EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0223

Sag T-223/21: Sag anlagt den 27. april 2021 — SE mod Kommissionen

EUT C 278 af 12.7.2021, p. 48–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 278/48


Sag anlagt den 27. april 2021 — SE mod Kommissionen

(Sag T-223/21)

(2021/C 278/69)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SE (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning om stillingen COM/2020/1471, som han blev bekendt med senest den 15. september 2020, annulleres.

Afgørelsen af 28. oktober 2020, hvorved sagsøgerens ansøgning i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 1, vedrørende hans ret til forfremmelse og til at blive udnævnt i eller omplaceret til en ny stilling blev afslået, annulleres.

Om nødvendigt annulleres afgørelserne af 18. januar 2021 og 3. marts 2021, hvorved ansøgerens klager af 16. september 2020 og 2. november 2020 blev afslået.

Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte sagsøgeren det økonomiske tab, som han har lidt, som skønnet i stævningen, idet han har mistet muligheden for at blive udnævnt i/tildelt stillingen COM/2020/1474 fra den 1. september 2020.

Kommissionen tilpligtes at erstatte sagsøgeren det økonomiske tab, som han har lidt, som skønnet i stævningen, idet han har mistet muligheden for at blive forfremmet fra den 16. maj 2020.

Kommissionen tilpligtes at erstatte sagsøgeren det økonomiske tab, som han har lidt, som skønnet i stævningen, idet han har mistet muligheden for at blive tjenestemand ved deltagelse i den interne udvælgelsesprøve, der var forbeholdt midlertidigt ansatte på niveau 2(b) AD.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat 2 grupper af anbringender, i alt otte anbringender.

Den første gruppe af anbringender vedrører sagsøgerens sagsanlæg for så vidt som det er rettet mod afslaget på hans ansøgning om stillingen COM/2020/1474, mens den anden gruppe af anbringender vedrører hans sagsanlæg for så vidt som det er rettet mod den afgørelse, hvorved han blev nægtet muligheden for at blive forfremmet, omplaceret, omklassificeret og/eller udnævnt i en anden stilling.

1.

Første anbringende (i første gruppe af anbringender) om, at der ikke blev givet meddelelse om afgørelsen, og om en begrundelsesmangel.

Det gøres gældende, at sagsøgeren aldrig modtog en formel meddelelse om udfaldet af hans ansøgning om den ledige stilling COM/2020/1474, i strid med den forpligtelse, der er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 25, stk. 2, og retten til god forvaltningsskik i medfør af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren blev den 15. september 2020 bekendt med, at en anden person påbegyndte sin tjeneste i denne stilling som midlertidigt ansat 2(b). Denne afgørelse blev heller aldrig tilstrækkeligt begrundet.

2.

Andet anbringende (i første gruppe af anbringender) om, at afslaget på ansøgningen om stillingen COM/2020/1474 er ulovligt, da det hviler på en ulovlig fortolkning af artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA) — tilsidesættelse af AØS’s artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, af sagsøgerens kontrakt og af tjenestens interesse.

Det fremgår af de forskellige udvekslinger af e-mails, at administrationen fejlagtigt er af den opfattelse, at det ikke er muligt for en midlertidigt ansat ved Kommissionen, i løbet af dennes karriere at opnå en anden kontrakt som midlertidigt ansat ved Kommissionen, og at en midlertidigt ansat (TA2(b)) i medfør af AØA’s artikel 8, stk. 2, kun kan have én kontrakt. Sagsøgeren gør imidlertid gældende, at der ikke er noget i AØA, der understøtter denne opfattelse.

3.

Tredje anbringende (i første gruppe af anbringender) om, at den faste administrativ praksis ikke er blevet fulgt, om ulige behandling, og forskelsbehandling på grund af alder.

Sagsøgeren gør gældende, at der er adskillige tilfælde, hvor midlertidigt ansatte 2b er blevet omplaceret til andre stillinger med andre arbejdsopgaver og ansvarsområder, uden at der var behov for en ny kontrakt, eksempelvis i forbindelse med Junior Professionals Program (JPP).

4.

Fjerde anbringende (i første gruppe af anbringender) om mangel på gennemsigtighed, tilsidesættelse af retten til at blive hørt og tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler.

Det gøres gældende, at administrationen ikke har handlet gennemsigtigt ved gennemførelsen af denne procedure. Den har anvendt en tvivlsom proceduremæssig praksis, som har ført til, at sagsøgeren er blevet frataget sin ret til at blive hørt og muligheden for råde over effektive retsmidler.

5.

Første anbringende (i anden gruppe af anbringender) om en ulovlig fortolkning af AØA’s artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 3 — tilsidesættelse af AØS’s artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, af sagsøgerens kontrakt og af tjenestens interesse.

Det gøres gældende, at administrationens holdning med hensyn til afslaget på sagsøgerens forfremmelse, omplacering, omklassificering og udnævnelse i en anden stilling er åbenbart forkert og savner hjemmel af de grunde, der er anført i forbindelse med den første anfægtede afgørelse.

6.

Andet anbringende (i anden gruppe af anbringender) om ulige behandling og forskelsbehandling på grund af alder mellem midlertidigt ansatte 2(b) ved Kommissionen.

For så vidt angår sagsøgerens ret til at ansøge og blive tildelt andre stillinger for midlertidigt ansatte, særligt ledige stillinger for midlertidigt ansatte i henhold til AØA’s artikel 2(b), gøres det gældende, at administrationen følger en praksis, der har til virkning, at sagsøgeren, som er midlertidigt ansat 2(b), forskelsbehandles i forhold til JPP kandidaterne, som også er midlertidigt ansatte 2(b).

7.

Tredje anbringende (i anden gruppe af anbringender) om en ulige behandling af midlertidigt ansatte 2(b) i forskellige EU-enheder.

Muligheden for forfremmelse for midlertidigt ansatte 2(b) er blevet udtrykkeligt anerkendt af andre EU-institutioner og -organer. Ved ikke at iværksætte forfremmelsesrunder og ved ikke at give samme ret til forfremmelse til midlertidigt ansatte 2(b), behandles midlertidigt ansatte mindre gunstigt ved Europa-Kommissionen end ved andre EU-institutioner og -organer.

8.

Fjerde anbringende (i anden gruppe af anbringender) om en ulige behandling af midlertidigt ansatte 2(b) i forhold til andre midlertidigt ansatte ved Kommissionen.

For så vidt angår forfremmelse eller omklassificering medfører det forhold, at administrationen ikke iværksætter forfremmelsesrunder eller tillader individuelle forfremmelser, en ulige behandling af sagsøgeren, som er midlertidigt ansat 2(b) i forhold til andre kategorier af midlertidigt ansatte, og navnlig midlertidigt ansatte 2(a) og 2(c).


Top