(1)

En medlemsstat, der vurderer, at hele eller dele af dens område er fri for en eller flere af de sygdomme, der er nævnt i liste III i kolonne 1 i bilag A til direktiv 91/67/EØF, kan i henhold til direktivets artikel 13 fremlægge dokumentation for Kommissionen til støtte for påstanden om sygdomsfrihed med anmodning om at få tildelt status som sygdomsfri. Danmark, Finland, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige har indgivet sådanne anmodninger til Kommissionen.

(2)

En medlemsstat, der opstiller et bekæmpelsesprogram med henblik på udryddelse af en eller flere af de sygdomme, der er nævnt i liste III i kolonne 1 i bilag A til direktiv 91/67/EØF, kan i henhold til direktivets artikel 12 forelægge Kommissionen programmet med henblik på godkendelse heraf. Finland, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt sådanne programmer for Kommissionen.

(3)

I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer (3), gælder veterinærbestemmelserne for disse øer på de samme betingelser som i Det Forenede Kongerige for produkter, der indføres til øerne eller udføres fra dem til EF.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte de krav, medlemsstaterne skal opfylde for at kunne blive erklæret sygdomsfri, samt de kriterier, medlemsstaterne skal anvende i deres programmer for bekæmpelse og udryddelse. Det er ligeledes nødvendigt at fastsætte supplerende garantier, som skal overholdes ved indførsel af visse fiskearter i sygdomsfri zoner og zoner, der er omfattet af programmerne for bekæmpelse og udryddelse. Der bør i denne forbindelse tages hensyn til anbefalingerne fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE)).

(5)

Danmark har fremlagt dokumentation for frihed for forårsviræmi hos karper (SVC) og bør derfor betragtes som fri for denne sygdom.

(6)

Finland har fremlagt dokumentation for frihed for SVC for hele landets område samt for frihed for Gyrodactylus salaris og infektiøs pankreasnekrose (IPN) for dele af dets område. De pågældende områder bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme. Finland har desuden fremlagt et program for bekæmpelse og udryddelse af bakteriel nyresygdom (BKD), som skal anvendes på det finske fastland. Dette program bør godkendes med henblik på udryddelse af sygdommen og opnåelse af status som sygdomsfri.

(7)

Irland har fremlagt dokumentation for frihed for SVC, BKD og Gyrodactylus salaris for hele landets område og bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme.

(8)

Sverige har fremlagt dokumentation for frihed for SVC og IPN for hele landets område og bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme. Sverige har desuden fremlagt et program for bekæmpelse og udryddelse af BKD, som skal anvendes på det svenske fastland. Dette program bør godkendes med henblik på udryddelse af sygdommen og opnåelse af status som sygdomsfri.

(9)

Det Forenede Kongerige har fremlagt dokumentation for frihed for Gyrodactylus salaris for hele landets område samt for frihed for IPN, BKD og SVC for dele af dets område. De pågældende områder bør derfor betragtes som fri for disse sygdomme. Det Forenede Kongerige har desuden fremlagt programmer for bekæmpelse og udryddelse af SVC og BKD, som skal anvendes i andre af landets områder. Disse programmer bør godkendes med henblik på udryddelse af sygdommene og opnåelse af status som sygdomsfri.

(10)

De supplerende garantier, der kræves i henhold til denne beslutning, bør efter tre år tages op til revision på grundlag af de erfaringer, der er gjort med indsatsen for at bekæmpe og udrydde de pågældende sygdomme, samt udviklingen af alternative bekæmpelsesmidler såsom vacciner.

(11)

Der er ved Kommissionens beslutning 93/44/EØF (4) fastsat supplerende garantier med hensyn til SVC for visse fiskearter, der forsendes til Det Forenede Kongerige, Isle of Man og Guernsey. Beslutning 93/44/EØF bør ophæves og erstattes af nærværende beslutning.

(12)

Kommissionens beslutning 2003/513/EF (5) blev vedtaget af sikkerhedshensyn med henblik på at beskytte visse områder i EF mod indslæbning af Gyrodactylus salaris. De pågældende foranstaltninger har været gældende siden 1996 og er af en sådan art, at der ikke er tale om sikkerhedsforanstaltninger, men supplerende garantier. Beslutning 2003/513/EF bør derfor også ophæves og erstattes af nærværende beslutning.

(13)

De i beslutning 93/44/EØF og 2003/513/EF fastsatte garantier bør ajourføres i overensstemmelse med den nuværende videnskabelige viden og de seneste anbefalinger fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE)).

(14)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.

En medlemsstat, hvor der i mindst de sidste 25 år ikke er konstateret forekomst af sygdommen, til trods for at de gældende forhold har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:

1.1.

Grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen er til stadighed blevet opfyldt i mindst de sidste ti år. De grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen skal som et minimum indebære følgende:

1.2.

Infektioner vides ikke at være udbredt i vildtlevende populationer.

1.3.

Der gælder betingelser for handel og import, som skal forhindre indslæbning af sygdommen i den pågældende medlemsstat.

2.

En medlemsstat, hvor det seneste kendte kliniske tilfælde er konstateret inden for de sidste 25 år, eller hvor status med hensyn til infektioner inden gennemførelsen af målrettet overvågning har været ukendt, for eksempel fordi de gældende forhold ikke har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at den opfylder følgende betingelser:

2.1.

Den opfylder de grundlæggende sikkerhedskrav, der er omhandlet i punkt 1.1.

2.2.

Der er i mindst de sidste to år gennemført målrettet overvågning i akvakulturvirksomheder, der holder en eller flere modtagelige arter, uden at sygdomsagenset er blevet påvist. Er der i det pågældende land områder, hvor overvågning i akvakulturvirksomheder alene ikke giver tilstrækkelige epidemiologiske data (hvor antallet af akvakulturvirksomheder er begrænset), men hvor der findes vildtlevende populationer af en eller flere af de modtagelige arter, skal disse vildtlevende populationer være omfattet af den målrettede overvågning. De anvendte prøveudtagningsmetoder og prøvestørrelser skal mindst svare til dem, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2001/183/EF eller i de relevante kapitler i OIE's International Aquatic Animal Health Code og OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals. De diagnostiske metoder skal mindst svare til dem, der er fastlagt i de relevante kapitler i OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals.

1.

En zone, hvor der i mindst de sidste 25 år ikke er konstateret forekomst af sygdommen, til trods for at de gældende forhold har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at den opfylder følgende betingelser:

1.1.

Grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen er til stadighed blevet opfyldt i mindst de sidste ti år. De grundlæggende sikkerhedskrav i forhold til sygdommen skal som et minimum indebære følgende:

1.2.

Infektioner vides ikke at være udbredt i vildtlevende populationer.

1.3.

Der gælder betingelser for handel og import, som skal forhindre indslæbning af sygdommen i den pågældende zone.

2.

En zone, hvor det seneste kendte kliniske tilfælde er konstateret inden for de sidste 25 år, eller hvor status med hensyn til infektioner inden gennemførelsen af målrettet overvågning har været ukendt, for eksempel fordi de gældende forhold ikke har været befordrende for, at de kliniske tegn på sygdommen kunne vise sig, kan betragtes som sygdomsfri, under forudsætning af at den opfylder følgende betingelser:

2.1.

Den opfylder de grundlæggende sikkerhedskrav, der er omhandlet i punkt 1.1.

2.2.

Der er i mindst de sidste to år gennemført målrettet overvågning i akvakulturvirksomheder, der holder en eller flere modtagelige arter, uden at sygdomsagenset er blevet påvist. Giver overvågningen i akvakulturvirksomheder alene ikke tilstrækkelige epidemiologiske data (hvor antallet af akvakulturvirksomheder er begrænset), men der findes vildtlevende populationer af en eller flere af de modtagelige arter, skal disse vildtlevende populationer være omfattet af den målrettede overvågning. De anvendte prøveudtagningsmetoder og prøvestørrelser skal mindst svare til dem, der er fastlagt i beslutning 2001/183/EF eller i de relevante kapitler i OIE's International Aquatic Animal Health Code og OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals. De diagnostiske metoder skal mindst svare til dem, der er fastlagt i de relevante kapitler i OIE's Manual of Diagnostic Tests for Aquatic Animals.

a)

Slagtning af alle levende fisk under tilsyn af den officielle tjeneste eller, hvis der er tale om fisk, som har nået handelsstørrelse og ikke udviser kliniske sygdomstegn, slagtning under tilsyn af den officielle tjeneste med henblik på afsætning eller forarbejdning til konsum. I sidstnævnte tilfælde sikrer den officielle tjeneste, at fiskene slagtes og renses omgående, og at dette sker under forhold, der forhindrer spredning af patogener. Medlemsstaterne kan i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til risikoen for, at sygdommen spredes til andre brug eller til vildtlevende populationer, tillade, at fisk, som endnu ikke har nået handelsstørrelse, holdes på bruget, indtil de har nået markedsstørrelse.

b)

Udtagning af drift (og om nødvendigt desinficering) af det pågældende brug eller sted i en passende periode efter fjernelse, under hensyntagen til afsnit 1.7 i den seneste udgave af OIE's International Aquatic Animal Health Code.

a)

Fjernelse og destruktion af døde fisk og fisk, der udviser kliniske sygdomstegn, høst af fisk, der ikke udviser kliniske sygdomstegn, indtil hver enkelt sygdomsramt epidemiologisk enhed på det pågældende sted er blevet tømt for fisk og desinficeret, eller

b)

fjernelse og destruktion af døde fisk og fisk, der udviser kliniske sygdomstegn, hvis der er tale om steder, hvis beskaffenhed kan umuliggøre fjernelse og/eller desinficering (f.eks. flodsystemer eller meget store søer).

1.

Det skal være obligatorisk at anmelde sygdommen, herunder også mistanke herom, til myndighederne.

2.

Alle brug, hvor der holdes arter, som er modtagelige for den sygdom, for hvilken en medlemsstat har opnået status som sygdomsfri, skal være under myndighedernes tilsyn.

3.

Der skal i det pågældende land anvendes et system for tidlig påvisning, som sikrer hurtig opdagelse af tegn på forekomst af den pågældende sygdom hos akvatiske dyr i akvakulturvirksomheder eller i naturen samt hurtig indberetning af hændelsen til myndighederne med henblik på så hurtigt som muligt at få indledt diagnostiske undersøgelser, og som gør det muligt for myndighederne at træffe effektive foranstaltninger til sygdomsundersøgelse og -indberetning og omfatter adgang til laboratorier, der kan diagnosticere og skelne mellem de pågældende sygdomme, og uddannelse af dyrlæger eller fiskesundhedsspecialister i påvisning og indberetning af usædvanlige sygdomstilfælde. Systemet for tidlig påvisning skal som et minimum være kendetegnet ved følgende:

4.

Der skal gælde betingelser for handel og import samt for forvaltningen af vilde bestande af modtagelige fiskearter, som skal forhindre indslæbning af den pågældende sygdom i den pågældende medlemsstat eller i dele af denne, som er omfattet af denne beslutning. Fisk fra kystzoner må ikke føres ind i indlandszoner, medmindre bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder giver tilladelse hertil.

5.

I medlemsstater, hvor kun nogle områder er erklæret sygdomsfri, jf. kapitel II i bilag I (ikke hele medlemsstatens område er erklæret sygdomsfri), skal der i overensstemmelse med kapitel I, afsnit A, punkt 4, i bilag II opretholdes målrettet overvågning i de områder, der er erklæret fri.

6.

Levende akvakulturfisk samt æg og mælke herfra, der føres ind i de områder, der er nævnt i kapitel II i bilag I eller i kapitel II i bilag II, skal transporteres under forhold, der ikke ændrer deres sundhedsstatus og ikke indebærer en risiko for forringelse af sundhedsstatussen på bestemmelsesstedet. Fiskene, æggene eller mælken skal transporteres i vand, der betragtes som fri for den pågældende sygdom, da det er hentet fra oprindelsesbrugets/-stedets vandkilde, og udskiftning af vand under transporten må kun ske på steder, der er godkendt af bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder, eventuelt i samarbejde med oprindelsesmedlemsstatens myndigheder.

7.

Der må ikke vaccineres mod den pågældende sygdom.

8.

Hvert år skal der inden den 1. maj indsendes en rapport til Kommissionen med oplysninger om antallet af henholdsvis mistænkte og bekræftede tilfælde, antallet af brug og steder, der er omfattet af restriktioner, antallet af ophævede restriktioner og resultaterne af aktiv overvågning gennemført i det foregående kalenderår, jf. følgende skema:

1.

Der udtages passende prøver, som undersøges for forekomst af det pågældende patogen.

2.

Indtil resultatet af undersøgelsen i punkt 1 foreligger, sætter myndighederne bruget under officielt tilsyn, ligesom de nødvendige forholdsregler træffes, og fisk kan kun forlade det berørte brug med forudgående tilladelse fra den officielle tjeneste.

3.

Hvis den i punkt 1 omtalte undersøgelse viser forekomst af et patogen eller kliniske sygdomstegn, gennemfører den officielle tjeneste en epizootisk undersøgelse for at fastslå, hvad der kan have været årsag til kontamineringen, og for at afgøre, hvorvidt fisk har forladt bruget i den periode, der ligger forud for konstateringen af det mistænkte tilfælde.

4.

Hvis den epizootiske undersøgelse viser, at sygdommen er slæbt ind i ét eller flere brug eller ikke-lukkede vandområder, finder bestemmelserne i punkt 1 anvendelse i disse områder, ligesom

5.

Er der tale om vidtstrakte afvandingsområder eller kystområder, kan den officielle tjeneste beslutte at begrænse disse forholdsregler til et mindre vidtstrakt område i nærheden af det brug, der er mistænkt for at være inficeret, såfremt den vurderer, at dette område giver optimale garantier for, at sygdommen ikke vil spredes.

1.

Der indføres omgående restriktioner for bruget eller stedet med de inficerede fisk, ligesom der ikke må udsættes levende fisk i bruget/på stedet eller flyttes fisk fra bruget uden forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats officielle tjeneste.

2.

Restriktionerne opretholdes, inden sygdommen er udryddet i overensstemmelse med betingelserne i punkt 2.1 eller 2.2 nedenfor:

2.1.

2.2.

3.

Medlemsstatens myndigheder kan, for at sikre, at sygdommen hurtigt udryddes på de inficerede steder, give tilladelse til, at fisk, der ikke udviser kliniske sygdomstegn, under myndighedernes tilsyn transporteres til andre brug eller områder i den pågældende medlemsstat, der ikke har status som sygdomsfri eller et godkendt bekæmpelses- og udryddelsesprogram.

4.

Fisk, der fjernes og bortskaffes i overensstemmelse med punkt 2.1 og 2.2, skal bortskaffes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002.

5.

Fisk, der bruges til fornyelse af en bestand, skal komme fra bestande, der er attesteret som værende sygdomsfri.

6.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at sygdommen spredes til andre opdrættede fisk eller vilde bestande.

7.

Når medlemsstaten har udryddet sygdommen fra et indlandsbrug, jf. afsnit C, punkt 2.1, og de nødvendige epizootiske undersøgelser i henhold til afsnit B, punkt 3, lader slutte, at sygdommen ikke har spredt sig til andre brug eller vildtlevende populationer, indrømmes der på ny status som sygdomsfri med øjeblikkelig virkning. I modsat fald kan status som sygdomsfri kun opnås, når betingelserne i bilag I er opfyldt.