Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0099

2004/99/EF: Kommissionens beslutning af 29. januar 2004 om EF-tilskud til evaluering af metoder til påvisning af forarbejdede animalske proteiner i foderstoffer (meddelt under nummer K(2004) 131)

EUT L 29 af 3.2.2004, p. 17–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/99(1)/oj

32004D0099

2004/99/EF: Kommissionens beslutning af 29. januar 2004 om EF-tilskud til evaluering af metoder til påvisning af forarbejdede animalske proteiner i foderstoffer (meddelt under nummer K(2004) 131)

EU-Tidende nr. L 029 af 03/02/2004 s. 0017 - 0018


Kommissionens beslutning

af 29. januar 2004

om EF-tilskud til evaluering af metoder til påvisning af forarbejdede animalske proteiner i foderstoffer

(meddelt under nummer K(2004) 131)

(2004/99/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(1), særlig artikel 19 og 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til beslutning 90/424/EØF skal Fællesskabet iværksætte de videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle EF-veterinærbestemmelserne.

(2) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier(2) er det forbudt at fodre husdyr med animalsk protein, bortset fra bestemte animalske proteiner.

(3) Forbuddet mod at anvende drøvtyggerproteiner i foder til drøvtyggere er et centralt element i forebyggelsen af overførsel af TSE til drøvtyggere. Det bør derfor ved en analyse af foderstoffer nøje kontrolleres, om forbuddet anvendes korrekt.

(4) Proteiner fra andre dyr end drøvtyggere har ikke været involveret i TSE-tilfælde, og ingen videnskabelige oplysninger tyder på, at proteiner fra andre dyr end drøvtyggere skulle være involveret i TSE-overførsel. Det har dog af kontrolhensyn været nødvendigt at forbyde anvendelse af proteiner fra andre dyr end drøvtyggere i foder. Der findes nemlig ikke nogen analysemetoder, der kan skelne mellem drøvtyggerproteiner og proteiner fra andre dyr end drøvtyggere i foder.

(5) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum(3), er det forbudt at fodre en dyreart med forarbejdet animalsk protein afledt af kroppe eller dele af kroppe af dyr af samme art.

(6) Anvendelse af proteiner fra andre dyr end drøvtyggere i foderstoffer på de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1774/2002, kan kun tages op til fornyet behandling, hvis der kan anvendes validerede metoder, der kan skelne mellem disse proteiner og drøvtyggerproteiner.

(7) I 2003 har Det Fælles Forskningscenter, Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM-JRC) gennemført en ringtest med henblik på bestemmelse af forarbejdede animalske proteiner i foder. Testen viste, at forskellig anvendelse af mikroskopitest og muligvis begrænset ekspertise hos en del af analysepersonalet resulterede i betydelige forskelle i den eneste eksisterende officielle metodes følsomhed, specificitet og nøjagtighed. Testen viste desuden, at der var gode udsigter for validering af alternative metoder.

(8) På grundlag af testen og med henblik på at harmonisere og forbedre bestemmelsen af forarbejdede animalske proteiner drøfter man for øjeblikket et forslag, som går ud på at specificere og forbedre mikroskopimetoden. Forslaget omfatter desuden godkendelse af alternative artsspecifikke metoder, når de er blevet valideret.

(9) Det er derfor nødvendigt at overvåge effektiviteten af laboratorier, der udfører mikroskopitest, navnlig i de tiltrædende lande, og at screene alternative metoder, når de foreligger.

(10) De foranstaltninger, der er omhandlet i denne beslutning, er nødvendige med henblik på at udvikle Fællesskabets veterinærlovgivning, og der bør derfor kunne ydes EF-tilskud til dem.

(11) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kommissionen sikrer, at der inden for 12 måneder gennemføres mindst følgende opgaver vedrørende evaluering af metoder til påvisning af forarbejdede animalske proteiner i foderstoffer:

a) en præstationsprøvning vedrørende påvisning af animalske bestanddele i foderstoffer

b) prævalideringsundersøgelser af relevante analysemetoder til påvisning af animalske bestanddele i foderstoffer, afhængigt af hvordan udviklingen af sådanne metoder skrider frem.

Artikel 2

EF-tilskuddet til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, udgør højst 60000 EUR.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2004.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2004.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1915/2003 (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 29).

(3) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 808/2003 (EUT L 117 af 13.5.2003, s. 10).

Top