32000L0018

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/18/EF

af 17. april 2000

om minimumseksamenskravene for sikkerhedsrådgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er vigtigt at forbedre transportsikkerhed og miljøbeskyttelse, navnlig i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane, ad vej eller ad indre vandveje, og den menneskelige faktor er betydningsfuld for sikker anvendelse af disse transportmåder.

(2) I henhold til Rådets direktiv 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods(4) skal alle virksomheder, hvis aktiviteter omfatter transport af farligt gods samt pålæsning eller aflæsning i forbindelse med sådanne transporter, udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere. Nævnte direktiv indeholder ingen detaljerede bestemmelser om harmonisering af eksamenskravene for sikkerhedsrådgivere eller regler for eksamenskommissionerne.

(3) Det er nødvendigt, at medlemsstaterne udarbejder en fælles minimumsramme for sikkerhedsrådgivereksamen og de regler, der skal gælde for eksamenskommissionerne for at garantere et vist kvalitetsniveau og for at lette gensidig anerkendelse af EF-uddannelsesbeviser for sikkerhedsrådgivere.

(4) Sikkerhedsrådgivereksamen skal mindst bestå i en skriftlig prøve, hvorved der stilles spørgsmål, der som et minimum vedrører emnerne i bilag II til direktiv 96/35/EF, samt en undersøgelse af et konkret tilfælde, hvor kandidaterne kan vise deres egnethed til at udføre en sikkerhedsrådgivers opgaver.

(5) Medlemsstaterne kan bestemme, at sikkerhedsrådgivere, som skal arbejde for virksomheder, der udelukkende transporterer særlige typer farligt gods, kun skal eksamineres i emner, der vedrører denne aktivitet. Det skal i så fald klart fremgå af EF-uddannelsesbeviset, at det har begrænset gyldighed.

(6) Eksamen bør afholdes af eksamenskommissioner og godkendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder; medlemsstaterne fastsætter regler for eksamenskommissionerne med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau. Eksamenskommissionerne skal være teknisk kompetente, pålidelige og uafhængige.

(7) Medlemsstaterne bør bistå hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

1. Dette direktiv fastsætter minimumseksamenskravene, som skal opfyldes for at få EF-uddannelsesbevis som sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods i henhold til direktiv 96/35/EF.

2. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at sikkerhedsrådgiverne for transport af farligt gods eksamineres, således at disse minimumskrav opfyldes.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) "sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods", i det følgende benævnt "rådgiver": de personer, der er omhandlet i artikel 2, litra b), i direktiv 96/35/EF

b) "farligt gods", gods som defineret i artikel 2 i direktiv 94/55/EF(5) og artikel 2 i direktiv 96/49/EF(6)

c) "virksomhed": virksomheder i henhold til artikel 2, litra a), i direktiv 96/35/EF

d) "eksamen": eksamen i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 96/35/EF

e) "eksamenskommission": ethvert organ, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har udpeget til at forestå eksaminer

f) "EF-uddannelsesbevis": uddannelsesbevis udformet efter modellen i bilag III til direktiv 96/35/EF.

KAPITEL II

Eksamen

Artikel 3

1. Den kompetente myndighed eller eksamenskommissionen holder en obligatorisk skriftlig eksamen, som den kan supplere med en mundtlig eksamen for at kontrollere, om kandidaterne har tilstrækkelige kundskaber til at udføre opgaverne som sikkerhedsrådgivere med henblik på at opnå EF-uddannelsesbevis.

2. Den obligatoriske eksamen består af en skriftlig prøve, der er tilpasset efter de(n) transportform(er), som EF-uddannelsesbeviset udstedes for.

3. a) Kandidaten skal besvare et spørgeskema. Det består af mindst 20 åbne spørgsmål, der i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i direktiv 96/35/EF som et minimum skal omfatte emnerne på listen i bilag II til direktivet. Der kan dog anvendes multiple choice-spørgsmål. I så fald tæller to multiple choice-spørgsmål som ét åbent spørgsmål.

Blandt emnerne skal der lægges særlig vægt på følgende afhængigt af den pågældende transportform:

- generelle forebyggelses- og sikkerhedsforanstaltninger

- klassificering af farligt gods

- almindelige betingelser for emballering, herunder for tanke, tankcontainere, tankbiler osv.

- farepåskrifter og -mærkater

- angivelser i transportdokumentet

- håndtering og stuvning

- personalets faglige kvalifikationer

- transportdokumenter

- sikkerhedsinstrukser

- krav til transportmateriellet.

b) Kandidaterne foretager en undersøgelse af et konkret tilfælde i forbindelse med bilag I til direktiv 96/35/EF for at vise, at de har de nødvendige kvalifikationer til at udføre en sikkerhedsrådgivers arbejdsopgaver.

c) Medlemsstaterne kan bestemme, at kandidater, der ønsker at arbejde for virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende omfatter transport af visse typer farligt gods, i henhold til bilag II til direktiv 96/35/EF kun eksamineres i emner vedrørende deres aktiviteter.

Det drejer sig om følgende godstyper:

- klasse 1 (eksplosive stoffer)

- klasse 2 (gasser)

- klasse 7 (radioaktive stoffer)

- klasse 3, 4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 8 og 9 (faste og flydende stoffer)

- randnummer 1202, 1203 og 1223 (mineralolieprodukter).

Det skal klart fremgå af EF-uddannelsesbevisets overskrift, at det kun gælder for de typer farligt gods, som er nævnt i dette litra, og som rådgiveren har aflagt eksamen i på betingelserne i litra a) og b).

4. Den kompetente myndighed eller eksamenskommissionen udarbejder efterhånden en liste over de spørgsmål, der er blevet stillet til eksamen.

KAPITEL III

Regler for eksamenskommissioner

Artikel 4

1. Hvis medlemsstaterne ikke selv tilrettelægger eksamen, udpeger de eksamenskommissioner på grundlag af følgende kriterier:

a) eksamenskommissionens kompetence

b) specifikation af de eksamineringsmåder, som eksamenskommissionen foreslår

c) foranstaltninger, der skal sikre, at eksamen er upartisk

d) kommissionens uafhængighed af alle fysiske eller juridiske personer, der ansætter sikkerhedsrådgivere.

2. Udpegelsen af den godkendte eksamenskommission sker skriftligt. Godkendelsen kan være for et begrænset tidsrum.

Artikel 5

Medlemsstaterne bistår hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv.

Alle medlemsstaterne sender regelmæssigt Kommissionen den liste over spørgsmål, der er nævnt i artikel 3, stk. 4. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 6

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest tre måneder efter dets ikrafttræden. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 7

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 17. april 2000.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

L. Capoulas Santos

Formand

(1) EFT C 148 af 14.5.1998, s. 21, ogEFT C 52 af 23.2.1999, s. 16.

(2) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 118.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 20.10.1998 (EFT C 341 af 9.11.1998, s. 29), bekræftet den 16. september 1999, Rådets fælles holdning af 29. marts 1999 (EFT C 36 af 8.2.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 18. januar 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Rådets afgørelse af 28. marts 2000.

(4) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 10.

(5) Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad landevej (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 7). Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 96/86/EF (EFT L 335 af 24.12.1996, s. 43). De seneste ændringer i bilagene findes i EFT L 251 af 15.9.1997, s. 1.

(6) Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods (EFT L 325 af 17.9.1996, s. 25). Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 96/87/EF (EFT L 335 af 24.12.1996, s. 45).