31995Q0722

ÆNDRINGER I PROCESREGLEMENTET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS af 6. juli 1995

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS HAR -

under henvisning til artikel 168 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til artikel 32d i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

under henvisning til artikel 140 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Fællesskabs Domstol, undertegnet i Bruxelles den 17. april 1957, særlig artikel 46 som ændret ved Rådets afgørelse af 6. juni 1995 (EFT nr. L 131 af 15. 6. 1995, s. 33),

under henvisning til Rådets afgørelse 88/591/EKSF, EØF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af Det Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (EFT nr. L 319 af 25. 11. 1988, s. 1), som ændret ved afgørelse 93/350/Euratom, EKSF, EØF af 8. juni 1993 (EFT nr. L 144 af 16. 6. 1993, s. 21), afgørelse 94/149/EKSF, EF af 7. marts 1994 ( EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 29) og akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse,

under henvisning til Domstolens tiltrædelse,

under henvisning til Rådets enstemmige godkendelse, givet den 6. juni 1995, og

ud fra følgende betragtninger:

Der bør indføres særlige procedureregler for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for sager om intellektuel ejendomsret, som Retten skal behandle navnlig i henhold til artikel 63 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT nr. L 11 af 14. 1. 1994, s. 1) og artikel 73 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT nr. L 227 af 1. 9. 1994, s. 1);

der gælder det særlige for den intellektuelle ejendomsret, at den vedrører tvister mellem private parter, og der bør derfor bl.a. vedtages særlige regler for intervenienternes procedurerettigheder og for private parters anvendelse af sprog under sagen for Retten i overensstemmelse med Fællesskabets almindelige sprogordning -

FASTSAT FØLGENDE ÆNDRINGER I SIT PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, som fastsat den 2. maj 1991 (EFT nr. L 136 af 30. 5. 1991, s. 1) og som ændret den 15. september 1994 (EFT nr. L 249 af 24. 9. 1994, s. 17) og den 17. februar 1995 (EFT nr. L 44 af 28. 2. 1995, s. 64), ændres således:

1) Efter artikel 129 indsættes følgende afsnit:

»FJERDE AFSNIT

SAGER OM INTELLEKTUEL EJENDOMSRET

Artikel 130

§ 1

Med forbehold af de særlige bestemmelser i dette afsnit finder bestemmelserne i dette reglement anvendelse på sager, der anlægges mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (varemærker, mønstre og modeller) og mod EF-Sortsmyndigheden, i det følgende benævnt »kontoret/myndigheden«, og som drejer sig om anvendelsen af reglerne om intellektuel ejendomsret.

§ 2

Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på sager, som anlægges mod kontoret/myndigheden uden forinden at have været behandlet for et appelkammer.

Artikel 131

§ 1

Stævningen skal affattes på et af de i artikel 35, stk. 1, nævnte sprog efter sagsøgerens valg.

§ 2

Det sprog, stævningen er affattet på, bliver processproget, såfremt sagsøgeren var den eneste part i sagen for appelkammeret, eller såfremt ingen andre parter i denne sag gør indsigelse herimod inden for en frist, som fastsættes herfor af justitssekretæren efter indgivelsen af stævningen.

Såfremt parterne i sagen for appelkammeret inden for denne frist meddeler justitssekretæren, at de er enige om at anvende et af de i artikel 35, stk. 1, nævnte sprog som processprog, bliver dette sprog processproget under sagen for Retten.

Såfremt der rejses indsigelse mod sagsøgerens valg af processprog inden for ovennævnte frist, og der ikke opnås enighed om spørgsmålet mellem parterne i sagen for appelretten, bliver processproget det sprog, der blev anvendt ved indgivelsen af ansøgningen om registrering til kontoret/myndigheden. Hvis præsidenten, på begrundet anmodning af en af parterne og efter at have hørt de øvrige parter, konstaterer, at anvendelsen af dette sprog ikke gør det muligt for alle parterne i sagen for appelkammeret at følge proceduren og sikre deres eget forsvar, og at det kun er muligt at afhjælpe denne situation ved at anvende et andet processprog blandt de i artikel 35, stk. 1, nævnte sprog, kan han vælge sidstnævnte sprog som processprog; præsidenten kan henvise dette spørgsmål til Retten.

§ 3

Sagsøgeren kan i processkrifter og andre skriftlige indlæg til Retten samt under den mundtlige forhandling anvende det sprog, han har valgt i overensstemmelse med stk. 1, og de øvrige parter kan enkeltvis anvende et sprog, de har valgt blandt de i artikel 35, stk. 1, nævnte sprog.

§ 4

Såfremt processproget i henhold til stk. 2, bliver et andet sprog end det, hvorpå stævningen er affattet, sørger justitssekretæren for, at stævningen oversættes til processproget.

De enkelte parter skal inden for en rimelig frist, som justitssekretæren fastsætter herfor, fremlægge en oversættelse til processproget af andre processkrifter og skriftlige indlæg end stævningen, som de har indgivet på et andet sprog end processproget i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3. Oversættelsen, der har retsgyldighed i henhold til artikel 37, skal bekræftes som korrekt af den part, der fremlægger den. Såfremt denne oversættelse ikke fremlægges inden for den fastsatte frist, udgår det pågældende processkrift eller indlæg af sagens akter.

Justitssekretæren tilser, at alt det, der siges under den mundtlige forhandling, oversættes til processproget, eller hvis en af parterne kræver det, til et andet sprog, som denne anvender i overensstemmelse med stk. 3.

Artikel 132

§ 1

Uden at det berører artikel 44 skal stævningen indeholde navnene på samtlige parter i sagen for appelkammeret og de adresser, disse havde angivet med henblik på tilstillelse af meddelelser under den pågældende sag.

Appelkammerets anfægtede afgørelse skal vedlægges stævningen. Datoen for meddelelse af afgørelsen til sagsøgeren skal anføres.

§ 2

Opfylder stævningen ikke kravene i stk. 1, finder artikel 44, stk. 6, anvendelse.

Artikel 133

§ 1

Justitssekretæren giver kontoret/myndigheden og alle parter i sagen for appelkammeret meddelelse om stævningens indgivelse. Han foretager forkyndelse af stævningen, efter at der er valgt processprog i overensstemmelse med artikel 131, stk. 2.

§ 2

Stævningen forkyndes for kontoret/myndigheden som sagsøgt samt for de andre parter i sagen for appelkammeret bortset fra sagsøgeren. Forkyndelsen sker på processproget.

Forkyndelse af stævningen for en anden part under sagen for appelkammeret sker ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis til den adresse, den pågældende part havde angivet med henblik på tilstillelse af meddelelser under sagen for appelkammeret.

§ 3

Efter at stævningen er blevet forkyndt for kontoret/myndigheden, tilstiller dette/denne Retten akterne i sagen for appelkammeret.

Artikel 134

§ 1

Parterne under sagen for appelkammeret bortset fra sagsøgeren kan deltage i sagen for Retten som intervenienter.

§ 2

De i stk. 1 nævnte intervenienter har samme rettigheder under sagen som de oprindelige parter.

De kan enten støtte en af de oprindelige parters påstande eller nedlægge påstande og fremføre anbringender, der er selvstændige i forhold til de oprindelige parters.

§ 3

En intervenient som omhandlet i stk. 1 kan i sit svarskrift, indgivet i overensstemmelse med artikel 135, stk. 1, nedlægge påstand om ophævelse eller omgørelse af appelkammerets afgørelse på et punkt, der ikke er nævnt i stævningen, og fremkomme med anbringender, der ikke er nævnt i stævningen.

Hvis sagsøgeren trækker stævningen tilbage, tjener sådanne påstande og anbringender i intervenientens svarskrift ikke længere noget formålet.

§ 4

Uanset artikel 122 kan der ikke afsiges udeblivelsesdom, såfremt en intervenient som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel har svaret på stævningen i overensstemmelse med formforskrifterne og inden for den fastsatte frist.

Artikel 135

§ 1

Kontoret/myndigheden og de i artikel 134, stk. 1, nævnte intervenienter kan indgive svarskrifter inden for en frist på to måneder regnet fra stævningens forkyndelse.

Artikel 46 finder anvendelse på disse svarskrifter.

§ 2

Ud over stævning og svarskrifter kan der indgives replik og duplik af parterne, herunder af de i artikel 134, stk. 1, nævnte intervenienter, såfremt præsidenten efter en begrundet begæring herom fremsat inden to uger efter forkyndelsen af henholdsvis svarskrifterne eller replikken skønner det nødvendigt og tillader det med henblik på at give vedkommende part mulighed for at gøre sine synspunkter gældende.

Præsidenten fastsætter fristen for indgivelse af disse processkrifter.

§ 3

I de i artikel 134, stk. 3, nævnte tilfælde kan de andre parter, uden hensyntagen til ovenstående, inden to måneder efter svarskriftets forkyndelse for dem indgive et processkrift, som alene har til formål at svare på de påstande og anbringender, der er fremkommet for første gang i en intervenients svarskrift. Denne frist kan forlænges af præsidenten efter begrundet anmodning fra den berørte part.

§ 4

Der må ikke i parternes processkrifter foretages nogen ændring af sagsgenstanden, som den har foreligget for appelkammeret.

Artikel 136

§ 1

Såfremt der gives sagsøgeren medhold under en sag anlagt til prøvelse af en afgørelse fra et appelkammer, kan Retten bestemme, at kontoret/myndigheden kun bærer sine egne omkostninger.

§ 2

Nødvendige udgifter, som er afholdt af parterne i forbindelse med sagen for appelkammeret, samt udgifter, som er afholdt til de i artikel 131, stk. 4, andet afsnit, omhandlede oversættelser til processproget af processkrifter og skriftlige indlæg betragtes som omkostninger, der kan kræves erstattet.

Ved fremlæggelse af unøjagtige oversættelser gælder artikel 87, stk. 3, andet afsnit.«

2) Artikel 130 bliver artikel 137.

Artikel 2

Disse ændringer, som har retsgyldighed på de sprog, der er nævnt i artikel 35, stk. 1, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft den første dag i den anden måned efter offentliggørelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 6. juli 1995.

Justitssekretær

H. JUNG

Præsident

J. L. DA CRUZ VILAÇA