1.   Denne forordning finder anvendelse i civil- og handelsretlige sager ved forkyndelse af:

Den omfatter navnlig ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).

2.   Denne forordning finder, bortset fra artikel 3c, ikke anvendelse, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, er ukendt.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på forkyndelse af et dokument for en parts godkendte repræsentant i den medlemsstat, hvor retssagen føres, uanset partens bopæl. [Ændring 14]

4.   I denne forordning forstås ved:

1.    Fremsendelsen af dokumenter, anmodninger, herunder de anmodninger, der er udfærdiget ved anvendelse af formularen i bilag I, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og enhver anden kommunikation mellem de fremsendende og modtagende instanser, mellem disse instanser og de centrale enheder, eller mellem de centrale enheder i de forskellige medlemsstater, sendes foretages via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der er indbyrdes forbundet ved hjælp af en kommunikationsinfrastruktur, der gør det muligt at foretage en sikker og pålidelig grænseoverskridende udveksling i realtid af oplysninger mellem de nationale IT-systemer. Et sådant decentraliseret IT-system skal baseres på e-CODEX og støttes af EU-finansiering. [Ændring 16]

2.   Den generelle lovramme for brug af kvalificerede tillidstjenester i Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (*1) gælder for dokumenter, anmodninger, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og enhver kommunikation, der fremsendes via det i stk. 1 nævnte decentraliserede IT-system. [Ændring 17]

3.   Såfremt de i stk. 1 omhandlede dokumenter, anmodninger, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og anden kommunikation kræver eller er forsynet med et segl eller en håndskrevet underskrift, kan de behørige »kvalificerede elektroniske segl« og »kvalificerede elektroniske signaturer« som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 anvendes i stedet , forudsat at det til fulde sikres, at den person, som ovennævnte dokumenter forkyndes for, har fået kendskab til disse dokumenter i rimelig tid og på lovmedholdelig vis . [Ændring 18]

4.   Hvis fremsendelse i overensstemmelse med stk. 1 ikke er mulig på grund af uforudsete omstændigheder eller en uforudset og ekstraordinær forstyrrelse af det decentraliseret decentraliserede IT-system, foretages fremsendelsen på den hurtigst mulige alternative måde , som garanterer samme høje niveau af effektivitet, pålidelighed, sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger . [Ændring 19]

4a.     Alle involverede personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, skal overholdes og respekteres fuldt ud. [Ændring 20]

4b.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 for at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for driften af det decentraliserede IT-system. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at systemet garanterer en effektiv, pålidelig og smidig udveksling af de relevante oplysninger samt et højt sikkerhedsniveau for så vidt angår fremsendelse og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. [Ændring 21]

1.   Hver medlemsstat bærer omkostningerne ved installation, drift og vedligeholdelse af sine adgangspunkter til den kommunikationsinfrastruktur, der forbinder de nationale IT-systemer inden for rammerne af det i artikel 3a omhandlede decentraliserede IT-system.

2.   Hver medlemsstat bærer omkostningerne til etablering og tilpasning af sine nationale IT-systemer for at gøre det muligt at forbinde dem med kommunikationsinfrastrukturen, såvel som omkostningerne til forvaltning, drift og vedligeholdelse af disse systemer.

3.   Stk. 1 og 2 berører ikke muligheden for at søge om støtte til de arbejder, der er omhandlet i disse stykker, inden for rammerne af Unionens finansielle programmer.

1.   Når Hvor adressen på den person, for hvem det retslige eller udenretslige dokument skal forkyndes i en anden medlemsstat, er ukendt, skal medlemsstaterne yde bistand uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 10 arbejdsdage på en af følgende måder: [Ændring 22]

2.   Hver medlemsstat giver Kommissionen oplysninger om:

1.   Retslige dokumenter fremsendes direkte og hurtigst muligt mellem de instanser, der er udpeget efter artikel 2.

2.   Det dokument, der ønskes fremsendt, ledsages af en anmodning, der er udfærdiget under anvendelse af formularen i bilag I. Formularen skal udfyldes på modtagerstatens officielle sprog eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, eller på et andet sprog, som modtagerstaten har meddelt, at den kan acceptere. Hver medlemsstat skal angive, hvilket andet eller hvilke andre af Unionens officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på.

3.    Denne forordning berører ikke krav i henhold til national ret, der vedrører nøjagtigheden, ægtheden og den behørige juridiske form af dokumenter. De dokumenter, der fremsendes via det i artikel 3a omhandlede decentraliserede IT-system, må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at de er i elektronisk form. Hvis papirdokumenterne et papirdokument konverteres til et elektronisk format med henblik på fremsendelse via det decentraliserede IT-system, har de den elektroniske kopier kopi eller udskrifter udskriften samme retsvirkning som de det originale dokumenter dokument, medmindre den anmodede medlemsstats nationale ret kræver, at sådanne dokumenter forkyndes i en original papirudgave . I så fald udsteder den modtagende instans en papirudgave af det dokument, der er modtaget i elektronisk form. Hvor de originale dokumenter var forsynet med et segl eller en håndskreven underskrift, skal det dokument, der udstedes, være forsynet med et segl eller en håndskreven underskrift. Det dokument, der udstedes af den modtagende instans, har samme virkning som det oprindelige dokument .«[Ændring 25]

1.   Ved modtagelsen af et dokument sendes en automatisk kvittering for modtagelsen omgående til den fremsendende instans via det i artikel 3a omhandlede decentraliserede IT-system. [Ændring 26]

2.   Kan anmodningen om forkyndelse ikke imødekommes på grundlag af de fremsendte oplysninger eller dokumenter, tager den modtagende instans omgående og under alle omstændigheder inden for fire arbejdsdage kontakt til den fremsendende instans for at indhente de manglende oplysninger eller dokumenter. [Ændring 27]

3.   Hvis anmodningen om forkyndelse klart falder uden for denne forordnings anvendelsesområde, eller hvis forkyndelse er umulig, fordi de formelle krav ikke er opfyldt, returneres anmodningen og de fremsendte dokumenter til den fremsendende instans efter modtagelsen omgående og under alle omstændigheder inden for fire arbejdsdage sammen med meddelelsen om returnering under anvendelse af formularen i bilag I. [Ændring 28]

4.   En modtagende instans, der modtager et dokument, som den ikke har stedlig kompetence til at forkynde, skal sende dokumentet og anmodningen videre omgående og under alle omstændigheder inden for fire arbejdsdage via det i artikel 3a omhandlede decentraliserede IT-system til den kompetente modtagende instans i samme medlemsstat, hvis de i artikel 4, stk. 2, nævnte betingelser er opfyldt, og samtidig underrette den fremsendende instans herom under anvendelse af formularen i bilag I. Når den stedligt kompetente modtagende instans i den samme medlemsstat har modtaget dokumentet og anmodningen, sendes der omgående en automatisk kvittering for modtagelsen til den fremsendende instans via det i artikel 3a omhandlede decentraliserede IT-system. [Ændring 29]

4a.     Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på de i artikel 3a, stk. 4, omhandlede situationer. I sådanne tilfælde finder fristerne i stk. 1-4 dog ikke anvendelse, men de relevante operationer gennemføres så snart som muligt.« [Ændring 30]

1.   Såfremt en stævning allerede er blevet forkyndt for sagsøgte, kan og sagsøgte ikke har nægtet at modtage en sådan stævning i overensstemmelse med artikel 8, skal de parter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, i kraft af lovgivningen i domsstaten pålægges en forpligtelse til domsstatens ret have mulighed for at udpege en repræsentant i domsstaten, for hvem dokumenter til dem kan forkyndes. Hvis den berørte part er blevet behørigt underrettet om konsekvenserne af at vælge at benytte sig af denne mulighed og udtrykkeligt har valgt den, finder forkyndelsen af dokumenterne under hele sagsforløbet sted for partens bemyndigede repræsentant i domsstaten i overensstemmelse med denne medlemsstats ret og praksis. [Ændring 32]

2.   Hvis en part ikke overholder forpligtelsen til at udpege en repræsentant i henhold til stk. 1, og har vedkommende ikke givet udtryk for sit samtykke til at anvende en elektronisk brugerkonto adresse i overensstemmelse med artikel 15a, litra b), tillades enhver form for forkyndelse i henhold til domsstatens lovgivning under retssagen, forudsat at den berørte part er blevet behørigt informeret om denne konsekvens på det tidspunkt, hvor stævningen blev forkyndt .«[Ændring 33]

1.   Den modtagende instans underretter ved brug af formularen i bilag II adressaten om, at han eller hun kan nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes, hvis det ikke er affattet på et af følgende sprog eller ledsaget af en officiel oversættelse til et af disse sprog: et sprog, som adressaten forstår

2.   Adressaten kan på et rimeligt grundlag nægte at modtage dokumentet ved forkyndelsen eller tilbagesende standardformularen i bilag II til den modtagende instans senest to uger efter. [Ændring 35]

3.   Har den modtagende instans fået oplyst, at adressaten nægter at modtage dokumentet, jf. stk. 1 og 2, underretter den straks den fremsendende instans herom ved hjælp af den i artikel 10 omhandlede attest og returnerer anmodningen og det dokument, der ønskes oversat . [Ændring 36]

4.   Hvis adressaten har nægtet at modtage dokumentet, jf. bestemmelserne i stk. 1 og 2, bør den ret eller den myndighed, der behandler den sag, hvori forkyndelsen har fundet sted, snarest muligt prøve om nægtelsen var begrundet. [Ændring 37]

5.   Forkyndelsen af dokumentet kan afhjælpes ved, at dokumentet forkyndes for adressaten i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning ledsaget af en officiel oversættelse til et af de i stk. 1 omhandlede sprog. I så fald er datoen for dokumentets forkyndelse den dato, på hvilken dokumentet ledsaget af en officiel oversættelse forkyndes i overensstemmelse med modtagerstatens lovgivning. Hvis et dokument i henhold til en medlemsstats lovgivning skal forkyndes inden for en bestemt frist, er den dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog den, på hvilken det oprindelige dokument blev forkyndt, jf. artikel 9, stk. 2. [Ændring 38]

6.   Stk. 1 og 5 finder anvendelse på de fremsendelses- og forkyndelsesmåder for retslige dokumenter, der er omhandlet i afdeling 2.

7.   Ved anvendelsen af stk. 1 underretter de diplomatiske eller konsulære repræsentanter, hvis forkyndelsen foretages efter artikel 13, eller myndigheden eller personen, hvis forkyndelsen foretages efter artikel 14 eller 15a, adressaten om, at pågældende kan nægte at modtage dokumentet, og at ethvert dokument, der nægtes modtaget, omgående skal sendes til de pågældende repræsentanter eller til den pågældende myndighed eller person.«[Ændring 39]

1.   Retslige dokumenter kan forkyndes direkte med posten pr. post eller kurér for personer med bopæl i en anden medlemsstat ved anbefalet brev eller pakke med modtagelsesbevis. [Ændring 41]

2.   Postforkyndelse Post- eller kurérforkyndelse efter denne bestemmelse foretages ved hjælp af det særlige modtagelsesbevis i bilag IV. [Ændring 42]

3.   Uanset lovgivningen i afsendermedlemsstaten anses postforkyndelsen post- eller kurérforkyndelsen ligeledes for gyldig, hvis dokumentet er leveret på adressatens bopæl til voksne personer, der bor i samme husholdning som adressaten eller er ansat af adressaten på stedet, og som er i stand til og villige til at modtage dokumentet. [Ændring 43]

1.   Retslige dokumenter kan forkyndes direkte til personer, der har bopæl i en anden medlemsstat, ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten.

2.   Hver medlemsstat skal give Kommissionen oplysninger om typen af erhverv eller kompetente personer, som på deres område har tilladelse til at foretage forkyndelser i medfør af denne artikel. Disse oplysninger skal være tilgængelige online. «[Ændring 44]

1.   Retslige dokumenter kan forkyndes direkte for personer med bopæl i en anden medlemsstat ved elektronisk overførsel til brugerkonti elektroniske adresser , som adressaten har adgang til, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt: [Ændring 45]

1a.     Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 for at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for, hvordan de kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester, som skal anvendes til forkyndelse af retslige dokumenter ved elektronisk overførsel, skal fungere. Kommissionen sikrer ved udøvelsen af denne beføjelse, at sådanne forkyndelser garanterer en effektiv, pålidelig og smidig fremsendelse af de relevante dokumenter samt et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med fremsendelsen, lige adgang for personer med handicap og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.« [Ændring 48]

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne bestemmelse fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3a, 15a og 17, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 49]

3.   Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (*2).

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3a, artikel 15a eller artikel 17, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 50]

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.« [Ændring 52]

1.   Når en stævning har skullet sendes til en anden medlemsstat med henblik på forkyndelse efter denne forordning, og sagsøgte ikke er mødt, må der ikke træffes afgørelse i sagen, før det er fastslået, at forkyndelsen eller afleveringen har fundet sted i så god tid, rettidigt og på lovlig vis, således at sagsøgte har kunnet varetage sine interesser under sagen, og at: [Ændring 53]

2.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan retten afgøre sagen, selv om der ikke er modtaget nogen attest som bevis for forkyndelse eller aflevering, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

3.   Såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, skal der gøres en rimelig indsats for at underrette sagsøgte om, at der er anlagt en retssag mod pågældende, ved hjælp af alle tilgængelige kommunikationskanaler, herunder moderne kommunikationsteknologi fjernkommunikationsteknologi , hvis retten har kendskab til en fysisk adresse eller en konto elektronisk adresse , der kan anvendes hertil. [Ændring 55]

4.   Uanset stk. 1 og 2 kan retten i hastende tilfælde begrundede hastetilfælde træffe bestemmelse om en hvilken som helst foreløbig eller sikrende foranstaltning. [Ændring 56]

5.   Når en stævning har skullet sendes til en anden medlemsstat med henblik på forkyndelse efter denne forordning, og der er afsagt dom over en sagsøgt, som ikke er mødt, har dommeren mulighed for i forhold til sagsøgte at tilsidesætte virkningerne af, at fristen for appel er udløbet, såfremt følgende betingelser begge er opfyldt:

Anmodning om adgang til appel skal fremsættes inden en rimelig tid efter, at sagsøgte har fået kendskab til dommen.

En sådan anmodning imødekommes ikke, hvis den fremsættes mere end to år efter dommens afsigelse.

6.   Når der er gået to år efter den i stk. 2 omhandlede domsafsigelse, må bestemmelserne i national ret om tilsidesættelse virkningerne af, at fristen for appel er udløbet, ikke anvendes med henblik på anfægtelse af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af dommen i en anden medlemsstat.

7.   Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på afgørelser om personers status eller handleevne.«

1.   Senest … [to år et år efter forordningens anvendelsesdato datoen for denne forordnings ikrafttræden ] fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af forordningens output, resultater og virkninger. [Ændring 63]

2.   I overvågningsprogrammet fastlægges midlerne til samt intervallerne for tilvejebringelse af data og anden nødvendig dokumentation. Det præciseres, hvilke foranstaltninger Kommissionen og medlemsstaternes skal træffe med hensyn til tilvejebringelse og analyse af disse data og den øvrige dokumentation.

3.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger og den øvrige dokumentation, der er nødvendige for overvågningen.«

1.   Tidligst Senest … [fire år efter forordningens anvendelsesdato] evaluerer Kommissionen den denne forordning og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg , hvor det findes passende ledsaget af et lovgivningsforslag . [Ændring 64]

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde denne rapport.«