Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TN0603

    Sag T-603/19: Sag anlagt den 9. september 2019 – Helsingin Bussiliikenne mod Kommissionen

    EUT C 383 af 11.11.2019, p. 64–65 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    11.11.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 383/64


    Sag anlagt den 9. september 2019 – Helsingin Bussiliikenne mod Kommissionen

    (Sag T-603/19)

    (2019/C 383/73)

    Processprog: finsk

    Parter

    Sagsøger: Helsingin Bussiliikenne Oy (Helsinki, Finland) (ved advokaterne O. Hyvönen og N. Rosenlund)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Kommissionens afgørelse SA.33846 – (2015/C) (ex 2011/CP) af 28. juni 2019 annulleres helt eller delvist.

    Europa-Kommissionen tilpligtes fuldt ud at betale de sagsomkostninger, der er opstået for sagsøgeren i forbindelse med retssagen med tillæg af lovbestemte renter.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 6, stk. 1, i forordning 2015/1589, begået tungtvejende sagsbehandlingsfejl ved bedømmelsen og tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar.

    Sagsøgeren burde før vedtagelsen af den anfægtede afgørelse have fået lejlighed til at blive hørt, og sagsøgeren burde under den formelle undersøgelsesprocedure være blevet opfordret til en stillingtagen, da virksomheden i den anfægtede afgørelse er nævnt som støttemodtager og dermed er umiddelbart berørt af denne afgørelse.

    2.

    Andet anbringende om, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn

    Kommissionen har ikke fastlagt de faktiske omstændigheder tilstrækkeligt, og afgørelsen er derfor vedtaget på grundlag af mangelfulde og urigtige oplysninger.

    Kommissionen har i hvert fald foretaget en urigtig bedømmelse af spørgsmålet, om købsprisen for overdragelsen af virksomhedens aktiver er i overensstemmelsen med markedsvilkårene, og formålet og den økonomiske logik i forbindelse med denne pris.

    3.

    Tredje anbringende om, at begrundelsen for den anfægtede afgørelse ikke opfylder kravene i artikel 296 TEUF og den dertil hørende retspraksis

    Dette gælder navnlig begrundelsen med hensyn til, om købsprisen for aktiverne i HelB er i overensstemmelse med markedsvilkårene.

    4.

    Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med EU-rettens almindelige principper, navnlig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet

    Sagsøgeren burde kunne have en berettiget forventning om, at Kommissionens undersøgelse kun ville omhandle de i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure nævnte transaktioner og punkter, og at Kommissionen, såfremt undersøgelsen blev udvidet til at omfatte overdragelse af virksomhedens eller sagsøgerens aktiver, ville forlænge beslutningen om den formelle undersøgelsesprocedure og høre sagsøgeren.

    Den oprindelige støttemodtagers tilbagebetalingsforpligtelse er i hvert fald i strid med proportionalitetsprincippet, for så vidt som den overskrider den købspris, der faktisk er betalt for overdragelse af virksomhedens aktiver, og i forhold til sagsøgeren, for så vidt som den overskrider forskellen mellem den angiveligt lave købspris og markedsprisen.

    5.

    Femte anbringende om, at artikel 107, stk. 1, TEUF er anvendt åbenbart urigtigt i den anfægtede afgørelse

    De i Kommissionens afgørelse anførte foranstaltninger indeholdt ingen ulovlig statsstøtte.

    Ingen af de foranstaltninger, som Kommissionen har anset for ulovlig statsstøtte, vedrørte sagsøgeren.


    Top