Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

(COM(2020) 98 final)

(2020/C 364/13)

Ordfører:	Antonello PEZZINI
Medordfører:	Cillian LOHAN

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 22.4.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	25.6.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	16.7.2020
Plenarforsamling nr.	553
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	215/2/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er overbevist om, at bæredygtighed er en af grundpillerne for udviklingen af fremtidens Europa gennem en velovervejet og deltagelsesorienteret omstilling støttet af kulturen og den cirkulære økonomi.

1.2.

Omstillingen til en cirkulær europæisk økonomi må ikke se bort fra den socioøkonomiske kontekst, som den i øjeblikket skal udvikles inden for, men udfordringerne i forbindelse med sundhedskrisen må omdannes til en mulighed for fornyelse på et nyt grundlag, som har forudsætningerne for at sætte skub i udviklingen af nye cirkulære tilgange.

1.3.

Den nye kultur, som danner grundlag for den cirkulære økonomi, bør være en lejlighed til at sætte fart i indførelsen af et nyt velstandsbegreb for lokale og regionale enheder med nye kriterier, dvs. at se hinsides BNP (1).

1.4.

Der skal sættes mere fokus på udbredelsen af en »cirkulær kultur« gennem uddannelse, kapacitetsopbygning og en større ansvarlighed, med henblik på at tilskynde folk til at tilpasse sig og ændre deres daglige vaner og adfærd.

1.5.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi bør styrkes, og den kunne støtte forskellige politiske initiativer, som vil kunne bidrage til at lette overgangen til cirkularitet.

1.6.

Udvalget glæder sig over forslagene i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og mener, at der bør tages behørigt hensyn til omstillingsforanstaltningerne i forbindelse med udarbejdelsen af planer for den sociale og økonomiske genopbygning efter den ødelæggende situation som følge af covid-19.

1.7.

Det er vigtigt at anerkende komplementariteten mellem klimaforandringerne, politikken for den cirkulære økonomi og virksomheders sociale ansvar og understrege de cirkulære egenskaber på energiområdet hvad angår vedvarende energikilder, navnlig inden for byggeri og transport, men også hvad angår den nødvendige støtte til landbruget og fødevaresystemet for at reducere mængden af affald.

1.8.

EØSU mener, at den foreslåede pagt for kvalifikationer og job i Den Europæiske Socialfond Plus er en fremragende mulighed for at gennemføre de planlagte programmer.

1.9.

Anvendelsen af miljøvenligt design må fortsat udbredes for at forbedre produkters levetid og den planlagte genvinding af komponenter og dermed stimulere et dynamisk marked for sekundære råstoffer, som understøttes af juridisk bindende foranstaltninger med krav om genanvendelse af indhold og digital sporing.

1.10.

Kommissionen bør, som det allerede er tilfældet for energiforbrugende produkter, i samhør med de berørte sektorer udstede delegerede retsakter, som fastlægger kendetegnene for nye produkter, som kan indgå i fremstillingen af andre produkter.

1.11.

Den tekniske standardiseringsproces for bæredygtige produkter, som skal begynde med de mest ressourceintensive sektorer, skal vægtes særlig højt inden for systemet for »kvalitet og opfyldelse af normerne« og omfatte overensstemmelsessikring samt den videst mulige brug af grønne offentlige udbud og certificering af primære og sekundære råstoffer.

1.11.1.

De nationale standardiseringsmyndigheder bør i samarbejde med de europæiske myndigheder (2) hurtigst muligt udarbejde bedste praksis (3) og harmoniserede standarder for at lette omstillingen til den nye funktionelle økonomi.

1.12.

Den praktiske gennemførelse af den cirkulære økonomi kræver et tæt samarbejde med de interesserede parter, og EØSU efterlyser klare politikker og økonomisk støtte. Det gælder særligt på reklameområdet, som bør blive mindre forbrugsorienteret og, under overholdelse af reglerne for det frie marked, prioritere aspekterne produkters holdbarhed og mulighed for genanvendelse.

1.13.

Det er for EØSU afgørende at informere forbrugerne bedre og give dem oplysninger om håndtering af produkter, sporbarhed og gennemsigtighed, herunder anvendelse af produktspecifikationer og digitale teknologier, for at sikre formidling af information om sammensætningen og muligheden for reparation.

1.14.

Det er efter EØSU's mening hensigtsmæssigt gennem europæiske programmer at fremme en konkret afprøvning af den cirkulære økonomis processer i forskellige sektorer i et betydeligt antal europæiske byer, landbrugs- og fødevareknudepunkter og landdistrikter for at udnytte de væsentlige erfaringer i produktions- og forbrugskæderne og anvende dem som god praksis.

1.15.

EØSU mener, at der bør gives god plads til offentlige og private aktører på lokalt plan, som kan spille en afgørende rolle med hensyn til at udnytte de nye muligheder ved at udvikle offentlig-private partnerskaber og vise eksempler på »socialt ansvarlige lokalområder« (4) og socialt ansvarlige virksomheder rettet mod principperne om samarbejdsbaseret cirkularitet.

1.16.

Endelig opfordrer EØSU til, at alle de foreslåede tiltag omfattes af passende konsekvensvurderinger, som tager højde for de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.

2.   Den socioøkonomiske baggrund — mod en europæisk cirkulær økonomi

2.1.

Virksomheder og forbrugere anerkender i stadig højere grad beskadigelsen af den bæredygtige udvikling som følge af de lineære økonomiske modeller, der er blevet anvendt frem til nu — modeller, kendetegnet ved et højt forbrug af materialer og ressourcer, anvendelse af teknikker til planlagt forældelse af produkter og tilskyndelse til altid at købe nye produkter.

2.2.

I 2019 blev der udvundet og forarbejdet over 92 milliarder ton materialer, hvilket bidrog til omkring halvdelen af de globale CO2-udledninger (5), og hvilket har skabt betydelige miljø- og sundhedsmæssige problemer.

2.2.1.

Udvinding og forarbejdning af ressourcer er skyld i 90 % det globale tab af biodiversitet (6).

2.2.2.

Cirka 20 % af drivhusgasemissionerne skyldes udvinding og forarbejdning af metaller og ikkemetalholdige mineraler (7).

2.2.3.

EU er desuden nødt til at importere størstedelen af sit behov for råstoffer med betydelige omkostninger.

2.3.

Den cirkulære økonomi, som fremmer: — virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar — nye job af høj kvalitet på lokalt plan — nedbringelse af affald — kontinuerlig og sikker anvendelse af naturressourcerne — en cyklus for design, produktion, distribution og forbrug — genvinding og genbrug af reststoffer fra udtjente produkter er i stand til at udvikle en funktionel økonomi, som i høj grad kan gavne samfundet.

2.4.

I øjeblikket er kun 8,6 % af verdens aktiviteter cirkulære. Omstillingen til en sådan cirkularitet kræver et tæt samarbejde med den offentlige og private sektor.

2.5.

Omstillingen til en cirkulær europæisk økonomi må ikke se bort fra den socioøkonomiske kontekst, som den i øjeblikket skal udvikles inden for, i en tid, hvor coronaviruspandemien har ført til den værste økonomiske recession siden den store depression i 1929.

2.5.1.

På grund af covid-19 oplever virksomhederne tab af indtægter, og forsyningskæderne afbrydes, mens lukning af fabrikker og arbejdsløshed bliver mere og mere udbredt overalt.

2.6.

Den aktuelle tredobbelte risiko — dvs. en ukontrolleret pandemi, utilstrækkelige økonomiske politikker og en fuldstændig uforudsigelig geopolitisk situation (den geopolitiske »sorte svane«) — kan bringe verdensøkonomien ud i en vedvarende nedgang netop som hele det europæiske samfund er blevet bevidst om, at bæredygtig økonomisk vækst kræver, at man på samme tid tager højde for både det teknologiske aspekt, produktivitetsforøgelse og en mere effektiv anvendelse af ressourcerne.

2.7.

På den anden side kan de udfordringer, som verden står over for, vise sig at blive en stor mulighed for at starte forfra og sætte skub i den bæredygtige udvikling på et nyt grundlag, som har forudsætningerne for at fremskynde gennemførelsen af nye cirkulære tilgange.

2.8.

EØSU har ved flere lejligheder givet udtryk for, at der er behov for bæredygtig og inklusiv vækst. Sammen med Kommissionen har det oprettet den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi (8) og har understreget, at »der er åbenlyse hindringer for realiseringen af en cirkulær økonomi på trods af den hidtidige succes.«

2.9.

Som understreget af koordinationsgruppen for interessentplatformen for cirkulær økonomi skal omstillingen til en inklusiv, klimaneutral og cirkulær økonomi starte i dag (9).

2.10.

Den 6. april 2020 vedtog EØSU en fælles erklæring, hvori det fremhæver, at kun en omfattende europæisk økonomisk genopretningsplan i disse tider med stor usikkerhed vil kunne give mulighed for på at tackle konsekvenserne af covid-19-pandemien og genopbygge en mere bæredygtig europæisk økonomi.

3.   Kommissionens forslag

3.1.

Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi omfatter en række nye initiativer, som vedrører hele udformnings- og livscyklussen for produkter, og som vil give borgerne og virksomhederne mulighed for at deltage fuldt ud i den cirkulær økonomi.

3.2.

EU's industristrategi omfatter forslag til foranstaltninger, der skal: — sørge for, at bæredygtige produkter bliver normen i EU med en retsakt om strategien for bæredygtige produkter, der skal sikre, at de produkter, der sendes ud på det europæiske marked, holder længere — styrke forbrugernes stilling ved at give dem adgang til pålidelig information og sikre dem en reel »ret til reparation« — øge fokus på de sektorer, der anvender flest ressourcer, og som har stort potentiale for cirkularitet, såsom: — elektronik og IKT: »et initiativ for cirkulær elektronik« — batterier og køretøjer: nye lovrammer for batterier — emballage: nye bindende bestemmelser, som fastlægger, hvad der er tilladt på EU-markedet — plastik: nye bindende bestemmelser om genanvendelse af indhold — tekstilvarer: en ny EU-strategi for at styrke konkurrenceevnen og innovationen i sektoren — anlæg og byggeri: en overordnet strategi for et bæredygtigt bebygget miljø — fødevarer: et nyt lovgivningsinitiativ om genanvendelse for at udskifte emballage og service i restaurationsbranchen — mindske affald: nedbringelse af affaldsproduktion og omdannelse af affald til sekundære ressourcer af god kvalitet — få cirkulariteten til at fungere for mennesker, regioner og byer — styrke den rolle, som standardisering spiller — sikre tværgående tiltag: cirkularitet som forudsætning for klimaneutralitet — sikre tiltag på globalt plan — sikre overvågning af fremskridtet. Der er tale om cirka 35 tiltag over den treårige periode fra midten af 2020 til midten af 2023 med initiativer inden for elektronik, affald, tjenesteydelser og miljøtjenester.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU er overbevist om, at bæredygtighed er en af grundpillerne for udviklingen af fremtidens Europa, og at borgerne, forbrugerne, virksomhederne og arbejdstagerne gennem en velovervejet og deltagelsesorienteret omstilling til en cirkulær økonomi ved hjælp af store investeringer kan imødegå udfordringen og bidrage ikke bare til miljøet, men også til at udvikle idéen om et åbent og inklusivt samfund, som beskytter ressourcerne for de kommende generationer.

4.1.1.

Navnlig landbruget og fødevaresystemet kan drage stor fordel af den cirkulære økonomi til at mindske mængden af affald og sikre en bedre velfærd for borgerne.

4.1.2.

Der er behov for store investeringer for at udvikle grønne teknologier, ny organisk gødning og biometan.

4.2.

Udvalget glæder sig over den række lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger, som foreslås i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og mener, at der bør tages hensyn til foranstaltningerne for omstilling til den cirkulære økonomi, især efter den ødelæggende situation som følge af covid-19.

5.   Sammenhæng på europæisk plan

5.1.

Det er efter udvalgets mening afgørende at anerkende komplementariteten mellem klimaforandringerne og politikken for den cirkulære økonomi. Det er vigtigt, at energiforbruget også stammer fra vedvarende energikilder, og ikke er lineært som med fossile brændstoffer.

5.1.1.

Cirkulariteten i energiforbruget kommer også til udtryk i opmærksomheden på energibesparelser og energieffektivitet, som bliver mere og mere presserende i transportsektoren.

5.2.

Den kapacitetsopbygning, som er nødvendig for at styrke den cirkulære økonomi, bør fremmes på alle niveauer. Den foreslåede pagt for kvalifikationer og job i Den Europæiske Socialfond Plus er en fremragende mulighed for at gennemføre de planlagte programmer.

5.3.

De offentlige udbuds rolle må ikke undervurderes i opnåelsen af denne omstilling. De mindstemiljøkrav, som allerede er indført i direktiverne om offentlige udbud (10), bør være obligatoriske med hensigtsmæssige tekniske specifikationer (11). Der bør tilbydes særlig uddannelse af kontrahenterne for at sikre, at alle muligheder for cirkularitet tilbydes, og for at undgå, at de eventuelle barrierer forhindrer cirkulære offentlige indkøb.

5.4.

Det er efter udvalgets opfattelse nødvendigt, at de mange initiativer, som formentlig vil blive indført over de næste måneder, tager nøje højde for, hvordan man kan forbedre investeringernes cirkularitet og bæredygtighed, navnlig i de lande, der er strukturelt og økonomisk mest sårbare.

5.4.1.

Disse initiativer gennemføres i samarbede med de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter med særlig fokus på at skabe nye og bedre arbejdspladser.

5.5.

EØSU støtter muligheden for at indføre retlige bindende krav, der skal sætte skub i markedet for sekundære råstoffer, især hvad angår emballage, køretøjer, byggematerialer og batterier.

5.6.

Miljøvenligt design af produkter er et grundlæggende element i gennemførelsen af de cirkulære processer. Anvendelsen af miljøvenligt design skal fortsat udvides, så det bliver en integreret del af alle produktionsfaser og dermed bidrager til genanvendelse af komponenter som drivkraft for et dynamisk marked for sekundære råstoffer.

5.6.1.

I lyset af dette bør Kommissionen, som det allerede er tilfældet for energiforbrugende produkter (12), udstede delegerede retsakter, som fastlægger kendetegnene for forskellige almene produkter, som efter brug kan indgå i fremstillingen af andre produkter.

5.7.

Teknisk standardisering inden for den cirkulære økonomi har særlig betydning. På grund af emnets meget tværgående karakter og kompleksitet er det yderst nødvendigt at iværksætte en stor koordineringsindsat mellem de forskellige interessenter, standardiseringsmyndighederne og lovgivningsarbejdet.

5.8.

Den tekniske standardiseringsproces for bæredygtige produkter, navnlig i de ressourceintensive sektorer, har særlig betydning, navnlig i forbindelse med grønne offentlige udbud og i klassificeringen af råstoffer og sekundære materialer.

5.9.

EØSU opfordrer til, at alle de foreslåede tiltag omfattes af passende konsekvensvurderinger, som tager højde for de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.

5.10.

Den igangværende debat om værdien ved og nødvendigheden af at anvende principperne for den cirkulære økonomi kan være en lejlighed til målrettet at adressere spørgsmålet, som er blevet drøftet mange gange, om at gå videre end det traditionelle BNP, dvs. at tilføje nye elementer til de elementer vedrørende den økonomiske udvikling, der i dag anvendes i de tre systemer til beregning af BNP (13) som f.eks.: etablering af solidariske systemer for et inklusivt samfund, at leve med respekt for den ressourcebegrænsede verden og lige fordeling af goderne.

6.   Uddannelse og kultur

6.1.

Det er efter EØSU's opfattelse bydende nødvendigt at sætte mere fokus på udbredelsen af en »cirkulær kultur« gennem uddannelse, kapacitetsopbygning og en større ansvarlighed, og ved at styrke dialogen med civilsamfundet for at tilskynde folk til at tilpasse sig og ændre deres daglige vaner og adfærd. Et tæt tværsektorielt samarbejde er ligeledes afgørende.

6.1.1.

Virksomhedernes sociale ansvar som et konkret element i en funktionel økonomi er i god tråd med kulturen for den cirkulære økonomi, fordi det giver mulighed for en usædvanlig synergi mellem de erhvervsdrivendes og de ansattes interesser, som forenes i retning af en bæredygtig udvikling, som har fokus på at mindske affald og spild.

6.2.

Der bør fremsættes forslag om integrering af principperne om cirkulær økonomi i skolernes og de videregående uddannelsers læseplaner og om finansiering af tekniske uddannelser af høj kapacitet og støtte til kreative færdigheder.

6.3.

Det kunne have været meget nyttigt at anvende Erasmus+-programmet til at fremme udvekslingen af viden om den cirkulære økonomi mellem de forskellige europæiske lande.

6.4.

Undersøgelsen bestilt af EØSU (14) og den tilhørende udtalelse (NAT/764) om udvikling af synergier på tværs af forskellige køreplaner for den cirkulære økonomi samt netværket på den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi udgør et solidt grundlag for udveksling af information og vidensdannelse mellem de interesserede parter.

6.5.

De økonomiske aktører og civilsamfundet, kunne. bl.a. gennem anvendelsen af relevante fonde såsom »Missioner« under Horisont Europa-programmet, iværksætte en konkret afprøvning af den cirkulære økonomis processer i forskellige sektorer i en lang række relevante europæiske kommuner.

6.6.

Det grundlæggende element i gennemførelsen af de cirkulære processer er imidlertid miljøvenligt design af produkter.

7.   Forbrugerne som nøgleaktører i gennemførelsen

7.1.

Den praktiske gennemførelse af den cirkulære økonomi kræver et solidt netværk af involverede, informerede og forbundne interesserede parter. De centrale politikker og den strukturelle støtte til de forskellige interessentgrupper bør kortlægges, regelmæssigt revideres og formidles på en effektiv måde.

7.2.

Det er ligeledes nødvendigt at se på den rolle, som reklamer spiller, da disse bør blive mindre forbrugsorienterede og, under overholdelse af reglerne for det frie marked og uden at være vildledende, prioritere aspekterne produkters holdbarhed og mulighed for genanvendelse.

7.2.1.

Det er vigtigt, at reklamer får mere fokus på realisme, tendenser og typiske egenskaber og præsenterer eksempelvis stræben efter bæredygtig udvikling og de positive egenskaber ved produkternes holdbarhed som en værdi for forbrugeren og samfundet.

7.3.

Retten til reparation af produkter til en rimelig og forholdsmæssig pris skal anerkendes og fremgå af produkternes garantier, herunder gennem skattemæssige tiltag samt lokale reparationsnetværk og lettere adgang til tjenesterne (15). I den forbindelse skal bekæmpelsen af indbygget forældelse være en integreret del af de nye tekniske og lovgivningsmæssige egenskaber ved miljømæssigt bæredygtige produkter, som let kan repareres og genanvendes.

7.4.

EØSU anerkender, at dets samarbejde med Kommissionen om udviklingen af en innovativ interinstitutionel platform (den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi) har været vellykket, og håber, at dens mandat i fremtiden vil blive udvidet.

7.4.1.

EØSU mener, at man bør overveje en anderledes skattefordeling, som letter skatten på arbejde og øger den på ressourcer, navnlig på mindre bæredygtige produkter og produkter med åbenlys forældelse.

7.4.2.

Der bør anvendes et princip om hårdere beskatning af produkter, som importeres til EU, og som ikke tager særlig stort hensyn kriterierne for cirkulær økonomi.

7.5.

Sociale virksomheders rolle i den cirkulære økonomi bør udtrykkeligt anerkendes og støttes, så aktiviteter med erfaring inden for genbrug, reparation og genfremstilling tilskrives en større social værdi, da de gør en indsats for at udvikle færdigheder hos de mest sårbare personer i samfundet.

7.6.

EØSU understreger, at der er behov for at informere de europæiske forbrugere bedre om forvaltning af produkter, herunder fordelene ved cirkulær udformning og produktion, og om sporbarhed og gennemsigtighed, herunder anvendelse af produktpas og digitale teknologier, såsom blockchain, for at sikre formidling af information om sammensætningen, muligheden for reparation og bortskaffelse.

7.7.

Pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at få forbrugerne til at træffe mere bæredygtige beslutninger, og de reducerer risikoen for grønvaskning.

7.8.

De lokale myndigheder er nøgleaktører i forvaltningen af vand, affald og sekundære knudepunkter for råstoffer. De kan iværksætte samarbejdsbaserede forsøg, der er afgørende for udviklingen af den cirkulære innovation.

7.9.

EØSU støtter udviklingen af principperne for socialt ansvarlige byer og regioner som allerede fastsat i tidligere udtalelser, hvilket skal sikre offentlig og privat ansvarlighed for områdernes cirkulære bæredygtighed.

---

(1)  EUT C 100 af 30.4.2009, s. 53.

(2)  CEN, Cenelec og ETSI.

(3)  Se UNI (den nationale italienske standardiseringssammenslutning) og præstandardiseringsprocesser — forordning (EU) nr. 1025/2012.

(4)  EUT C 175 af 28.7.2009, s. 63.

(5)  Se Circular Economy and Material Value Chains — World Economic Forum 2020.

(6)  Se United Nations Environment Programme (UNEP), Natural Resources for the Future We Want, 2019.

(7)  Se Energy Transitions Commission, Mission Possible: Reaching Net-Zero Carbon Emissions by Mid-Century, 2018.

(8)  Eesc-2017-02666-05-00-decbur — Mandatet for koordinationsgruppen.

(9)  Joint statement on the new Circular Economy Action Plan (CEAP) by members of the Coordination Group (CG) of the European Circular Economy Stakeholder Platform — March 2020.

(10)  Direktiv 2014/23/EU (EUT L 94 af 28.3.2014, s 1), 2014/24/EU (EUT L 94 af 28.3.2014, s 65) og 2014/25/EU (EUT L 94 af 28.3.2014, s 243).

(11)  Se UNI/PdR: 2019 — Retningslinjer for metoder til kontrol af indhold, der er genanvendt og/eller genvundet og/eller fremstillet som biprodukt i produkter, der er omfattet af mindstemiljøkrav.

(12)  Se direktiv 2005/32/EF (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29), som omarbejdet ved direktiv 2009/125/EF (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(13)  Se SEC 2010 EU.

(14)  https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/publications-other-work/publications/circular-economy-strategies-and-roadmaps-europe-executive-summary.

(15)  Se Rådets direktiv 1999/85/EF af 22. oktober 1999 for så vidt angår muligheden for forsøgsvis at anvende en nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser (EFT L 277 af 28.10.1999, s. 34): småreparationer af cykler, sko og lædervarer, beklædningsgenstande og linned, reparation og renovering af private boliger og pleje i hjemmet.