EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R2459

Kommissionens forordning (EF) nr. 2459/2001 af 14. december 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 28/97 og om fastsættelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for visse vegetabilske olier (undtagen olivenolie) til forarbejdningsindustrien for de franske oversøiske departementer

EFT L 331 af 15.12.2001, p. 13–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2001; stiltiende ophævelse ved 32002R0021

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/2459/oj

32001R2459

Kommissionens forordning (EF) nr. 2459/2001 af 14. december 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 28/97 og om fastsættelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for visse vegetabilske olier (undtagen olivenolie) til forarbejdningsindustrien for de franske oversøiske departementer

EF-Tidende nr. L 331 af 15/12/2001 s. 0013 - 0014


Kommissionens forordning (EF) nr. 2459/2001

af 14. december 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 28/97 og om fastsættelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for visse vegetabilske olier (undtagen olivenolie) til forarbejdningsindustrien for de franske oversøiske departementer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF) og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og (EØF) nr. 3763/91 (Poseidom)(1), særlig artikel 3, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 28/97 af 9. januar 1997 om gennemførelsesbestemmelser for særlige foranstaltninger for forsyning af de franske oversøiske departementer med visse vegetabilske olier til forarbejdningsindustrien(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 127/2001(3), fastsættes den foreløbige forsyningsopgørelse for disse produkter for 2001.

(2) I den foreløbige forsyningsopgørelse for vegetabilske olier (undtagen olivenolie) for 2001 er der fastsat en mængde på 8908 t for departementet Réunion. Oplysningerne fra de franske myndigheder tyder på, at denne mængde er utilstrækkelig til at dække forarbejdningsindustriens behov på Réunion. Mængden bør derfor forhøjes til 10522 t. Følgelig bør bilaget til forordning (EF) nr. 28/97 ændres.

(3) Denne forordning træder i kraft efter udløbet af fristen for indgivelse af licensansøgninger i december 2001. For at undgå en afbrydelse af de franske oversøiske departementers forsyning bør artikel 4, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 28/97 fraviges, så det for denne ene måned tillades, at licensansøgningerne indgives senest fem arbejdsdage efter denne forordnings ikrafttræden, og at fristen for udstedelse af licenserne fastsættes til senest til arbejdsdage efter denne forordnings ikrafttræden.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 28/97 affattes som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Uanset artikel 4, stk. 1 i forordning (EF) nr. 28/97 indgives ansøgninger om licenser i december 2001 til den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter denne forordnings ikrafttræden.

Uanset artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 28/97 udstedes licenserne i december 2001 senest ti arbejdsdage efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.

(2) EFT L 6 af 10.1.1997, s. 15.

(3) EFT L 22 af 24.1.2001, s. 7.

BILAG

"BILAG

Foreløbig forsyningsopgørelse for de franske oversøiske departementer for vegetabilske olier (undtagen olivenolie) til forarbejdningsindustrien henhørende under KN-kode 1507 - 1516 (undtagen 1509 og 1510 ) for 2001

>TABELPOSITION>"

Top