EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R2320

Rådets forordning (EF) nr. 2320/2003 af 17. december 2003 om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle

EUT L 345 af 31.12.2003, p. 18–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2005; stiltiende ophævelse ved 32005R1952

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/2320/oj

32003R2320

Rådets forordning (EF) nr. 2320/2003 af 17. december 2003 om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle

EU-Tidende nr. L 345 af 31/12/2003 s. 0018 - 0018


Rådets forordning (EF) nr. 2320/2003

af 17. december 2003

om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 12, stk. 5, litra a), i forordning (EØF) nr. 1696/71(3) fastsættes støttebeløbet pr. hektar for humle produceret i Fællesskabet i en otteårig periode fra 1996-høsten til 2003-høsten.

(2) Den evalueringsrapport, som Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1696/71 skal forelægge Rådet senest den 31. december 2003, omfatter alle aspekter af den fælles markedsordning, herunder producentstøtteordningen. Denne evaluering kan ledsages af forslag. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt, at der bliver mulighed for en grundig debat om hele sektoren. For at en sådan debat kan blive udtømmende, bør den periode, for hvilken støttebeløbet er fastsat, forlænges et år.

(3) En producentsammenslutning kan tilbageholde indtil 20 % af støtten til at finansiere særlige foranstaltninger med henblik på at tilpasse produktionen til markedsbehovet, idet denne tilbageholdelse kan kumuleres i en periode på tre år. Da det foreslås at forlænge producentstøtteordningen i et år, bør den maksimale kumuleringsperiode ligeledes forlænges i et år.

(4) Forordning (EF) nr. 1696/71 bør derfor ændres tilsvarende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 12, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 1696/71 foretages følgende ændringer:

1) Litra a) affattes således:

"a) Støttebeløbet pr. hektar er det samme for alle sortsgrupper. Det fastsættes for et tidsrum på ni år fra 1996-høsten til 480 EUR pr. hektar."

2) Litra d) affattes således:

"d) Tilbageholdelse af støtten er kumulerbar i en periode på højst fire år; ved slutningen af denne periode skal hele den tilbageholdte støtte være udbetalt."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2003.

På Rådets vegne

G. Alemanno

Formand

(1) Udtalelse af 18.11.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Udtalelse af 10.12.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1514/2001 (EFT L 201 af 26.7.2001, s. 8).

Top