Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0115

    Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2002 af 23. januar 2002 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i januar 2002 om importlicenser for kød i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1279/98 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien

    EFT L 21 af 24.1.2002, p. 11–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/115/oj

    32002R0115

    Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2002 af 23. januar 2002 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i januar 2002 om importlicenser for kød i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1279/98 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien

    EF-Tidende nr. L 021 af 24/01/2002 s. 0011 - 0012


    Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2002

    af 23. januar 2002

    om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i januar 2002 om importlicenser for kød i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1279/98 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1279/98 af 19. juni 1998 om gennemførelsesbestemmelser for de toldkontingenter for oksekød, som ved Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien(1), ændret ved forordning (EF) nr. 2857/2000(2), særlig artikel 4, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1279/98 er det fastsat, hvor store mængder oksekødsprodukter med oprindelse i Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien, der kan indføres på særlige betingelser for perioden fra 1. januar til 31. marts 2002. Ansøgningerne om importlicenser for oksekødsprodukter med oprindelse i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien kan alle imødekommes fuldt ud.

    (2) Hvis der i kontingentperioden ansøges om importlicenser for første, anden eller tredje periode, som fastsat i foregående betragtning, for mindre mængder end de disponible mængder, lægges de overskydende mængder til de disponible mængder for den følgende periode, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 1279/98. I betragtning af de resterende mængder fra den tredje periode bør det fastlægges, hvor store mængder der er til rådighed for de seks berørte lande for den fjerde periode, dvs. perioden 1. april til 31. juni 2002 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1. Hver importlicensansøgning, der er indgivet for perioden fra 1. januar til 31. marts 2002 i forbindelse med de kontingenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1279/98, imødekommes i følgende omfang:

    a) 100 % af de ønskede mængder produkter henhørende under KN-kode 0201 og 0202 med oprindelse i Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet

    b) 100 % af de ønskede mængder produkter henhørende under KN-kode 0201, 0202, 1602 50 31, 1602 50 39 og 1602 50 80 med oprindelse i Rumænien

    c) 100 % af de ønskede mængder produkter henhørende under KN-kode 0201, 0202 og 1602 50 med oprindelse i Polen.

    2. De mængder, der er disponible for den i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1279/98 omhandlede periode fra 1. april til 30. juni 2002, udgør:

    a) oksekød henhørende under KN-kode 0201 og 0202:

    - 10430 t kød med oprindelse i Ungarn

    - 3055 t kød med oprindelse i Tjekkiet

    - 3480 t kød med oprindelse i Slovakiet

    - 250 t kød med oprindelse i Bulgarien

    b) 4853,288 t oksekød henhørende under KN-kode 0201 og 0202 med oprindelse i Polen eller 2267,891 t forarbejdede produkter under KN-kode 1602 50 med oprindelse i Polen

    c) 2615 t oksekødsprodukter henhørende under KN-kode 0201, 0202, 1602 50 31, 1602 50 39 og 1602 50 80 med oprindelse i Rumænien.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 24. januar 2002.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 176 af 20.6.1998, s. 12.

    (2) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 55.

    Top