—

Den appellerede dom ophæves.

—

Appellanternes påstande i første instans tiltrædes.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i første instans.

—

Sagen hjemvises til Retten.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og under appellen udsættes.

—

Afgørelsen var støttet på konklusionen om, at appellanterne deltog i »flere forskellige overtrædelser«, som ligeledes kunne karakteriseres som en samlet og vedvarende overtrædelse. Retten anerkendte, at der ikke var ført bevis for alle de kontakter, der var anført i afgørelsen.

—

Ikke-beviste kontakter kan ikke udgøre overtrædelser af artikel 101, stk. 1, TEUF. Retten tiltrådte alligevel afgørelsens konklusion om en samlet og vedvarende overtrædelse på grundlag af disse ikke-beviste kontakter som en del af en generel mængde »beviser og indicier, der samlet set kunne tages hensyn til«, og som Kommissionen kunne lægge til grund. Ved at erstatte afgørelsens begrundelse med sin egen begik Retten en retlig fejl.

—

Retten fastslog med urette, at Sony Optiarc vedvarende deltog i den angivelige overtrædelse fra den 25. juli 2007 til den 29. oktober 2008, på trods af at den accepterede, at der var en periode på ca. fem måneder, for hvilke Kommissionen ikke havde bevist konkurrencebegrænsende kontakter, der omfattede Sony Optiarc.

—

Rettens ræsonnement er selvmodsigende, idet den accepterede, at der i en periode på ca. fem måneder ikke var beviste kontakter, der omfattede Sony Optiarc, men ligeledes fastslog, at »den længste, godtgjorte periode uden kontakter var på blot tre måneder«, og at »[d]er var blot en måned mellem de fleste kontakter«.

—

Retten udlod at fastslå, at Kommissionen havde tilsidesat Sony Optiarcs ret til forsvar, selv om Kommissionen i afgørelsen fandt, at den foreholdte adfærd ikke alene udgjorde en samlet og vedvarende overtrædelse, men ligeledes flere forskellige overtrædelser, uden at den tidligere havde anført dette i klagepunktsmeddelelsen.

—

Retten fastslog med urette, at Kommissionen havde givet en tilstrækkelig begrundelse for sin konklusion om, at Sony Optiarc havde begået flere forskellige overtrædelser.

—

Retten tilsidesatte princippet i retningslinjerne for bødeberegning om, at afsætningen skal »afspejle overtrædelsens økonomiske betydning«, og om »de enkelte deltagende virksomheders økonomiske betydning« og tilsidesatte ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet.

—

Retten tilsidesatte sin begrundelsespligt, idet den ikke behandlede argumentet om, at dobbelttælling gjorde overtrædelsens økonomiske betydning kunstigt større.

—

Retten begik en retlig fejl, idet den forkastede appellanternes argument om, at Kommissionen ikke havde begrundet, at den afveg fra fast praksis.