaget for omkostningseffektiv investering i fremme af mental sundhed og forebyggelse af mentale sygdomme

4)

kortlægning og evaluering af nationale og regionale strategier for sundhedsdeterminanter (navnlig hiv/aids og ernæring og fysisk aktivitet)

5)

miljø og sundhed: udvikling af et webbaseret informationsredskab vedrørende luftkvaliteten indendørs.

—

videreudvikling af System of Health Accounts og indsamling af data, der ikke er omfattet af Fællesskabets statistiske program, særlig indarbejdelse af input, output og produktivitetsmåling

—

tilskyndelser til gennemførelse af ikt inden for sundhedspolitiske og relaterede løsningsmodeller, som endnu ikke er omfattet af eksisterende EU-aktioner.

1)

nationale statistiske kontorer ved gennemførelsen i 2007-2008 af interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU (jf. det statistiske program for 2007)

2)

nationale statistiske kontorer ved gennemførelsen og videreudviklingen af System of Health Accounts i EU (i samarbejde med OECD og WHO).

—

rejse- og opholdsudgifter for personale ansat af støttemodtageren (hovedmodtager og associerede modtagere) og eksperter, som støttemodtageren indbyder til at deltage i arbejdsgrupper

—

sådanne udgifter, hvis der udtrykkeligt er taget højde herfor i tjenesteydelseskontrakter.

—

Rejsen foregår ad den mest direkte og billigste rute.

—

Der er mindst 100 km mellem mødeadressen og det normale arbejdssted.

—

Rejse med tog: på første klasse.

—

Rejse med fly: på økonomiklasse, medmindre der kan købes en billigere billet (f.eks. Apex); flyrejser er kun støtteberettigede i tilfælde af rejser på over 800 km (tur/retur).

—

Rejser med bil: refunderes på basis af den tilsvarende togbillet på første klasse.