31995L0019

RÅDETS DIREKTIV 95/19/EF af 19. juni 1995 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (3), og

ud fra følgende betragtninger:

En større integration af Fællesskabets transportsektor er et vigtigt led i det indre marked, og jernbanerne udgør en væsentlig del af Fællesskabets transportsektor;

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser bør anvendes på jernbanesektoren under hensyn til denne sektors særlige karakteristika;

ifølge Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (4) har jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder en vis ret til adgang til international jernbanetransport;

det er vigtigt at sikre, at jernbanevirksomheder og de internationale sammenslutninger heraf får fuldt udbytte af de nye adgangsrettigheder, når de udfører den form for transport, som er omhandlet i artikel 10 i direktiv 91/440/EØF; der bør derfor oprettes en ordning for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter, som er ikke-diskriminerende og ensartet i hele Fællesskabet;

det er hensigtsmæssigt at bevare anvendelsesområdet for direktiv 91/440/EØF, herunder undtagelserne for transportydelser i byer og forstæder samt regional transport, samtidig med at det præciseres, at pendultrafikken gennem tunnelen under Kanalen ligeledes falder uden for anvendelsesområdet;

i henhold til subsidiaritetsprincippet er det hensigtsmæssigt, at Fællesskabet opstiller de generelle principper for en sådan ordning, mens medlemsstaterne får ansvaret for at fastlægge de nærmere bestemmelser for den praktiske gennemførelse;

medlemsstaterne skal sørge for, at tildelingen af infrastrukturkapacitet sker på en tilstrækkelig fleksibel måde, så infrastrukturen blive anvendt effektivt og optimalt;

der må dog gives visse fortrinsrettigheder ved tildelingen af infrastrukturkapacitet, navnlig til offentlig transport og transport på en bestemt jernbaneinfrastruktur;

det er desuden nødvendigt at give mulighed for at indrømme særlige rettigheder ved tildeling af infrastrukturkapacitet, hvis det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelige transportydelser eller for finansieringen af nye infrastrukturer;

endelig bør infrastrukturforvalterens finansielle forhold gøre det muligt at dække infrastrukturudgifterne;

det er i øvrigt nødvendigt at fastlægge ikke-diskriminerende bestemmelser for opkrævning af infrastrukturafgifter på samme marked;

en effektiv anvendelse af infrastrukturkapaciteten gør fælles generelle kriterier for fastsættelsen af afgifterne påkrævet;

ud fra et generelt ønske om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling bør der vedtages fælles regler for procedurerne for tildeling af infrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturudgifter;

under hensyn til trafiksikkerheden skal jernbanevirksomhederne for at få adgang til en bestemt infrastruktur være i besiddelse af et sikkerhedscertifikat, der er baseret på visse fælles kriterier og på de nationale bestemmelser og udstedt af den myndighed, der er ansvarlig for den pågældende infrastruktur; virksomhederne skal desuden indgå de nødvendige tekniske, administrative og finansielle aftaler med infrastrukturforvalteren;

afgørelser, der træffes af de myndigheder eller organer, der har kompetence til at tildele infrastrukturkapacitet og opkræve infrastrukturafgifter, skal kunne indbringes for en uafhængig instans; denne rekurs er navnlig nødvendig i forbindelse med eventuelle interessekonflikter i tilfælde, hvor en infrastrukturforvalter driver transport og samtidig skal fordele kanaler og/eller opkræve infrastrukturafgifter -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

Formål og anvendelsesområde

Artikel 1

1. Dette direktiv fastlægger de principper og procedurer, der skal anvendes ved tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter i forhold til jernbanevirksomheder, der er eller bliver etableret i Fællesskabet, og internationale sammenslutninger heraf, når disse virksomheder og sammenslutninger udfører de tjenester, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv 91/440/EØF, og på de deri fastsatte vilkår.

2. Jernbanevirksomheder, hvis aktiviteter kun omfatter byer og forstæder samt regional transport, er ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger, hvis aktivitet er begrænset til pendultrafik med vejkøretøjer gennem tunnelen under Kanalen, er ligeledes ikke omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

3. Jernbaneinfrastrukturkapaciteten fordeles ved tildeling af kanaler i overensstemmelse med fællesskabsretten og den nationale ret.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved

a) »jernbanevirksomhed«: enhver privat eller offentlig virksomhed, hvis hovedaktivitet består i godstransport og/eller passagerbefordring via jernbane, og som er forpligtet til at sørge for trækkraften

b) »international sammenslutning«: enhver sammenslutning af mindst to jernbanevirksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, med henblik på at drive international transportvirksomhed mellem medlemsstater

c) »infrastrukturforvalter«: ethvert offentligt organ eller enhver virksomhed, der bl.a. anlægger og vedligeholder jernbaneinfrastruktur, og som er ansvarlig for forvaltningen af regulerings- og sikkerhedssystemerne

d) »kanal«: den infrastrukturkapacitet, der er nødvendigt for, at et tog kan føre fra et punkt til et andet på et bestemt tidspunkt

e) »tildeling«: et tildelingsorgans tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet

f) »tildelingsorgan«: den myndighed og/eller infrastrukturforvalter, som medlemsstaterne har udpeget til at tildele infrastrukturkapacitet.

AFSNIT II

Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet

Artikel 3

Hver medlemsstat udpeger tildelingsorganet i henhold til bestemmelserne i dette direktiv. Tildelingsorganet, der skal have kendskab til alle disponible kanaler, skal specielt sikre:

- at jernbaneinfrastrukturkapaciteten tildeles på et retfærdigt og ikke-diskriminerende grundlag, og

- at tildelingsproceduren muliggør en effektiv og optimal udnyttelse af infrastrukturen, jf. dog artikel 4 og 5.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der ved tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet gives fortrinsstilling til følgende jernbaneydelser:

a) tjenester, der udføres af hensyn til offentligheden, som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (5)

b) tjenester, der helt eller delvis udføres på infrastrukturer, der er specielt konstrueret eller tilpasset til disse tjenester (f.eks. højhastighedslinjer eller særlige godslinjer), jf. dog traktatens artikel 85, 86 og 90.

Denne bestemmelserne gælder uden forskelsbehandling for alle tjenester i henhold til artikel 1, der med hensyn til karakteristika og udførelse er sammenlignelige.

2. Hvad angår tjenester, der udføres i henhold til stk. 1, litra a), kan medlemsstaterne kompensere infrastrukturforvalteren for økonomiske tab som følge af forpligtelsen til at tildele en vis infrastrukturkapacitet til offentlig tjeneste.

Artikel 5

Medlemsstaterne kan, hvis det sker uden forskelsbehandling, ved tildelingen af infrastrukturkapacitet indrømme særlige rettigheder til jernbanevirksomheder, der leverer visse typer tjenester eller leverer dem i visse regioner, såfremt sådanne rettigheder er en nødvendig forudsætning for at sikre en offentlig trafikbetjening på et rimeligt niveau eller en effektiv anvendelse af infrastrukturkapaciteten eller for at muliggøre finansiering af nye infrastrukturer, jf. dog traktatens artikel 85, 86 og 90.

AFSNIT III

Opkrævning af infrastrukturafgifter

Artikel 6

1. Infrastrukturforvalterens regnskaber skal under normale forretningsbetingelser og over en rimelig periode udvise i det mindste balance mellem på den ene side indtægterne fra infrastrukturafgifter og statstilskud og på den anden side infrastrukturudgifterne.

2. Infrastrukturforvalteren kan finansiere infrastrukturudvikling, herunder tilvejebringelse eller fornyelse af kapitalreserver og sikre et afkast af den investerede kapital.

Artikel 7

Der må ikke ske forskelsbehandling ved opkrævningen af afgifter for tjenester af tilsvarende art på samme marked.

Efter høring af infrastrukturforvalteren fastlægger medlemsstaterne de nærmere bestemmelser for fastsættelsen af disse afgifter. Disse nærmere bestemmelser skal give infrastrukturforvalteren mulighed for at markedsføre den disponible infrastrukturkapacitet på rentabel vis.

Artikel 8

1. De afgifter, som infrastrukturforvalteren opkræver, fastsættes især efter ydelsens art, tidspunktet for ydelsen, markedssituationen og infrastrukturens art og grad af slitage.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at der indgås en overordnet aftale med infrastrukturforvalteren om procedurerne for betaling af afgifter for offentlig tjeneste, jf. forordning (EØF) nr. 1191/69.

Artikel 9

1. Afgifterne betales til infrastrukturforvalteren(erne).

2. Medlemsstaterne kan kræve, at infrastrukturforvalteren fremlægger den nødvendige dokumentation for, at afgifterne er opkrævet på et ikke-diskriminerende grundlag.

3. Infrastrukturforvalteren skal i god tid informere de jernbanevirksomheder, der benytter de pågældende infrastrukturer til de i artikel 10 i direktiv 91/440/EØF omhandlede tjenester, om enhver væsentlig ændring af den pågældende infrastrukturs kvalitet eller kapacitet.

AFSNIT IV

Almindelige bestemmelser

Artikel 10

1. Medlemsstaterne fastlægger de i artikel 1, stk. 3, omhandlede procedurer for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. Medlemsstaten offentliggør disse procedurer og underretter Kommissionen herom.

2. Ansøgninger om infrastrukturkapacitet indgives til tildelingsorganet i den medlemsstat, hvor afgangsstedet for den pågældende ydelse er beliggende.

3. Det tildelingsorgan, som ansøgningen indgives til, orienterer straks de øvrige tildelingsorganer, der berøres af ansøgningen. Sidstnævnte træffer en afgørelse hurtigst muligt og senest en måned efter, at de nødvendige oplysninger er modtaget; det enkelte tildelingsorgan kan afslå en ansøgning. De informerer straks det tildelingsorgan, som ansøgningen er blevet indgivet til.

Det tildelingsorgan, som ansøgningen er blevet indgivet til, træffer - efter samråd med de øvrige berørte tildelingsorganer - afgørelse om ansøgningen hurtigst muligt og senest to måneder efter, at alle de nødvendige oplysninger er indgivet.

En ansøgning, der afslås med utilstrækkelig kapacitet som begrundelse, tages op til fornyet overvejelse ved næste køreplansjustering for de pågældende linjer, hvis ansøgeren ønsker det. Interesserede skal kunne få oplysninger om datoerne for sådanne justeringer og andre administrative handlinger.

Afgørelsen meddeles den virksomhed, der har indgivet ansøgningen. Et eventuelt afslag skal begrundes.

4. En virksomhed, der indgiver en ansøgning, kan kontakte de øvrige berørte tildelingsorganer direkte, forudsat at det tildelingsorgan, som ansøgningen er blevet indgivet til, informeres herom.

5. De jernbanevirksomheder, der har fået tildelt jernbaneinfrastrukturkapacitet, træffer de nødvendige administrative, tekniske og økonomiske aftaler med infrastrukturforvalterne.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne skal kræve, at der desuden forelægges et sikkerhedscertifikat, der fastsætter de sikkerhedsmæssige krav, som jernbanevirksomhederne skal opfylde med henblik på at sikre en risikofri kørsel på de berørte strækninger.

2. For at opnå et sikkerhedscertifikat skal virksomheden overholde forskrifter i den nationale lovgivning, der er forenelige med EF-retten, og som kræves efterlevet uden forskelsbehandling med hensyn til særlige tekniske og driftsmæssige krav for jernbanevirksomheder og sikkerhedskrav for personalet, det rullende materiel og virksomhedens interne organisation.

Virksomheden skal navnlig kunne dokumentere, at det personale, den har ansat til at køre og ledsage togene, og som udfører de tjenester, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv 91/440/EØF, har den fornødne uddannelse til at kunne overholde de trafikregler, som infrastrukturforvalteren anvender, og de sikkerhedsregler, som personalet skal overholde af hensyn til togtrafikken.

Virksomheden skal endvidere godtgøre, at det kørende materiel, som nævnte tog består af, er godkendt af den offentlige myndighed eller af infrastrukturforvalteren, og at det kontrolleres efter de driftsbestemmelser, der gælder for den benyttede infrastruktur. Sikkerhedscertifikatet udstedes af den myndighed, som de medlemsstater, hvor infrastrukturen er beliggende, har udpeget med henblik herpå.

Artikel 12

Medlemsstaterne kan fastsætte, at der ved ansøgninger om adgang til infrastrukturkapacitet skal stilles depositum eller tilsvarende sikkerhed.

Hvis en ansøger ikke gør brug af en tildelt kanal, kan der ske fradrag i depositummet svarende til de omkostninger, som behandlingen af ansøgningen har medført, og til eventuelle indtægtstab, der skyldes, at den pågældende infrastrukturkapacitet ikke er blevet udnyttet. I andre tilfælde tilbagebetales hele depositummet.

AFSNIT V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 13

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de afgørelser, der træffes om tildeling af infrastrukturkapacitet eller om opkrævning af afgifter, kan indbringes for en uafhængig instans på skriftlig anmodning fra en jernbanevirksomhed. Denne instans træffer afgørelse senest to måneder efter, at alle de nødvendige oplysninger er indgivet.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de afgørelser, der træffes i medfør af stk. 1, kan prøves ved en domstol.

Artikel 14

1. Kommissionen aflægger to år efter, at dette direktiv er taget i anvendelse, en beretning for Rådet vedrørende direktivets anvendelse, om nødvendigt ledsaget af forslag til fortsættelse af den fælles aktion for udvikling af jernbanerne, navnlig for så vidt angår muligheden for at udvide direktivets anvendelsesområde.

2. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden for to år efter dets ikrafttræden. De underretter straks Kommissionen herom.

3. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 2 omhandlede bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 15

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 1995.

På Rådets vegne

B. PONS

Formand

(1) EFT nr. C 24 af 28. 1. 1994, s. 2 og EFT nr. C 225 af 13. 8. 1994, s. 11.

(2) Udtalelse afgivet den 14. september 1994 (EFT nr. C 393 af 31. 12. 1994, s. 56).

(3) Europa-Parlementets

Parlamentets udtalelse af 3. maj 1994 (EFT nr. C 205 af 25. 7. 1994, s. 38), Rådets fælles holdning af 21. november 1994 (EFT nr. C 354 af 13. 12. 1994, s. 19) og Europa-Parlamentets afgørelse af 14. marts 1995 (EFT nr. C 89 af 10. 4. 1995, s. 31).

(4) EFT nr. L 237 af 24. 8. 1991, s. 25.

(5) EFT nr. L 156 af 28. 6. 1969, s. 1; forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1893/91 (EFT nr. L 169 af 29. 6. 1991, s. 1).