52019IP0132

EUR-Lex

Adgang til EU-lovgivningen

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

EUROPA
EUR-Lex hjem
EUR-Lex - 52019IP0132 - DA

Hjælp

Søgetips

Flere søgemuligheder? Brug Avanceret søgning

Dokument 52019IP0132

Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2019 om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport i og uden for EU (2018/2110(INI))

EUT C 449 af 23.12.2020, s. 157–169 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

EU-Tidende

23.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/157

P8_TA(2019)0132

Beskyttelse af dyr under transport i og uden for EU

Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2019 om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport i og uden for EU (2018/2110(INI))

(2020/C 449/23)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter (1),

—	der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener, når Unionens politikker fastlægges og gennemføres,

—	der henviser til den europæiske gennemførelsesvurdering af forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og de relevante bilag dertil som offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (GD EPRS) (2) i oktober 2018,

—	der henviser til sin beslutning af 12. december 2012 om beskyttelse af dyr under transport (3),

—	der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) videnskabelige udtalelse af 12. januar 2011 om dyrs velfærd under transport (4),

—	der henviser til beretning af 10. november 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport (COM(2011)0700),

—	der henviser til meddelelse af 15. februar 2012 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015) (COM(2012)0006),

—	der henviser til sin erklæring nr. 49/2011 af 15. marts 2012 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union (5),

—	der henviser til Domstolens dom af 23. april 2015 (6),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31/2018 om dyrevelfærd i EU (7):

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget for Andragender (A8-0057/2019),

der henviser til, at Unionen, som det fremgår af artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke blot betragter dyr som varer, produkter eller ejendom, men også som følende væsener, dvs. væsener, der kan føle velvære og smerte; der henviser til, at EU-lovgivningen har omsat dette til foranstaltninger, der skal sikre, at dyr holdes og transporteres under forhold, der ikke udsætter dem for mishandling, overlast, smerte eller lidelse; der henviser til, at Unionen er det sted, hvor dyrevelfærd overholdes og forsvares mest, og er et eksempel til efterfølgelse for resten af verden;

der henviser til, at millioner af dyr hvert år transporteres over lange afstande mellem og internt i medlemsstaterne og til tredjelande med henblik på avl, opdræt, yderligere opfedning og slagtning; der henviser til, at dyr også transporteres i rekreations- og udstillingsøjemed og som selskabsdyr; der henviser til, at Unionens borgere i stigende grad er opmærksomme på, om reglerne for dyrevelfærd overholdes, navnlig i forbindelse med transport af levende dyr;

C.	der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 12. december 2012 opfordrede til, at transporttiderne for dyr bestemt til slagtning nedsættes til højst otte timer;

der henviser til, at dyrevelfærd i henhold til Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE's) definition fra 2008 betyder, at et dyr er sundt, har tilstrækkelig plads, får tilstrækkeligt foder, føler sig sikkert, kan udfolde sine naturlige adfærdsmønstre og ikke lider under følelser som angst, smerte og nød; der henviser til, at dette ikke er tilfældet i langt de fleste dyretransporter, navnlig over lange distancer;

E.	der henviser til, at forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport finder anvendelse på transport af alle levende hvirveldyr i Unionen;

F.	der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre korrekt gennemførelse og håndhævelse af denne forordning på nationalt plan, herunder offentlig kontrol, mens Kommissionen er ansvarlig for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivningen på behørig vis;

G.	der henviser til, at medlemsstaterne ikke håndhæver forordning (EF) nr. 1/2005 tilstrækkelig strengt inden for EU og slet ikke forsøger på at håndhæve den uden for EU;

H.	der henviser til, at det store antal overtrædelser, som Kommissionens GD SANTE i 2017 konstaterede i flere medlemsstater, burde medføre, at der indledes traktatbrudsprocedurer;

der henviser til, at transport er stressende for dyr og udsætter dem for mange forskellige situationer, der er skadelige for deres velfærd; der henviser til, at dyr lider yderligere i forbindelse med handel med visse tredjelande på grund af de meget lange transporter, herunder lange forsinkelser ved grænserne til kontrol af dokumenter, køretøjer og dyrenes transportegnethed;

der henviser til, at kvaliteten og hyppigheden af medlemsstaternes inspektioner har en direkte indflydelse på graden af efterlevelse af kravene; der henviser til, at en undersøgelse af medlemsstaternes kontrolrapporter afslører enorme forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til antallet af kontroller, der varierer fra nul til flere millioner om året, og forekomsten af overtrædelser, der spænder fra nul til 16,6 %, hvilket tyder på, at medlemsstaterne anvender forskellige tilgange til kontroller, f.eks. stikprøvekontroller over for risikobaserede strategier; der henviser til, at sådanne forskellige tilgange også gør det umuligt at sammenligne medlemsstaternes data;

K.	der henviser til, at uddannelse af chauffører i forsigtig kørsel, hvor der tages hensyn til, hvilke typer dyr der transporteres, vil kunne forbedre dyrenes velfærd under transport (8);

L.	der henviser til, at passende håndtering af dyr kan medføre afkortning af den tid, der anvendes til på- og aflæsning af dyr, reduceret vægttab, færre skader og sår og bedre kødkvalitet;

M.	der henviser til, at omfattende undersøgelser dokumenterer, at dyrevelfærd har indvirkning på kødkvaliteten;

N.	der henviser til, at kvaliteten af dyrehåndteringen i forbindelse med på- og aflæsning og under selve transporten fortsat bør være hovedfokus for at beskytte dyrenes velfærd under transporten;

der henviser til, at transportegnethed er en vigtig faktor i sikringen af dyrs velfærd under transport, da der er større risiko for dyrenes velfærd under transport, hvis de er såret, svækket, drægtige, ikke fravænnet eller syge; der henviser til, at der kan være usikkerhed med hensyn til transportegnethed og drægtighedsstadium;

P.	der henviser til, at den største procentdel af overtrædelserne vedrører egnethed, mens den næststørste procentdel vedrører dokumentation;

Q.	der henviser til, at de ansvarlige ofte er i tvivl om, hvad der skal foretages, når dyr erklæres for uegnede til transport;

R.	der henviser til, at de ansvarlige ofte er i tvivl om, hvor langt et drægtigt dyr er henne;

S.	der henviser til, at det er særligt problematisk at transportere ikke-fravænnede kalve og lam;

T.	der henviser til, at landbrugere er den part, som er mest interesseret i at holde dyrene egnede til transport, og som har mest at miste, hvis transporten ikke overholder de gældende regler;

U.	der henviser til, at der ofte konstateres forsømmelser i forsyningen af dyrene med tilstrækkeligt foder og vand og overholdelse af hvileperioden på 24 timer under ophold på en godkendt kontrolstation;

V.	der henviser til, at mange transporter er overfyldte; der henviser til, at høje temperaturer og utilstrækkelig ventilation i køretøjerne er et stort problem;

W.	der henviser til, at der i den seneste tid i flere medlemsstater har været udbrud af smitsomme dyresygdomme såsom afrikansk svinepest, aviær influenza samt fåre- og kvægsygdomme hos kvæg; der henviser til, at transport af levende dyr kan øge risikoen for spredning af disse sygdomme;

der henviser til, at det teknisk og administrativt er lettere og undertiden finansielt mere fordelagtigt for husdyravlere at transportere kød og andre produkter fra dyr samt sæd og embryoner end at transportere levende dyr med henblik på slagtning eller avl; der henviser til, at dyrlægeforbundet Federation of Veterinarians of Europe og OIE anbefaler, at dyr opdrættes så tæt som muligt på det sted, de er født, og slagtes så tæt som muligt på produktionsstedet; der henviser til, at adgang til slagtefaciliteter, herunder mobile faciliteter, på eller i nærheden af opdrætssteder kan bidrage til at skabe indtjeningsmuligheder i landdistrikter;

Y.	der henviser til, at slagtning så tæt på opdrætsstedet som muligt er den mest hensigtsmæssige måde at sikre dyrenes velfærd på;

Z.	der henviser til, at slagterierne er ujævnt fordelt i medlemsstaterne;

AA.	der henviser til, at det for nogle medlemsstater og forsyningskæder i Unionen er vigtigt med transport af levende dyr til videre produktion eller slagtning på grund af konkurrencen på markedet;

Henstillinger

Gennemførelse og håndhævelse

bemærker, at millioner af levende dyr hvert år transporteres med henblik på slagtning eller avl inden for Unionen og fra Unionen til tredjelande; bemærker, at forordning (EF) nr. 1/2005, hvor den er korrekt gennemført og håndhævet, har haft en positiv indvirkning på dyrs velfærd under transport; påskønner Kommissionens retningslinjer på dette område, men beklager, at disse retningslinjer og nogle af de foranstaltninger, som Kommissionen har planlagt, ifølge Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31/2018 har været forsinket i op til fem år; bemærker, at der fortsat er alvorlige problemer med transport, og at håndhævelsen af forordningen synes at være den vigtigste opgave for dem, der er involveret i dens gennemførelse;

understreger, at Udvalget for Andragender modtager et meget stort antal andragender om dyrevelfærd under transport, som tilbagevendende fordømmer både medlemsstaters og transportvirksomheders systematiske, vedvarende og alvorlige overtrædelser af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005;

understreger, at dyrs lidelser under transport er en kilde til stor bekymring i samfundet; bemærker, at Kommissionen den 21. september 2017 modtog over 1 million underskrifter til støtte for kampagnen #StopTheTrucks, hvor EU-borgerne kræver, at der sættes en stopper for dyretransporter over lange afstande;

beklager, at medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 har været utilstrækkelige til at opfylde forordningens hovedmål, dvs. forbedre dyrevelfærden under transport, navnlig hvad angår kontrol af logbøger og anvendelsen af sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at overholdelsen af forordningen forbedres markant; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv og ensartet håndhævelse af EU-bestemmelserne om dyretransporter i alle medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede en procedure mod medlemsstater, der ikke anvender forordningen korrekt, og pålægge dem sanktioner;

understreger, at en delvis gennemførelse er utilstrækkelig til at opfylde forordningens overordnede mål om at undgå at påføre dyr skade, unødig lidelse eller død under transport, og at der derfor bør gøres en større indsats for at forhindre alvorlige hændelser, som har en betydelig indvirkning på dyrevelfærden, og for at retsforfølge de ansvarlige;

beklager, at en række spørgsmål vedrørende forordning (EF) nr. 1/2005 endnu ikke er afklaret, herunder: overfyldte transporter, utilstrækkelig frihøjde, undladelse af at sørge for de krævede hvilepauser, foder og vand, utilstrækkeligt apparatur til ventilation og vanding, transport i ekstrem varme, transport af dyr i uegnet stand, transport af kalve, der ikke er fravænnet, nødvendigheden af at fastslå drægtighedsstatus for levende dyr, i hvilket omfang logbøger kontrolleres, forholdet mellem overtrædelse/håndhævelse/sanktioner, den »blandede« virkning af uddannelse og certificering og utilstrækkelig strøelse som påpeget af bl.a. Den Europæiske Revisionsret i dens særberetning nr. 31/2018 og af NGO'er i klager til Kommissionen, opfordrer til forbedring af disse områder;

opfordrer alle medlemsstater til at sørge for, at transporter — fra afgangs- til bestemmelsessted — planlægges og gennemføres i overensstemmelse med EU's dyrevelfærdskrav og under hensyntagen til de forskellige transportmidler og de forskellige geografiske forhold i Unionen og tredjelande;

understreger, at medlemsstaternes systematiske overtrædelse af forordningen i nogle områder og visse medlemsstater fører til illoyal konkurrence, der skaber ulige vilkår for aktørerne i de forskellige medlemsstater, hvilket igen kan føre til et kapløb mod bunden inden for dyrevelfærd under transport; opfordrer Kommissionen til i betragtning af, at sanktionsniveauerne i nogle medlemsstater er ti gange højere end i andre, at udvikle en harmoniseret EU-sanktionsordning for at sikre, at sanktionerne er effektive, står i forhold til overtrædelserne, har en afskrækkende virkning og tager gentagne overtrædelser i betragtning; opfordrer Kommissionen til at udvikle en køreplan for tilpasning af sanktionssystemerne i alle EU-medlemsstater;

beklager, at Kommissionen ignorerede Parlamentets beslutning af 12. december 2012, og understreger, at en stærk og harmoniseret håndhævelse med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EF) nr. 1/2005, er afgørende for at forbedre dyrevelfærden under transport, og at medlemsstaterne ikke kan nøjes med at udstede anbefalinger og instrukser; opfordrer Kommissionen til at imødekomme den opfordring, der blev fremsat i denne beslutning om at kontrollere forordningen for uforenelighed med lovkravene i de enkelte medlemsstater;

10.

er af den opfattelse, at gentagne overtrædelser, hvor de forekommer under omstændigheder, hvor transportvirksomheden har haft ansvaret, bør føre til retsforfølgelse; opfordrer medlemsstaterne til at retsforfølge overtrædelser af forordningen, navnlig gentagne overtrædelser; mener, at der i sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, bør indgå beslaglæggelse af køretøjer og obligatorisk genuddannelse af de ansvarlige for dyrenes velfærd og transport, og at dette bør harmoniseres i Unionen; mener, at sanktionerne bør afspejle skaden, omfanget, varigheden og gentagelse af overtrædelsen;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af de stærke håndhævelsesbeføjelser, de er tillagt i forordningen, herunder forpligtelsen til at kræve, at transportvirksomheder træffer foranstaltninger til at forhindre nye overtrædelser og til at suspendere eller annullere en transportvirksomheds autorisation; opfordrer medlemsstaterne til at træffe tilstrækkelige, korrigerende foranstaltninger og indføre sanktioner for at undgå, at dyr lider, og afskrække fra fortsat manglende overholdelse fra operatørernes side; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at stræbe efter 100 % efterlevelse med hensyn til gennemførelse og håndhævelse af forordningen;

12.

opfordrer Kommissionen til efter høring af de nationale kontaktpunkter og på grundlag af inspektions- og gennemførelsesrapporter at udarbejde en liste over transportoperatører, der har begået gentagne og alvorlige overtrædelser af forordningen; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre hyppige ajourføringer af denne liste og til at fremme eksempler på bedste praksis både inden for transport og forvaltning;

13.

understreger, at manglende overholdelse af forordningen fra medlemsstaternes side er en trussel mod forordningens mål om at forebygge, at dyresygdomme opstår og spredes, da transport er en af årsagerne til den hurtige spredning af disse sygdomme, herunder sådanne, der kan overføres til mennesker; bemærker, at køretøjer ofte ikke er i overensstemmelse med kravene i artikel 12 i det ændrede rådsdirektiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (9); mener navnlig, at utilstrækkelig affaldsoplagring udgør en risiko for spredning af antimikrobiel resistens og sygdom; opfordrer Kommissionen til at udvikle harmoniserede procedurer for godkendelse af skibe og lastbiler og til at træffe foranstaltninger til at forhindre spredning af smitsomme dyresygdomme gennem transport, både i Unionen og fra tredjelande, ved at fremme biosikkerhedsforanstaltninger og større dyrevelfærd;

14.

opfordrer til øget samarbejde mellem de kompetente myndigheder for at styrke håndhævelsen ved at anvende teknologi til at skabe et tilbagemeldingssystem i realtid mellem afgangsstedsmedlemsstaten og ankomststedsmedlemsstaten og eventuelle transitlande; opfordrer Kommissionen til at udvikle geolokaliseringssystemer, som gør det muligt at spore, hvor dyrene befinder sig, hvor længe transporten varer, og om transporttiderne tilsidesættes; mener, at tilfælde, hvor dyr er sendt af sted i god stand, men ankommer i dårlig, bør efterforskes grundigt, at de ansvarlige for transporten i tilfælde af gentagelse omgående skal straffes i overensstemmelse med lovgivningen, og at dyrenes ejer bør have ret til erstatning efter national lov for et eventuelt det indtægtstab; er desuden af den opfattelse, at de kompetente myndigheder i afgangsmedlemsstaten ufortøvent bør straffe den, der har arrangeret transporten, og den embedsmand, der kontrolleret logbogen, hvis en logbog er udfyldt med urigtige eller vildledende oplysninger;

15.

mener, at håndhævelse er særlig vanskelig i forbindelse med transport gennem flere medlemsstater, og når forskellige håndhævelsesopgaver (godkendelse af logbog, transportvirksomhedens autorisation, certificering af kompetence og godkendelse af køretøj mv.) foretages af flere forskellige medlemsstater; opfordrer medlemsstater, der konstaterer overtrædelser, til at underrette alle andre berørte medlemsstater herom i henhold til artikel 26 i forordning (EF) nr. 1/2005 for at forebygge gentagelse af overtrædelserne og muliggøre en optimeret risikovurdering;

16.

anmoder Kommissionen om regelmæssigt at forelægge Parlamentet rapporter om gennemførelsen og håndhævelsen af forordningen, herunder overtrædelser fordelt på medlemsstater, arter og overtrædelsestype, i forhold til antallet af transporter af levende dyr pr. medlemsstat;

17.

glæder sig over de tilfælde, hvor regeringer, forskere, virksomheder, repræsentanter for industrien og nationale kompetente myndigheder har arbejdet sammen om at definere bedste praksis med henblik på at sikre, at kravene i lovgivningen overholdes, som det f.eks. er tilfældet med webstedet »Animal Transport Guides«; opfordrer Kommissionen til at udbrede og fremme bedste praksis for medlemsstaterne i forbindelse med transport af husdyr og til at støtte EU's dyrevelfærdsplatform, fremme øget dialog og udveksling af god praksis mellem alle aktører; opfordrer Kommissionen til at udvikle en ny dyrevelfærdsstrategi for perioden 2020-2024 og til at støtte innovation inden for dyretransport;

18.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), EFSA og medlemsstaterne med henblik på at støtte gennemførelsen og korrekt håndhævelse af forordning (EF) nr. 1/2005 for derved at fremme en styrket dialog om dyrevelfærd under transport med særlig fokus på:

—	bedre anvendelse af EU-reglerne om dyrevelfærd under transport gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis og direkte inddragelse af de berørte parter

—	støtte til uddannelsesaktiviteter for chauffører og transportvirksomheder

—	bedre udbredelse af vejledninger og faktablade om dyretransport, som er oversat til alle EU-sprog

—	udvikling og anvendelse af frivillige tilsagn fra virksomheder om yderligere at forbedre dyrevelfærden under transport

—	øget udveksling af oplysninger og større brug af bedste praksis blandt de nationale myndigheder for at mindske antallet af overtrædelser begået af transportvirksomheder og chauffører;

19.

opfordrer Kommissionen til at vurdere foreneligheden af forordningen med forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (10) for så vidt angår køretid og chaufførernes hviletider;

20.

understreger vigtigheden af at skelne mellem dyretransportvirksomheders ansvar og landbrugeres ansvar, da det er virksomhederne og ikke landbrugerne, der bør holdes ansvarlige for de problemer, der opstår som følge af transport af dyr; minder om, at landbrugerne er dem, der er mest interesseret i dyrevelfærd, af følelsesmæssige, men også økonomiske årsager;

21.

minder om, at Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter er ansvarlig for at føre tilsyn med, om EU's lovgivning anvendes korrekt; opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at undersøge, hvorvidt Kommissionen konsekvent har undladt at sikre overholdelse af den nugældende forordning, og om den kan holdes ansvarlig for forsømmelse;

22.

beklager den afgørelse, der blev truffet af Formandskonferencen, om ikke at foreslå, at der nedsættes et parlamentarisk undersøgelsesudvalg om dyrs velfærd under transport i og uden for EU, til trods for støtte fra et stort antal medlemmer fra forskellige politiske grupper; henstiller derfor, at Parlamentet nedsætter et undersøgelsesudvalg om dyrs velfærd under transport i og uden for EU fra begyndelsen af den kommende valgperiode med henblik på at gennemføre en behørig undersøgelse og overvågning af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport;

Dataindsamling, kontroller og overvågning

23.

beklager, at det er vanskeligt at foretage en sammenhængende analyse af gennemførelsen af forordningen på grund af medlemsstaternes forskellige tilgange til dataindsamling; opfordrer Kommissionen til at fastsætte fælles minimumsstandarder for sporingssystemer i forbindelse med alle transporter med henblik på at muliggøre en mere harmoniseret dataindsamling og vurdering af de overvågede parametre; opfordrer medlemsstaterne til at yde en øget indsats for at tilvejebringe Kommissionen harmoniserede, omfattende og fuldstændige data om transportkontroller og antallet af overtrædelser; opfordrer medlemsstaterne til at foretage flere uanmeldte kontroller og udvikle og anvende en risikobaseret strategi for at målrette deres kontrolaktiviteter mod højrisikotransporter for at optimere virkningen af de begrænsede ressourcer, der er til rådighed til kontroller;

24.

bemærker, at Kommissionen ifølge Revisionsrettens særberetning fra 2018 om dyrevelfærd i EU har erkendt, at de data, som medlemsstaterne har indberettet, ikke er tilstrækkeligt udtømmende, sammenhængende, pålidelige eller detaljerede til, at der kan drages konklusioner om overholdelsen på EU-niveau;

25.

understreger, at der skal foretages inspektioner på ensartet vis over hele Unionen og af en passende andel af de dyr, der transporteres hvert år i de enkelte medlemsstater, for at sikre og opretholde et velfungerende indre marked og forhindre konkurrenceforvridninger i EU; opfordrer desuden Kommissionen til at øge Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets (FVO's) antal af uanmeldte inspektioner på stedet med fokus på dyrevelfærd og dyretransport; mener, at forskellige dataindsamlingsmetoder og kontrolmekanismer gør det vanskeligt at få et nøjagtigt billede af overholdelsen i individuelle medlemsstater opfordrer derfor Kommissionen til at indføre en mere harmoniseret rapporteringsstruktur og foretage yderligere analyser af de data, der kan hentes i FVO's inspektionsrapporter og medlemsstaternes indberetninger om deres flerårige, nationale kontrolplaner; anerkender, at GD SANTE's revisioner er en vigtig kilde til oplysninger for Kommissionen, når den vurderer gennemførelsen af den nugældende forordning; opfordrer Kommissionen til at foretage mindst syv uanmeldte besøg hvert år i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger;

26.

opfordrer Kommissionen til at vejlede medlemsstaterne i, hvordan Tracessystemet (Trade Control and Expert System) kan anvendes til at støtte udarbejdelsen af risikoanalyser i forbindelse med inspektioner af transport af levende dyr som anbefalet af Revisionsretten i dens særberetning fra 2018, hvori det konstateres, at myndighederne i de medlemsstater, der er ansvarlige for transportinspektioner, sjældent brugte oplysninger fra Traces til at målrette inspektionerne; opfordrer til et mere effektivt og gennemsigtigt overvågningssystem, herunder offentlig adgang til information indsamlet via Traces; opfordrer endvidere til at øge det årlige antal inspektioner, som FVO foretager;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at øge kontrollen gennem hele produktionskæden og især foretage effektiv og systematisk kontrol med sendinger af dyr inden pålæsning for at sætte en stopper for praksisser, der er i strid med forordning (EF) nr. 1/2005 og forværrer betingelserne for transport af dyr ad land- eller søvejen, f.eks. at overfyldte køretøjer eller transportuegnede dyr får tilladelse til at fortsætte deres lange transport, eller at kontrolsteder med utilstrækkelige hvile-, fodrings- og vandingsfaciliteter til de transporterede dyr fortsat får tilladelse til at være i brug;

28.

er bekymret over det lave antal inspektioner i nogle medlemsstater og det lave antal eller slet ingen indberetninger om overtrædelser; sætter spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af inspektionssystemerne og indberetningerne; henstiller til medlemsstater, som i øjeblikket foretager få eller slet ingen kontroller, at gennemføre et tilstrækkeligt antal inspektioner og rapportere fyldestgørende til Kommissionen desangående;

29.

opfordrer medlemsstaterne til også at inspicere transporter inden for Unionen, hvor dyr læsses på køretøjer, for at kontrollere, om bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1/2005 overholdes;

30.

er enig med Kommissionen i, at det er en god praksis for de kompetente myndigheder at kontrollere alle sendinger, der er bestemt til lande uden for EU, ved pålæsningen (11); mener, at en procentdel af sendingerne inden for Unionen også bør undersøges i forbindelse med pålæsningen i forhold til antallet af overtrædelser, der rapporteres af NGO'er og FVO-inspektioner; bemærker, at de kompetente myndigheder under pålæsningen bør kontrollere, at forordningens krav om gulvplads og frihøjde overholdes, at ventilations- og vandingsudstyret fungerer korrekt, at drikkeanordningerne fungerer korrekt og egner sig til de dyr, der transporteres, at der ikke pålæsses dyr i uegnet stand, og at der medbringes tilstrækkeligt med foder og strøelse;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der findes et tilstrækkeligt antal tilgængelige, rene og fungerende vandingsfaciliteter, som passer til hver enkelt dyrearts behov, at vandtanken er blevet fyldt, og at der forefindes tilstrækkelig ren strøelse;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de kompetence myndigheder kontrollerer, at kørebøgerne indeholder realistiske oplysninger og således overholder artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2005;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at transportkøretøjerne overholder mindstekravene til plads, der er fastsat i kapitel VII i bilag I til forordning (EF) nr. 1/2005, og at dyrene har mere plads ved høje temperaturer;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at transportkøretøjernes indvendige højde opfylder minimumsstandarder, og at der ikke mellemrum mellem køretøjets gulv eller vægge og skillevægge;

35.

anerkender, at der er gjort nogle fremskridt med dyretransporter i Unionen, men er bekymret over antallet af rapporter om uegnede køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr ad både land- og søvejen, og opfordrer til, at tilsynet med dette samt sanktioneringen øges; er klar over, at kravene til transport af levende dyr med skib i artikel 20 og 21 i forordning (EF) nr. 1/2005 ofte tilsidesættes; opfordrer medlemsstaterne til ikke at tillade brug af køretøjer og dyretransportfartøjer, som ikke er i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, og til at inddrage tilladelser, der allerede er udstedt i tilfælde af manglende overholdelse; opfordrer medlemsstaterne til at være mere konsekvente både i forbindelse med certificeringen og godkendelsen af køretøjer og i forbindelse med udstedelsen af kompetencebeviser til chauffører;

36.

opfordrer derfor til harmoniserede og bindende standarder for godkendelse af køretøjer og fartøjer til transport af levende dyr, som bør udstedes af en central EU-myndighed; denne myndighed bør være ansvarlig for at fastlægge transportmidlets egnethed til transport af dyr hvad angår køretøjernes tilstand og udstyrets art (f.eks. om der findes et passende satellitnavigationssystem);

37.

opfordrer operatørerne til at sikre en grundig uddannelse af chauffører og ledsagere i overensstemmelse med bilag IV til forordningen for at sikre korrekt behandling af dyrene;

38.

anerkender, at nogle medlemsstater har skibe og havne, der opfylder de krævede standarder, men fremhæver, at dårlige forhold ikke desto mindre er fremherskende under søtransport, navnlig i forbindelse med på- og aflæsning; opfordrer medlemsstaterne til at være mere konsekvente i deres certificerings- og godkendelsesprocedurer for fartøjer, til at forbedre deres kontrol af fartøjerne og dyrenes egnethed inden pålæsning og til at inspicerer pålæsningsoperationer grundigt i overensstemmelse med forordningen; opfordrer medlemsstaterne til at forelægge Kommissionen detaljerede planer for deres inspektionsfaciliteter; opfordrer Kommissionen til at udarbejde, ajourføre og udbrede en liste over havne med tilstrækkelige dyreinspektionsfaciliteter; opfordrer desuden de kompetente myndigheder til ikke at godkende logbøger, som planlægger at benytte havne uden sådanne faciliteter; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres havne og sikre behørig vedligeholdelse af deres fartøjer med henblik på at forbedre betingelserne for dyrevelfærd inden for søtransport;

39.

opfordrer Kommissionen til at godkende innovative alternativer til eksportkontroller i overensstemmelse med artikel 133, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429 (12) såsom platforminspektioner, som forbedrer dyrevelfærden i kraft af en lavere belægningsgrad, og som ikke kræver, at dyrene skal aflæsses, hvilket forkorter ventetiden;

40.

bemærker, at kravet om dyresundhedscertifikater i forbindelse med transport mellem medlemsstaterne risikerer at tilskynde til at vælge indenlandske destinationer frem for den nærmest mulige destination; opfordrer Kommissionen til at bruge sine beføjelser som fastsat i artikel 144, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 til at vedtage en delegeret retsakt, der fastsætter en undtagelse for flytninger, som udgør en lav risiko for sygdomsspredning;

Transporttid

41.

insisterer på, at transporttiden for alle dyr, der transporteres, kun må være så lang som nødvendigt under hensyntagen til de geografiske forskelle på medlemsstatsplan og i overensstemmelse med betragtning 5 i forordningen, hvoraf det fremgår, at »Transport over lange afstande af dyr […] må af hensyn til dyrenes velfærd begrænses så meget som muligt«, og betragtning 18, hvoraf det fremgår, at »risikoen for en negativ påvirkning af dyrenes velfærd er større under lange transporter end under korte transporter«;

42.

fastholder, at transporttiden for dyr, herunder pålæsning og aflæsning, skal tage højde for dyrlægernes anbefalinger for de enkelte arter, uanset om transporten finder sted til lands, til vands eller i luften;

43.

beklager overtrædelser af forordningen i form af manglende eller mangelfuld anvendelse af de særlige bestemmelser om dyr, der ikke er fravænnet, såsom kalve, lam, gedekid og føl samt smågrise, der modtager mælkeernæring, og opfordrer til, at der træffes mere detaljerede foranstaltninger til sikring af den fulde beskyttelse af disse dyrs velfærd under transport;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at dyr, der ikke er fravænnet, aflæsses i minimum én time for at blive forsynet med elektrolytter eller mælkeerstatning, og at de ikke transporteres i mere end otte timer i alt;

45.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en definition for dyr, der ikke er fravænnet, pr. art og til at begrænse transport af dyr, der ikke er fravænnet, til en maksimal strækning på 50 km og en maksimal varighed på 1,5 time, eftersom det er vanskeligt at sikre disse dyrs velfærd under transport;

46.

henviser til, at dokumenter vedrørende planlægning af transporten ofte kun nævner stednavne og ikke præcise adresser på kontrolsteder, fodrings- og vandingssteder og samlesteder, hvilket vanskeliggør kontrollerne betydeligt;

47.

opfordrer under hensyntagen til Parlamentets beslutning af 12. december 2012 til, at transporttiderne gøres så korte som muligt, og navnlig til, at lange og meget lange transporttider såvel som transporter uden for Unionens grænser undgås ved at anvende alternative strategier, f.eks. ved at sikre økonomisk bæredygtige og retfærdigt fordelte lokale og mobile slagtefaciliteter nær husdyrbrugene, fremme af korte produktionskæder og direkte salg, erstatning, når det er muligt, af transport af avlsdyr gennem anvendelse af sæd eller embryoner eller med transport af slagtekroppe og kødprodukter samt ved hjælp af lov- eller ikkelovgivningsinitiativer i medlemsstaterne til fremme af slagtning på bedrifterne; opfordrer Kommissionen til klart at definere passende, særlige og lavere rejsetider for transport af alle de forskellige arter af levende dyr og også for transport af dyr, der ikke er fravænnet;

48.

bemærker, at en række forskellige krav samt ændrede markedsforhold og politiske beslutninger har gjort små slagterier økonomisk urentable, hvilket har resulteret i et generelt fald i deres antal; opfordrer indtrængende Kommissionen og de lokale myndigheder i medlemsstaterne til, hvor det er nødvendigt, at støtte og fremme mulighederne for slagtning på bedriften, økonomisk bæredygtig lokal eller mobil slagtning og kødforarbejdningsanlæg i medlemsstaterne, således at dyrene kan blive slagtet så tæt som muligt på deres opdrætssted, hvilket også vil bidrage til at opretholde beskæftigelsen i landdistrikterne; opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle en strategi til fremskyndelse af en mere regional model for dyreopdræt, hvor dyrene fødes, opdrættes og slagtes i samme region, hvor det er praktisk muligt og under hensyntagen til de geografiske forskelle, i stedet for at blive transporteret over meget lange afstande;

49.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvordan landbrugerne, slagterierne og kødforarbejdningsindustrien kan tilskyndes til at slagte dyr på nærmeste slagteri for at undgå lange dyretransporttider og reducere emissioner; opfordrer Kommissionen til at fremme innovative løsninger i denne henseende, såsom mobil slagtning, samtidig med at der sikres høje dyrevelfærdsstandarder;

50.

mener, at det i visse tilfælde ikke vil være rentabelt at nedbringe de tilladte transporttider, som de på nuværende tidspunkt er fastsat i kapitel V i bilag I til forordningen, og at der derfor bør findes løsninger for tilfælde, hvor de geografiske forhold og landlig isolation gør det nødvendigt at transportere levende dyr til lands og/eller til vands med henblik på videre produktion eller slagtning;

51.

opfordrer medlemsstaterne til om nødvendigt at åbne mulighed for nødslagtning direkte på avls- og opdrætsbedrifterne, når det konstateres, at et dyr ikke er egnet til transport, og såfremt førstehjælpsforanstaltninger viser sig ikke at være tilstrækkeligt til at undgå, at dyret lider unødigt;

52.

bemærker, at et dyrs samfundsmæssige og økonomiske værdi kan have indvirkning på standarderne for transporten af det; gør opmærksom på, at standarderne for transport af avlsdyr inden for hesteindustrien er særligt høje;

53.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for et skift fra transport af levende dyr til et system, hvor der hovedsagelig handles med kød og slagtekroppe og reproduktionsmateriale, i betragtning af den indvirkning, som transport af levende dyr har på miljøet, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed; mener, at en sådan strategi skal tage fat i de økonomiske faktorer, der påvirker beslutningen om at transportere levende dyr i stedet; opfordrer Kommissionen til at inddrage dyretransporter til tredjelande i denne strategi;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at stille programmer for religiøse slagtninger af dyr til rådighed i slagterier, eftersom en stor del af eksporten af levende dyr er til markeder i Mellemøsten;

55.

erkender, at de forskellige toldsatser for henholdsvis levende dyr og kød for nuværende giver anledning til markedsforvridning, og at de i høj grad giver incitament til handel med levende dyr; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med sine handelspartnere at se nærmere på denne forvridning for at reducere handlen med levende dyr og, hvor det er nødvendigt, erstatte dette salg med kød;

56.

minder om, at der i en nuværende forordning allerede kræves en hvileperiode på et godkendt kontrolsted efter den maksimale transporttid for tamdyr af hestefamilien og tamkvæg, -får, -geder eller -svin, når transporttiden er på mere end otte timer;

Dyrevelfærd

57.

opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at sikre, at der er embedsdyrlæger til stede ved Unionens udgangssteder til tredjelande til at kontrollere, om dyrenes tilstand tillader, at de fortsætter transporten, og om køretøjer og/eller fartøjer opfylder kravene i forordningen; bemærker navnlig, at artikel 21 i forordningen præciserer, at embedsdyrlæger skal kontrollere køretøjer, inden de forlader Unionen, for at sikre, at de ikke er overfyldte, har tilstrækkelig frihøjde og strøelse og medbringer tilstrækkelige mængder foder og vand, og at ventilations- og vandingsudstyret fungerer korrekt;

58.

opfordrer til, at der anvendes beredskabsplaner for alle transporter, herunder eksempelvis reservelastbiler og opsamlingssteder, således at transportvirksomheden kan reagere effektivt på nødsituationer og mindske følgerne af forsinkelser eller uheld for dyrene, således som det i forordningen allerede kræves af transportvirksomheder i forbindelse med lange transporter;

59.

insisterer på, at dyrevelfærdslovgivningen bør være baseret på videnskab og den nyeste teknologi; beklager, at Kommissionen trods klare henstillinger fra EFSA og anmodningen i Parlamentets beslutning fra 2012 ikke har ajourført dyretransportreglerne med den nyeste videnskabelige dokumentation; opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre reglerne og medtage særlige krav på grundlag af den nyeste videnskabelige viden og teknologi, navnlig hvad angår faktorer som tilstrækkelig ventilation og temperatur- og fugtighedskontrol ved hjælp af luftkonditionering i alle køretøjer, passende drikkesystemer og væske, især for dyr, der ikke er fravænnet, lavere lastetæthed og en nærmere angivet tilstrækkelig minimumslofthøjde, og til at stille krav om, at køretøjernes tilpasses de enkelte arters behov; understreger, at EFSA's udtalelse konkluderer, at andre aspekter end transportens varighed spiller en rolle for dyrevelfærden, såsom en velordnet på- og aflæsning samt køretøjernes udformning;

60.

udtrykker bekymring over transporter, hvor dyrene vandes med forurenet vand, der er uegnet som drikkevand, og hvor dyrene ikke har adgang til vand, fordi vandingsudstyret ikke virker eller er placeret uhensigtsmæssigt; understreger, at det bør sikres, at køretøjer, der transporterer levende dyr, medbringer tilstrækkeligt med vand under transporten, og at mængden i alle tilfælde svarer til de transporterede dyrs specifikke behov og deres antal;

61.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udvikle dyrebaserede velfærdsindikatorer, som skal fremme bedre velfærdsresultater for dyr under transport; mener, at den hurtigst muligt bør udvikle disse indikatorer, således at de kan blive anvendt som et supplement til de nuværende lovgivningskrav;

62.

anmoder Kommissionen om at sikre, at enhver fremtidig revision af lovgivningen om dyrevelfærd under transport baseres på objektive og videnskabeligt begrundede indikatorer for at undgå vilkårlige beslutninger, der kan få urimelige økonomiske følger for husdyrsektorerne;

63.

understreger, at landbrugerne i henhold til EU-lovgivningen er retligt forpligtet til at sikre, at deres dyr transporteres på en måde, der ikke påfører dyrene skade eller unødig lidelse;

64.

understreger, at overtrædelser ofte skyldes utilstrækkelige ventilationssystemer i køretøjerne til vejtransport af levende dyr over lange afstande, og at dyrene i sådanne situationer holdes indespærret under trange pladsforhold ved ekstreme temperaturer, der langt overstiger det temperaturspektrum og de tolerancegrænser, der er fastsat i forordningen;

65.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der uden undtagelse foretages bedøvelse inden religiøs rituel slagtning i alle medlemsstater;

66.

beklager, at der ikke altid er tilstrækkelig plads i de rum, hvor dyrene anbringes, til at sikre en passende ventilation i køretøjerne, og at dyrene hindres i at bevæge sig naturligt og ofte tvinges til at indtage unaturlige stillinger i lang tid i klar strid med de tekniske specifikationer i forordningens artikel 6 og bilag I, kapitel II, punkt 1.2;

67.

mener, at tilstedeværelsen af dyrlæger om bord på skibe til transport af levende dyr bør være obligatorisk, at antallet af dødsfald blandt dyr under transporten bør indberettes og registreres, og at der bør udarbejdes nødplaner til håndtering af situationer til søs, som kan påvirke de transporterede dyrs velfærd negativt;

68.

bemærker, at landbrugerne, transportvirksomhederne og de kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater fortolker og håndhæver forordning (EF) nr. 1/2005 forskelligt, navnlig med hensyn til, om dyrene er egnede til transport; opfordrer Kommissionen til at revidere forordningen for at præcisere kravene i forbindelse med transport nærmere, hvor det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på at skabe lige vilkår at sikre, at forordningen fremover håndhæves og gennemføres på en harmoniseret og ensartet måde i hele EU, navnlig hvad angår dyrenes egnethed til transport;

69.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fuldstændig arbejdsdefinition af, hvad der forstås ved dyrs egnethed til transport, og til at udarbejde praktiske retningslinjer for vurderingen heraf; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for bevidstgørelses- og oplysningsaktiviteter, herunder grundige, regelmæssige og obligatoriske kurser, uddannelse og certificering af chauffører, transportører, handlende, samlesteder, slagterier, dyrlæger, grænsevagter og alle andre operatører, der er involveret i transport af dyr, med henblik på at reducere de høje niveauer af overtrædelser af bestemmelserne om transportegnethed; opfordrer operatørerne til at sikre en grundig uddannelse af chauffører og ledsagere i overensstemmelse med bilag IV til forordningen;

70.

opfordrer til et nøje tilsyn for at undgå transport af dyr, der er syge, svage, undervægtige, diegivende eller drægtige, eller af hundyr, for hvilke den krævede fravænningsperiode ikke er overholdt;

71.

understreger, at dyr, der transporteres over lange afstande, allerede i henhold til forordning (EF) nr. 1/2005 med passende mellemrum skal tilbydes vand, foder og hvile med passende mellemrum og i en form, som er passende for deres art og alder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre et mere effektivt tilsyn med, at alle EU-medlemsstaterne overholder disse lovkrav fuld ud og på en harmoniseret måde;

72.

understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at dyretransporter organiseres ordentligt, idet der tages hensyn til vejrforholdene og transporttypen;

73.

understreger, at transportarrangøren — når der stilles krav om, at dyr skal aflæsses med henblik på 24 timers hvile i tredjelande — skal identificere et hvilested, hvor faciliteterne svarer til faciliteterne på et EU-kontrolsted; opfordrer de kompetente myndigheder til regelmæssigt at inspicere disse faciliteter og til ikke at godkende logbøger, såfremt det ikke er blevet bekræftet, at det foreslåede hvilested har EU-ækvivalente faciliteter;

74.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i planlægningen af transporten forefindes dokumentation for reservation, inklusive foder, vand og frisk strøelse, på et kontrolsted; opfordrer Kommissionen til at fastsætte krav til hvilesteders placering og faciliteter;

75.

erkender, at lavere belægningsgrader og afbrydelser af transporter for at lade dyrene hvile har negative økonomiske konsekvenser for transportvirksomhederne, hvilket kan have indvirkning på den korrekte håndtering af transporterede dyr; opfordrer Kommissionen til at fremme incitamenter til korrekt håndtering af dem;

76.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre bedre registrering på bedrifterne af drægtighedsperioder;

77.

opfordrer Kommissionen til med udgangspunkt i videnskabelige resultater at udstikke retningslinjer for vand til dyr, der transporteres i bure, og for transportforhold for kyllinger, som bidrager til et højt dyrevelfærdsniveau;

78.

minder om, at medlemsstaterne skal finde velfærdsforenelige løsninger for dyr ved afslutningen af deres liv og produktionscyklusser;

Økonomisk bistand

79.

opfordrer til en mere omfattende anvendelse af landdistriktsudviklingsforanstaltningen »betalinger for dyrevelfærd«, jf. artikel 33 i forordning (EU) nr. 1305/2013 (13) i henhold til hvilken der ydes støtte til strenge dyrevelfærdsstandarder, der er mere vidtgående end de gældende obligatoriske standarder;

80.

opfordrer til, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik fastholder og styrker forbindelsen mellem betalinger under den fælles landbrugspolitik og forbedrede dyrevelfærdsbetingelser, der fuldt ud overholder eller er mere vidtgående end de standarder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1/2005;

81.

opfordrer indtrængende til, at der ydes støtte til foranstaltninger med henblik på at sikre en afbalanceret fordeling af slagterier i medlemsstaterne, som sikrer, at der tages hensyn til antallet af husdyr i en given region;

Tredjelande

82.

er bekymret over, at der fortsat rapporteres om problemer med dyretransport og -velfærd i visse tredjelande; bemærker, at slagtning i visse tredjelande, hvortil Unionen transporterer dyr, er forbundet med ekstreme og langvarige lidelser og jævnligt overtræder OIE's internationale standarder for dyrevelfærd ved slagtning; opfordrer — samtidig med at det erkendes, at efterspørgslen i tredjelande ofte drejer sig om levende dyr — Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et skift, når det er muligt, i retning af transport af kød eller slagtekroppe i stedet for levende dyr til tredjelande samt transport af sæd eller embryoner i stedet for avlsdyr;

83.

kritiserer på det kraftigste Kommissionens statistikker om overholdelse af forordningen for så vidt angår transport af levende dyr til ikke-EU-lande, og understreger, at de er blevet udarbejdet uden systematisk kontrol af køretøjer, der transporterer dyr;

84.

opfordrer Kommissionen til i sine bilaterale handelsforhandlinger med tredjelande at kræve overensstemmelse med af EU's dyrevelfærdsstandarder og til inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen at forsvare internationaliseringen af Unionens bestemmelser på området;

85.

beklager, at de standarder, der følges, ikke er så høje som Unionens; opfordrer Kommissionen til at styrke de eksisterende krav over for Unionens handelspartnere, navnlig hvad angår handel med og transport af dyr, således at de som minimum lever op til Unionens standarder; opfordrer de medlemsstater, der eksporterer til tredjelande, til at samarbejde med de lokale myndigheder om at forbedre dyrevelfærdsstandarderne;

86.

opfordrer til en konsekvent og fuldstændig efterlevelse af EU-Domstolens dom fra 2015 i sag C-424/13, hvori Domstolen fastslog, at for at en forsendelse, der indebærer en langvarig forsendelse af dyr, som påbegyndes på Unionens område og fortsætter uden for dette område, kan godkendes, skal transportvirksomheden forelægge en logbog, som er realistisk i henseende til overensstemmelse med forordningens bestemmelser, med særlig vægt på temperaturvarsler; opfordrer de kompetente myndigheder til kun at godkende logbøger, hvis organisatoren i tilfælde, hvor dyrene på linje med Domstolens dom skal aflæsses for at få en hvileperiode på 24 timer i et tredjeland, har fundet et sted til denne hvileperiode, hvor der er faciliteter, der svarer til dem på et kontrolsted; minder i denne forbindelse også om, at den eneste liste, der findes, er en liste fra 2009 om staldfaciliteter på ruterne i tredjelande, hvor der i mange tilfælde mangler præcise adresseoplysninger, hvilket vanskeliggør de nødvendige inspektioner i henhold til EU-lovgivningen betydeligt; opfordrer embedsdyrlægerne til som krævet i forordning (EF) nr. 1/2005 ved udgangssteder at kontrollere, at bestemmelserne i forordningen er opfyldt, før køretøjerne forlader EU;

87.

minder i denne forbindelse også om Kommissionens forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowers) (COM(2018) 0218), navnlig i forbindelse med veterinærkontrol;

88.

beklager de ofte lange forsinkelser ved grænserne og i havne og gør opmærksom på den øgede smerte og angst, som disse påfører dyrene; opfordrer medlemsstater, der grænser op til tredjelande, til at stille hvileområder til rådighed, hvor dyr kan aflæsses og gives foder, vand, hvile og dyrlægebehandling, således at logbøgerne kan blive udfyldt korrekt, og til at åbne særlige ekspresvognbaner for dyretransporter i tolden, der skal være tilstrækkeligt bemandet til dyretransporter, for at reducere ventetiderne, uden at kvaliteten af sundheds- og toldkontrollen ved grænserne forringes; opfordrer desuden medlemsstaterne til at samarbejde bedre om planlægning af dyretransporter for at undgå, at et for stort antal transporter ankommer til grænsekontrollen samtidig;

89.

opfordrer Kommissionen til at øge samarbejdet og kommunikationen, herunder gennem mere gensidig bistand og hurtigere informationsudveksling, mellem de kompetente myndigheder i alle medlemsstater og i tredjelande for at mindske dyrevelfærds- og sygdomsproblemer som følge af dårlig forvaltning og til at sikre, at eksportørerne opfylder de administrative krav fuldt ud; anmoder Kommissionen om at fremme dyrevelfærd på internationalt plan og gennemføre initiativer til at øge bevidstheden herom i tredjelande;

90.

opfordrer Kommissionen til at lægge pres på transitlande, der indfører bureaukratiske og sikkerhedsmæssige forhindringer, som forsinker transporten af levende dyr unødigt;

91.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på overtrædelser af dyrevelfærd under vandvejs- og sørejser til tredjelande og til at vurdere mulige overtrædelser af lovgivningen, f.eks. at døde dyr smides over bord fra fartøjer i Middelhavet (ofte med øremærkerne skåret af), som foregår, fordi bortskaffelse ofte ikke er mulig i bestemmelseshavnen;

92.

fremhæver Rådets afgørelse 2004/544/EF om undertegnelse af den reviderede europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport (14), ifølge hvilken der er tale om transport af følgende typer: transport mellem to medlemsstater med passage gennem et tredjelands territorium, transport mellem en medlemsstat og et tredjeland eller transport direkte mellem to medlemsstater;

93.

understreger, at medmindre standarderne for transport af dyr og dyrevelfærd i tredjelande er tilpasset Unionens standarder, og gennemførelsen heraf er tilstrækkelig til at sikre, at forordningens bestemmelser overholdes, bør transporter af levende dyr til tredjelande være fastlagt i bilaterale aftaler for at mindske forskellene, og at de, hvis det ikke lykkes at opnå dette, bør forbydes;

94.

minder medlemsstaterne om, at de ifølge gældende retspraksis (15) kan indføre strengere nationale regler for beskyttelse af dyr under transport, så længe de er i overensstemmelse med den overordnede målsætning for forordning (EF) nr. 1/2005;

95.

opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen med tredjelande af bedste praksis og ensartede regler for transport af levende dyr;

o o

96.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.

(2) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/621853/EPRS_STU(2018)621853_EN.pdf

(3) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 59.

(4) EFSA Journal 2011:9(1):1966.

(5) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 116.

(6) Domstolens dom (femte afdeling) af 23. april 2015, Zuchtvieh-Export mod Stadt Kempten, C-424/13, ECLI:EU:C:2015:259.

(7) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31/2018 af 14. november 2018 med titlen »Dyrevelfærd i EU: Bedre balance mellem ambitiøse mål og praktisk gennemførelse«.

(8) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1966

(9) EUT 121 af 29.7.1964, s. 1977.

(10) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

(11) Endelig rapport om en kontrol foretaget i Nederlandene fra den 20. februar 2017 til 24. februar 2017 med henblik på at vurdere dyrevelfærden under transport til ikke-EU-lande, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, 2017.

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EFT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

(13) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 347.

(14) EUT L 241 af 13.7.2004, s. 21.

(15) Domstolens dom (Første Afdeling) af 14.10.2004 — sag C-113/02 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene og Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8.5.2008 — sag C-491/06 Danske Svineproducenter.

Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve